Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning\n(Sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur, ændring af kapitalbegreber, markedsovergang for miljøvenlig elektricitet, fremme af vindmølleudbygning, privat ankenævn på energiforsyningsområdet, anvendelse af brændsler i kraft-varme-værker m.v.)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 236

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 22/4-04 fra Olav Willadsen, Glostrup

2

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 22/4-04 fra Olav Willadsen, til økonomi- og erhvervsministeren

3

Samrådsspm. A om, hvorfor regeringen ikke nævner klimapolitiske hensyn i bemærkningerne til lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren

4

Høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren

5

Yderligere høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren

6

Høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

7

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

8

Henvendelse af 5/4-04 fra Dalum Papir A/S

9

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 5/4-04 fra Dalum Papir A/S, til økonomi- og erhvervsministeren

10

Spm. 3 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der deler lovforslaget i to lovforslag, til økonomi- og erhvervsministeren

11

Spm. 4 om tilsagn om inddragelse af aftalepartierne i forbindelse med udnyttelsen af lovforslagets mange bemyndigelser, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 5 om tilsagn om, at den i bilag 3 nævnte aftale er en minimumsaftale, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 6 om, at netselskaberne ikke kan regne de årlige produktivitetsforbedringer med til forrentning af ejerkapitalen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 7 om, hvorfor kommunernes potentielle milliardgevinster ved salg af elselskaber ikke er indregnet i de samfundsøkonomiske konsekvenser i lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 8 om ministerens kommentar til Landbrugsraadets forslag om, at de kommunale gevinster anvendes til klimaformål, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 9 om, hvordan elforsyningsloven og aftalerne af 29/3-04 påvirker regeringens klimastrategi, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 10 om inddragelse af aftalepartierne ved udmøntning af de øgede PSO-midler til forskning, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 11 om ændringsforslag, så Gastra sammensluttes med EnergiNet Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 12 om sammensætning af EnergiNet Danmarks bestyrelse, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 13 om inddragelse af aftalepartierne ved afklaring af kompetencefordelingen mellem de forskellige myndigheder, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 14 om balance mellem miljøhensyn og konkurrencehensyn i det kommende systemansvar, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 15 om forbrugerrepræsentationen i netselskaberne, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 16, om alle forbrugere har én stemme ved udpegning af forbrugerrepræsentanter, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 17 om at sikre de samme transporttariffer for gas, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 18 om en redegørelse for statens/systemansvarets stilling i tilfælde af handelsselskabets konkurs, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 19 om at sikre de nødvendige arealudlæg i forbindelse med skrotningsordningen for vindmøller, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 20 om eventuelle alternativer til en vindmøllepark ved Omø Stålgrunde, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 21 om at give Folketinget en redegørelse om perspektiver i og problemer ved en større omstilling til energiforsyning baseret på VE, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 22, om den fremtidige eleksport til Sverige og Norge skal fratrækkes disse landes CO2 -kvoter, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 23 om konkrete planer om skrotning af eksisterende kulkraftværker, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 24 om markedsgørelse af decentral kraft-varme, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 25 om at modvirke for store korttidsudsving i priserne for strøm til forsyningspligtkunder, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 26 om opdeling af lovforslaget i to lovforslag, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 27, om DONG’s ledninger og lagre skal forblive i offentligt eje, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 28 om redegørelse for vedligeholdelsesstandard og forsyningssikkerhed i forbindelse med indtægtsrammestyring, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 29 om lovændringer i tilfælde af utilsigtede virkninger eller fortolkninger, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 30 om indstilling om EnergiNet Danmarks fremtidige placering, til økonomi- og erhvervsministeren

12

Samrådsspm. B om at stille ændringsforslag, således at Gastra sammensluttes med EnergiNet Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren

Samrådsspm. C om mulige problemer i forbindelse med samfakturering, til økonomi- og erhvervsministeren

Samrådsspm. D om sikring af de nødvendige arealudlæg til skrotningsordningen for vindmøller, til økonomi- og erhvervsministeren

Samrådsspm. E om eventuelle alternativer til en vindmøllepark ved Omø Stålgrunde, til økonomi- og erhvervsministeren

Samrådsspm. F om den fremtidige placering af EnergiNet Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren

13

Henvendelse af 10/5-04 fra Energi E2

14

Spm. 31 om kommentar til henvendelse af 10/5-04 fra Energi E2, til økonomi- og erhvervsministeren

15

Henvendelse af 11/5-04 fra Forbrugerrådet

16

Spm. 32 om kommentar til henvendelse af 11/5-04 fra Forbrugerrådet, til økonomi- og erhvervsministeren

17

Endeligt høringssvar modtaget fra Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), fra økonomi- og erhvervsministeren

18

Henvendelse af 11/5-04 fra ELFOR, dansk eldistribution

19

Spm. 33 om kommentar til henvendelse af 11/5-04 fra ELFOR, dansk eldistribution, til økonomi- og erhvervsministeren

20

Henvendelse af 11/5-04 fra Dansk Energi

21

Spm. 34 om kommentar til henvendelse af 11/5-04 fra Dansk Energi, til økonomi- og erhvervsministeren

22

Spm. 35 om beregning af elspottimeprisen i tørårsvinteren 2002-03, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 36 om elregningen for en gennemsnitlig husholdning med et elopvarmet hus i vinteren 2002-03, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 37 om forsyningspligtselskabernes prisstabilitet beskrevet gennem forskellige modeller, til økonomi- og erhvervsministeren

23

Spm. 38 om at beskrive en ændring af afgrænsningen i egenproducenternes afregningsregler, så enkelte virksomheder, der falder uden for reglerne i § 8 a, af konkurrencehensyn bliver sidestillet med de øvrige egenproducenter, til økonomi- og erhvervsministeren

24

Spm. 39 om eksempel på, hvordan forbrugerne kan oplyses om anvendelsen af energikilder i den leverede elektricitet, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 40, om den reelle elpris vil fremgå af elregningen, sådan at de økonomiske konsekvenser af sideeffekterne belyses for forbrugerne, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 41, om elregningen kan gøres overskuelig og informativ, således at baggrunden for afgifterne oplyses, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 42 om på elregningen at give andre oplysninger end om CO2 -belastning, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 43 om at sikre, at strøm fra atomanlæg ikke kategoriseres som CO2 -fri sammen med VE-strøm, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 44 om, hvordan forsyningssikkerheden i brændselsvalget vil kunne indgå i oplysningerne, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 45 om oversendelse af udkast til bekendtgørelser efter § 63 a til udvalget før udstedelse, til økonomi- og erhvervsministeren

25

Spm. 46 om at sikre etableringen af en uvildig tavle/guide over forbrugerpriser på henholdsvis el- og gasområdet, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 47 om at sikre, at der bliver taget hensyn til at inddrage naturgas i det beslutningsgrundlag om EnergiNet Danmark, der er under udarbejdelse, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 48 om at sikre, at direktørstillingen i EnergiNet Danmark kommer i åbent opslag, til økonomi- og erhvervsministeren

26

Spm. 49, om det endelige høringssvar fra Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) giver anledning til ændringsforslag på PSO-finansierede tilskudsområder, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 50 om, hvordan pristillæg for anden VE etableret efter 31/12-04 skal finansieres, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 51 om brug af landsplandirektiver i forbindelse med en eventuel planlægningsprocedure for nye landbaserede vindmøller, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 52 om lokalplanprocedurerne i forbindelse med nye landbaserede vindmøller, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 53, om lovforslagets ændrede regler for tilskud medfører konsekvenser for de afsatte midler på finansloven til elproduktion, til økonomi- og erhvervsministeren

27

Spm. 54 om, hvorledes elkunder informeres om, at de fra 1/1-05 påregnes at skulle overgå til helt nye prisfastsættelsesprincipper, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 55 om, hvordan man i praksis vil håndtere afregning af flere millioner private elforbrugere efter spotprisen, som ændres time for time, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 56, om afregningen af elforbruget på timebasis er i harmoni med en årsaflæsning hos privatkunderne, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 57 om, hvilke administrative omkostninger der er knyttet til, at flere millioner forsyningspligtkunder skal afregnes time for time til en pris, som først er kendt nogle timer før forbruget finder sted, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 58 om, hvordan elforbrugerne sikres tilstrækkelige oplysninger om deres faktiske afregningspris, inden de bruger elektricitet, når forsyningspligtselskabets pris varierer time for time og først er kendt nogle timer før forbruget finder sted, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 59 om at sikre forsyningspligtkunder tilstrækkelig information om elprisen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 60 om at redegøre for de regler, som regeringen påtænker gennemført efter § 7 a i lov om naturgas, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 61 om omfanget af administrative omkostninger, som § 7 a kan påføre gasleverandørerne, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 62, om ministeren er bekendt med, at der allerede er etableret et detaljeret regelsæt omfattende alle aktører på gasmarkedet, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 63 om at overveje en differentiering af reglerne mellem de kommercielle og de forsyningspligtige gasleverandører, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 64 om redegørelse for, hvorledes indholdet af den foreslåede § 7 a hænger sammen med § 26, stk. 1, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 65, om de i § 7 a anførte generelle regler konkretiseres og udmøntes i praksis gennem en brancheløsning eller i et tæt og forpligtende samarbejde mellem myndighederne og energimarkedets aktører, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 66 om at redegøre nærmere for indholdet i de påtænkte regler vedrørende § 11 a, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, til økononi- og erhvervsministeren

