Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven \n(Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn, skærpelse af betingelserne for opholdstilladelse til udenlandske religiøse forkyndere m.v., begrænsning af adgangen til ægtefællesammenføring for personer, der er dømt for vold mod en tidligere ægtefælle eller samlever, m.v.)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 171

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra integationsministeren

2

Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren

3

Henvendelse af 2/3-04 fra SiD

4

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 2/3-04 fra SiD, til integrationsministeren

5

Høringsnotat, fra integrationsministeren

6

Forslag til tidsplan for udvalgets arbejde med lovforslaget

7

Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren

8

Supplerende høringsnotat, fra integrationsministeren

9

Spm. 2 om oversendelse af liste med alle konkrete eksempler på børn, der er sendt på genopdragelsesrejse, til integrationsministeren

Spm. 3, om loven vil virke for børn med anden etnisk oprindelse, som er danske statsborgere, til integrationsministeren

Spm. 4 om genopdragelse i et EU-land, til integrationsministeren

Spm. 5, om et barn over 15 år, som sendes til udlandet for at blive tvangsgift, kan vende tilbage til Danmark, til integrationsministeren

Spm. 6 om årsagen til, at forligspartierne ønsker at straffe børnene, som sendes på genopdragelse, frem for forældrene, til integrationsministeren

Spm. 7, om lovforslaget indebærer en stramning for alle udenlandske børn mellem 15 og 18 år, til integrationsministeren

Spm. 8, om et 15-årigt udenlandsk barn, som har haft hele sin opvækst i Danmark, har nemmere ved at få ny opholdstilladelse end et 15-årigt udenlandsk barn, som ikke tidligere har boet i Danmark, til integrationsministeren

Spm. 9, om reglen om familiesammenføring med større børn først og fremmest rammer børn og forældre, som ikke har tilknytning til Danmark, til integrationsministeren

Spm. 10 om, hvori det afskrækkende for forældrene i at sende deres barn på genopdragelse består, til integrationsministeren

Spm. 11 om redegørelse for, hvorledes skilsmisseforældre, som ønsker at dele børnenes opvækst imellem sig, skal indrette sig, til integrationsministeren

Spm. 12, om en dansk mor, som bliver skilt fra en udenlandsk mand, kan få sit 15-årige barn med til Danmark, til integrationsministeren

Spm. 13, om en dansk mor kan aftale med sin amerikanske fraskilte mand, at deres 9-årige barn kan bo i Danmark 3 år efter skilsmissen, til integrationsministeren

Spm. 14, om en udenlandsk statsborger, som har fået arbejdstilladelse i Danmark, kan få sine 15-18-årige børn med til Danmark, til integrationsministeren

Spm. 15 om oversendelse af oplysninger om omfanget af genopdragelsesrejser i Norge, til integrationsministeren

Spm. 16 om redegørelse for, hvilke initiativer regeringen agter at tage for at forhindre genopdragelsesrejser, til integrationsministeren

Spm. 17, om regeringen er parat til at evaluere loven og dens virkning, til integrationsministeren

Spm. 18 om konkrete eksempler på afslag på ansøgning om familiesammenføring for et barn under 15 år, til integrationsministeren

Spm. 19 om et skøn over faldet i antallet af familiesammenførte børn, når loven træder i kraft, til integrationsministeren

Spm. 20 om oversendelse af alle afslag på familiesammenføring med børn, til integrationsministeren

Spm. 21 om sikring af, at Udlændingestyrelsen fører en statistik over, hvor mange børn man registrerer som værende sendt på genopdragelsesrejse, til integrationsministeren

Spm. 22 om redegørelse for de virkninger, regeringens nye anbringelsesreform forventes at få for store børn, til integrationsministeren

Spm. 23 om, hvordan forældre kan opdrage og tage ansvar for omsorgen af deres 15-18-årige børn, hvis de ikke kan få børnene til Danmark, til integrationsministeren

Spm. 24 om årsagen til, at regeringen ikke har skærpet tilsynet med forældre, der underviser børnene hjemme, til integrationsministeren

Spm. 25 om, hvor mange udenlandske børn der i de senere år er blevet familiesammenført med herboende forældre, til integrationsministeren

Spm. 26 om, hvor mange udenlandske børn mellem 15 og 18 år, som ikke er født i Danmark, der bor i Danmark, til integrationsministeren

Spm. 27 om konkrete eksempler på børn, hvis forældre bevidst har holdt barnet i hjemlandet, til integrationsministeren

Spm. 28 om, hvem der skal levere den udtalelse om barnets tarv, som Udlændingestyrelsen ifølge lovforslaget skal anvende, til integrationsministeren

Spm. 29, om loven sikrer, at ingen mænd dømt for seksuelle overgreb mod børn kan få ægtefællesammenføring med udenlandske kvinder med børn, til integrationsministeren

Spm. 30 om den nuværende praksis vedrørende krav til religiøse forkynderes baggrund, til integrationsministeren

Spm. 31 om, hvorfor det ikke er den enkelte menighed eller trossamfundet, som afgør, hvilken baggrund deres leder/forkynder skal have, til integrationsministeren

Spm. 32 om retningslinjer for religiøse forkynderes tilknytning til et etableret trossamfund, til integrationsministeren

Spm. 33 om, hvordan kravet om danskkundskaber vil blive administreret for præster tilknyttet de europæiske kirkesamfund, til integrationsministeren

Spm. 34 om kravene til forkyndernes uddannelsesmæssige baggrund, til integrationsministeren

Spm. 35 om, hvad der forstås ved et religiøst sigte, til integrationsministeren

Spm. 36, om det er foreneligt med grundlovens frihedsrettigheder at stille særlige krav til religiøse forkyndere, til integationsministeren

Spm. 37 om uddybning af bemærkningerne til nr. 18, til integrationsministeren

Spm. 38 om årsagen til at indføre en bestemmelse om, at udlændinge, som ikke overholder deres meldepligt, skal frihedsberøves, til integrationsministeren

Spm. 39 om årsagen til, at udlændinge på tålt ophold kun skal have en uge til at flytte til Sandholmlejren, til integrationsministeren

Spm. 40 om oversendelse af udtømmende liste over, hvilke oplysninger en kommune med de nye lovændringer kan oversende til Udlændingestyrelsen, til integrationsministeren

Spm. 41 om lempelse af straffen for herboende, som hjælper en afvist flygtning til at leve under jorden, til integrationsministeren

Spm. 42 om oprettelse af et teologistudium i islam, til integrationsministeren

Spm. 43 om teknisk bistand til et ændringsforslag om skattefritagelse for medlemsbidrag til trossamfund, til integrationsministeren

Spm. 44 om teknisk bistand til et ændringsforslag, som sikrer, at mænd og kvinder dømt for seksuelle overgreb mod børn får en karensperiode på 10 år, til integrationsministeren

Spm. 45 om teknisk bistand til et ændringsforslag, som sikrer, at alle flygtninge og familiesammenførte fra højrisikolande tilbydes et sundhedstjek, til integrationsministeren

Spm. 46 om en juridisk vurdering af det grundlovsmedholdelige i at stille krav om, at ægtefæller til religiøse forkyndere mister deres opholdstilladelse, hvis de får brug for offentlig forsørgelse, til integrationsministeren

Spm. 47 om teknisk bistand til et ændringsforslag om implementering af EU’s familiesammenføringsregler i dansk lovgivning, til integrationsministeren

Spm. 48 om teknisk bistand til et ændringsforslag om implementering af EU’s asylregler i dansk lovgivning, til integrationsministeren

10

Oplæg fra Karen Klint vedrørende L 171

11

Svar på spm. S 2610, om det er et problem med udenlandske præster og forkyndere i Danmark, fra integrationsministeren

12

Arbejdspapir miniseminarer i Integrationsudvalget fra Det Radikale Venstre

13

Spm. 49, om lovforslaget er en forbedring af børns muligheder for at vende tilbage til Danmark, til integrationsministeren

Spm. 50, om et barn selv kan rejse sag om tilbagevenden til Danmark, til integrationsministeren

14

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 2/3-04 fra SiD, fra integrationsministeren

15

Henvendelse af 31/3-04 fra Birgit Nielsen

16

Spm. 51 om kommentar til henvendelse af 31/3-04 fra Birgit Nielsen, til integrationsministeren

17

Spm. 52 om teknisk bistand til ændringsforslag, der udvider lovfor-slagets § 1, nr. 6, til også at omfatte seksuelt misbrug af børn, til integrationsministeren

18

Spm. 53 om forskelsbehandling af danske og udenlandske statsborgere i forbindelse med genopdragelsesrejser, til integrationsministeren

Spm. 54, om anerkendelse af forfølgelse på grund af køn ville løse problemerne, til integrationsministeren

Spm. 55 om, hvilke domme der ligger til grund for bemærkningerne, til integrationsministeren

Spm. 56, om andre lande har aldersgrænser for familiesammenføring med børn, til integrationsministeren

19

6. udkast til temadrøftelser vedrørende L 171

20

Svar på spm. 3 om loven vil virke i forhold til børn med anden etnisk oprindelse, som er danske statsborgere, fra integrationsministeren

Svar på spm. 4 om genopdragelse i et EU-land, fra integrationsministeren

Svar på spm. 5, om et barn over 15 år, som sendes til udlandet for at blive tvangsgift, kan vende tilbage til Danmark, fra integrationsministeren

Svar på spm. 6 om årsagen til at straffe børnene, som sendes på genopdragelse, frem for forældrene, fra integrationsministeren

Svar på spm. 7, om lovforslaget indebærer en stramning for alle udenlandske børn mellem 15 og 18 år, fra integrationsministeren

Svar på spm. 8, om et 15-årigt udenlandsk barn, som har haft hele sin opvækst i Danmark, har nemmere ved at få ny opholdstilladelse end et 15-årigt udenlansk barn, som ikke tidligere har boet i Danmark, fra integrationsministeren

Svar på spm. 9, om reglen om familiesammenføring med større børn først og fremmest rammer børn og forældre, som ikke har tilknytning til Danmark, fra integrationsministeren

Svar på spm. 10 om, hvori det afskrækkende for forældrene i at sende deres barn på genopdragelse består, fra integrationsministeren

Svar på spm. 11 om redegørelse for, hvorledes skilsmisseforældre, som ønsker at dele børnenes opvækst imellem sig, skal indrette sig, fra integrationsministeren

Svar på spm. 12, om en dansk mor, som bliver skilt fra en udenlandsk mand, kan få sit 15årige barn med til Danmark, fra integrationsministeren

Svar på spm. 13, om en dansk mor kan aftale med sin amerikanske fraskilte mand, at deres 9-årige barn kan bo i Danmark 3 år efter skilsmissen, fra integrationsministeren

Svar på spm. 14, om en udenlandsk statsborger, som har fået arbejdstilladelse i Danmark, kan få sine 15-18årige børn med til Danmark, fra integrationsministeren

Svar på spm. 17, om regeringen er parat til at evaluere loven og dens virkning, fra integrationsministeren

Svar på spm. 18 om konkrete eksempler på afslag på ansøgning om familiesammenføring for et barn under 15 år, fra integrationsministeren

Svar på spm. 19 om et skøn over faldet i antallet af familiesammenførte børn, når loven træder i kraft, fra integrationsministeren

Svar på spm. 20 om oversendelse af alle afslag på familiesammenføring med børn, fra integrationsministeren

Svar på spm. 21 om sikring af, at Udlændingestyrelsen fører en statistik over, hvor mange børn man registrerer som værende sendt på genopdragelsesrejse, fra integrationsministeren

Svar på spm. 23 om, hvordan forældre kan opdrage og tage ansvar for omsorgen af deres 15-18årige børn, hvis de ikke kan få børnene til Danmark, fra integrationsministeren

Svar på spm. 27 om konkrete eksempler på børn, hvis forældre bevidst har holdt barnet i hjemlandet, fra integrationsministeren

Svar på spm. 28 om, hvem der skal levere den udtalelse om barnets tarv, som Udlændingestyrelsen ifølge lovforslaget skal anvende, fra integrationsministeren

Svar på spm. 29, om loven sikrer, at ingen mænd dømt for seksuelle overgreb md børn, kan få ægtefællesammenføring med udenlandske kvinder med børn, fra integrationsministeren

Svar på spm. 30 om den nuværende praksis krav til religiøse forkynderes baggrund, fra integrationsministeren

Svar på spm. 31 om, hvorfor det ikke er den enkelte menighed eller trosamfund, som afgør, hvilken baggrund deres leder/forkynder skal have, fra integrationsministeren

Svar på spm. 32 om retningslinjer for religiøse forkynderes tilknytning til et etableret trosamfund, fra integrationsministeren

Svar på spm. 34 om kravene til forkyndernes uddannelsesmæssige baggrund, fra integrationsministeren

Svar på spm. 35 om, hvad der forstås ved et religiøst sigte, fra integrationsministeren

Svar på spm. 36, om det er foreneligt med grundlovens frihedsrettigheder at stille særlige krav til religiøse forkyndere, fra integrationsministeren

Svar på spm. 37 om uddybning af bemærkningerne til nr. 18, fra integrationsministeren

Svar på spm. 45 om teknisk bistand til et ændringsforslag, som sikrer, at alle flygtninge og familiesammenførte fra højrisikolande tilbydes et sundhedsek, fra integrationsministeren

Svar på spm. 46 om en juridisk vurdering af det grundlovsmedholdelige i at stille krav om, at ægtefæller til religiøse forkyndere mister deres opholdstilladelse, hvis de får brug for offentlig forsørgelse, fra integrationsministeren

21

Svar på spm. 38 om årsagen til at indføre en bestemmelse om, at udlændinge, som ikke overholder deres meldepligt, skal frihedsberøves, fra integrationsministeren

Svar på spm. 39 om årsagen til, at udlændinge på tålt ophold kun skal have en uge til at flytte til Sandholmlejren, fra integrationsministeren

Svar på spm. 40 om oversendelse af udtømmende liste over, hvilke oplysninger en kommune med de nye lovændringer kan oversende til Udlændingestyrelsen, fra integrationsministeren

22

Notat: »Hvad betyder begrebet »offentlig orden«?« fra Lovsekretariatet

23

Svar på spm. 2 om oversendelse af liste med alle konkrete eksempler på børn, der er sendt på genopdragelsesrejse, fra integrationsministeren

Svar på spm. 15 om oversendelse af oplysninger om omfanget af genopdragelsesrejser i Norge, fra integrationsministeren

Svar på spm. 16 om redegørelse for, hvilke initiativer regeringen agter at tage for at forhindre genopdragelsesrejser, fra integrationsministeren

Svar på spm. 22 om redegørelse for de virkninger, regeringens nye anbringelsesreform forventes at få for store børn, fra integrationsministeren

Svar på spm. 25 om, hvor mange udenlandske børn der i de senere år er blevet familiesammenført med herboende forældre, fra integrationsministeren

Svar på spm. 26 om, hvor mange udenlandske børn mellem 15 og 18 år, som ikke er født i Danmark, der bor i Danmark, fra integrationsministeren

Svar på spm. 33 om, hvordan kravet om danskkundskaber vil blive administreret for præster tilknyttet de europæiske kirkesamfund, fra integrationsministeren

Svar på spm. 43 om teknisk bistand til et ændringsforslag om skattefritagelse for medlemsbidrag til trossamfund, fra integrationsministeren

24

Svar på spm. 24 om årsagen til, at regeringen ikke har skærpet tilsynet med forældre, der underviser børnene hjemme, fra integrationsministeren

Svar på spm. 41 om lempelse af straffen for herboende, som hjælper en afvist flygtning til at leve under jorden, fra integrationsministeren

25

Svar på spm. 42 om oprettelse af et teologistudium i islam, fra integrationsministeren

26

Svar på spm. 48 om teknisk bistand til et ændringsforslag om implementering af EU’s asylregler i dansk lovgivning, fra integrationsministeren

27

Svar på spm. 49, om lovforslaget er en forbedring af børns muligheder for at vende tilbage til Danmark, fra integrationsministeren