Spm. 67, om konkurrencen på det danske energimarked styrkes bedst muligt ved en høj grad af gennemsigtighed for forbrugerne, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 68, om forbrugeren opnår størst grad af gennemsigtighed, såfremt betalingen for distributionen fremgår særskilt på fakturaen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 69 om at sikre beskyttelse af forbrugerne, herunder disses klageadgang vedrørende distributionsselskabernes priser m.v., til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 70, om de af distributionsselskaberne til Energitilsynet anmeldte distributionstariffer kan gøres til genstand for forhandling mellem forsyningsselskab og forbruger, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 71 om, hvordan det sikres, at distributionsselskaberne får sikkerhed for betalingen henholdsvis af afgifter og for benyttelse af distributionsnettet, såfremt der samfaktureres, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 72 om, hvordan distributionsselskabet forbliver synligt for forbrugeren, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 73 om at ændre den hidtidige kompetencefordeling mellem transmissionsselskabet og distributionsselskaberne, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 74 om regler, ministeren påtænker at fastsætte i henhold til § 23, stk. 3, i lov om naturgas, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 75 om, hvilke regler ministeren påtænker at fastsætte vedrørende metoder til beregning eller fastsættelse af betingelser og vilkår i henhold til § 36 a, stk. 2, i lov om naturgas, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 76 om overvejelser med hensyn til finansieringen af det private ankenævn efter § 44, stk. 3, i lov om naturgas, til økonomi- og erhvervsministeren

28

Spm. 77 om beskrivelse af en mulig løsning, så værker, der har ret til afregning efter treledstariffen, ikke straffes økonomisk, hvis de overgår til afregning på markedsvilkår plus tillæg, til økonomi- og erhvervsministeren

29

Spm. 78 om indtægtsrammereguleringen i forhold til EU-retten, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 79 om, hvor store effektiviseringsgevinster ministeren forventer at de kollektive forsyningsselskaber vil kunne kapitalisere som følge af den nye indtægtsrammeregulering, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 80 om den miljømæssige effekt af at nægte spidslastkedelanlæg at anvende andet end fossile brændsler, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 81 om, hvordan varmeforbrugerne i fremtiden sikres mod at få overvæltet udgifter fra elproduktion på varme leveret fra anlæg med kraft-varme-produktion, til økonomi- og erhvervsministeren

30

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 22/4-04 fra Olav Willadsen, fra økonomi- og erhvervsministeren

31

Spm. 82, om de kommende havvindmølleparkers adgang til forsøg og forskning medfører mulighed for direkte eller indirekte tilskud, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 83 om nærmere redegørelse for de afgiftsmæssige virkninger af forudsætningsskrivelsens regler, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 84, om der er foretaget en skærpelse af kravet for at udskifte afgiftsbelagt brændsel med afgiftsfritaget brændsel til varmeproduktion, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 85, om lovforslaget medfører et øget afgiftsprovenu til staten, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 86 om redegørelse for provenutab i lovforslagets konsekvensberegninger, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 87 om indholdet af bekendtgørelse i forbindelse med de nye regler for brug af afgiftsfritaget brændsel, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 88 om benyttelse af hjemmel i lov om varmeforsyning, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 89 om økonomiske konsekvensberegninger af aftalerne i bilag 1 og 3, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 90 om, hvem der skal styre og koordinere beredskabet for hele gassystemet, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 91 om betænkelighed ved, at Gastra skal stå for en gasbørs i Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 92 om, hvordan det imødegås, at Gastra får et udvidet arbejdsområde, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 93, om EnergiNet Danmark kan udvikle sig til en »stat i staten«, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 94 om at sikre, at DONG ikke får en monopolagtig status på hele energiområdet, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 95 om en stærkt øget statsliggørelse på hele energiområdet, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 96, om ministerens informationspligt over for Det Energipolitiske Udvalg, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 97 om indholdet i en årlig redegørelse om elforsyning, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 98, om der en gang årligt skal redegøres om Gastras væsentlige forhold, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 99, om den årlige energipolitiske redegørelse omfatter det, man vil opnå med lovændringen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 100, om det får konsekvenser for aftalen med ELFOR, at elsektoren raser over, at det bliver umuligt, at netselskaberne sambeskattes, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 101, om der er en »kattelem« i skrotningsordningen vedrørende vindmøller, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 102 om eventuelle besparelser i planlægningskrav for vindmøller, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 103 om yderligere dispensation til kystnære havvindmøller, til økonomi- og erhvervsministeren

32

1. udkast til betænkning

33

Henvendelse af 14/5-04 fra Tekniq, Installatørernes Organisation

34

Spm. 104 om kommentar til henvendelse af 14/5-04 fra Tekniq, Installatørernes Organisation, til økonomi- og erhvervsministeren

35

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 5/4-04 fra Dalum Papir A/S, fra økonomi- og erhvervsministeren

36

Svar på spm. 3 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der deler lovforslaget i to lovforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

37

Svar på spm. 4 om tilsagn om inddragelse af aftalepartierne i forbindelse med udnyttelsen af lovforslagets mange bemyndigelser, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 5 om tilsagn om, at den i bilag 3 nævnte aftale er en minimumsaftale, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 6 om, at netselskaberne ikke kan regne de årlige produktivitetsforbedringer med til forrentning af ejerkapitalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 7 om, hvorfor kommunernes potentielle milliardgevinster ved salg af elselskaber ikke er indregnet i de samfundsøkonomiske konsekvenser i lovforslaget, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 8 om ministerens kommentar til Landbrugsraadets forslag om, at de kommunale gevinster anvendes til klimaformål, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 9 om, hvordan elforsyningsloven og aftalerne af 29/3-04 påvirker regeringens klimastrategi, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 10 om inddragelse af aftalepartierne ved udmøntning af de øgede PSO-midler til forskning, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 11 om ændringsforslag, så Gastra sammensluttes med EnergiNet Danmark, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 12 om sammensætning af EnergiNet Danmarks bestyrelse, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 13 om inddragelse af aftalepartierne ved afklaring af kompetencefordelingen mellem de forskellige myndigheder, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 14 om balance mellem miljøhensyn og konkurrencehensyn i det kommende systemansvar, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 15 om forbrugerrepræsentationen i netselskaberne, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 16, om alle forbrugere har én stemme ved udpegning af forbrugerrepræsentanter, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 18 om en redegørelse for statens/systemansvarets stilling i tilfælde af handelsselskabets konkurs, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 19 om at sikre de nødvendige arealudlæg i forbindelse med skrotningsordningen for vindmøller, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 20 om eventuelle alternativer til en vindmøllepark ved Omø Stålgrunde, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 21 om at give Folketinget en redegørelse om perspektiver i og problemer ved en større omstilling til energiforsyning baseret på VE, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 22, om den fremtidige eleksport til Sverige og Norge skal fratrækkes disse landes CO2 -kvoter, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 23 om konkrete planer om skrotning af eksisterende kulkraftværker, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 24 om markedsgørelse af decentral kraft-varme, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 25 om at modvirke for store korttidsudsving i priserne for strøm til forsyningspligtkunder, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 26 om opdeling af lovforslaget i to lovforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 27, om DONG’s ledninger og lagre skal forblive i offentligt eje, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 28 om redegørelse for vedligeholdelsesstandard og forsyningssikkerhed i forbindelse med indtægtsrammestyring, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 29 om lovændringer i tilfælde af utilsigtede virkninger eller fortolkninger, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 30 om indstilling om EnergiNet Danmarks fremtidige placering, fra økonomi- og erhvervsministeren

38

Svar på spm. 31 om kommentar til henvendelse af 10/5-04 fra Energi E2, fra økonomi- og erhvervsministeren

39

Svar på spm. 32 om kommentar til henvendelse af 11/5-04 fra Forbrugerrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

40

Svar på spm. 33 om kommentar til henvendelse af 11/5-04 fra ELFOR, dansk eldistribution, fra økonomi- og erhvervsministeren

41

Svar på spm. 34 om kommentar til henvendelse af 11/5-04 fra Dansk Energi, fra økonomi- og erhvervsministeren

42

Svar på spm. 35 om beregning af elspottimeprisen i tørårsvinteren 2002-03, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 36 om elregningen for en gennemsnitlig husholdning med et elopvarmet hus i vinteren 2002-03, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 37 om forsyningspligtselskabernes prisstabilitet beskrevet gennem forskellige modeller, fra økonomi- og erhvervsministeren

43

Svar på spm. 38 om at beskrive en ændring af afgrænsningen i egenproducenternes afregningsregler, så enkelte virksomheder, der falder uden for reglerne i § 8 a, af konkurrencehensyn bliver sidestillet med de øvrige egenproducenter, fra økonomi- og erhvervsministeren

44

Svar på spm. 39 om eksempel på, hvordan forbrugerne kan oplyses om anvendelsen af energikilder i den leverede elektricitet, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 40, om den reelle elpris vil fremgå af elregningen, sådan at de økonomiske konsekvenser af sideeffekterne belyses for forbrugerne, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 41, om elregningen kan gøres overskuelig og informativ, således at baggrunden for afgifterne oplyses, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 42 om på elregningen at give andre oplysninger end om CO2 -belastning, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 43 om at sikre, at strøm fra atomanlæg ikke kategroiseres som CO2 -fri sammen med VE-strøm, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 44 om, hvordan forsyningssikkerheden i brændselsvalget vil kunne indgå i oplysningerne, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 45 om oversendelse af udkast til bekendtgørelser efter § 63 a til udvalget før udstedelse, fra økonomi- og erhvervsministeren

45

Svar på spm. 46 om at sikre etableringen af en uvildig tavle/guide over forbrugerpriser på henholdsvis el- og gasområdet, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 47 om at sikre, at der bliver taget hensyn til at inddrage naturgas i det beslutningsgrundlag om EnergiNet Danmark, der er under udarbejdelse, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 48 om at sikre, at direktørstillingen i EnergiNet Danmark kommer i åbent opslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

46

Svar på spm. 54 om, hvorledes elkunder informeres om, at de fra 1/1-05 påregnes at skulle overgå til helt nye prisfastsættelsesprincipper, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 55 om, hvordan man i praksis vil håndtere afregning af flere millioner private elforbrugere efter spotprisen, som ændres time for time, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 56, om afregningen af elforbruget på timebasis er i harmoni med en årsaflæsning hos privatkunderne, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 57 om, hvilke administrative omkostninger der er knyttet til, at flere millioner forsyningspligtkunder skal afregnes time for time til en pris, som først er kendt nogle timer før forbruget finder sted, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 58 om, hvordan elforbrugerne sikres tilstrækkelige oplysninger om deres faktiske afregningspris, inden de bruger elektricitet, når forsyningspligtselskabets pris varierer time for time og først er kendt nogle timer før forbruget finder sted, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 59 om at sikre forsyningspligtkunder tilstrækkelig information om elprisen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 60 om at redegøre for de regler, som regeringen påtænker gennemført efter § 7 a i lov om naturgas, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 61 om omfanget af administrative omkostninger, som § 7 a kan påføre gasleverandørerne, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 62, om ministeren er bekendt med, at der allerede er etableret et detaljeret regelsæt omfattende alle aktører på gasmarkedet, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 63 om at overveje en differentiering af reglerne mellem de kommercielle og de forsyningspligtige gasleverandører, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 64 om redegørelse for, hvorledes indholdet af den foreslåede § 7 a hænger sammen med § 26, stk. 1, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 65, om de i § 7 a anførte generelle regler konkretiseres og udmøntes i praksis gennem en brancheløsning eller i et tæt og forpligtende samarbejde mellem myndighederne og energimarkedets aktører, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 66 om at redegøre nærmere for indholdet i de påtænkte regler vedrørende § 11 a, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, fra økononi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 67, om konkurrencen på det danske energimarked styrkes bedst muligt ved en høj grad af gennemsigtighed for forbrugerne, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 68, om forbrugeren opnår størst grad af gennemsigtighed, såfremt betalingen for distributionen fremgår særskilt på fakturaen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 69 om at sikre beskyttelse af forbrugerne, herunder disses klageadgang vedrørende distributionsselskabernes priser m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 70, om de af distributionsselskaberne til Energitilsynet anmeldte distributionstariffer kan gøres til genstand for forhandling mellem forsyningsselskab og forbruger, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 71 om, hvordan det sikres, at distributionsselskaberne får sikkerhed for betalingen henholdsvis af afgifter og for benyttelse af distributionsnettet, såfremt der samfaktureres, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 72 om, hvordan distributionsselskabet forbliver synligt for forbrugeren, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 73 om at ændre den hidtidige kompetencefordeling mellem transmissionsselskabet og distributionsselskaberne, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 74 om regler, ministeren påtænker at fastsætte i henhold til § 23, stk. 3, i lov om naturgas, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 75 om, hvilke regler ministeren påtænker at fastsætte vedrørende metoder til beregning eller fastsættelse af betingelser og vilkår i henhold til § 36 a, stk. 2, i lov om naturgas, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 76 om overvejelser med hensyn til finansieringen af det private ankenævn efter § 44, stk. 3, i lov om naturgas, fra økonomi- og erhvervsministeren

47

Svar på spm. 77 om beskrivelse af en mulig løsning, så værker, der har ret til afregning efter treledstariffen, ikke straffes økonomisk, hvis de overgår til afregning på markedsvilkår plus tillæg, fra økonomi- og erhvervsministeren

48

Svar på spm. 49, om det endelige høringssvar fra Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) giver anledning til ændringsforslag på PSO-finansierede tilskudsområder, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 50 om, hvordan pristillæg for anden VE etableret efter 31/12-04 skal finansieres, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 51 om brug af landsplandirektiver i forbindelse med en eventuel planlægningsprocedure for nye landbaserede vindmøller, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 52 om lokalplanprocedurerne i forbindelse med nye landbaserede vindmøller, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 53, om lovforslagets ændrede regler for tilskud medfører konsekvenser for de afsatte midler på finansloven til elproduktion, fra økonomi- og erhvervsministeren

49

Henvendelse af 17/5-04 fra Dansk Højspændings Forening

50

Spm. 105 om kommentar til henvendelse af 17/5-04 fra Dansk Højspændings Forening, til økonomi- og erhvervsministeren

51

Svar på spm. 78 om indtægtsrammereguleringen i forhold til EU-retten, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 79 om, hvor store effektiviseringsgevinster ministeren forventer at de kollektive forsyningsselskaber vil kunne kapitalisere som følge af den nye indtægtsrammeregulering, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 80 om den miljømæssige effekt af at nægte spidslastkedelanlæg at anvende andet end fossile brændsler, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 81 om, hvordan varmeforbrugerne i fremtiden sikres mod at få overvæltet udgifter fra elproduktion på varme leveret fra anlæg med kraft-varme-produktion, fra økonomi- og erhvervsministeren

52

Svar på spm. 82, om de kommende havvindmølleparkers adgang til forsøg og forskning medfører mulighed for direkte eller indirekte tilskud, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 83 om nærmere redegørelse for de afgiftsmæssige virkninger af forudsætningsskrivelsens regler, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 84, om der er foretaget en skærpelse af kravet for at udskifte afgiftsbelagt brændsel med afgiftsfritaget brændsel til varmeproduktion, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 85, om lovforslaget medfører et øget afgiftsprovenu til staten, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 86 om redegørelse for provenutab i lovforslagets konsekvensberegninger, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 87 om indholdet af bekendtgørelse i forbindelse med de nye regler for brug af afgiftsfritaget brændsel, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 88 om benyttelse af hjemmel i lov om varmeforsyning, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 89 om økonomiske konsekvensberegninger af aftalerne i bilag 1 og 3, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 90 om, hvem der skal styre og koordinere beredskabet for hele gassystemet, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 91 om betænkelighed ved, at Gastra skal stå for en gasbørs i Danmark, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 92 om, hvordan det imødegås, at Gastra får et udvidet arbejdsområde, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 93, om EnergiNet Danmark kan udvikle sig til en »stat i staten«, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 94 om at sikre, at DONG ikke får en monopolagtig status på hele energiområdet, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 95 om en stærkt øget statsliggørelse på hele energiområdet, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 96 om ministerens informationspligt over for Det Energipolitiske Udvalg, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 97 om indholdet i en årlig redegørelse om elforsyning, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 98, om der en gang årligt skal redegøres om Gastras væsentlige forhold, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 99, om den årlige energipolitiske redegørelse omfatter det, man vil opnå med lovændringen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 100, om det får konsekvenser for aftalen med ELFOR, at elsektoren raser over, at det bliver umuligt, at netselskaberne sambeskattes, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 101, om der er en »kattelem« i skrotningsordningen vedrørende vindmøller, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 102 om eventuelle besparelser i planlægningskrav for vindmøller, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 103 om yderligere dispensation til kystnære havvindmøller, fra økonomi- og erhvervsministeren

53

Svar på spm. 104 om kommentar til henvendelse af 14/5-04 fra Tekniq, Installatørernes Organisation, fra økonomi- og erhvervsministeren

54

Henvendelse af 18/5-04 fra Olav Willadsen, Glostrup

55

Spm. 106 om kommentar til henvendelse af 18/5-04 fra Olav Willadsen, Glostrup, til økonomi- og erhvervsministeren

56

Supplerende svar på spm. 3 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der deler lovforslaget i to lovforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

57

Svar på spm. 17 om at sikre de samme transporttariffer for gas, fra økonomi- og erhvervsministeren

58

Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

59

Spm. 107, om elinstallatørerne sættes i en ugunstig konkurrencemæssig situation på grund af manglende hjemmel til at fastsætte regler, til økonomi- og erhvervsministeren