Svar på spm. 50, om et barn selv kan rejse sag om tilbagevenden til Danmark, fra integrationsministeren

28

Svar på spm. 53 om forskelsbehandling mellem danske og udenlandske statsborgere i forbindelse med genopdragelsesrejser, fra integrationsministeren

Svar på spm. 54, om anerkendelse af forfølgelse på grund af køn ville løse problemerne, fra integrationsministeren

Svar på spm. 55 om, hvilke domme der ligger til grund for bemærkningerne, fra integrationsministeren

29

Svar på spm. 51 om kommentar til henvendelse af 31/3-04 fra Birgit Nielsen, fra integrationsministeren

30

Henvendelse af 27/4-04 fra Ole Andersen

31

Spm. 57 om kommentar til henvendelse fra Ole Andersen, til integrationsministeren

32

Svar på spm. 47 om teknisk bistand til et ændringsforslag om implementering af EU’s familiesammenføringsregler i dansk lovgivning, fra integrationsministeren

33

Svar på spm. 56, om andre lande har aldersgrænser for familiesammenføring med børn, fra integrationsministeren

34

1. udkast til betænkning

35

Svar på spm. 44 om teknisk bistand til et ændringsforslag, som sikrer, at mænd og kvinder dømt for seksuelle overgreb mod børn får en karensperiode på 10 år, fra integrationsministeren

36

Svar på spm. 52 om teknisk bistand til ændringsforslag, der udvider lovforslagets § 1, nr. 6, til også at omfatte seksuelt misbrug af børn, fra integrationsministeren

37

Ændringsforslag fra integrationsministeren

38

Svar på spm. 57 om kommentar til henvendelse fra Ole Andersen, fra integrationsministeren

39

Samrådsspm. A om redegørelse for danske myndigheders viden om fænomenet genopdragelsesrejser, til integrationsministeren

Samrådsspm. B, om der er sammenhæng mellem mål og midler, til integrationsministeren

Samrådsspm. C om redegørelse for forskellene i børns mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark, til integrationsministeren

Samrådsspm. D om uddybning af svar på spørgsmål 18 vedr. familiesammenføring med børn under 15 år, til integrationsministeren

40

Spm. 58, om vedtagelsen af L 171 betyder en stramning af familiesammenføringsreglerne for alle børn mellem 15 og 18 år og ikke kun børn, som sendes på genopdragelse, til integrationsministeren

41

Spm. 59, om hensynet til barnets tarv vil kunne gøre, at et barn under 15 år ikke får mulighed for at bo her i landet, selv om begge barnets forældre bor her, til integrationsministeren

Spm. 60 om, hvordan en kommune kan vide, om en person har været dømt for overgreb mod børn, til integrationsministeren

Spm. 61 om udarbejdelse af en vejledning til danske statsborgere, til integrationsministeren

Spm. 62 om redegørelse for de bestemmelser i EU-retten, som forhindrer et medlemsland i at stille krav om en karensperiode på 10 år for familiesammenføring, til integrationsministeren

Spm. 63 om, hvor langt ned aldersmæssigt det særlige integrationsbestemte tilknytningskrav vil blive stillet, til integrationsministeren

Spm. 64, om det kan blive vanskeligt at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, når en udenlandsk arbejdstager ikke længere har mulighed for at få sine 15-18-årige børn med til Danmark, til integrationsministeren

Spm. 65 om, hvilke omstændigheder der kan gøre, at et barn under 15 år ikke får opholdstilladelse, selv om den herboende forælder har søgt i tide, til integrationsministeren

Spm. 66 om redegørelse for, hvor mange børn der inden for de seneste 2 år har søgt om fornyelse af opholdstilladelse, til integrationsministeren

42

Åbent samråd 11/5-04

43

Spm. 67 om eksempler på genopdragelsesrejser fra Kalundborg Kommune, til integrationsministeren

44

Spm. 68 om, i hvor mange tilfælde kommunerne har tilbageholdt økonomiske tilskud til børnefamilier, hvor børnene opholder sig i udlandet, til integrationsministeren

Spm. 69 om, i hvor mange tilfælde kommunerne har tilbageholdt økonomiske tilskud efter vedtagelsen af lov nr. 1166 af 19/12-03, til integrationsministeren

45

2. udkast til betænkning

46

Svar på spm. 58, om vedtagelsen af L 171 betyder en stramning af familiesammenføringsreglerne for alle børn mellem 15 og 18 år og ikke kun børn, som sendes på genopdragelsesrejser, fra integrationsministeren

47

Svar på spm. 59, om hensynet til barnets tarv vil kunne gøre, at et barn under 15 år ikke får mulighed for at bo her i landet, selv om begge barnets forældre bor her, fra integrationsministeren

Svar på spm. 60 om, hvordan en kommune kan vide, om en person har været dømt for overgreb mod børn, fra integrationsministeren

Svar på spm. 61 om udarbejdelse af en vejledning til danske statsborgere, fra integrationsministeren

48

Svar på spm. 62 om redegørelse for de bestemmelser i EU-retten, som forhindrer et medlemsland i at stille krav om en karensperiode på 10 år for familiesammenføring, fra integrationsministeren

Svar på spm. 63 om, hvor langt ned aldersmæssigt det særlige integrationsbestemte tilknytningskrav vil blive stillet, fra integrationsministeren

Svar på spm. 64, om det kan blive vanskeligt at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, når en udenlandsk arbejdstager ikke længere har mulighed for at få sine 15-18-årige børn med til Danmark, fra integrationsministeren

49

Spm. 70 om oversendelse af talepapir fra samrådet 11/5-04 om samrådsspørgsmål A-D, til integrationsministeren

50

Notits om de foreslåede tilknytnings- og tarvbestemmelser ved familesammenføring med børn, fra integrationsministeren

Bilag

Et notat om begrebet offentlig orden er optrykt som bilag 3 til betænkningen, mens en notits om tilknytnings- og tarvbestemmelser ved familiesammenføring med børn er optrykt som bilag 4.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker særligt om bøder for bistand til ulovligt ophold, jf. lovforslagets § 1, nr. 45 og 46, at Rigsadvokaten i telefax af 20. februar 2004 (L 171 – bilag 2) har afgivet bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 45 og 46, om skærpet kriminalisering af bistand til ulovligt ophold. Rigsadvokaten tilkendegiver i høringssvaret at kunne tilslutte sig, at der sker en betydelig skærpelse af strafniveauet, og giver endvidere udtryk for det synspunkt, at der er behov for en mere præcis angivelse af bødeniveauet i bemærkningerne til lovforslaget, ligesom der bør fastsættes bødepositioner, der er delelige med 500 kr.

Integrationsministeriet har i notat af 9. marts 2004 om de indkomne høringssvar vedrørende lovforslaget (L 171 – bilag 5) bl.a. anført, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger (s. 26 og 54), at det foreslås, at bødeniveauet i sager vedrørende forsætlig bistand til ulovligt ophold her i landet, hvor der ikke idømmes frihedsstraf, fordobles i forhold til det bødeniveau, der hidtil har været fulgt i praksis. Efter Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2003 om sanktionspåstande i sager om overtrædelse af udlændingelovens § 59 anvendes i sager om forsætlig bistand til ulovligt ophold en bødetakst på 800 kr., stigende med 150 kr. ud over den første måned, maksimalt 2.500 kr., i grovere tilfælde frihedsstraf. Er bistanden ydet for vindings skyld, tages der hensyn hertil ved strafudmålingen, f.eks. i form af forhøjet bøde. Ved det i lovforslagets bemærkninger anførte om en fordobling af bødeniveauet skal forstås en fordobling i forhold til det i Rigsadvokatens meddelelse anførte bødeniveau, altså 1.600 kr., stigende med 300 kr. ud over den første måned, maksimalt 5.000 kr.

For så vidt angår Rigsadvokatens anbefaling om, at der bør fastsættes bødepositioner delelige med 500 kr., bemærkes det i høringsnotatet, at ministeriet ikke har haft mulighed for at tage højde herfor forud for fremsættelsen af lovforslaget, da ministeriet først modtog Rigsadvokatens høringssvar den 20. februar 2004, dvs. på datoen for førstebehandlingen af lovforslaget. Integrationsministeriet finder det imidlertid hensigtsmæssigt, hvis Rigsadvokatens anbefaling følges, således at bødepositionerne fastsættes til 2.000 kr., stigende med 500 kr. ud over den første måned.

V, DF og KF kan tilslutte sig Rigsadvokatens og Integrationsministeriets synspunkter og finder på den baggrund, at bødepositionerne bør fastsættes til 2.000 kr., stigende med 500 kr. ud over den første måned.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har noteret sig, at det flere steder i bemærkningerne til lovforslaget og i svar på spørgsmål er blevet bekræftet, at forslaget overholder internationale forpligtelser på de i lovforslaget berørte områder, og at f.eks. FN’s børnekonvention om barnets tarv har forrang i administrationen af ansøgninger om familiesammenføring her til landet, uanset om barnet på ansøgningstidspunktet er 15 år eller derover. Det er ligeledes sikret, at et barn, der er i stand til at udforme egne synspunkter, skal have retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet, og at barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

Socialdemokraterne er enige i, at lovforslagets sigte vedrørende de såkaldte genopdragelsesrejser eller det, at man undlader at få sit barn her til landet før tæt på dets 18-års-fødselsdag, er at undgå netop sådanne situationer, hvor herboende forældre forvalter deres forældreskab på en sådan måde, at de ikke har mulighed for at opdrage og tage ansvar for omsorgen af deres børn.

Socialdemokraterne ønsker desuden at påpege, at lov om social service ikke sættes ud af kraft ved lovforslaget vedtagelse. Servicelovens pålæg til kommuner og andre offentlige instanser om særligt tilsyn med børn og unge, hvis sociale forhold m.v. er truede, gælder således uændret, hvorfor den forebyggende indsats over for forældre, der overvejer at bruge udsendelse af deres børn til såkaldte genopdragelsesrejser for at håndtere problemer, skal opprioriteres, så familien støttes til valg af en anden løsning. Kan en sådan ikke findes, er vi enige i, at kommunen om nødvendigt bør skride til tvangsfjernelse og anbringelse uden for hjemmet uanset barnets / den unges alder.

Socialdemokraterne har med tilfredshed noteret sig, at det af et svar fra ministeren fremgår, at et barn eller en ung, der har lovlig opholdstilladelse, men som mod sin vilje udsendes fra Danmark, har en særlig ret til at vende tilbage til Danmark. Taler barnets tarv imod, at det skal bo hos sine forældre, skal kommunen medvirke til at finde andet egnet opholdssted.

Vedrørende lovforslagets afsnit om religiøse forkyndere m.fl. har vi noteret os, at det i svar er blevet tydeliggjort, at udenlandske forkyndere også kan komme hertil på andet grundlag, alt efter opholdets karakter.

Socialdemokraterne opfordrer regeringen til at udfærdige en redegørelse om lovens implementering og konsekvenser efter udløbet af de to første år efter lovens ikrafttræden.

Et mindretal i udvalget (SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget konstaterer, at lovforslaget er endnu en massiv stramning af udlændingelovgivningen. Denne gang er det børnene, som er målgruppen. Regeringen prøver at legitimere stramningerne med, at der er behov for at bekæmpe de såkaldte genopdragelsesrejser. Af ministeriets høringsnotat fremgår det, at Socialministeriet skønner, at der skulle foregå omkring 250 genopdragelsesrejser om året. Ministeren har i et åbent samråd den 11. maj 2004 oplyst, at Socialministeriets skøn bygger på en henvendelse til tre kommuner (Kalundborg, Næstved og Århus), og at Socialministeriet på det grundlag er nået frem til et tal på 250. Vi mener ikke, at dette er en troværdig fremgangsmåde. Ministeren har desuden svaret (spørgsmål 2), at det ikke er muligt at udarbejde en liste med konkrete eksempler på genopdragelsesrejser, eftersom der ikke foretages nogen registrering af disse sager.

Det Radikale Venstre undrer sig over, at ministeren end ikke er i stand til at levere blot en kommenteret oversigt over de sager, som er blevet omtalt i pressen inden for de seneste år, herunder en sag fra ministerens egen valgkreds.

Det Radikale Venstre har henvendt sig til adskillige aktører med kendskab til sociale problemer blandt flygtninge og indvandrere. Ingen har kunnet bekræfte, at der skulle være tale om et udbredt og aktuelt problem med genopdragelsesrejser. Ingen har kunne bekræfte et antal, som skulle nærme sig 250.

Ministeren forsvarer sig med, at man i Oslo har registreret 100 genopdragelsesrejser om året (jf. høringsnotatet side 13). Men det fremgår derefter af svaret på spm. 15 (bilag 9), at der er tale om, at 99 børn er udeblevet fra undervisningen i skoler i Oslo. Men der er ingen opgørelse af, hvor mange af disse der skyldes genopdragelsesrejser eller bare velkendte sociale problemer. Endvidere oplyses det i svaret, at flere anmeldelser er blevet henlagt, fordi kommunen har misforstået den relevante lovgivning. Udvalgsbehandlingen har generelt vist, at lovforslaget hviler på et meget spinkelt vidensgrundlag, som oven i købet fremlægges på en måde, som ikke fremmer kvaliteten af Folketingets arbejde.

»Én genopdragelsesrejse er én for mange«, siges det. Det er rigtigt, men er det rimeligt og retfærdigt at fratage alle 15-18 årige (med få undtagelser) retten til at leve sammen med deres familie her i landet med henblik på at forebygge et ukendt antal genopdragelsesrejser? Ikke efter Det Radikale Venstres opfattelse.

Hertil kommer, at lovændringen med stor sandsynlighed ikke vil have nogen virkning på genopdragelsesrejser. For det første må man regne med, at mange af de børn, som er potentielle ofre for genopdragelsesrejser, er danske statsborgere. De rammes ikke af ændringer i udlændingelovgivningen. For det andet betyder undtagelsesbestemmelserne i forhold til de generelle regler, at børn, som har haft deres opvækst i Danmark og har gået i dansk skole, under alle omstændigheder får ret til at komme hjem til Danmark igen. Andet skulle da også bare mangle! Problemet er blot, at regeringens og Socialdemokratiets argument for stramningerne er, at herboende forældre skal skræmmes fra at sende deres børn af sted under truslen: »Hvis I sender jeres børn tilbage til hjemlandet, så ser I dem ikke igen.« Hertil er kun at svare: »Jo, det gør I. Læs blot lovens bemærkninger!«

De børn, som »rammes« af stramningerne, er ikke børn, som har været tvunget på genopdragelsesrejser. Vi mener, at lovforslaget til gengæld rammer alle de børn, som først søger om familiesammenføring efter, at de er fyldt 15 år, og inden de fylder 18 år, f.eks. børn af en forælder, der selv er familiesammenført med en herboende. Det drejer sig om mellem 250 og 300 børn om året (jf. svar på spørgsmål 25), hvor den herboende enten er dansk/nordisk statsborger, eller en person med »indvandrerstatus«. Disse børn vil som hovedregel ikke længere få mulighed for at leve sammen med deres familie her i landet. De vil kun få adgang efter særlige undtagelsesbestemmelser.

Af svar på spørgsmål 64 fremgår det dog, at hvis der er tale om forældre, som kommer til Danmark, fordi de har fået arbejde her, så er det et særligt forhold, som kan begrunde, at netop disse forældre godt kan få deres 15-18-årige børn hertil. Det kan man kun glæde sig over, men samtidig spørge: Hvorfor er disse børn-forældre-relationer vigtigere end relationen mellem en herboende udenlandsk mor, som f.eks. har fået familiesammenføring med en herboende dansk mand, og hendes halvstore barn i hjemlandet?

Regeringen hævder, at med de nye regler for familiesammenføring af børn, undgår man, at forældre bevidst venter med at få deres børn til Danmark til 5 minutter i 12, altså lige før børnene fylder 18 år. Også her har det vist sig, at der mangler viden om problemets omfang. Af svar på spørgsmål 27 fremgår det, at ministeriet ikke ved, hvor lang tid der i gennemsnit går, fra en forælder kan søge om at få sit barn hertil, og til forældrene rent faktisk søger.