60

Henvendelse af 24/5-04 fra Danske Fjernvarmeværkers Forening

61

Spm. 108 om kommentar til henvendelse af 24/5-04 fra Danske Fjernvarmeværkers Forening, til økonomi- og erhvervsministeren

62

Svar på spm. 105 om kommentar til henvendelse af 17/5-04 fra Dansk Højspændings Forening, fra økonomi- og erhvervsministeren

63

Bidrag til udvalgets betænkning, fra økonomi- og erhvervsministeren

64

Talepapir til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A-F, fra økonomi- og erhvervsministeren

65

Henvendelse af 24/5-04 fra Forbrugerrådet

66

Spm. 109 om kommentar til henvendelse af 24/5-04 fra Forbrugerrådet, til økonomi- og erhvervsministeren

67

Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

68

Henvendelse af 18/5-04 fra Naturgas Midt-Nord I/S og HNG I/S

69

Spm. 110 om kommentar til henvendelse af 18/5-04 fra Naturgas Midt-Nord I/S og HNG I/S, til økonomi- og erhvervsministeren

70

Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

71

2. udkast til betænkning

72

Bidrag til udvalgets betænkning, fra økonomi- og erhvervsministeren

73

Svar på spm. 106 om kommentar til henvendelse af 18/5-04 fra Olav Willadsen, Glostrup, fra økonomi- og erhvervsministeren

74

Svar på spm. 107, om elinstallatørerne sættes i en ugunstig konkurrencemæssig situation på grund af manglende hjemmel til at fastsætte regler, fra økonomi- og erhvervsministeren

75

Svar på spm. 108 om kommentar til henvendelse af 24/5-04 fra Danske Fjernvarmeværkers Forening, fra økonomi- og erhvervsministeren

76

Svar på spm. 109 om kommentar til henvendelse af 24/5-04 fra Forbrugerrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

77

Svar på spm. 110 om kommentar til henvendelse af 18/5-04 fra Naturgas Midt-Nord I/S og HNG I/S, fra økonomi- og erhvervsministeren

§ 12, stk. 2, har til formål at præcisere, at transmissionsselskaber kan indgå aftaler om kapacitet, som forbeholdes forsyningssikkerhed i forbindelse med transportaftaler, der vedrører transit, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 15. I forbindelse hermed skal der tages hensyn til de øvrige forpligtelser, som de i henhold til lovgivningen skal varetage, herunder forsyningssikkerheden i Danmark.

Til nr. 17 og 18

Den i lovforslaget foreslåede affattelse af § 28 b, jf. § 2, nr. 34, foreslås ændret med henblik på at præcisere, at bestemmelsen kun omfatter koncernforbundne selskaber, således at der ikke stilles strengere krav om funktionel adskillelse, end gasdirektivet kræver. Begrebet koncernforbundet selskab skal forstås i overensstemmelse med definitionen af koncernvirksomhed i årsregnskabslovens bilag 1.B.3, jf. lovbekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004 .

Med ændringsforslaget præciseres det i stk. 1, at direktører m.fl. i transmissions- og distributionsselskaber dels ikke må deltage i driften eller ledelsen af et koncernforbundet selskab, der producerer eller sælger naturgas, dels ikke må deltage i driften eller ledelsen af et koncernforbundet selskab, som direkte eller indirekte ejer et selskab, som sælger eller producerer naturgas, som omfattes af bestemmelsen, medmindre der er tale om et transmissions- eller distributionsselskab.

Det skal præciseres, at med koncernforbundet selskab, der direkte eller indirekte ejer et selskab, som producerer eller sælger naturgas, menes et koncernforbundet selskab, der ejer ejerandele i et selskab, som producerer eller sælger naturgas, eller som gennem et eller flere led af juridiske personer ejer ejerandele i et selskab, som producerer eller sælger naturgas.

Med ændringen i stk. 2 præciseres det, at bestyrelsesmedlemmer i transmissions- og distributionsselskaber ikke må deltage i driften eller ledelsen af et koncernforbundet selskab, som producerer eller sælger naturgas.

Til nr. 19

Der foreslås indsat en bestemmelse svarende til elforsyningslovens § 46, jf. lovforslagets § 1, nr. 52, og ændringsforslag nr. 9.

Ifølge det foreslåede stk. 1 skal aftaler, som bevillingspligtige selskaber indgår med andre selskaber, herunder koncernforbundne selskaber, indgås på markedsbestemte vilkår. Bestemmelsen skal hindre, at de bevillingspligtige selskaber ved at købe for dyrt eller sælge for billigt overfører midler imellem interesseforbundne selskaber, hvilket ville stride mod lovens intentioner.

Det foreslås i stk. 2, at aftaler, som de bevillingspligtige selskaber indgår med andre selskaber, herunder koncernforbundne selskaber uanset ejerandelenes størrelse, skal indgås skriftligt. Der er i denne forbindelse ikke noget til hinder for, at aftaleindgåelsen sker elektronisk. Aftalerne skal på den relevante energimyndigheds begæring forelægges for denne, jf. § 45, stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 43). Skriftlighedskravet foreslås indført af hensyn til energimyndighedens mulighed for at kontrollere de pågældende transaktioner.

Selskaberne skal, når Energitilsynet begærer det, forelægge tilsynet tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat. Der kan eksempelvis være tale om købs-, salgs- eller driftsaftaler af en vis økonomisk betydning med koncernforbundne selskaber eller andre. Det er ikke hensigten, at aftaler af mindre økonomisk betydning skal være omfattet af dokumentationspligten.

Dokumentationen skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om aftalerne er indgået på markedsvilkår.

Det tilsigtes ikke med den foreslåede dokumentationspligt, at selskaberne pålægges store omkostningsmæssige byrder.

Til nr. 20

Ændringen har til formål at give økonomi- og erhvervsministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet mulighed for at indhente oplysninger fra koncernforbundne selskaber til bevillingspligtige selskaber og naturgasleverandører, i det omfang en sag ikke vurderes tilstrækkeligt belyst ved de oplysninger, der kan indhentes fra de bevillingspligtige selskaber og naturgasleverandørerne.

Med ændringen bliver bestemmelsen parallel til elforsyningslovens § 84, jf. lovforslagets § 1, nr. 88, som også giver mulighed for at indhente oplysninger fra koncernforbundne selskaber.

Til nr. 21

Bestemmelsen foreslås indført med baggrund i bestemmelsen i naturgasforsyningslovens § 14, stk. 4, om, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om samfakturering, jf. lovforslagets § 2, nr. 17.

Bestemmelsen indebærer, at de beløb, et selskab måtte opkræve for andre i henhold til bestemmelser i naturgasforsyningsloven, skal holdes adskilt fra selskabets formue. Adskillelsen skal ske på en sådan måde, at de nævnte midler ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning fra selskabets kreditorer.

Bestemmelsen er parallel til elforsyningslovens § 49, jf. lovforslagets § 1, nr. 54.

Til nr. 22

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 47 c, jf. lovforslagets § 2, nr. 47, at bestemmelsen har til formål at sikre, at økonomi- og erhvervsministeren har det overordnende ansvar for de generelle regler, som transmissionsselskaber fastsætter i henhold til naturgasforsyninsloven. Bestemmelsen er indsat af hensyn til det almindelige princip om, at en parlamentarisk ansvarlig minister bør have det overordnede ansvar for generelle regler inden for ministerens ressortområde. På denne baggrund foreslås det, at det i et nyt stk. 2 fastsættes, at ministerens påbud efter stk. 1 ikke kan indbringes for Energiklagenævnet.

Til nr. 23

Ændringen har til formål at sikre hjemmel til at opretholde de gældende regler om fravalg af pristillæg i § 20 i bekendtgørelse nr. 331 af 8. maj 2003 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning af vindmølleproduceret elektricitet m.m., som har hjemmel i den hidtidige § 63 a, stk. 4 og 5, indtil der udstedes tilsvarende regler med hjemmel i den nye § 64. Ændringen er af lovteknisk karakter, idet den hidtidige § 63 a vil blive ophævet den 1. juli 2004, mens den nye § 64 først kan træde i kraft den 1. januar 2005.

Til nr. 24

Det foreslås, at virksomheder, der i dag ikke opfylder kravene i elforsyningslovens §§ 36 og 38 og § 97, stk. 2, i en periode frem til bestemmelsernes ikrafttræden bliver fritaget for opfyldelse af de nævnte bestemmelser.

Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvorvidt enkelte virksomheder opfylder elforsyningslovens krav i § 36 om afståelse af ejerandele i elproduktionsvirksomheder, § 38 om elproduktions- og elhandelsvirksomheders ejerskab af kollektive elforsyningsvirksomheder og § 97, stk. 2, om netvirksomheders placering af ejerandele i bl.a. elproduktionsvirksomheder.