For Det Radikale Venstre er der ingen tvivl om, at det er vanskeligere for et stort barn at blive integreret end for et lille barn. Det kan imidlertid ikke begrunde, at forældre og store børn skilles ad. Børn mellem 15 og 18 år har for de flestes vedkommende stadig brug for omsorg og opdragelse. Den er meget svær at praktisere på afstand.

I lovgivningen tales der i en række sammenhænge om barnets tarv. Udgangspunktet er, at hensynet til barnets tarv kan begrunde, at staten bestemmer, hvorvidt et barn skal have mulighed for at leve sammen med sine forældre eller ej. Efter Det Radikale Venstres opfattelse må det altid være forældrene, som har ansvaret for at tage stilling til, hvad der tjener barnets tarv. Hvis myndighederne konstaterer, at forældrene ikke varetager barnets tarv, må disse fratages forældremyndigheden. Først derefter er det statens/det offentliges opgave at beslutte, hvad der tjener barnet. Med lovfor-slaget bliver det staten, som i stigende grad definerer barnets tarv frem for konsekvent at retsforfølge forældre, som svigter deres ansvar. Forældre, der sender deres børn på genopdragelse, bør fratages forældremyndigheden og/eller retsforfølges (således som det også er sket i et enkelt tilfælde). Det er forældrene, der skal straffes, ikke børnene.

Lovforslaget indebærer endvidere, at forældre til børn under 15 år senest 2 år efter, at de har mulighed for at søge om familiesammenføring, skal benytte sig af denne ret, hvis de vil være sikre på at få deres barn til Danmark. Det vil i en række tilfælde kunne gøre det endog meget besværligt at være skilsmissefamilie med rødder i flere lande. Det skyldes, at det såkaldte tilknytningskrav nu udvides til også at omfatte børn (i øvrigt uden klarhed over den aldersmæssige udstrækning), hvis forældre ikke har søgt om familiesammenføring inden for den fastsatte periode. En mor og hendes udenlandske barns samlede tilknytning til Danmark kan blive for lille til, at de kan bo sammen her i landet.

Vi deler ikke ministerens og flertallets behov for at vedtage signallovgivning, der skal skabe usikkerhed blandt forældre, som måtte overveje at tvinge deres barn på en genopdragelsesrejse. Vi mener, at genopdragelsesrejser skal bekæmpes på næsten alle måder, og vi har også medvirket til at stramme reglerne for udbetaling af sociale ydelser til børnefamilier. Men der er behov for en koncentreret og langvarig social indsats for at bekæmpe disse problemer. Vi ønsker ikke at tage børnene som gidsler i denne sag. Vi kan blot håbe på, at ministerens mange forsikringer om, at der vil blive taget individuelle og konkrete hensyn til barnets tarv, vil betyde, at de børn, som bliver sendt til udlandet mod deres vilje, også får lov til at vende tilbage til Danmark, selv om det kan betyde, at de skal fjernes fra deres forældre.

Det Radikale Venstre er enigt i, at religiøse forkyndere har et ansvar for menighedens verdslige anliggender. Lovforslaget drejer sig imidlertid om grundlaget for forkyndelsen (herunder forkynderens uddannelsesmæssige baggrund). Vi ser hellere, at der fokuseres på det sociale liv, som udspilles ved siden af forkyndelsen og med forkynderen som aktiv medspiller.

Vi støtter heller ikke forslagene om, at flygtninge på tålt ophold nu kun skal have en uge til at flytte til Sandholm, heller ikke, at straffen skal øges for mennesker, som medvirker til at hjælpe flygtninge til at leve under jorden. Vi finder de eksisterende regler tilstrækkelige.

Integrationsministeren har stillet et ændringsforslag om at indføre en 10-årig karensperiode for familiesammenføring med børn, såfremt den herboende person eller dennes ægtefælle eller samlever er idømt frihedsstraf for seksuelle overgreb m.v. mod mindreårige børn.

Det Radikale Venstre vil stemme for dette ændringsforslag, som bygger på det radikale beslutningsforslag nr. B 98. Landsorganisationen af Kvindekrisecentre har berettet om flere eksempler på, at pædofile danske mænd har giftet sig med udenlandske kvinder for at kunne udnytte deres børn seksuelt. Vi mener, at denne afskyelige praksis må stoppes. Det Radikale Venstre mener, at dette ændringsforslag er i overensstemmelse med det spillerum, som er angivet i EF-direktivet om ret til familiesammenføring (2003/86/EF af 22. september 2003). Det fremgår af artikel 6 i direktivet: »Medlemsstaterne kan give afslag på en ansøgning om tilladelse til indrejse og ophold for familiemedlemmer, hvis det er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden.«

Tilsvarende kan Det Radikale Venstre støtte ændringsforslaget om en tilsvarende 10-årig karensperiode for familiesammenføring med en ægtefælle, hvis den herboende person tidligere har være dømt for vold m.v. mod en tidligere ægtefælle eller samlever.

Det Radikale Venstre mener imidlertid, at regeringen fortolker EF-direktivet om ret til familiesammenføring meget stramt, når ministeren i sin besvarelse af spm. 47 mener, at denne 10-årige karensperiode for voldelige herboende ikke er i overensstemmelse med direktivet.

Det Radikale Venstre har kontaktet uafhængige jurister, der mener, at bl.a. hensynet til »den offentlige orden« kan anvendes til at give afslag i sådanne sager. Samtidig vil der givetvis være tale om et begrænset antal personer, som vil få afslag, hvorfor der ikke vil være tale om en generel undtagelse fra direktivets bestemmelser.

Det Radikale Venstre vil samtidig gøre regeringen opmærksom på, at såfremt regeringen havde bidraget til at gennemføre en afskaffelse af Danmarks forbehold over for det retlige samarbejde, kunne Danmark langt bedre have påvirket de øvrige lande til at tydeliggøre undtagelser af denne art.

Vi er samtidig overbeviste om, at bestemmelserne vedrørende udstedelse af EU-opholdsbevis, som i dag er en lempeligere genvej for danske statsborgere til familiesammenføring med udenlandske ægtefæller, også vil kunne anvendes til at give afslag på familiesammenføring, hvis den herboende tidligere har begået overgreb mod børn eller vold mod ægtefælle eller samlever.

Samlet vurdering: Med lovforslaget bliver Danmark det land i Europa, som har de strengeste familiesammenføringsregler for børn. Det må vi på det kraftigste beklage og tage afstand fra. Samtidig er udlændingelovgivningen blevet endnu mere uoverskuelig med et væld af regler, undtagelser og skønsbestemmelser.

Kristendemokraternes medlem af udvalget kan tilslutte sig Det Radikale Venstres bemærkninger.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af integrationsministeren, tiltrådt af udvalget

Til titlen

1) Undertitlen affattes således

»(Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn, herunder begrænsning af adgangen til familiesammenføring med børn for personer, der er dømt for seksuelle overgreb eller vold m.v. mod børn, skærpelse af betingelserne for opholdstilladelse til udenlandske religiøse forkyndere m.v., begrænsning af adgangen til ægtefællesammenføring for personer, der er dømt for vold m.v. mod en tidligere ægtefælle eller samlever, m.v.)«.

[Konsekvensrettelse]

Til § 1

2) I nr. 6 ændres »som nyt stykke« til: »som nye stykker«.

[Konsekvensrettelse]

3) I det under nr. 6 foreslåede § 9, stk. 10, ændres »straffelovens § 216, §§ 224 eller 225, jf. § 216, § 237, §§ 244-246, § 250 eller § 261« til: »straffelovens §§ 213, 216 eller 217, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216 eller 217, eller § 228, § 229, stk. 1, §§ 237, 244-246, 250, 260, 261, 262 a eller 266«.

[Udvidelse af 10-års-karensperiode for ægtefællesammenføring til at omfatte flere former for kriminalitet]

4) I nr. 6 indsættes efter det foreslåede § 9, stk. 10, som nyt stykke

»Stk. 11. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke gives, såfremt ansøgning herom er indgivet samtidig med en ansøgning fra ansøgerens barn om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, hvorpå der meddeles afslag efter stk. 16. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgerens barn kan henvises til at tage ophold hos nærtstående familie i hjemlandet og hensynet til barnets tarv ikke taler derimod, eller hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derimod.«

[Afslag på ægtefællesammenføring ved samtidigt afslag på familiesammenføring med barn]

5) I nr. 9 indsættes efter det foreslåede § 9, stk. 14, der bliver stk. 15, som nyt stykke

»Stk. 16. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan, medmindre ganske særlige grunde taler derfor, ikke gives, såfremt den i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod et eller flere mindreårige børn ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1, §§ 213, 216-219, 222 eller 223, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216-219, 222 eller 223, eller § 228, § 229, stk. 1, §§ 230, 232, 235, 237, 244-246, 250, 260, 261, § 262 a, stk. 2, eller § 266.«

[10-års-karensperiode for familiesammenføring med børn ved seksuelle overgreb eller anden personfarlig kriminalitet mod børn]

6) Nr. 18 affattes således

»18. I § 9 c, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 9, stk. 2-9« til: »§ 9, stk. 2-17«.«

[Konsekvensrettelse]

7) Nr. 43 affattes således

»43. I § 44 a, stk. 3, ændres »§ 9, stk. 1, 3-8, 10 eller 11« til: »§ 9, stk. 1, 3-8, 11-13, 16 eller 17«.«

[Konsekvensrettelse]

Til § 3

8) I stk. 2 ændres »og stk. 10, 12 og 13« til: »og stk. 10, 11, 13, 14 og 16«.

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4.

Til nr. 3

Ved lovforslaget foreslås bl.a. en begrænsning af adgangen til ægtefællesammenføring for personer, der er dømt for vold mod en tidligere ægtefælle eller samlever, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 10.

Efter den foreslåede § 9, stk. 10, kan opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde taler derfor, ikke gives, såfremt den herboende person inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod en ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 216, §§ 224 eller 225, jf. § 216, § 237, §§ 244-246, § 250 eller § 261.

Det foreslås, at de angivne former for kriminalitet udvides til også at omfatte overtrædelse af straffelovens § 213 (vanrøgt), § 217 (samleje ved ulovlig tvang), § 228 (rufferi), § 229, stk. 1 (alfonseri m.v.), § 260 (ulovlig tvang), § 262 a (menneskehandel) og § 266 (trussel om strafbar handling af grov karakter).

Til nr. 4 og 5

Ved lovforslaget foreslås bl.a. en række ændringer af reglerne om familiesammenføring med børn.

Det foreslås bl.a., at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 (familiesammenføring med børn), ikke skal kunne gives, såfremt dette åbenbart vil stride mod ansøgerens tarv, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 14.

Af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 14, fremgår det bl.a., at afslag på familiesammenføring med børn af hensyn til barnets tarv navnlig vil være relevant, hvor den herboende families forhold er af en sådan karakter, at der kan forudses alvorlige sociale problemer for barnet under barnets ophold her i landet, såfremt barnet gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Det vil bl.a. kunne indgå i denne vurdering, om der er risiko for, at barnet vil blive udsat for fysiske eller seksuelle overgreb, f.eks. hvor den herboende person eller den herboende persons ægtefælle eller samlever tidligere er dømt for overgreb mod børn, og hvor det må antages, at der fortsat er risiko for nye overgreb.

Det foreslås, at beskyttelsen af børn mod fremtidige seksuelle overgreb eller anden personfarlig kriminalitet udvides yderligere ved indførelse af en karensperiode på 10 år for familiesammenføring med børn, såfremt den herboende person eller dennes ægtefælle eller samlever er idømt frihedsstraf for seksuelle overgreb eller anden personfarlig kriminalitet mod mindreårige børn.

Det følger således af den nu foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 16 , at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, medmindre ganske særlige grunde taler derfor, ikke kan gives, såfremt den i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod et eller flere mindreårige børn ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1 (incest), § 213 (vanrøgt), § 216 (voldtægt), § 217 (samleje ved ulovlig tvang), § 218 (samleje ved udnyttelse af sindssyge m.v.), § 219 (ansattes eller tilsynsførendes samleje med personer optaget på institutionen), § 222 (samleje med barn under 15 år), § 223 (samleje med adoptivbarn m.v.), §§ 224 eller 225, jf. §§ 216-219, 222 eller 223 (anden kønslig omgængelse end samleje og kønslig omgængelse med barn af samme køn), § 228 (rufferi), § 229, stk. 1 (alfonseri m.v.), § 230 (optagelse af børnepornografi), § 232 (blufærdighedskrænkelse), § 235 (salg m.v. af børnepornografi), § 237 (manddrab), §§ 244-246 (vold, herunder kvindelig omskæring), § 250 (hensættelse af en anden i hjælpeløs tilstand m.v.), § 260 (ulovlig tvang, herunder ved tvangsægteskab), § 261 (frihedsberøvelse), § 262 a, stk. 2 (menneskehandel), eller § 266 (trussel om strafbar handling af grov karakter, herunder ved tvangsægteskab).

Der indtræder ikke nogen karensperiode ved strafbortfald eller bødestraf.

Det er en betingelse for karensperiodens indtræden, at den herboende person eller dennes ægtefælle eller samlever er dømt her i landet. Hvis den herboende person eller dennes ægtefælle eller samlever i udlandet er dømt for kriminelle handlinger af den angivne art, vil der efter omstændighederne skulle gives afslag på familiesammenføring med henvisning til, at dette åbenbart vil stride mod barnets tarv, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 14.

Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 16, omfatter de tilfælde, hvor den herboende eller dennes ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en eller flere af de overtrædelser, der er opregnet i bestemmelsen, herunder for forsøg på overtrædelse af de i den foreslåede bestemmelse nævnte straffelovsbestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse omfatter endvidere de tilfælde, hvor den herboende eller dennes ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i bestemmelsen, i sammenstød med en eller flere andre overtrædelser. Bestemmelsen gælder også i tilfælde, hvor frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, er fastsat som en fællessanktion.

I de tilfælde, hvor den herboende eller dennes ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i bestemmelsen, og for en eller flere andre overtrædelser, vil det dog være en forudsætning for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 16, at den del af sanktionen, som kan henføres til en eller flere af de overtrædelser, der er opregnet i bestemmelsen, i sig selv ville have medført idømmelse af betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Udlændingemyndighederne vil i tilfælde af tvivl herom skulle foretage en høring af anklagemyndigheden, dvs. normalt statsadvokaten eller politimesteren, med henblik på en vurdering af, om den del af sanktionen, som kan henføres til en eller flere af de overtrædelser, der er opregnet i bestemmelsen, i sig selv ville have medført idømmelse af betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Såfremt der herefter fortsat er tvivl herom, vil den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 16, ikke finde anvendelse.

Karensperioden regnes fra tidspunktet for endelig dom.

Er den herboende eller dennes ægtefælle eller samlever flere gange og for forskellige forhold idømt frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, regnes karensperioden fra den senest afsagte endelige dom.

Er den herboende eller dennes ægtefælle eller samlever i første instans idømt frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, løber karensperioden fra tidspunktet for domsafsigelsen, dersom dommen ikke ankes inden ankefristens udløb.

Ankes dommen, og bliver den herboende eller dennes ægtefælle eller samlever i ankeinstansen idømt frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, regnes karensperioden fra tidspunktet for domsafsigelsen i anden instans. Dette gælder også i tilfælde, hvor den pågældende ikke blev idømt frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, i første instans, men hvor den pågældende efter anke idømmes en sådan straf i ankeinstansen.

Udlændingemyndighederne vil ikke skulle berostille behandlingen af en ansøgning om familiesammenføring med et eller flere børn, fordi der verserer en straffesag mod den herboende eller dennes ægtefælle eller samlever i første instans, hvori der er nedlagt påstand om frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for overtrædelse af straffelovsbestemmelser vedrørende de angivne former for seksuelle overgreb eller personfarlig kriminalitet mod mindreårige børn.