Såfremt lovkravene skal fastholdes over for virksomhederne, vil det være ressourcekrævende for virksomhederne dels at opfylde de gældende lovkrav, dels eventuelt at retablere de tidligere forhold efter den nye lovs ikrafttræden. Det vil også være administrativt ressourcekrævende for de sagsbehandlende myndigheder at viderebehandle de pågældende sager, og det vurderes, at de verserende sager ikke vil blive løst endeligt inden lovens ikrafttræden.

Med lovforslaget foreslås, at §§ 36 og 38 og § 97, stk. 2 og 3, ophæves. Derfor findes det unødvendigt på nuværende tidspunkt at fastholde kravene i disse bestemmelser over for virksomhederne.

Således skønnes det hensigtsmæssigt, at det i en overgangsregel med et tidligt ikrafttrædelsestidspunkt bestemmes, at virksomheder, hvis forhold ikke er i overensstemmelse med de nævnte bestemmelser, i en periode frem til de relevante bestemmelsers ikrafttræden ikke skal opfylde kravene i de nævnte bestemmelser.

Skulle det mod forventning vise sig, at de nævnte lovbestemmelser ikke som forudsat bliver sat i kraft, indebærer overgangsbestemmelsen, at godkendelser, tilladelser m.v., som er givet i den mellemliggende periode, vil blive tilbagekaldt. Vilkår herom vil blive meddelt i de enkelte afgørelser.

For så vidt angår det foreslåede stk. 03, kan forsyningspligtige virksomheder i dag i henhold til gældende lovs prisbestemmelser i deres priser indkalkulere et overskud, som er rimeligt i forhold til omsætningens størrelse og effektiviteten ved indkøb af elektricitet og andre omkostninger. Overskuddet, der skal godkendes af Energitilsynet, fastsættes ud fra en konkret vurdering af den enkelte forsyningspligtige virksomheds effektivitet sammenholdt med de muligheder, som virksomhederne har haft for at agere effektivt i markedet. Det har således været forudsat, at virksomhederne agerer effektivt ved deres indkøb af elektricitet, og at de afsøger mulighederne for lang- og kortsigtede aftaler.

Energitilsynet, der godkender prisfastsættelsen efter anmeldelse, jf. den gældende lovs § 72, stk. 2, har ikke afsluttet efterreguleringen af virksomhederne for 2002, 2003 og indeværende år. Der er således behov for en overgangsbestemmelse, der muliggør, at Energitilsynet kan færdigbehandle og afslutte efterreguleringen i henhold til de nugældende regler. Overgangsbestemmelsen sikrer, at virksomhederne afregner eventuelle tilgodehavender eller skyldige beløb med forbrugerne.

Med det foreslåede stk. 03 gøres det muligt for Energitilsynet at gennemføre efterreguleringen efter de nugældende regler også efter ikrafttrædelsen af lovforslagets ændrede prisregulering af forsyningspligtige virksomheder. Efterreguleringen skal ske i den enkelte virksomheds priser, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 1, henholdsvis indkalkuleres i Energitilsynets fastsættelse af den enkelte virksomheds balancerings- og administrationsbidrag, som en virksomhed kan opkræve i henhold til den i ændringsforslaget foreslåede § 72, stk. 2 og 3. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt på såvel timemålte som ikketimemålte forbrugere. Denne efterregulering vil skulle afsluttes senest i 2006.

De forsyningspligtige virksomheder har i overensstemmelse med gældende prisregulering og efter vejledning fra Energitilsynet indgået elhandelskontrakter for en del af deres samlede indkøbsportefølje, der rækker 1-2 år ud i fremtiden, dvs. ud over ikrafttrædelsen af lovforslagets ændrede prisregulering. Disse kontrakter kan indgå og afregnes i det salgsvolumen, der udbydes i henhold til § 72, stk. 1. Det forudsætter dog, at virksomhederne senest 30 dage efter vedtagelse af denne lov har anmeldt eksisterende elhandelskontrakter og eventuelt tilknyttede kontrakter, som virksomheden ønsker at benytte til opfyldelse af sin forsyningsforpligtelse, og som overlapper den nye prisregulering, til Energitilsynet. Disse elhandelskontrakter skal dokumenteres på kontraktniveau med angivelse af dato for kontraktindgåelsen, aftalepris, købers og sælgers navn m.m. og skal ledsages af en revisorpåtegning. Revisor skal påse, at kun elhandelskontrakter, der angår de forsyningspligtige aktiviteter, opgøres.

Elhandelskontrakter og eventuelt tilknyttede kontrakter indgået efter denne lovs vedtagelse og indtil ikrafttræden af denne lovs prisregulering skal dog anmeldes straks ved indgåelse af kontrakten, hvilket vil sige samme dag, som kontrakten indgås.

Til nr. 25

Efter aftalen mellem ELFOR og økonomi- og erhvervsministeren løses den såkaldte kapitalsag ved at frigive den bundne egenkapital. Der er i aftalen enighed om det nødvendige i at sikre, at dette ikke fører til, at tarifferne i faste priser regnet som et gennemsnit stiger i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004.

Ophævelsen af sondringen mellem fri og bunden egenkapital medfører, at der ikke som efter den gældende lov skal foretages opgørelse af virksomhedernes kapitalforhold og åbningsbalancer, jf. lovforslagets § 1, nr. 78 og 99, hvor de nuværende § 74, stk. 2, og § 100 foreslås ophævet. Som konsekvens heraf fastslås det med stk. 04, at sager for Energitilsynet og Energiklagenævnet om opgørelse af kapitalforhold vedrørende perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 og om åbningsbalancer bortfalder.

Til brug for den fremtidige prisregulering vil der dog fortsat være behov for opgørelse af aktivernes værdi i perioden fra den 1. januar 2000 frem til den 31. december 2003 og for opgørelse af selskabernes omkostninger i samme periode i henhold til selskabernes reguleringsregnskaber. Det fastslås derfor med stk. 05, at sager om disse forhold skal færdiggøres efter de hidtil gældende regler. Der er tale om regler fastsat med hjemmel i §§ 69 og 70. Den fremtidige indtægtsrammeregulering forventes ligesom den nuværende regulering at være baseret på et reguleringsmæssigt kapitalgrundlag – den såkaldt nødvendige kapital til driften af nettet – som er baseret på netaktivernes værdi opgjort efter de tidligere fastsatte standardpriser. Herudover kan der indregnes afskrivninger på andre aktiver, som anvendes ved udførelse af netaktiviteterne. Der er derfor behov for, at sager om opgørelse af udviklingen i værdien af virksomhedernes aktiver i perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 færdigbehandles.

Det præciseres i stk. 06, at loftet fastsat i § 70, stk. 2, udgør overgrænsen for de tariffer, som virksomhederne samlet set kan opkræve. Det vil ikke kunne undgås, at et sådant loft påvirker virksomhederne forskelligt afhængigt af den prispolitik, som virksomhederne historisk set har valgt at føre. Nogle virksomheder har således valgt at holde lave tariffer, mens andre har opkrævet priser tættere på, hvad de foreløbige indtægtsrammer gav mulighed for.

Loftet i § 70, stk. 2, skal imidlertid gælde for virksomhederne under et. Det forventes, at fremtidige, individuelle effektiviseringskrav vil skabe plads for Energitilsynet til at tage hensyn til de behov for forhøjede tariffer, som en del virksomheder kan få, fordi de i den første reguleringsperiode har valgt at holde lavere priser, end de foreløbige indtægtsrammer gav mulighed for.

Derimod giver den aftalte fremtidige prisregulering ikke mulighed for fortsat automatisk regulering af de fremtidige tariffer med den over- og underdækning, som er opstået i den første reguleringsperiode fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003, idet der ikke kan ske en overskridelse af loftet nævnt i § 70, stk. 2. Sagerne om opgørelse af fri og bunden egenkapital bortfalder, jf. stk. 3, og der vil derfor ikke ske en endelig opgørelse af eventuel over- og underdækning.

Til nr. 26 og 27

Der foretages forskellige ændringer i de foreslåede bestemmelser i § 8, stk. 3 og 4 (lovforslagets § 1, nr. 7).

Det følger af ændringen af stk. 3, at omkostninger til salg og balancering af VE-elektricitet, som er omfattet af aftagepligt efter de hidtil gældende bestemmelser, skal opkræves hos alle danske elforbrugere. Det drejer sig om elektricitet fra vindmøller, som omfattes af de hidtidige overgangsordninger, og husstandsvindmøller med 25 kW effekt og derunder (jf. de foreslåede §§ 56 a og 56 b) samt elektricitet fra andre VE-elproduktionsanlæg (jf. de foreslåede §§ 56 a, 56 b og 57). Ifølge den i lovforslaget foreslåede affattelse skulle omkostningerne til salg og balancering opkræves hos elforbrugerne i den systemansvarlige virksomheds bevillingsområde. Det er blevet påpeget, at dette var en fejl, idet omkostningerne hidtil er fordelt på alle elforbrugere på landsplan. Ved ændringsforslaget bringes lovforslaget i overensstemmelse med de hidtidige regler.

I stk. 3 indsættes en henvisning til den i nr. 33 foreslåede § 57 b, som er udskilt af lovforslagets § 57.

Endvidere er henvisningen i stk. 4, nr. 2, til § 22, stk. 5, blevet ændret til § 22, stk. 6. Der er tale om en redaktionel ændring, jf. lovforslagets § 1, nr. 21. Endelig er der foretaget enkelte redaktionelle ændringer.

Til nr. 28

Det fremgår af ændringen af § 9, at nærmere angivne store elforbrugere ikke skal betale omkostninger til salg og balancering af VE-elektricitet, som er omfattet af aftagepligt efter de hidtil gældende bestemmelser. Bestemmelsen er en konsekvens af ændringen af lovforslagets § 8, stk. 3, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 og 2, og har samme baggrund.

Tillige indsættes en henvisning til den i nr. 33 foreslåede § 57 b, som er udskilt af lovforslagets § 57.

Endvidere ændres stk. 1, nr. 1, således, at de i bestemmelsen nævnte omkostninger opkræves i overensstemmelse med de i § 8, stk. 3, nævnte principper. Ved ændringen rettes en fejl i den i lovforslaget foreslåede affattelse, hvorefter omkostningerne blev opkrævet inden for et sammenhængende elforsyningssystem.

Til nr. 29

Ved det nye 2. pkt. i § 27 c, stk. 2, præciseres det, at elproduktion omfattet af § 59 a, stk. 1, ikke omfattes af anmeldelsespligten i bestemmelsens 1. pkt. (jf. ændringsforslag nr. 37).

Til nr. 30 og 31

Der er to ændringer i § 56 d, stk. 4, om udstedelse af nye skrotningsbeviser til vindmøller i forhold til den i lovforslaget foreslåede affattelse.

Ved ændringsforslag nr. 30 erstattes de fastsatte perioder på 5 år for nettilslutning af en ny vindmølle og nedtagning af en gammel vindmølle af bestemmelser om, at nettilslutningen og nedtagningen skal foregå i perioder regnet fra et af økonomi- og erhvervsministeren fastsat tidspunkt. Perioderne er ifølge ændringsforslaget 5 år for nettilslutningen og mindst 5 år for nedtagningen.

Tidspunkterne vil blive fastsat ved bekendtgørelse efter stk. 8. Dette svarer til de øvrige nye bestemmelser om pristillæg. Ændringen skal desuden ses i sammenhæng med de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvorefter skrotningsordningen ikke vil blive sat i kraft, før der foreligger en afklaring af denne ordning i forhold til EU-retten. Ordningen vil blive sat i kraft hurtigst muligt efter, at der foreligger en positiv tilkendegivelse fra Europa-Kommissionen herom.

Det er hensigten, at nettilslutningen af en støtteberettiget ny vindmølle tidligst kan ske den 1. januar 2005, svarende til den forventede ikrafttrædelse af de øvrige nye bestemmelser om pristillæg. Ændringsforslaget giver mulighed for, at nedtagningsperioden kan være længere end perioden for nettilslutning af en ny vindmølle. Derved kan nedtagningen begynde i løbet af andet halvår af 2004, hvis der til den tid foreligger en positiv tilkendegivelse fra Europa-Kommissionen. Det er hensigten, at nedtagningsperioden skal slutte forholdsvis kort tid inden sidste dato for nettilslutning af en ny vindmølle, således som det er anført under høringen af lovforslaget.

Ved ændringsforslag nr. 31 tilføjes det, at de nye skrotningsbeviser ikke kan anvendes i vindmøller med en effekt på 25 kW og derunder, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 56 b. Det er ikke hensigten, at elektricitet fra disse vindmøller skal modtage en højere betaling end de hidtidige 60 øre pr. kWh.

Til nr. 32 og 33

Der foretages ændringer af to elementer i § 57 som affattet i det fremsatte lovforslag.

Bestemmelserne om pristillæg i § 57, stk. 3, ændres således, at pristillægget, som sammen med markedsprisen efter § 59, stk. 2, nr. 1, udgør 60 øre pr. kWh, ydes til elektricitet fra VE-anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004. Ifølge det fremsatte lovforslag var seneste dato for nettilslutning den 31. december 1999. Ved ændringen svarer overgangsbestemmelserne i § 57 for eksisterende VE-anlæg til de generelle overgangsregler for decentral kraft-varme i lovforslagets § 58 i overensstemmelse med principperne i aftalen af 29. marts 2004 om vindenergi og decentral kraftvarme m.v. Der er foretaget konsekvensændringer i stk. 4 i overensstemmelse med ovenstående.

Endvidere ændres lovforslagets bestemmelser om pristillæg til VE-elektricitet fremstillet sammen med andre brændsler. Ifølge § 57, stk. 5, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 59, ydes der et pristillæg på 26 øre pr. kWh i de første 10 år og 6 øre pr. kWh i de følgende 10 år til elektricitet fremstillet ved biogas på et decentralt kraft-varme-værk, som anvender biogas og naturgas som brændsler.

Ved ændringsforslag nr. 33 finder pristillægget på 26 øre og 6 øre pr. kWh anvendelse på al elektricitet produceret ved anvendelse af en eller flere vedvarende energi-kilder sammen med andre brændsler. Foruden biogas vil bestemmelsen også vedrøre biomasse samt energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udnyttelse af VE-elektricitet, jf. § 57, stk. 4, nr. 2. Af hensyn til overskueligheden udskilles disse bestemmelser i den ny § 57 b.

Ændringen indebærer, at elektricitet fremstillet ved vedvarende energi-kilder sammen med andre brændsler ikke omfattes af bestemmelserne om salg og balancering i § 59 a, stk. 1. Ændringen skal ses på baggrund af, at det i praksis er ikke muligt at varetage salg og balancering efter § 59 a, stk. 1, alene for den andel, som er fremstillet ved vedvarende energi-kilder.

Som konsekvens heraf er det ved ændringsforslag nr. 32 præciseret, at pristillæg efter § 57 herefter ydes alene til elektricitet fra anlæg, inkl. decentrale kraft-varme-anlæg, der kun anvender vedvarende energi-kilder.

Anvendelsesområdet for § 57 b fremgår af stk. 1. Pristillæggets størrelse svarer til § 57, stk. 5, i det fremsatte lovforslag. I overensstemmelse med denne bestemmelse ydes pristillægget fra det tidspunkt, hvor anvendelsen af den vedvarende energi-kilde er påbegyndt i det pågældende anlæg. Bestemmelsen om, at pristillægget ikke ydes til elektricitet fra elværksfinansierede anlæg, jf. § 57 a, svarer til § 57, stk. 1, i det fremsatte lovforslag.

Pristillægget ydes i øvrigt efter samme principper som efter § 57, stk. 3 og 4, i den i nr. 32 ændrede affatning. Efter stk. 2 ydes der således et pristillæg på 26 øre pr. kWh i 20 år, hvis anvendelsen af vedvarende energi-kilder er påbegyndt senest den 21. april 2004, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.

Efter stk. 3 ydes der pristillæg på 26 øre pr. kWh i de første 10 år og 6 øre pr. kWh i de følgende 10 år til de to kategorier, som er nævnt i nr. 1 og 2, hvis anvendelsen af vedvarende energi-kilder er påbegyndt den 22. april 2004 eller senere.

Ifølge nr. 1 ydes pristillægget til elektricitet fremstillet ved biogas. Her er pristillægget begrænset på samme måde som i § 57 i det fremsatte lovforslag. Anvendelsen af biogas skal således være påbegyndt senest den 31. december 2008, og pristillægget kan kun ydes inden for en tilsagnsramme på 8 PJ biogas, jf. stk. 4.

Det følger endvidere af nr. 2, at pristillægget tillige ydes til elektricitet fremstillet ved energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udnyttelse af VE-elektricitet efter økonomi- og erhvervsministerens bestemmelse. Der er ikke i bestemmelsen fastsat nogen tidsbegrænsning for, hvornår anvendelsen skal være påbegyndt. Dette svarer til § 57, stk. 4, nr. 2.

§ 57 b, stk. 5, hvorefter der ikke udstedes VE-beviser til elektricitet omfattet af stk. 1, og stk. 6 om udstedelse af regler om bl.a. nedsættelse eller bortfald af pristillæg svarer til bestemmelser i § 57.

Til nr. 34

I § 58, stk. 1, præciseres det, at pristillæg efter § 58 (og dermed også pristillæg efter § 58 a) ikke ydes til elektricitet produceret på VE-elproduktionsanlæg som nævnt i § 57. Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 33 om indsættelsen af § 57 b. Elektricitet fra decentrale kraft-varme-anlæg, der alene producerer VE-elektricitet (dvs. med biogas, biomasse og lign. som brændsel), vil således være omfattet af § 57. Hvis elektriciteten fremstilles i et anlæg omfattet af § 58 ved anvendelse af en eller flere vedvarende energi-kilder sammen med naturgas eller affaldsforbrænding, kan der ydes pristillæg til hele elproduktionen efter §§ 58 eller 58 a og tillige pristillæg efter § 57 b til den andel af elproduktionen, som kan henføres til vedvarende energi-kilder.