Er den herboende person eller dennes ægtefælle eller samlever i første instans frifundet eller ikke idømt frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, og ankes dommen, sætter udlændingemyndighederne tilsvarende ikke familiesammenføringssagen i bero på straffesagens endelige udfald.

Idømmes den herboende eller dennes ægtefælle eller samlever i første instans frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, stilles behandlingen af en verserende familiesammenføringssag med et eller flere børn derimod i bero på ankefristens udløb, idet karensperioden herefter indtræder, dersom dommen ikke ankes. Ankes dommen, stilles familiesammenføringssagen i bero på ankesagens afgørelse.

Karensperioden bliver alene bestemmende for familiesammenføringssagens udfald, hvis den fortsat løber på afgørelsestidspunktet. Udløber karensperioden under sagens behandling, kan der således ikke meddeles afslag på familiesammenføring med et eller flere børn alene med den begrundelse, at karensperioden ikke var udløbet på ansøgningstidspunktet. Der vil omvendt kunne meddeles afslag under henvisning til karensperioden helt frem til dennes udløb. Udlændingemyndighederne vil i tilknytning til afslaget vejlede ansøgeren om muligheden for at indgive fornyet ansøgning om familiesammenføring efter karensperiodens udløb, hvis dette tidspunkt på afgørelsestidspunktet er nært forestående.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., skal en udlænding meddele de oplysninger, som er nødvendige bl.a. til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives. Også andre personer end udlændingen selv kan pålægges at meddele sådanne oplysninger, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 4. pkt. Udlændingemyndighederne kan kræve, at en person, der afgiver erklæring til oplysning i sager, der henhører under udlændingeloven, afgiver erklæringen på tro og love, jf. udlændingelovens § 40, stk. 4.

Til brug for afgørelsen af, om der skal gives tilladelse til familiesammenføring med et eller flere børn vil Udlændingestyrelsen anmode den herboende person og dennes ægtefælle eller samlever om på tro og love at afgive erklæring om, hvorvidt de pågældende inden for de seneste 10 år for forhold begået mod et eller flere mindreårige børn er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1, § 213, §§ 216-219, § 222, § 223, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216-219, 222 eller 223, § 228, § 229, stk. 1, § 230, § 232, § 235, § 237, §§ 244-246, § 250, § 260, § 261, § 262 a, stk. 2, eller § 266.

Oplyser den herboende og dennes ægtefælle eller samlever på tro og love, at dette ikke er tilfældet, lægger udlændingemyndighederne dette til grund, medmindre der foreligger konkrete omstændigheder, som peger i retning af, at den herboendes eller dennes ægtefælles eller samlevers oplysning er urigtig.

Meddeles ansøgeren herefter opholdstilladelse, og viser det sig efterfølgende, at den herboende eller dennes ægtefælle eller samlever urigtigt har oplyst ikke at have været idømt frihedsstraf for seksuelle overgreb eller anden personfarlig kriminalitet mod børn af den beskrevne art inden for de seneste 10 år, kan opholdstilladelsen efter omstændighederne inddrages, idet grundlaget for opholdstilladelsen var urigtigt, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Dette vil parterne blive informeret om i forbindelse med ansøgningen om familiesammenføring.

Foreligger der for udlændingemyndighederne oplysninger, der peger i retning af, at den herboende eller dennes ægtefælle eller samlever inden for de seneste 10 år er idømt frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for de angivne former for seksuelle overgreb eller anden personfarlig kriminalitet mod børn, uanset at den herboende person eller dennes ægtefælle eller samlever på tro og love har afgivet erklæring om det modsatte, skal Udlændingestyrelsen foretage en nærmere undersøgelse heraf.

Undersøgelsen sker ved, at Udlændingestyrelsen med den herboendes eller dennes ægtefælles eller samlevers samtykke indhenter en udskrift vedrørende den herboende eller dennes ægtefælle eller samlever fra Det Centrale Kriminalregister. Fremgår det af Det Centrale Kriminalregister, at den herboende eller dennes ægtefælle eller samlever er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1, § 213, §§ 216-219, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216-219, § 228, § 229, stk. 1, § 232, § 237, §§ 244-246, § 250, § 260, § 261, § 262 a, stk. 2, eller § 266, rekvirerer Udlændingestyrelsen – med henblik på en undersøgelse af, hvorvidt den forurettede var mindreårig – med den herboendes eller dennes ægtefælles eller samlevers samtykke de relevante domsudskrifter.

I de tilfælde, hvor den herboende eller dennes ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse, og for en eller flere andre overtrædelser, hører udlændingemyndighederne med den herboendes eller dennes ægtefælles eller samlevers samtykke om fornødent anklagemyndigheden, dvs. statsadvokaten eller politimesteren, med henblik på en vurdering af, om den del af sanktionen, som kan henføres til en eller flere af de overtrædelser, der er opregnet i bestemmelsen, i sig selv ville have medført idømmelse af betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Den herboende persons eller dennes ægtefælles eller samlevers manglende samtykke vil efter omstændighederne kunne tillægges processuel skadevirkning.

Finder Udlændingestyrelsen på baggrund af de foreliggende oplysninger, at betingelserne for meddelelse af familiesammenføring med et eller flere børn ikke er opfyldt, foretager Udlændingestyrelsen partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom, hvorefter Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

Det foreslås, at der – uanset at den 10-årige karensperiode ikke er udløbet – skal kunne gives tilladelse til familiesammenføring med et eller flere børn, hvis ganske særlige grunde taler derfor. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis den begåede kriminalitet kan tilskrives en psykisk lidelse, som den herboende person eller dennes ægtefælle eller samlever i mellemtiden er blevet fuldstændig kureret for. Det vil endvidere kunne være tilfældet, hvis den begåede personfarlige kriminalitet kan tilskrives et nu ophørt misbrug af f.eks. alkohol eller narkotika.

Det forhold, at parterne ikke vil have mulighed for sammen at tage ophold i et andet land, vil ikke i sig selv kunne begrunde, at karensperioden ikke skal finde anvendelse. Efter omstændighederne vil der dog kunne foreligge sådanne ganske særlige grunde, der taler for, at der skal gives tilladelse til familiesammenføring, hvis barnets forældre opholder sig her i landet, og hvis den af forældrene, der ikke er idømt frihedsstraf for seksuelle overgreb eller anden personfarlig kriminalitet mod mindreårige børn, ikke har mulighed for at tage ophold sammen med barnet i et andet land. Tilsvarende gælder, hvis en af barnets forældre opholder sig her i landet, mens den anden af barnets forældre, med hvem barnet aldrig har haft kontakt, opholder sig i hjemlandet. Dette gælder dog ikke, hvis barnet kan henvises til at tage ophold hos nærtstående familie i hjemlandet og hensynet til barnets tarv ikke taler derimod.

Det afgørende er det faktiske forhold mellem familien i hjemlandet (herunder eventuelt den af forældrene, der er bosiddende i hjemlandet) og barnet. Spørgsmålet om, hvem der formelt har forældremyndigheden, er derimod ikke i sig selv afgørende.

Retten til bl.a. familieliv efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indebærer, at der i visse tilfælde vil skulle gives afslag på en ansøgning om ægtefællesammenføring, hvor ansøgning herom er indgivet samtidig med en ansøgning fra ansøgerens barn om familiesammenføring, hvorpå der gives afslag efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 16, og hvor barnet ikke kan henvises til at tage ophold hos nærtstående familie i hjemlandet.

Det foreslås, at der i sådanne tilfælde skal gives afslag på en ansøgning om ægtefællesammenføring med henvisning til, at barnet har ret til et familieliv med ansøgeren i hjemlandet.

Det følger således af den nu foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 11 , at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), ikke kan gives, såfremt ansøgning herom er indgivet samtidig med en ansøgning fra ansøgerens barn om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvorpå der meddeles afslag efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 16. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgerens barn kan henvises til at tage ophold hos nærtstående familie i hjemlandet og hensynet til barnets tarv ikke taler derimod, eller hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derimod.

I de tilfælde, hvor barnets forældre har aftalt, at barnet skal tage ophold hos den af forældrene, der fortsat vil være bosiddende i hjemlandet, mens den anden af barnets forældre skal ægtefællesammenføres med en herboende person, vil der således ikke skulle meddeles afslag på ægtefællesammenføring med henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 11, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 16, uanset at den herboende person inden for de seneste 10 år er idømt frihedsstraf for seksuelle overgreb eller anden personfarlig kriminalitet mod mindreårige børn. Det er således en betingelse, at ansøgningen om ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, er indgivet samtidig med en ansøgning fra ansøgerens barn om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.

Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor en ansøgning om ægtefællesammenføring med en herboende person, der inden for de seneste 10 år er idømt frihedsstraf for seksuelle overgreb eller anden personfarlig kriminalitet mod mindreårige børn, er indgivet samtidig med en ansøgning fra ansøgerens særbarn om familiesammenføring med ansøgeren (den herboende persons ægtefælle), såfremt barnet kan henvises til at tage ophold hos den af barnets forældre, der opholder sig i hjemlandet, eller anden nærtstående familie i hjemlandet. Der skal i den forbindelse foretages en vurdering af, hvorvidt hensynet til barnets tarv taler imod at henvise barnet til at tage ophold i hjemlandet. I denne vurdering kan bl.a. indgå, om – og i givet fald hvornår og i hvor lang tid – barnet tidligere har opholdt sig hos anden nærtstående familie i hjemlandet.

Det afgørende er det faktiske forhold mellem familien i hjemlandet (herunder eventuelt den af forældrene, der er bosiddende i hjemlandet) og barnet. Spørgsmålet om, hvem der formelt har forældremyndigheden, er derimod ikke i sig selv afgørende.

Hvis barnet er ansøgerens og den herboende persons fællesbarn, skal der som altovervejende hovedregel gives afslag på en ansøgning om ægtefællesammenføring, såfremt barnet efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 16, meddeles afslag på en samtidig indgivet ansøgning om familiesammenføring. Det må således antages, at hensynet til barnets tarv i sådanne tilfælde som udgangspunkt vejer tungere end ansøgerens ret til familieliv med den herboende person. Det vil dog efter omstændighederne ikke gælde, såfremt barnet kan henvises til at tage ophold hos nærtstående familie i hjemlandet og hensynet til barnets tarv ikke taler derimod. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis barnet i hjemlandet igennem længere tid ikke har delt bopæl med ansøgeren, men med anden nærtstående familie

Det bemærkes, at de øvrige betingelser i udlændingelovens § 9, herunder som foreslået ved lovforslaget, tillige vil skulle være opfyldt som betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2.

Til nr. 6

Med den foreslåede ændring af § 9 c, stk. 1, 2. pkt. , skal opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at de i udlændingelovens § 9, stk. 2-17, nævnte betingelser er opfyldt.

Den foreslåede henvisning til § 9, stk. 11, indebærer, at tilladelse til ægtefællesammenføring med en herboende person efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i de tilfælde, hvor ansøgning herom indgives samtidig med en ansøgning fra ansøgerens barn om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, skal betinges af, at ansøgerens barn ikke gives afslag på familiesammenføring med henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 16, jf. forslagets nr. 5. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgerens barn kan henvises til at tage ophold hos nærtstående familie i hjemlandet og hensynet til barnets tarv ikke taler derimod, eller hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derimod.

På tilsvarende vis indebærer den foreslåede henvisning til § 9, stk. 16, at familiesammenføring med et barn efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, medmindre særlige grunde taler derimod, skal betinges af, at den i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle eller samlever ikke inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod et eller flere mindreårige børn ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1, § 213, §§ 216-219, § 222, § 223, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216-219, 222 eller 223, § 228, § 229, stk. 1, § 230, § 232, § 235, § 237, §§ 244-246, § 250, § 260, § 261, § 262 a, stk. 2, eller § 266.

Der forudsættes, at der som udgangspunkt alene gøres undtagelse fra betingelserne i de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 11 og 16, i det omfang dette følger af de pågældende bestemmelser.

Der er endvidere tale om konsekvensændringer som følge af forslagets nr. 4 og 5.

Til nr. 7

Med den foreslåede ændring af § 44 a, stk. 3 , kan Udlændingestyrelsen efter anmodning fra kommunalbestyrelsen uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om, hvorvidt der ved afgørelsen af en sag om meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller efter § 9 c, stk. 1, er gjort undtagelse fra de ved forslagets nr. 3 og 4 foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 11 og 16, nævnte betingelser for opholdstilladelse, til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvori udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil udlændingen flytter fra udlandet.

Der er endvidere tale om konsekvensændringer som følge af forslagets nr. 4 og 5.

Til nr. 8

Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 2 , finder de med forslagets nr. 4 og 5 foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 11 og 16, ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. De foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 11 og 16, finder anvendelse, uanset om de lovovertrædelser, som den herboende person eller dennes ægtefælle eller samlever er dømt for, er begået inden lovens ikrafttræden.

Birthe Rønn Hornbech (V) Irene Simonsen (V) Bodil Kornbek (KD) Marianne Pedersen (V) Jørgen Winther (V) fmd. Peter Skaarup (DF) Jesper Langballe (DF) Else Theill Sørensen (KF) Lars Barfoed (KF) Lotte Bundsgaard (S) Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S) Anne‑Marie Meldgaard (S) nfmd. Kamal Qureshi (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Søren Søndergaard (EL) Karen J. Klint (S)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 5, 6, 17, 23, 53 og 59 og svarene er optrykt efter ønske fra S, V, KF og RV.

Spørgsmål nr. 3, 7, 16, 22, 31, 35, 49, 50, 57 og 64 og svarene er optrykt efter ønske fra S, V og KF.

Spørgsmål nr. 11, 12, 13, 18, 37, 40 og 56 og svarene er optrykt efter ønske fra RV.

Spørgsmål 3

Vil loven virke i forhold til børn med anden etnisk oprindelse, som er danske statsborgere?

Svar

Nej.

Udlændingeloven regulerer alene udlændinges indrejse og ophold i Danmark.

Danske statsborgere kan uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet og er derfor bl.a. ikke omfattet af reglerne om familiesammenføring med børn efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.

Det bemærkes, at det ved administrationen af udlændingeloven er uden betydning, hvilken etnisk oprindelse en person har.

Spørgsmål 5

Vil loven betyde, at et barn over 15 år, som ikke er dansk statsborger, og som sendes til udlandet for at blive tvangsgift, ikke kan vende tilbage til Danmark?

Svar

Forslaget indebærer, at det er en betingelse for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, at barnet er under 15 år på ansøgningstidspunktet.

Der vil dog i visse undtagelsesvise tilfælde kunne være ganske særlige grunde, der bevirker, at der må gives tilladelse til familiesammenføring af et barn her i landet, selvom barnet ikke opfylder betingelsen om, at det ikke må være fyldt 15 år på ansøgningstidspunktet.

I tilfælde, hvor nægtelse af familiesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og hvor der ikke efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, er mulighed for at tillade familiesammenføring, vil der således skulle meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Hensynet til barnets tarv efter FN’s børnekonvention vil således kunne indebære, at der skal gives tilladelse til familiesammenføring her i landet, uanset at barnet på ansøgningstidspunktet er 15 år eller derover.

Hvis der foreligger oplysninger, der giver grund til at antage, at barnet i hjemlandet risikerer alvorligere repressalier fra familien eller andre som følge af barnets tilegnelse af danske værdier og normer eller med henvisning til hjemlandets religiøse traditioner m.v., vil hensynet til barnets tarv efter omstændighederne kunne indebære, at der skal meddeles tilladelse til familiesammenføring.

Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis barnet i hjemlandet skal indgå i et tvangsægteskab.

Spørgsmål 6

Hvad er årsagen til, at forligsparterne ønsker at straffe børnene, som sendes på genopdragelse, frem for forældrene? Hvorfor straffe børn, hvis eneste synd er, at de er fuldt integreret i det danske samfund (i modsætning til deres forældre)?

Svar

Efter forslaget kan tilladelse til familiesammenføring med et barn i de tilfælde, hvor barnets tidligere opholdstilladelse er bortfaldet som følge af ophold uden for Danmark, kun gives, hvis hensynet til barnets tarv taler derfor.