Til nr. 35

I § 58 a, stk. 2, 3. pkt., ændres »derefter« til »endvidere«. Der er tale om en sproglig korrektion. Det følger af bestemmelsen, at pristillægget efter § 58 a ydes fra lovens ikrafttræden til anlæg med en effekt til og med 5 MW uden den tidsbegrænsning på 2 år, som gælder for anlæg med en effekt over 5 MW og til og med 10 MW.

Til nr. 36

§ 58 b, stk. 2, nr. 1, om beregningen af pristillæg efter kraft-varme-garantien er uddybet i forhold til den i lovforslaget foreslåede affattelse. På grundlag af indkomne høringssvar præciseres det, at pristillægget beregnes og udbetales månedligt og bortfalder, når indtægten af elproduktionen overstiger de nødvendige omkostninger. Endvidere præciseres det, at pristillægget indekseres i forhold til den gennemsnitlige månedlige markedspris efter § 59, stk. 2, nr. 2.

Til nr. 37

Ved ændringsforslaget foretages der visse præciseringer og redaktionelle ændringer i § 59 a, stk. 1, i det fremsatte lovforslag, og bestemmelsen opdeles tillige i stk. 1 og 2.

Ifølge stk. 1, 1. pkt., i den i lovforslaget foreslåede affattelse skal den systemansvarlige virksomhed varetage salg af elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 56 a, 56 b, 57 og 58 a. Ved ændringen udskilles 1. pkt. som et nyt stk. 1, og det tilføjes, at den systemansvarlige virksomhed tillige skal varetage balancering af elektricitet fra disse anlæg. Dette fremgår af den i lovforslagets § 1, nr. 30, foreslåede affattelse af § 27 c, stk. 8, 2. pkt. Det er fundet fornødent tillige at præcisere denne forpligtelse i § 59 a, stk. 1, i sammenhæng med forpligtelsen til at sælge elektriciteten. Dette indebærer ikke en realitetsændring i forhold til det fremsatte lovforslag.

Ved ændringen kategoriseres de omhandlede anlæg endvidere i stk. 1, nr. 1 (VE-anlæg omfattet af §§ 56 a, 56 b og 57) og nr. 2 (decentrale anlæg som nævnt i § 58 a). Baggrunden er, at de to kategorier indregnes i elforbrugerpriserne efter forskellige principper, jf. den nye affattelse af § 8, stk. 3 og 4 (ændringsforslag nr. 26 og 27).

Stk. 2, hvorefter de nævnte elproducenter ikke pålægges nærmere angivne omkostninger ved indfødning af elektricitet i elforsyningsnettet, svarer til den i lovforslaget foreslåede affattelse af 2. pkt. i stk. 1.

Til nr. 38

Ændringen er en konsekvens af indsættelsen af den foreslåede § 57 b, jf. ændringsforslag nr. 33.

Til nr. 39

Der er tale om en konsekvensændring som følge af deling af lovforslaget.

Til nr. 40

Ændringen af § 66, stk. 1, nr. 1, er rent redaktionel.

Kim Andersen (V) Ulrik Kragh (V) Lars Christian Lilleholt (V) Helga Moos (V) Bodil Kornbek (KD) Aase D. Madsen (DF) fmd. Uno Larsson (DF) Helle Sjelle (KF) Lars Barfoed (KF) Arne Toft (S) Erik Mortensen (S) Jan Trøjborg (S) Svend Auken (S) Torben Hansen (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) nfmd. Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 26. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om

naturgasforsyning og lov om varmeforsyning

(Sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur, ændring af kapitalbegreber,

markedsovergang for miljøvenlig elektricitet, fremme af vindmølleudbygning, privat ankenævn på energiforsyningsområdet, anvendelse af brændsler i kraft-varme-værker m.v.)

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 40 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 21. april 2004 og var til 1. behandling den 6. maj 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Udvalget anmoder om, at de delte lovforslag efter 2. behandling henvises til fornyet behandling i udvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 6. april 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 311. Den 29. april 2004 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar og den 30. april 2004 et notat herom til udvalget.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 233 om ændring af selskabsskatteloven. (Konsekvensændringer som følge af lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning). Lovforslag nr. L 233 har været behandlet i Skatteudvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Dalum Papir A/S,

Dansk Energi,

Dansk Højspændings Forening,

Danske Fjernvarmeværkers Forening,

ELFOR, dansk eldistribution,

Energi E2,

Forbrugerrådet,

HNG I/S,

Naturgas Midt-Nord I/S,

Tekniq, Installatørernes Organisation, og

Olav Willadsen, Glostrup.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

Danske Fjernvarmeværkers Forening,

Forbrugerrådet og

Tekniq, Installatørernes Organisation.

Samråd

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med udvalget den 19. maj 2004. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 110 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Udtalelse fra økonomi- og erhvervsministeren

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget oplyst følgende

Regler for valg af forbrugerrepræsentanter

Der er i forbindelse med høringen rejst spørgsmål om muligheden for at indføre nogle simplere valgregler for de virksomheder, der omfatter flere forsyningsarter, og som er ramt af forskellige principper for forbrugernes indflydelse på valg af bestyrelse.

Efter varmeforsyningslovens regler skal flertallet af forbrugerne i forsyningsområdet vælge flertallet af bestyrelsen. Der stemmes efter forbrug.

Efter elforsyningsloven stemmes efter princippet én mand én stemme. Efter lovforslaget skal der være mindst to forbrugerrepræsentanter.

For eksempelvis Energi Randers, der omfatter både el-, varme- og vandforsyning, betyder de forskellige valgregler, at der skal holdes to særskilte valg af forbrugerrepræsentanter blandt henholdsvis elforbrugerne og varmeforbrugerne, selv om forbrugerkredsen stort set er sammenfaldende.

For andre selskaber er problemet, at der ikke er sammenfald mellem el- og varmeforbrugere.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget tilkendegivet, at han er indstillet på at drøfte med aftalepartierne, om det er muligt at finde en mere lempelig stemmemåde. Der kunne eksempelvis indføres en begrænset dispensationsadgang, som skaber mulighed for afholdelse af ét samlet valg i ovennævnte situation.

Incitament for virksomhederne til at opretholde en høj stabilitet og leveringssikkerhed

I forlængelse af økonomi- og erhvervsministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 28 har ministeren ønsket at uddybe følgende

I den kommende indtægtsrammeregulering vil der blive taget højde for, at virksomhederne skal have incitament til at opretholde en høj stabilitet og leveringssikkerhed.

Den konkrete udformning af de styringsmæssige instrumenter vil efterfølgende blive fastlagt i lyset af de igangværende arbejder, der pågår i Energitilsynet og Energistyrelsen, idet det dog forventes, at styringsinstrumenterne løbende justeres og forbedres i takt med, at datagrundlaget forbedres, og i lyset af den generelle udvikling i sektoren.

Bekendtgørelse om afregningsmuligheder for egenproducenter af elektricitet

Der skal udstedes en ny bekendtgørelse om afregningsmuligheder for egenproducenter af elektricitet, når den nye § 8 a i elforsyningsloven træder i kraft. Ændringerne i den nye bekendtgørelse foretages for at bringe indholdet i overensstemmelse med den nye ellovsændring. Herunder skal der bl.a. fastsættes nye regler om betingelserne for at få nettoafregning.

Økonomi- og erhvervsministeren tilkendegiver over for udvalget, at det i denne forbindelse vil blive overvejet, om det er hensigtsmæssigt at ændre de gældende betingelser for at få nettoafregning, for så vidt angår allerede etablerede elproduktionsanlæg. Efter disse betingelser skal anlægget være 100 pct. ejet af forbrugeren, og anlægget skal være beliggende på forbrugsstedet. Det fremgår af lovbemærkningerne til § 8 a, som er indsat ved en lovændring i 2000, at der skulle fastsættes sådanne betingelser. Formålet er at hindre, at kommercielle elproducenter kan få særlige fordele ved at placere deres produktionsanlæg i tilknytning til varmeforbrugende virksomheder. Betingelserne har imidlertid uhensigtsmæssige konsekvenser for visse kategorier af allerede etablerede anlæg. Det vil derfor blive overvejet at lempe betingelserne for disse kategorier, forudsat at ændringen kan administreres, uden at der er risiko for kommerciel spekulation i at udnytte nettoafregningsprincippet.

Bekendtgørelsen vil blive forelagt for Det Energipolitiske Udvalg inden udstedelsen.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, SF, RV og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Kristendemokraternes medlemmer af udvalget kan tilslutte sig lovforslaget med de af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag. Lovforslaget er første etape til opfyldelse af energiaftalerne af 29. marts 2004. De fire partier ser det som noget meget positivt, at der efter 2 års stilstand igen sker noget med hensyn til vedvarende energi. Efter aftalerne skal der opføres to store vindmølleparker på i alt 400 MW og etableres en skrotningsordning på 350 MW. Det betragter de fire partier som det vigtigste resultat af 29. marts-aftalerne sammen med realiseringen af det uafhængige systemansvar, for så vidt angår transmissionsnettene og på sigt de regionale net. Samtidig sker der en forøgelse af midlerne til forskning og udvikling – 30 mio. kr. om året over systemansvarets PSO-beløb – og til energioplysning og energimiljøarbejde, centralt og lokalt på 25 mio. kr. om året, finansieret af transmissionsselskaberne. Det er ligeledes tilfredsstillende, at 2003-aftalen vedrørende biogas nu omsider implementeres, og at det er lykkedes at sikre, at decentrale kraft-varme-værker på 5 MW og derunder kan fortsætte på treledstariffen, som den hidtil har været beregnet.