Formålet hermed er at forhindre, at et barns herboende forældre i forbindelse med overvejelser om at sende barnet på en genopdragelsesrejse kan have en ganske høj grad af vished for, at barnet atter vil blive meddelt opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring af børn.

Med forslaget sendes et klart signal til de forældre, der overvejer at sende et barn på genopdragelsesrejse, om, at en sådan praksis ikke accepteres af hensyn til barnet og barnets integration her i landet. Der er imidlertid ikke tale om at straffe børnene, da der jo netop skal gives opholdstilladelse, hvis hensynet til barnets tarv taler derfor.

Med hensyn til nedsættelsen af aldersgrænsen fra 18 år til 15 år er formålet hermed bl.a. at modvirke genopdragelsesrejser. Hensynet til barnets tarv, herunder barnets personlige frihed og sikkerhed, betyder, at regeringen finder det nødvendigt at tage ganske vidtrækkende lovgivningsmæssige skridt, så det sikres, at forældre ikke sender deres børn på genopdragelsesrejser.

Nedsættelsen af aldersgrænsen har tillige et integrationsmæssigt sigte. Mindreårige udlændinge, der skal bo i Danmark, bør komme hertil så tidligt som muligt og få så stor del af deres opvækst her i landet som muligt. Formålet med nedsættelsen af aldersgrænsen er derfor også at modvirke de tilfælde, hvor forældre bevidst lader deres børn blive i hjemlandet, indtil barnet er næsten voksent, med henblik på at undgå, at barnet – der kunne have opnået opholdstilladelse her i landet på et langt tidligere tidspunkt – præges af danske værdier og normer.

Spørgsmål 7

Er ministeren enig i, at lovforslaget indebærer en stramning for alle udenlandske børn mellem 15 og 18 år, som søger om opholdstilladelse i Danmark?

Svar

Forslaget indebærer, at det er en betingelse for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, at barnet er under 15 år på ansøgningstidspunktet.

Det foreslåede alderskrav på 15 år gælder som udgangspunkt for alle, medmindre der foreligger ganske særlige grunde, der bevirker, at der må gives tilladelse til familiesammenføring af et barn her i landet, selvom barnet ikke er fyldt 15 år på ansøgningstidspunktet.

Formålet med en nedsættelse af aldersgrænsen for familiesammenføring med børn er todelt.

For det første har nedsættelsen af aldersgrænsen til formål at modvirke genopdragelsesrejser. Hensynet til barnets tarv, herunder barnets personlige frihed og sikkerhed, betyder, at regeringen finder det nødvendigt at tage ganske vidtrækkende lovgivningsmæssige skridt, så det sikres, at forældre ikke sender deres børn på genopdragelsesrejser. Det bemærkes, at alderskravet ikke vil skulle stilles i de tilfælde, hvor barnet har en gyldig opholdstilladelse i Danmark, herunder hvor barnets opholdstilladelse ikke er bortfaldet efter reglerne herom i udlændingelovens kapitel 3 uanset et ophold i udlandet.

For det andet har nedsættelsen til formål at modvirke de tilfælde, hvor forældre bevidst vælger at lade et barn blive i hjemlandet, indtil barnet er næsten voksent, selvom barnet kunne have opnået opholdstilladelse her i landet på et langt tidligere tidspunkt. På den måde håber forældrene at sikre, at barnet får en opvækst i overensstemmelse med hjemlandets kultur og skikke og ikke i sin barndom præges af danske normer og værdier.

Integrationsmæssige hensyn tilsiger, at mindreårige udlændinge, der skal bo i Danmark, kommer hertil så tidligt som muligt og får en så stor del af deres opvækst her i landet som muligt. Tilsvarende bør børn og unge udlændinge, der allerede bor her i landet, så vidt muligt have deres opvækst her og ikke i forældrenes hjemland.

Efter regeringens opfattelse er en nedsættelse af aldersgrænsen både et hensigtsmæssigt og nødvendigt tiltag af hensyn til barnets tarv og af integrationsmæssige årsager.

En gennemførelse af begge formål tilsiger, at forslaget om nedsættelse af aldersgrænsen som udgangspunkt omfatter alle udlændinge mellem 15 år og 18 år.

Spørgsmål 11

Vil ministeren redegøre for, hvorledes skilsmisseforældre, som ønsker at dele børnenes opvækst imellem sig, skal indrette sig, når loven er trådt i kraft? Vil det f.eks. kunne lade sig gøre, at forældrene beslutter sig for, at barnet i første omgang bliver nogle år i udlandet og derefter nogle år i Danmark og vice versa (jf. også de følgende spørgsmål)?

Svar

Bilag 3

Notat om begrebet »offentlig orden «

22. april 2004

NNM/

Hvad betyder begrebet »offentlig orden«?

Sammenfatning

Begrebet »offentlig orden« kendes fra menneskeretten som et hensyn, en stat kan henvise til som begrundelse for at begrænse en given menneskerettighed. Begrebet optræder 13 steder i L 171, forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (ændring af reglerne om familiesammenføring med børn, skærpelse af betingelserne for opholdstilladelse til udenlandske religiøse forkyndere m.v.), hovedsagelig i forbindelse med beskrivelsen af de lovændringer, der vedrører opholdstilladelse til religiøse forkyndere og missionærer m.v.

Hensynet til den offentlige orden optræder bl.a. i bestemmelsen om religions- og trosfrihed i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Begrebet findes i en lidt anden og videre variant i bestemmelserne om ret til privatliv, ytringsfrihed og forsamlings- og foreningsfrihed, hvor der tales om »forebyggelse af uro«, hvilket vil sige hensynet til opretholdelse af ro og orden inden for en afgrænset social gruppe. I henhold til praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol forstås begrebet offentlig orden sædvanligvis som ro og orden på gader og stræder (offentligt tilgængelige steder), f.eks. i forbindelse med en demonstration.

Baggrund

På foranledning af Folketingets Integrationsudvalg har Lovsekretariatet udarbejdet dette notat, der kort redegør for, hvad man sædvanligvis forstår ved begrebet »offentlig orden«. Hensynet til den offentlige orden omtales 13 gange i L 171, forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (ændring af reglerne om familiesammenføring med børn, skærpelse af betingelserne for opholdstilladelse til udenlandske religiøse forkyndere m.v.), hovedsagelig i forbindelse med beskrivelsen af de lovændringer, der vedrører opholdstilladelse til religiøse forkyndere og missionærer m.v.

Begrebet »offentlig orden« kendes fra menneskeretten som et hensyn, en stat kan henvise til som begrundelse for at begrænse en given menneskerettighed. Begrebet optræder i forskellige bestemmelser i f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), FNs konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FNs Børnekonvention.

Notatet vil indskrænke sig til en gennemgang af begrebet, som det har udviklet sig gennem retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Begrebet »offentlig orden« i menneskerettighederne

Nogle få menneskerettigheder er absolutte, hvilket vil sige, at de ikke lovligt kan fraviges af stater, der har ratificeret de pågældende konventioner, f.eks. forbuddet mod tortur og umenneskelig behandling i EMRK artikel 3. Staterne har dog ret til at gribe ind i de fleste af menneskerettighederne under krig eller anden offentlig faretilstand, jf. f.eks. EMRK artikel 15.

Også under mere normale omstændigheder kan staten begrænse de fleste menneskerettigheder som f.eks. retten til privatliv og familieliv, tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, ytrings- og informationsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, ejendomsretten, retten til frit at vælge opholdssted i sit land og forbud mod udvisning af en udlænding, der opholder sig retmæssigt i et land.

Staterne kan gribe ind i en eller flere af disse menneskerettigheder for at fremme eller beskytte forskellige interesser, men indgrebet skal i så fald være nødvendigt i et demokratisk samfund og være baseret på en bestemmelse i en lov. De hensyn, som kan legitimere, at staten begrænser en given menneskerettighed, varierer i de enkelte bestemmelser. F.eks. kan staten gribe ind i privatlivet af hensyn til bl.a. den offentlige orden og offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd. Religionsfriheden kan bl.a. begrænses af hensyn til den offentlige orden, sundheden eller sædelighed eller for at beskytte andres ret og frihed.

Hensynet til den offentlige orden optræder i mange af de nævnte menneskerettigheder i EMRK og kendes også fra internationale instrumenter som børnekonventionen og FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder. I EMRK er begrebet formuleret som

»Offentlig orden« (jf. bestemmelserne om retten til en retfærdig rettergang i artikel 6 og religions- og trosfriheden i artikel 9) eller

»Forebyggelse af uro og forbrydelser« (jf. retten til familie- og privatliv i artikel 8, ytringsfrihed i artikel 10 og forsamlings- og foreningsfrihed i artikel 11).

Ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol forstås der ved begrebet »offentlig orden« sædvanligvis ro og orden på gader og stræder (offentligt tilgængelige steder). Begrebet forebyggelse af uro, der som nævnt findes i bestemmelserne om ret til privatliv, ytringsfrihed og forsamlings- og foreningsfrihed, er ifølge praksis lidt bredere end offentlig orden, idet førstnævnte ikke kun angår opretholdelse af ro og orden i det offentlige rum, men også ro og orden inden for en afgrænset social gruppe.

Når Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal afgøre, om en stats indgreb i en eller flere menneskerettigheder kan retfærdiggøres, lægger Domstolen dog traditionelt mere vægt på en analyse af, hvorvidt den pågældende begrænsning var nødvendig, mens det enkelte hensyn, som den pågældende stat har påberåbt sig, tillægges mindre betydning.

Sammenfattende kan det om forståelsen af begrebet »offentlig orden« i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis anføres, at det hidtil er begrænset til opretholdelse af ro og orden på offentlige steder, eventuelt udvidet til også at omfatte opretholdelse af ro og orden inden for en afgrænset social gruppe, når begrebet er udtrykt som »forebyggelse af uro«.

»Offentlig orden« i relation til L 171

Som det fremgår af pkt. 5.5 i de almindelige bemærkninger til L 171, indgår hensynet til den offentlige orden allerede i udlændingelovens § 25, hvor det kan føre til administrativ udvisning

»§ 25. En udlænding kan udvises, hvis

1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed eller

2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.«

Udvisningsgrunden i § 25, nr. 2, forudsættes f.eks. anvendt, hvor en udlænding ved sin planlægning af, tilskyndelse til eller aktive deltagelse i en voldelig demonstration må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed, uden at der herved dog er fare for statens sikkerhed.

Hensynet til den offentlige orden skal i henhold til lovforslaget kunne begrunde en afvisning af at meddele opholdstilladelse til en udenlandsk religiøs forkynder, missionær eller person, der skal virke her i landet inden for et religiøst ordenssamfund, hvis der er grund til at antage, at udlændingen vil udgøre en trussel mod den offentlige orden m.v., jf. forslagets § 1, pkt. 20.

Formålet med bestemmelsen er ifølge bemærkningerne at sikre, at en udlænding, hvis opholdstilladelse som religiøs forkynder eller missionær m.v. er inddraget på grund af et strafbart forhold, ikke umiddelbart efter udrejsen skal kunne søge og opnå opholdstilladelse på ny. Bestemmelsen skal endvidere sikre, at der ikke meddeles opholdstilladelse som religiøs forkynder eller missionær m.v., hvis der foreligger oplysninger om tilsvarende handlinger foretaget her i landet, uden at det har ført til inddragelse, eller i udlandet, der giver grund til at antage, at udlændingen vil udgøre en trussel mod den offentlige tryghed, den offentlige orden m.v.

En trussel mod den offentlige tryghed, den offentlige orden m.v. vil ifølge bemærkningerne som udgangspunkt foreligge, hvor udlændingen ved endelig dom er idømt straf for overtrædelse af følgende bestemmelser i straffeloven (eller er dømt for tilsvarende forhold i udlandet)

Bilag 4

Notits om de foreslåede tilknytnings- og tarvbestemmelser ved familiesammenføring med børn.

1. Det særlige integrationsbestemte tilknytningskrav (§ 9, stk. 12)

Indhold

Det særlige integrationsbestemte tilknytningskrav, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 12, gælder kun i de tilfælde, hvor barnet og en af barnets forældre er bosiddende i hjemlandet. I disse tilfælde kan der kun gives tilladelse til familiesammenføring med den herboende person, hvis barnet har – eller har mulighed for at opnå – en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet.

Det særlige integrationsbestemte tilknytningskrav skal ikke stilles, hvis ansøgningen indgives senest 2 år efter, at den herboende person opfylder betingelserne for familiesammenføring. Kravet skal heller ikke stilles, hvis ganske særlige grunde taler imod det, herunder hensynet til barnets tarv, jf. herved FN’s børnekonvention.

Formål

Formålet med bestemmelsen er at modvirke, at forældre bevidst vælger at lade deres barn blive i hjemlandet sammen med en af barnets forældre, indtil barnet er næsten voksent, på trods af at barnet på et tidligere tidspunkt kunne have fået opholdstilladelse i Danmark. På den måde håber forældrene at opnå, at barnet får en opvækst i overensstemmelse med hjemlandets kultur og skikke og ikke i sin barndom præges af danske normer og værdier.

Bestemmelsen har således et integrationsmæssigt sigte. Børn, der skal bo i Danmark, bør – såvel af hensyn til barnet som af integrationsmæssige årsager – komme hertil så tidligt som muligt og få en så stor del af deres opvækst her i landet som muligt.

Betydningen af tilknytning her til landet

I modsætning til det almindelige tilknytningskrav, der stilles ved ægtefællesammenføring, handler det særlige integrationsbestemte tilknytningskrav ved familiesammenføring med børn ikke om, at barnets tilknytning til Danmark skal være større end tilknytningen til noget andet land. Barnet kan altså godt have en stærk tilknytning til et andet land og samtidig have – eller have mulighed for at opnå – en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet.

Ved vurderingen af, om barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet, skal udlændingemyndighederne inddrage samtlige foreliggende oplysninger i sagen, der kan belyse barnets personlige situation.

Der skal herved bl.a. lægges vægt på længden og karakteren af barnets ophold i de respektive lande, herunder om barnet har opholdt sig her i landet tidligere, og i givet fald, i hvilket land barnet har haft hovedparten af sin opvækst, og hvor barnet har gået i skole. Der skal endvidere lægges vægt på, om barnet taler dansk, og om barnet taler det sprog, der tales i barnets hjemland. Herudover skal der lægges vægt på, om barnet under sin opvækst i øvrigt er blevet præget af danske værdier og normer i en sådan grad, at barnet har eller har mulighed for opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet.

2. Den særlige tarvbestemmelse rettet mod genopdragelsesrejser (§ 9, stk. 13)

Indhold

Efter den særlige tarvbestemmelse rettet mod genopdragelsesrejser, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 13, kan der i de tilfælde, hvor en tidligere familiesammenføringstilladelse er bortfaldet som følge af et barns længerevarende ophold uden for Danmark, kun gives tilladelse til familiesammenføring på ny, hvis hensynet til barnets tarv taler derfor.

Den foreslåede særlige tarvbestemmelse rettet mod genopdragelsesrejser gælder kun, hvis barnet tidligere har haft en familiesammenføringstilladelse, der er bortfaldet. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis barnet ikke tidligere har opholdt sig i Danmark, eller hvis barnet har haft lovligt ophold i Danmark på et andet grundlag.

Formål

Bestemmelsen har til formål at modvirke, at nogle forældre sender deres børn tilbage til forældrenes hjemland eller et naboland hertil på genopdragelsesrejser.

Bestemmelsen indebærer således, at barnets herboende forældre ikke i forbindelse med sådanne overvejelser kan have en ganske høj grad af vished for, at barnet atter vil blive meddelt opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring af børn. Herved sendes et klart signal til de forældre, der overvejer at sende et barn på genopdragelsesrejse, om, at en sådan praksis ikke accepteres af hensyn til barnet og barnets integration her i landet.

Betydningen af tilknytning her til landet

Ved vurderingen af, om hensynet til barnet tarv taler for meddelelse af opholdstilladelse, skal der foretages en afvejning af længden og karakteren af barnets ophold her i landet set i forhold til barnets ophold i hjemlandet.

I den forbindelse skal det indgå, hvor barnet har haft hovedparten af sin opvækst, og hvor barnet har gået i skole. Der vil endvidere skulle lægges vægt på barnets sproglige færdigheder, herunder om barnet taler dansk, og om barnet taler det sprog, der tales i barnets hjemland. Det vil tillige kunne indgå, om barnet er sendt på en genopdragelsesrejse mod sin vilje, og om barnet har nær familie i hjemlandet, hos hvem barnet har opholdt sig.

Hvis der foreligger oplysninger, der giver grund til at antage, at barnet i hjemlandet risikerer alvorligere repressalier fra familien eller andre som følge af barnets tilegnelse af danske værdier og normer eller med henvisning til hjemlandets religiøse traditioner, vil hensynet til barnets tarv efter omstændighederne kunne indebære, at der skal meddeles tilladelse til familiesammenføring. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis barnet i hjemlandet skal indgå i et tvangsægteskab, tvinges til at skifte religion, eller hvis der eksisterer en nærliggende risiko for kvindelig omskæring. Også andre former for repressalier af mindre intensitet som følge af barnets tilegnelse af danske værdier og normer vil kunne begrunde, at der skal meddeles opholdstilladelse af hensyn til barnets tarv, hvor summen af repressalierne eller repressaliernes gentagne karakter antager et ikkeubetydeligt omfang.

Hvis barnet f.eks. har opholdt sig i en lang periode hos familie i hjemlandet, mens barnet alene har haft minimal kontakt til de herboende forældre/den herboende af forældrene, hvis barnet ikke taler dansk, men alene det sprog, der tales i barnets hjemland, og hvis barnet alene har haft sin skolegang i hjemlandet, vil hensynet til barnets tarv således efter omstændighederne ikke tale for, at barnet gives opholdstilladelse her i landet.

3. Den generelle tarvbestemmelse (§ 9, stk. 14)

Indhold

Den generelle tarvbestemmelse, jf. den foreslåede § 9, stk. 14, indebærer, at det udtrykkeligt angives i udlændingeloven, at der ikke kan gives tilladelse til familiesammenføring med børn, såfremt dette åbenbart vil stride mod barnets tarv.

Bestemmelsen er ufravigelig og skal administreres i overensstemmelse med FN’s børnekonvention og navnlig det i konventionens artikel 3 indeholdte krav om, at barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende børn skal komme i første række. Det skal i den forbindelse indgå, at barnet som udgangspunkt bør vokse op i et familiemiljø, medmindre dette strider mod barnets tarv, jf. præamblen til FN’s børnekonvention.

Formål

I visse sager om familiesammenføring af børn har den herboende families forhold været af en sådan karakter, at der kunne forudses alvorlige sociale problemer for barnet under barnets ophold her i landet, såfremt barnet blev meddelt opholdstilladelse.

Bestemmelsen har til formål at undgå, at der meddeles tilladelse til familiesammenføringstilladelse i sådanne tilfælde, hvor det åbenbart er i strid med barnets tarv at bringe dette til Danmark.

Betydningen af tilknytning her til landet

Afslag på familiesammenføring af børn af hensyn til barnets tarv vil navnlig være relevant, hvor den herboende families forhold er af en sådan karakter, at der kan forudses alvorlige sociale problemer for barnet, hvis dette bringes til Danmark.

Det vil bl.a. kunne indgå i denne vurdering, om der er en betydelig og nærliggende risiko for, at barnet vil blive tvangsfjernet allerede ved eller kort tid efter ankomsten til Danmark. En sådan risiko vil f.eks. kunne foreligge i tilfælde, hvor barnets søskende her i landet er blevet tvangsfjernet, eller hvor de sociale myndigheder har taget skridt til at foranstalte tvangsfjernelse m.v. Ligeledes vil det kunne indgå i vurderingen, om der er risiko for, at barnet vil blive udsat for fysiske eller seksuelle overgreb, f.eks. hvor den herboende person eller den herboende persons ægtefælle eller samlever tidligere er dømt for overgreb mod børn, og hvor det må antages, at der fortsat er risiko for nye overgreb.

Der vil tillige skulle lægges vægt på barnets situation i hjemlandet. I denne afvejning vil bl.a. skulle indgå længden og karakteren af barnets eventuelle ophold her i landet set i forhold til barnets ophold i hjemlandet, herunder hvor barnet har haft sin opvækst, og hvor det har gået i skole. Der vil endvidere skulle lægges vægt på barnets sproglige færdigheder, herunder om barnet taler dansk, og om barnet taler det sprog, der tales i barnets hjemland. Det vil tillige skulle indgå, om barnet opholder sig hos nær familie i hjemlandet.

I de tilfælde, hvor der er anledning til nærmere at overveje, hvorvidt der skal meddeles afslag på familiesammenføring af hensyn til barnets tarv, vil der således skulle foretages en hypotetisk sammenligning af barnets situation i Danmark med barnets situation i hjemlandet.

Er den herboende families forhold af en sådan karakter, at der kan forudses alvorlige sociale problemer for barnet under barnets ophold her i landet, og er barnet i hjemlandet omgivet af trygge rammer og omsorg fra familien, vil der således blive meddelt afslag på familiesammenføring under henvisning til, at det ville være åbenbart i strid med barnets tarv at tillade familiesammenføring.

Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til bl.a. familieliv indebærer ikke, at der eksisterer en generel og ubetinget forpligtelse til at respektere en families valg af, i hvilket land et familieliv skal optages.

Ved vurderingen af, om der i en konkret situation skal gives opholdstilladelse, vil der efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis bl.a. skulle lægges vægt på årsagen til den adskillelse, der ønskes tilendebragt. Hvor adskillelsen skyldes barnets eller den herboende persons egen beslutning, vil dette kunne tale imod en forpligtelse til at respektere de pågældendes valg af, i hvilket land et familieliv ønskes optaget.

De foreslåede regler skal ses i lyset heraf.

I de tilfælde, hvor barnets opholdstilladelse bortfalder som følge af, at barnet – efter et ophold i Danmark hos den ene af forældrene – sendes til den anden af forældrene i dennes hjemland, kan der efter forslaget kun gives tilladelse til familiesammenføring på ny, hvis hensynet til barnets tarv taler derfor, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 13.

Ved vurderingen af, om hensynet til barnets tarv taler for meddelelse af opholdstilladelse, skal der foretages en afvejning af længden og karakteren af barnets ophold her i landet set i forhold til barnets ophold i udlandet.

Det foreslåede krav om, at barnet skal være under 15 år på ansøgningstidspunktet, vil tillige skulle være opfyldt i disse tilfælde. Er barnet på ansøgningstidspunktet over 15 år, kan der alene meddeles opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde taler derfor, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

For så vidt angår det særlige – integrationsbestemte – tilknytningskrav, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 12, stilles dette ikke, hvis ansøgningen indgives senest to år efter, at den herboende af forældrene opfylder betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, eller hvis ganske særlige grunde taler derimod. Det er i disse tilfælde uden betydning, om barnet – og den herboende af barnets forældre – har stor eller lille tilknytning til Danmark.

Såvel tilknytningskravet som aldersbetingelsen stilles – med de anførte undtagelser, jf. ovenfor – i de tilfælde, hvor forældrene vælger, at barnet i den første periode efter skilsmissen skal opholde sig hos den af forældrene, der bor i udlandet.

Spørgsmål 12

Vil en dansk mor, som bliver skilt fra en udenlandsk mand, kunne få sit 15-årige barn med til Danmark, hvis barnet ikke er dansk statsborger og barnet har en god kontakt til sin far, men ønsker at leve sammen med sin mor? Hvis ja – hvilke forudsætninger skal så være opfyldt?

Svar

Forslaget indebærer, at det er en betingelse for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, at barnet er under 15 år på ansøgningstidspunktet.

Der vil dog i visse undtagelsesvise tilfælde kunne være ganske særlige grunde, der bevirker, at der må gives tilladelse til familiesammenføring af et barn her i landet, selvom barnet ikke opfylder betingelsen om, at det ikke må være fyldt 15 år på ansøgningstidspunktet. Meddelelse af opholdstilladelse vil i disse tilfælde i givet fald skulle ske efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

I de tilfælde, hvor en dansk statsborger bliver skilt i udlandet og beslutter sig for at rejse tilbage til Danmark med sit barn, og hvor en ansøgning om at medbringe barnet til Danmark indgives i tilknytning til den herboende persons tilbagevenden til Danmark, vil der efter omstændighederne foreligge ganske særlige grunde, der bevirker, at der må gives tilladelse til familiesammenføring af barnet her i landet, selvom barnet er over 15 år.

Det bemærkes, at et barn af en dansk statsborger meget ofte selv vil være dansk statsborger og dermed ikke omfattet af udlændingelovens opholdsbetingelser.

Spørgsmål 13

Vil en dansk mor kunne aftale med sin amerikanske fraskilte mand, at deres 9-årige barn (amerikansk statsborger) bliver hos faderen de første 3 år efter skilsmissen og derefter tilbringer resten af barndommen i Danmark? Barnet har lige god kontakt til sine forældre. Vil udlændingelovgivningen tillade en sådan ordning?

Svar

I tilfælde som det i spørgsmålet beskrevne, hvor et barn under 15 år og en af barnets forældre er bosiddende i udlandet, og hvor en ansøgning om familiesammenføring indgives mere end to år efter, at den herboende person opfylder betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan der kun gives tilladelse til familiesammenføring, hvis barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet.

Ved vurderingen af, om barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet, skal udlændingemyndighederne inddrage samtlige foreliggende oplysninger i sagen, der kan belyse barnets personlige situation.

Der skal herved bl.a. lægges vægt på længden og karakteren af barnets ophold i de respektive lande, herunder om barnet har opholdt sig her i landet tidligere, og i givet fald i hvilket land barnet har haft hovedparten af sin opvækst, og hvor barnet har gået i skole. Der skal endvidere lægges vægt på, om barnet taler dansk, og om barnet taler det sprog, der tales i barnets hjemland. Herudover skal der lægges vægt på, om barnet under sin opvækst i øvrigt er blevet præget af danske værdier og normer i en sådan grad, at barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet.

Det vil – i sammenhæng med de øvrige elementer – tillige skulle tillægges en vis betydning, om den herboende af forældrene er velintegreret i og har en stærk tilknytning til det danske samfund.

Spørgsmål 16

Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer regeringen agter at sætte i værk for at forhindre børn, som er danske statsborgere (med anden etnisk oprindelse) i at blive sendt på genopdragelse?”

Svar

De foreslåede ændringer af reglerne om familiesammenføring med børn indgår som et element blandt flere i regeringens indsats mod genopdragelsesrejser.

I udspillet »Regeringens vision og strategier for bedre Integration« fra juni 2003 har regeringen således fremlagt en række øvrige initiativer, der har til formål dels aktivt at forhindre genopdragelsesrejser, dels at sikre en mere korrekt brug af tvangsfjernelser. Disse initiativer finder anvendelse i forhold til såvel udlændinge som danske statsborgere.

Det fremgår af initiativ 13 i udspillet, at forældre ikke skal modtage børnefamilieydelser og børnetilskud til børn, som forældrene har sendt til udlandet i en urimeligt lang periode og på en sådan måde, at forældrene svigter deres forældreansvar.

I den forbindelse har Socialministeriet oplyst, at den såkaldte hjemstedsbestemmelse i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og i lov om en børnefamilieydelse er ændret til en opholdsbestemmelse.

Ændringerne indebærer, at der ikke kan længere udbetales børnetilskud og børnefamilieydelse, når barnet opholder sig i udlandet. Det gælder, uanset om barnet er dansk statsborger eller ej.

Endvidere fremgår det af initiativ 11 i udspillet, at regeringen har iværksat et modelprojekt for kvalitetsudvikling af indsatsen over for børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk med henblik på at sikre, at myndighederne bliver bedre til at tage problemerne i etniske minoritetsfamilier alvorligt og ikke undlader at handle på grund af misforstået hensynstagen til kulturelle normer eller lignende. Projektet forventes afsluttet i januar 2005.

Hertil kommer, at Socialministeriet i en orienteringsskrivelse af 28. juli 2003 til samtlige landets kommuner har orienteret om kommunens handlemuligheder, når forældre ønsker at sende børn til opdragelse i det oprindelige hjemland. Skrivelsen omtaler såvel generelle initiativer som initiativer i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge. Initiativerne kan sættes i værk, uanset om barnet er dansk statsborger eller ej.

Af skrivelsen fremgår bl.a., at kommunen i høj grad kan være med til at sørge for, at forældre og børn får forståelse for integrationens betydning gennem direkte og indirekte oplysning og dialog om normer og kultur i Danmark, som er det samfund, som forældrene ønsker, at børnene skal opholde sig i. Det fremgår endvidere, at skolen har særlige muligheder for at imødegå genopdragelsesrejser. Det anføres således, at lærere skal være opmærksomme på, om et barn eller en ung har en særlig risiko for hjemsendelse til genopdragelse, og om barnet eller den unge derfor har behov for særlig støtte. Lærerne er omfattet af underretningspligt til kommunen. Hertil kommer, at børn og unge, der er i risiko for at blive sendt ud af landet til genopdragelse, kan udnytte adgangen efter lov om social service til rådgivning, herunder muligheden for anonym rådgivning og vejledning.

For så vidt angår initiativer i forhold til det enkelte barn fremgår det af skrivelsen, at kommunen i konkrete tilfælde kan overveje at yde en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien. Ordningen må i givet fald tilrettelægges, således at det sikres, at ordningen ikke virker konfliktskabende, men bidrager positivt til en samlet løsning på familiens problemer. Endelig anføres det, at en mere ultimativ mulighed efter lov om social service, hvorved det sikres, at børn ikke sendes ud af landet, er, at børn og unge-udvalget træffer afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden forældrenes samtykke. Det forudsætter selvfølgelig, at de sædvanlige betingelser for at træffe en sådan afgørelse er opfyldt.

De foreslåede ændringer af udlændingeloven skal ses som et supplement til og en understøttelse af de iværksatte initiativer og den eksisterende praksis på det sociale område.

Spørgsmål 17

Ministeren bedes tilkendegive, om regeringen er parat til at evaluere loven og dens virkning, sådan som den socialdemokratiske ordfører – og forligspartner – foreslog under førstebehandlingen.

Svar

Den til enhver tid fungerende ressortminister har naturligvis en almindelig forpligtelse til at løbende at følge udviklingen inden for ministeriets område og føre et vist tilsyn med, om loven virker efter hensigten.

Udlændingeloven og virkningerne heraf undergives et løbende tilsyn. Jeg vil sikre, at også effekten af de foreslåede ændringer løbende følges nøje.

Derimod finder jeg ikke anledning til at indsætte en revisionsklausul, hvorefter der i et nærmere angivet folketingsår skal fremsættes forslag om revision af loven.

Jeg kan i den forbindelse henvise til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra september 2000, side 72, hvor det bl.a. anføres, at revisionsklausuler i lovforslag ofte alene fører til, at der efterfølgende fremsættes forslag om revisionsbestemmelsens ophævelse eller om, at revisionen udskydes, og at der på den baggrund i almindelighed bør udvises tilbageholdenhed med indsættelse af sådanne klausuler. Det anføres endvidere, at revisionsklausuler bør anvendes, hvor det må forventes, at loven skal have længerevarende gyldighed, men eventuelt bør ændres efter nogen tid, f.eks. hvor den pågældende lov efter sit indhold har karakter af en forsøgsordning, som efter et vis tidsrum bør tages op til fornyet overvejelse.

Efter regeringens opfattelse foreligger der ikke i dette tilfælde sådanne særlige grunde, at der bør indsættes en revisionsklausul.

Spørgsmål 18

Ministeren bedes konkretisere, i hvilke tilfælde et barn (under 15 år), for hvem der er indgivet ansøgning om familiesammenføring inden for de 2 år, hvor tilladelse kan søges, ikke vil få opholdstilladelse. Der bedes givet konkrete eksempler.

Svar

I de tilfælde, hvor en ansøgning om familiesammenføring med et barn indgives senest to år efter, at den herboende af forældrene opfylder betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, stilles kravet om, at barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet, ikke.

Der vil herefter efter de foreslåede regler kunne gives afslag på en ansøgning om familiesammenføring med et barn,

hvis barnets tidligere familiesammenføringstilladelse er bortfaldet, og hensynet til barnets tarv ikke taler for, at barnet gives tilladelse til familiesammenføring på ny, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 13, og

hvis tilladelse til familiesammenføring åbenbart vil stride mod barnets tarv, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 14.

Ved vurderingen af, om hensynet til barnets tarv taler for meddelelse af opholdstilladelse, skal der foretages en afvejning af længden og karakteren af barnets ophold her i landet set i forhold til barnets ophold i udlandet. Der vil endvidere skulle lægges vægt på barnets sproglige færdigheder, herunder om barnet taler dansk, og om barnet taler det sprog, der tales i barnets hjemland. Det vil tillige kunne indgå, om barnet er sendt på en genopdragelsesrejse mod sin vilje, og om barnet har nær familie i hjemlandet, hos hvem barnet har opholdt sig.

Hvis barnet har opholdt sig i en lang periode hos den ene af forældrene i hjemlandet, mens barnet alene har haft minimal kontakt til den herboende af forældrene, hvis barnet ikke taler dansk, men alene det sprog, der tales i barnets hjemland, og hvis barnet alene har haft sin skolegang i hjemlandet, vil hensynet til barnets tarv efter omstændighederne ikke tale for, at barnet gives opholdstilladelse her i landet.

Afslag på familiesammenføring af hensyn til barnets tarv vil navnlig være relevant, hvor den herboende families forhold er af en sådan karakter, at der kan forudses alvorlige sociale problemer for barnet under barnets ophold her i landet, såfremt barnet gives tilladelse til familiesammenføring, mens barnet i hjemlandet er undergivet trygge rammer og omsorg fra familien.

Spørgsmål 22

Regeringen bedes redegøre for de virkninger, regeringens anbringelsesreform forventes at få for store børn, som af deres forældre trues med at blive sendt på genopdragelse.

Svar

Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Socialministeriet, der har oplyst følgende

”Regeringens anbringelsesreform tager det generelle udgangspunkt, at indsatsen over for udsatte børn og unge skal forbedres – med fokus på barnets bedste. Nogle af pejlemærkerne i reformen bliver bedre inddragelse af familien, tidligere indsats, systematisk sagsbehandling, kvalitet i anbringelsen og i efterværnet samt børns retssikkerhed.

Det er vanskeligt at vurdere, hvilken selvstændig virkning reformen vil få på det forhold, at store børn trues med at blive sendt på genopdragelse af deres forældre.

Det skal dog understreges, at regeringen finder det helt uacceptabelt, hvis forældre sender deres børn til genopdragelse i børnenes oprindelige hjemland. I den situation bør kommunernes sociale myndigheder allerede efter de nuværende regler i serviceloven gribe ind og vurdere, om de berørte børn skal anbringes uden for hjemmet. Efter reglerne i serviceloven er det muligt at anbringe et barn eller en ung, når der er åbenbar risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade.

Det kan oplyses, at Socialministeriet for at sikre en mere korrekt brug af tvangsfjernelser – eksempelvis i forbindelse med genopdragelsessager – har iværksat et modelprojekt for kvalitetsudvikling af indsatsen over for børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Initiativet skal bl.a. sikre, at myndighederne bliver bedre til at tage problemerne i etniske minoritetsfamilier alvorligt og ikke undlader at handle på grund af misforstået hensyntagen til kulturelle normer eller lignende.

Spørgsmål 23

Ministeren bedes redegøre for, hvordan han mener at forældre kan opdrage og tage ansvar for omsorgen af deres 15-18-årige børn, hvis de begge bor her i landet og ikke kan få børnene til Danmark.

Svar

Forslaget har til formål at forhindre de tilfælde, hvor herboende forældre sender deres barn på en genopdragelsesrejse til forældrenes hjemland eller bevidst vælger at lade et barn blive i hjemlandet – enten sammen med en af forældrene eller med andre familiemedlemmer – indtil barnet er næsten voksent, på trods af at barnet på et tidligere tidspunkt kunne have fået opholdstilladelse i Danmark.

Forslag sigter dermed netop på at undgå de situationer, hvor herboende forældre forvalter deres forældreskab på en sådan måde, at de ikke har mulighed for at opdrage og tage ansvar for omsorgen af deres børn.

Det bemærkes i den forbindelse, at der skal gives tilladelse til familiesammenføring med et barn, selvom barnet på ansøgningstidspunktet er fyldt 15 år, hvis hensynet til barnets tarv efter FN’s børnekonvention tilsiger dette. I tilfælde, hvor begge barnets forældre opholder sig her i landet, indebærer hensynet til barnets tarv normalt, at der vil skulle gives tilladelse til familiesammenføring, medmindre hensynet til barnets tarv taler derimod. Der skal således gives afslag på familiesammenføring netop i de tilfælde, hvor forældre ikke kan give deres barn den omsorg, som det har krav på.

Spørgsmål 31

Hvorfor er det staten og ikke den enkelte menighed eller trossamfund, som afgør, hvilken baggrund deres leder/forkynder skal have?

Svar

Efter forslaget stilles der krav om relevant baggrund eller uddannelse for at virke som forkynder m.v., jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 f, stk. 3.

Kravet har til formål at undgå, at den særlige, lempelige adgang til at opnå opholdstilladelse som religiøs forkynder m.v. ikke misbruges til at omgå udlændingeloven derved, at en udlænding søger om opholdstilladelse med angivelse af, at den pågældende skal virke som forkynder m.v., men hvor formålet med opholdstilladelse her i landet er et andet.

Hertil kommer, at bestemmelsen har til formål at bidrage til, at udlændinge, der opholder sig i Danmark med opholdstilladelse som religiøse forkyndere eller missionærer m.v., ikke som led i deres religiøse virke formidler værdier og holdninger, der strider mod de grundlæggende værdier i et demokratisk samfund, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 5, og de heri anførte former for kriminalitet.

De krav, der stilles til en udlændings baggrund eller uddannelse for at virke som forkynder m.v., jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 f, stk. 3, vil skulle tage afsæt i det enkelte trossamfunds praksis og sædvane. Det er dermed op til det enkelte trossamfund nærmere at fastlægge, hvad der anses for relevant baggrund eller uddannelse inden for dette trossamfund.

Udlændingemyndighederne vil således ved vurderingen heraf i relevant omfang rådføre sig med de enkelte trossamfund, hvor dette skønnes nødvendigt.

Spørgsmål 35

I bemærkningerne til nr. 20 kan man læse, at der stilles krav om, at udlændingens virke skal have et religiøst sigte. Hvad forstås mere præcist ved et religiøst sigte?

Svar

Efter forslaget kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, der her i landet skal virke inden for et religiøst ordenssamfund, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 f, stk. 1, nr. 3.

I bemærkningerne til forslaget anføres det, at det må kræves, at udlændingens virke inden for ordenssamfundet har et religiøst sigte. Det anføres endvidere, at udlændinge, der inden for et ordenssamfund alene skal varetage en række praktiske eller administrative opgaver, falder uden for bestemmelsen. I den forbindelse bemærkes det, at det forhold, at udlændingen ved siden af sit religiøse virke tillige varetager en række praktiske eller administrative opgaver, ikke er til hinder for, at der meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen.

Forslaget indebærer således, at religiøst betingede kultiske handlinger, herunder bøn, gudstjeneste m.v. er omfattet, mens almindelige aktiviteter, herunder eksempelvis drift af skoler, hospitaler og sociale institutioner, ikke i sig selv er omfattet, uanset at disse udføres på et religiøst grundlag og ud fra en religiøs overbevisning. Der er imidlertid intet i vejen for, at udlændingen eksempelvis – ved siden af sit religiøse virke – er beskæftiget med sygepleje etc., når dette foregår i ordenssamfundets regi.

For en god ordens skyld skal jeg understrege, at det ikke er afgørende, om udlændingens virke alene foregår internt i ordenssamfundet, eller om udlændingen tillige har udadrettede aktiviteter, så længe udlændingen rent faktisk virker inden for ordenssamfundet.

Spørgsmål 37

Ministeren bedes uddybe, hvad bemærkningerne til nr. 18, de tre sidste afsnit, betyder.

Svar

Lovforslagets § 1, nr. 18, indebærer, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, medmindre særlige grunde taler derimod, skal betinges af, at de i udlændingelovens § 9, stk. 2-15, nævnte betingelser er opfyldt.

De tre sidste afsnit under bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18, lyder således

»De nævnte betingelser [de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 10 og 12-14] kræves opfyldt, medmindre særlige grunde taler derimod.

Det forudsættes, at der som udgangspunkt alene gøres undtagelse fra betingelserne i de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 10, 12 og 13, i det omfang, dette følger af de pågældende bestemmelser. Det forudsættes endvidere, at der aldrig gøres undtagelse fra den ovenfor beskrevne betingelse i den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 14. Der henvises herved til det i bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 10, og 12-14, anførte herom, jf. lovforslaget § 1, nr. 6 og 9.

I tilfælde, hvor den herboende person er meddelt opholdstilladelse under henvisning til beskæftigelses- eller erhvervsmæssige grunde, jf. udlændingelovens § 9 a, forudsættes det dog, at betingelserne i de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 12 og 13, ikke kræves opfyldt.«

Det anførte indebærer, at der i tilfælde, hvor et barn isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, alene kan gives tilladelse til familiesammenføring, hvis betingelserne i de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 12-14, er opfyldt. Eksempelvis kan der ikke efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, gives tilladelse til familiesammenføring med et barn over 15 år, uanset barnet isoleret set må anses for at være omfattet heraf, hvis dette åbenbart vil stride mod barnets tarv, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 14.

Det bemærkes, at der vil kunne være – og formentlig ofte er – sammenfald mellem de ganske særlige grunde, hvorefter der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og de grunde, hvorefter der kan gøres undtagelse fra de stillede betingelser i de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 12-13.

Spørgsmål 40

Ministeren bedes oversende en udtømmende liste over, hvilke oplysninger en kommune med de nye lovændringer kan oversende til Udlændingestyrelsen, uden at den berørte får indsigt heri.

Svar

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 15, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra den herboende person og ansøgeren afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen til brug for behandlingen af en familiesammenføringssag efter udlændingelovens § 9, stk. 1, om de af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den herboende person og ansøgeren, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelsen af sagen.

Bestemmelsen vedrører alene førstegangsansøgninger om familiesammenføring.

Med lovforslaget foreslås derfor tilsvarende regler indført i forbindelse med sager om forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse eller om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 10, og sager om inddragelse af såvel en tidsbegrænset som tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 9.

Endvidere foreslås en særskilt bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 23, som indebærer, at kommunalbestyrelsen i tilfælde, hvor dette skønnes nødvendigt til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 14, efter anmodning fra Udlændingestyrelsen afgiver en udtalelse om, hvorvidt meddelelse af tilladelse til familiesammenføring af et barn åbenbart vil stride mod barnets tarv.

Det er ikke muligt at opstille en udtømmende liste over, hvilke oplysninger en kommune med de nye lovændringer kan oversende til Udlændingestyrelsen uden samtykke fra den berørte person.

Efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 11, stk. 10, og § 19, stk. 9, er det en betingelse for videregivelse af oplysninger fra kommunal-bestyrelsen til Udlændingestyrelsen, at der er tale om oplysninger, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelsen af inddragelses- eller forlængelsessagen.

De foreslåede bestemmelser om videregivelse af oplysninger til brug for en inddragelses- eller forlængelsessag vil f.eks. kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen er i besiddelse af oplysninger, som direkte angiver eller peger på, at en flygtning med tidsbegrænset opholdstilladelse med bopæl i kommunen har været tilbage i hjemlandet. Bestemmelserne vil ligeledes kunne finde anvendelse i en række andre tilfælde, særligt i familiesammenførings-sager. Bestemmelserne vil således kunne have betydning i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen er i besiddelse af oplysninger, der peger på, at et familiesammenført ægtepar er flyttet fra hinanden, f.eks. hvis den herboende reference gennem længere tid ikke har efterkommet sin forsørgelsespligt over for udlændingen, og kommunen i den anledning har udbetalt hjælp til udlændingen efter integrationsloven eller efter lov om aktiv socialpolitik.

Det bemærkes, at der efter de almindelige forvaltningsretlige regler allerede i dag i de fleste sådanne tilfælde uden samtykke kan ske videregivelse af oplysninger ud fra en konkret vurdering af, at videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser – her hensynet til overholdelsen og håndhævelsen af udlændingelovens betingelser for opholdstilladelse – der klart overstiger hensynet til den person, som oplysningerne angår.

De foreslåede bestemmelser vil ikke kunne anvendes til at videregive løse rygter og uunderbyggede oplysninger om personer i kommunen.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 23, kan der alene ske videregivelse af oplysninger fra kommunalbestyrelsen til Udlændinge-styrelsen i tilfælde, hvor der for Udlændingestyrelsen foreligger oplysninger, der peger i retning af, at hensynet til barnets tarv taler imod at meddele opholdstilladelse, og hvor Udlændingestyrelsen derfor anmoder kommunalbestyrelsen om en udtalelse herom.

Oplysninger, der giver grund til at antage, at hensynet til barnets tarv taler imod at give tilladelse til familiesammenføring, vil bl.a. kunne foreligge, hvor barnets søskende her i landet er blevet tvangsfjernet, eller hvor de sociale myndigheder har taget skridt til at foranstalte tvangsfjernelse m.v. Ligeledes vil oplysninger af den nævnte karakter kunne foreligge, hvor den herboende person, den herboende persons ægtefælle eller samlever eller andre personer, der hører til den herboende persons husstand, tidligere er dømt for overgreb mod børn.

Spørgsmål 49

Er det korrekt, at lovforslaget sikrer et barn ret til tilbagevenden til Danmark, hvis dette er til barnets tarv? Betragter ministeren i bekræftende fald dette som en forbedring i forhold til i dag, hvor forældrene kan undlade at tage barnet retur, uanset at barnet selv ønsker at vende hjem til Danmark?

Svar

Efter forslaget kan der i tilfælde, hvor barnet tidligere har haft en opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring med børn, som er bortfaldet efter reglerne herom i udlændingelovens § 17, kun gives tilladelse til familiesammenføring, hvis hensynet til barnets tarv taler derfor, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 13. Det indebærer, at der kun vil skulle gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvis hensynet til barnets tarv taler derfor.

Hvis betingelserne efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt, herunder hvis barnet er 15 år eller ældre, eller hvis barnet ikke skal bo hos forældremyndighedens indehaver, kan der gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvis ganske særlige grunde taler derfor. I tilfælde, hvor barnet tidligere har haft en opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring med børn, som er bortfaldet efter reglerne herom i udlændingeloven, kan tilladelse til familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 – som efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 – kun gives, hvis hensynet til barnets tarv taler derfor, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 13.

Det indebærer eksempelvis, at der vil kunne gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til et barn, der ikke skal bo hos forældremyndighedens indehaver, hvis hensynet til barnets tarv taler derfor.

Efter gældende praksis kan der efter omstændighederne gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvis barnet ikke skal bo hos forældremyndighedens indehaver, og hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Spørgsmål 50

Er det korrekt forstået, at et barn, der mod sin vilje er udsendt til et andet land, selv kan rejse sag om at komme tilbage til Danmark, også selv om det kan medføre, at barnet om nødvendigt skal have ophold et andet sted end hos forældrene?

Svar

Som anført i besvarelsen til spørgsmål nr. 49 kan der i tilfælde, hvor betingelserne efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt, herunder hvor barnet ikke skal bo hos forældremyndighedens indehaver, gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvis ganske særlige grunde taler derfor.

I tilfælde, hvor barnet tidligere har haft en opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring med børn, som er bortfaldet efter reglerne herom i udlændingeloven, kan tilladelse til familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kun gives, hvis hensynet til barnets tarv taler derfor, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 13.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger (s. 36), vil der i tilfælde, hvor hensynet til barnets tarv taler for meddelelse af opholdstilladelse, men hvor barnets forældre ikke ønsker, at barnet skal vende tilbage til Danmark – hvorfor betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, om at barnet skal bo hos forældremyndighedens indehaver, ikke er opfyldt – skulle meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

En ansøgning om opholdstilladelse vil i sådanne sager skulle indgives af barnet selv eller eventuelt en repræsentant for barnet.

Spørgsmål 53

Indebærer lovforslagets forslag vedrørende genopdragelsesrejser efter ministerens opfattelse en forskelsbehandling mellem danske og udenlandske statsborgere?

Svar

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 16, har regeringen taget initiativ til en række tiltag mod genopdragelsesrejser, der finder anvendelse i forhold til såvel danske som udenlandske statsborgere.

Lovforslaget omfatter tiltag på udlændingelovens område. Lovforslaget omfatter derfor i sagens natur ikke børn, der er danske statsborgere.

Diskrimination i EU-retten og international ret defineres som forskelsbehandling af personer i sammenlignelige situationer, der ikke har en saglig eller rimelig begrundelse.

Forbudet mod diskrimination kan dermed udtrykkes som et forbud mod vilkårlig forskelsbehandling, mens visse typer af forskelsbehandling som følge af deres rimelighed og proportionalitet kan betegnes som legitim forskelsbehandling.

Efter regeringens opfattelse indebærer hensynet til barnets tarv, herunder hensynet til barnets personlige frihed og sikkerhed, at det er nødvendigt at tage ganske vidtrækkende lovgivningsmæssige skridt med henblik på formå forældre til ikke at sende deres børn på genopdragelsesrejser.

Initiativer, der sigter mod at begrænse genopdragelsesrejser – af hensyn til barnet og af integrationsmæssige årsager – er utvivlsomt saglige og rimelige og efter regeringens opfattelse nødvendige for effektivt og målrettet at forhindre denne praksis.

Hertil kommer, at reglerne om familiesammenføring med børn gælder generelt uden hensyntagen til forældrenes eller børnenes nationale eller etniske oprindelse m.v. Der vil således i hver enkelt sag skulle foretages en individuel vurdering af, om betingelserne for familiesammenføring med et barn er opfyldt. Ved denne vurdering lægges der ikke vægt på hverken parternes nationale eller etniske oprindelse.

Spørgsmål 56

Har andre lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, aldersgrænser for familiesammenføring med mindreårige børn? Hvad er i bekræftende fald kriterierne og formen herfor?

Svar

Østrig og Tyskland har i deres nuværende nationale lovgivning i visse tilfælde opstillet en anden aldersgrænse end 18 år for familiesammenføring med børn.

I Østrig har ugifte børn op til det fyldte 18. år som udgangspunkt adgang til familiesammenføring med forældre bosiddende i Østrig. Som hovedregel skal den mindreårige dog have indgivet ansøgning om familiesammenføring inden for et år efter, at forældrene, som der søges familiesammenføring med, første gang er blevet meddelt opholdstilladelse med henblik på varigt ophold. Hvis ansøgningen indgives senere, skal ansøgningen om familiesammenføring være indgivet, inden barnet fylder 15 år. Sidstnævnte gælder under alle omstændigheder, såfremt den af forældrene, som der søges familiesammenføring med, har bosat sig permanent i Østrig inden den 1. januar 1998.

I Tyskland kan mindreårige ugifte børn meddeles opholdstilladelse, hvis visse nærmere angivne generelle betingelser, herunder krav om en passende bolig, er opfyldt. Hvis barnet skal familiesammenføres med en udlænding, stilles der tillige krav om, at udlændingen har opholdstilladelse eller ret til ubegrænset ophold.

I de tilfælde, hvor en eller begge af barnets forældre er anerkendt som flygtninge, skal barnet meddeles opholdstilladelse i Tyskland, hvis de generelle betingelser er opfyldt. Et barn af en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse (ikke flygtningestatus), skal endvidere meddeles opholdstilladelse i Tyskland, hvis de generelle betingelser er opfyldt, og hvis den anden af barnets forældre på tilsvarende vis er meddelt opholdstilladelse (ikke flygtningestatus) eller ret til ubegrænset ophold eller er afgået ved døden; i disse situationer stilles der endvidere krav om, at barnet er under 16 år.

Endelig kan der meddeles opholdstilladelse til et barn af en udlænding med opholdstilladelse i Tyskland (ikke flygtningestatus), hvis de generelle betingelser – men eksempelvis ikke alderskravet – er opfyldt, og hvis barnet behersker det tyske sprog, hvis der er grund til at antage, at barnet på baggrund af dets hidtidige uddannelse og livsstil vil kunne integreres i Tyskland, eller hvis det er nødvendigt for at undgå, at barnet udsættes for særlige vanskelige forhold.

Spørgsmål 57

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. april 2004 fra Ole Andersen, jf. L 171 – bilag 30.

Svar

Ole Andersen, der er medlem af Unitarisk Kirkesamfund, beklager i sin henvendelse af 27. april 2004, at lovforslaget stiller krav om tilknytning til et anerkendt eller godkendt trossamfund som betingelse for meddelelse af opholdstilladelse som præst. I den forbindelse anfører Ole Andersen, at Unitarisk Kirkesamfund herved bliver afskåret fra at benytte sig af en international gæstepræsteordning, eftersom kirkesamfundet ikke er godkendt eller anerkendt som trossamfund.

Jeg skal hertil oplyse, at det efter forslaget bl.a. er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse som religiøs forkynder m.v., at udlændingen godtgør at have tilknytning til folkekirken eller et anerkendt eller godkendt trossamfund her i landet, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 f, stk. 2.

Mulighederne for opholdstilladelse til udenlandske religiøse forkyndere og missionærer m.v. er begrundet i hensynet til befolkningen her i landet og den enkeltes mulighed for at kunne praktisere sin religion.

Formålet med en ordning, hvorefter der kan gives opholdstilladelse til religiøse forkyndere og missionærer, er således at sikre, at herværende eksisterende trossamfund og menigheder af hensyn til såvel den enkeltes som kollektivets religiøse praksis kan benytte sig af udenlandske forkyndere og missionærer.

Det er efter regeringens opfattelse i samfundets interesse, at særlige rettigheder som eksempelvis muligheden for at modtage forkyndere fra udlandet alene tildeles trossamfund, hvis formål er af kultisk karakter, dvs. egentlig gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære og ritus, og ikke mere interesseprægede filosofiske eller religiøse foreninger, der samler sig om andet end en guddom, f.eks. ateistiske eller rent spiritistiske sammenslutninger eller ritus-prægede logefællesskaber.

En ordning, hvorefter meddelelse af opholdstilladelse til religiøse forkyndere m.v. er knyttet til Kirkeministeriets godkendelsesordning af religiøse trossamfund, varetager efter regeringens opfattelse såvel hensynet til den fri religionsudøvelse som hensynet til, at den særlige lempelige adgang til opholdstilladelse som religiøs forkynder m.v. ikke misbruges af udlændinge uden tilknytning til herværende trossamfund, hvis formål er af kultisk karakter (»egentlige« trossamfund). Der lægges i den forbindelse stor vægt på, at adgangen til at opnå godkendelse som trossamfund er meget bred i Danmark, så længe der reelt set er tale om et trossamfund.

Det bemærkes i øvrigt, at udenlandske religiøse forkyndere kan komme her til landet på et andet grundlag. Kravet om tilknytning til et godkendt trossamfund stilles således ikke i de tilfælde, hvor en udlænding – der virker eller har til hensigt at virke som religiøs forkynder eller missionær her i landet – kommer hertil som eksempelvis flygtning eller familiesammenført. Hertil kommer, at udlændinge har mulighed for at komme hertil som turister på visum eller visumfrit ophold.

Spørgsmål 59

Vil hensyn til barnets tarv kunne medføre, at et barn under 15 år ikke får mulighed for at bo her i landet, selv om begge forældre bor her? Det forudsættes, at barnet selv ønsker at komme til Danmark. Hvis svaret er bekræftende, bedes givet eksempler på grunde til afslag på opholdstilladelse.

Svar

Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 14, angiver udtrykkeligt, at der skal gives afslag på familiesammenføring af børn, hvis hensynet til barnets tarv åbenbart taler herfor. Dette gælder også i tilfælde, hvor begge ansøgerens forældre er bosiddende her i landet.

Bestemmelsen forudsættes administreret i overensstemmelse med FN’s børnekonvention og navnlig det i konventionens artikel 3 indeholdte krav om, at barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende børn skal komme i første række. Det skal i den forbindelse indgå, at barnet som udgangspunkt bør vokse op i et familiemiljø, medmindre dette strider mod barnets tarv.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere administreres i overensstemmelse med børnekonventionens artikel 12, hvorefter deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet, og at barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

Afslag på familiesammenføring af hensyn til barnets tarv vil navnlig være relevant, hvor den herboende families forhold er af en sådan karakter, at der kan forudses alvorlige sociale problemer for barnet under barnets ophold her i landet, såfremt barnet gives tilladelse til familiesammenføring, mens barnet i hjemlandet er undergivet trygge rammer og omsorg fra familien.

Som begrundelse for at meddele et afslag efter den foreslåede bestemmelse vil det således f.eks. kunne anføres, at der er en betydelig og nærliggende risiko for, at barnet vil blive tvangsfjernet allerede ved eller kort tid efter ankomsten til Danmark, hvorimod barnet i hjemlandet er undergivet trygge rammer og omsorg fra anden nær familie.

Spørgsmål 64

Er regeringen ikke bekymret for, at det kan blive vanskeligt at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, når en udenlandsk arbejdstager ikke længere har mulighed for at få sine 15-18-årige børn med til Danmark (jf. svar på spørgsmål nr. 14), og at hensynet til barnets tarv kan bevirke, at også børn under 15 år ikke kan meddeles ophold i Danmark?

Svar

Opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse gives som udgangspunkt med henblik på midlertidigt ophold. Personer med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er således ikke omfattet af den personkreds, der efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, har mulighed for at opnå familiesammenføring med mindreårige børn.

Der kan imidlertid, som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, efter en konkret vurdering i ganske særlige tilfælde meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvis den i Danmark fastboende person har opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold.

Det forudsættes i lovforslagets bemærkninger, at der fremover alene meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til børn over 15 år, hvor ganske særlige grunde gør sig gældende.

Regeringen finder, at hensynet til det danske samfunds interesse i at tiltrække arbejdskraft inden for beskæftigelsesområder, hvor der er behov for særlig kvalificeret arbejdskraft (for tiden ingeniører, videnarbejdere inden for naturvidenskab og teknologi, læger og sygeplejersker), udgør en sådan ganske særlig grund, der kan begrunde, at mindreårige børn, der på ansøgningstidspunktet er fyldt 15 år, vil kunne blive familiesammenført med deres herboende forældre.

Det bemærkes, at denne ordning ikke udelukker, at også andre former for erhvervsmæssig tilknytning til Danmark efter en konkret vurdering vil kunne begrunde, at mindreårige børn, der på ansøgningstidspunktet er fyldt 15 år, vil kunne blive familiesammenført med deres herboende forældre.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende forholdet til internationale konventioner, fastslår FN’s børnekonvention i artikel 3, at barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal komme i første række.

Udover, at Danmark er internationalt forpligtet til at sikre, at en afgørelse om familiesammenføring ikke åbenbart strider imod et barns tarv, er det regeringens opfattelse, at det må være i alles interesse at sikre børn mod omstændigheder, der åbenbart kan siges at stride mod barnets tarv.

Regeringen ønsker ikke – hverken i konkurrencen om særlig kvalificeret arbejdskraft eller i øvrigt – at medvirke til, at der træffes afgørelser, der åbenbart strider mod et barns tarv.

Kapitel 12 og 13 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder),

§ 136 (offentlig tilskyndelse til forbrydelse),

§ 140 (offentlig spot eller forhånelse af et her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse),

§ 266 (trussel om at foretage en strafbar handling på en måde, der er egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd),

§ 266 a (offentlig fremsættelse af udtalelser, der tilstræber at fremkalde voldshandlinger eller hærværk) eller

266 b (racismeparagraffen)

Med bestemmelsen indføres der et »værdighedskrav« som betingelse for meddelelse af opholdstilladelse som religiøs forkynder eller missionær m.v. Der vil herefter ikke kunne meddeles opholdstilladelse som religiøs forkynder eller missionær m.v., hvis der er grund til at antage, at den pågældende udlænding vil udgøre en trussel mod den offentlige tryghed, den offentlige orden, sundheden, sædeligheden eller andres rettigheder og pligter (L 171, side 20).

I lovforslagets almindelige bemærkninger er det under punkt 5.5 om forholdet til internationale konventioner bl.a. anført, at det ikke er i strid med EMRK artikel 9 (religions- og trosfrihed) at stille et krav om selvforsørgelse eller et værdighedskrav til den udlænding, der søger om opholdstilladelse som religiøs forkynder eller missionær m.v., når der ikke herved er foretaget et indgreb i herboende personers gudsdyrkelse, eller når indgrebet er nødvendigt og begrundet i hensynet til den offentlige orden m.v., herunder retten til at kontrollere udlændinges indrejse og ophold.

Sammenfattende kan det anføres, at hensynet til den offentlige orden i L 171 synes at blive knyttet dels til retten til at kontrollere en udlændings indrejse og ophold, dels til tilfælde, hvor en udlænding ved endelig dom er idømt straf for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og kapitel 13 samt bestemmelserne i straffelovens § 136, § 140, § 266, § 266 a eller § 266 b.

Litteratur

Peer Lorenzen m.fl.: Den Europæiske Menneskeretskonvention med kommentarer, 2. udg., 2003, DJØF’s forlag

P. van Dijk/G.J.H. van Hoof: Theory and Practice of the European Convention on Human Rights, 1998, Kluwer Law International.

»Begrænsninger i menneskerettighederne« – artikel i www.menneskeret.dk , Institut for Menneskerettigheders hjemmeside om den europæiske menneskerettighedskonvention m.v.

Karnovs lovsamling (udlændingeloven), internetversionen ( www.thomson.dk )

EMRK artikel 15, stk. 1: Under krig eller anden offentlig faretilstand, der truer nationens eksistens, kan enhver af de høje kontraherende parter, i det omfang det er strengt påkrævet af situationen, træffe forholdsregler, der gør indgreb i dens forpligtelser ifølge denne konvention, forudsat, at sådanne forholdsregler ikke er uforenelige med dens andre forpligtelser ifølge folkeretten. ( )

I de tilsvarende bestemmelser i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder angives hensynet »offentlig orden« i stedet for »forebyggelse af uro og forbrydelser«.

§ 266 b: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 11. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven

(Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn, skærpelse af betingelserne for opholdstilladelse til udenlandske religiøse forkyndere m.v., begrænsning af adgangen til ægtefællesammenføring for personer, der er dømt for vold mod en tidligere ægtefælle eller samlever, m.v.)

[af integrationsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Integrationsministeren har stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. februar 2004 og var til 1. behandling den 12. marts 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og integrationsministeren sendte den 28. januar 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 159. Den 20. og den 26. februar samt den 11. marts 2004 sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar og den 9. og den 11. marts 2004 sendte integrationsministeren notater herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Ole Andersen, København,

Birgit Nielsen, Nakskov, og

SiD.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC) og

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK).

Samråd

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til integrationsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et åbent samråd med udvalget den 11. maj 2004.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 70 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf denne har besvaret de 64. De resterende spørgsmål forventes besvaret inden lovforslagets 2. behandling. Nogle af udvalgets spørgsmål og integrationsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.