S, SF, RV og KD beklager meget, at den kritisable håndtering af kapitalsagen nu formentlig udløser milliardsummer til en del af de danske kommuner. Regeringen hævder, at en sådan massiv kapitaloverførsel ikke påvirker samfundsøkonomien. Det virker næppe troligt. De fire partier har i aftalen opnået, at nettarifferne ikke må stige som følge af ophævelsen af sondringen mellem fri og bunden kapital. Afkastet til ejeren af kapitalen sker gradvis i takt med produktivitetsgevinster, dog at der også på dette punkt skal tages store forbrugerhensyn. Det er helt afgørende, at denne mekanisme ikke bliver en bremse på en god vedligeholdelse og en ordentlig og effektiv kundebetjening. I overensstemmelse med aftalen af 2003 har økonomi- og erhvervsministeren bekræftet, at indtægtsrammebekendtgørelsen vil blive indrettet sådan, at der tages vidtgående forbrugerhensyn, ligesom ministeren har henvist til aftalen med ELFOR, hvor nødvendige investeringer lægges oven i prisstoppets tariffer.

S, SF, RV og KD venter sig meget af den nye nationale systemansvars- og transmissionsvirksomhed og lægger helt afgørende vægt på, at ministeren respekterer det flertal, der er i Folketinget, og inden 3. behandling af lovforslaget giver løfte om en hurtig sammenlægning af Gastra og EnergiNet Danmark. Det er vigtigt, at der bliver en fornuftig balance i bestyrelsen mellem økonomisk viden, viden om energiteknologier, viden om miljø samt viden fra de berørte brancher el, gas, varme og vind samt viden om små og store forbrugere.

De fire partier er tilfredse med den fundne løsning for decentral kraft-varme, der sikrer varmekunderne, når værkerne nu skal til at producere på mere kommercielle vilkår. Især er partierne tilfredse med de løsninger, der er fundet for værker under 5 MW. Hvis disse værker ønsker at fortsætte under uændrede vilkår med det gældende system med treledstariffen, kan de gøre det. Kørsler med elproduktionen fra de decentrale værker, hvis det nye system havde været gældende i 2002 og 2003, viser, at der kun er grund til at vente et mindre fald på nogle få procent. Alligevel er partierne tilfredse med, at der i aftalerne er indbygget en genforhandlingsklausul, hvis elproduktionen kommer ned under 90 pct. af den hidtidige produktion. De fire partier beklager, at regeringen tilsyneladende ikke ønsker flere kraft-varme-værker i Danmark, men denne holdning er S, SF, RV og KD ikke bundet af. Endelig giver de fire partier tilsagn om at løse de sidste problemer for de resterende barmarksværker, hvis der er et dokumenteret behov herfor.

S, SF, RV og KD finder det helt uforståeligt, at regeringen er modstander af at indregne den CO2 -frie strøm fra de kommende vindmøller i opfyldelsen af Danmarks klimaforpligtelser 2008-2012. Alt, hvad der skal til, er en reduktion af de fossile kraftværkers kvoter i takt med, at de nye vindmøller tages i brug. Det er irrationelt og en omkostningsineffektiv måde at drive klimapolitik på. Det foreslåede system i lovforslaget vil på dette – som på andre punkter – blive ændret, når/hvis flertallet i Folketinget skifter ved det kommende valg.

S, SF, RV og KD lægger afgørende vægt på, at såvel EnergiNet Danmarks bestyrelse som Energitilsynet sikres fuld uafhængighed i udøvelsen af deres vigtige opgaver, uden at der herved sker nogen ændring i økonomi- og erhvervsministerens politiske og retlige ansvar. De fire partier deltager gerne i nærmere drøftelser om denne problemstilling.

S, SF, RV og KD ønsker at beskytte det store flertal af almindelige energikunder, der fortsat vælger at lade sig forsyne af virksomheder med forsyningspligt. Hvis det aftalte system for prisfastsættelse skal ændres, er det en ubetinget forudsætning for partierne, at der bliver skabt en pligt for energitilsynet til at gribe ind og med det samme nedsætte høje forsyningspligtpriser, som ikke harmonerer med andre virksomheders priser på markedet. Partierne opfordrer økonomi- og erhvervsministeren til at finde en lovmodel, der imødekommer dette ønske.

Endelig er S, SF, RV og KD overordentlig tilfredse med ministerens tilsagn om, at forligspartierne bliver inddraget i udmøntningen af lovforslagets mange bemyndigelser. Særlig vægt vil partierne lægge på formuleringen af kommissoriet og udarbejdelsen af de to handlingsplaner om henholdsvis den fremtidige energiforsyning/infrastruktur og energieffektiviseringer, der tilsammen vil udgøre fundamentet for de kommende års energipolitik.

S, SF, RV og KD er ligeledes tilfredse med, at ministeren har forsikret udvalget, at alle kræfter vil blive sat ind for at tilvejebringe det fornødne plangrundlag for en implementering af skrotningsordningen for vindmøller. Endelig er partierne tilfredse med, at ministeren over for udvalget har bekræftet, at aftalen er en minimumsaftale, for så vidt angår havvindmølleudbygningen, energieffektivisering og PSO-bevillinger til forskning m.v. Et eventuelt nyt flertal efter et folketingsvalg vil altså ikke på disse punkter være afskåret fra at gå videre end de aftalte mindstemål.

Et mindretal i udvalget (DF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1, 2, 10 og 39 om deling af lovforslaget og indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod ændringsforslagene til dette lovforslag.

Dansk Folkeparti finder, at dette lovforslag, der udmønter de to politiske aftaler, der blev indgået den 29. marts 2004, er meget omfangsrigt og kompliceret. Lovforslaget gennemfører to forskellige aftaler, hvorfor Dansk Folkeparti har bedt om at få lovforslaget delt i et A- og et B-lovforslag.

Det foreliggende lovforslag bygger i alt for høj grad på bemyndigelser til ministeren. Dette giver et ugennemsigtigt beslutningsgrundlag, som Dansk Folkeparti finder meget utilfredsstillende. Dansk Folkeparti vil derfor gå aktivt ind i arbejdet med udformningen af de kommende bekendtgørelser fra ministeren.

Dansk Folkeparti er tilfreds med lovforslagets konkrete udmøntning af aftalen af 29. marts 2004 om fremtidssikring af energiinfrastrukturen (bilag 1-aftalen), som Dansk Folkeparti er med i. Med aftalen fjernes den lovgivningsmæssige barriere, der har været en stopklods for helt nødvendige strukturændringer i den danske energisektor.

Men Dansk Folkeparti er meget opmærksomt på, at den selskabsmæssige liberalisering ikke skal medføre etablering af nye monopoler, eller at der sker en reel nationalisering på energiområdet, når staten gennem selskabet DONG opkøber energiselskaber og aktier i et meget stort omfang, jf. ministerens svar på spørgsmål 94.

Ligeledes vil Dansks Folkeparti se meget indgående på udformningen af det regelsæt, der skal udarbejdes i forbindelse med etableringen af statsselskabet EnergiNet Danmark, som skal varetage systemansvaret og den overordnede infrastruktur. Udformningen af regelsættet skal sikre, at der ikke bliver nogen form for politisk interessesammenfald, som kan antaste statsselskabets totale uafhængighed af det politiske system, jf. ministerens svar på spørgsmål 93.

Dansk Folkeparti finder, at det er tilfredsstillende, at der som en konsekvens af bilag 1-aftalen skal igangsættes et arbejde med en langsigtet planlægning på energiområdet. Dette omfatter en handlingsplan for den fremtidige energiinfrastruktur frem til 2005 samt en handlingsplan for øget energieffektivisering og energibesparelser. Sidstnævnte skal ses som et naturligt led i klimastrategiplanen og lovforslaget om CO2 -kvoter (L 216).

Med hensyn til lovforslagets udmøntning af aftalen vedrørende vindenergi og decentral kraft-varme m.v. (bilag 3-aftalen), som Dansk Folkeparti ikke deltager i, finder Dansk Folkeparti det positivt, at den el, der produceres på vindmøller, decentrale kraft-varme-anlæg og andre miljøvenlige teknologier, bliver afsat på elmarkedet.

Dette ændrer dog ikke på, at aftalen medfører, at de direkte forbrugerbetalte tilskud (PSO) til elproduktion bliver opretholdt for den stigende produktion af miljøvenlig el. Tillige medfører aftalen, at disse pristillæg vil blive gældende for en periode på op til 20 år.

Herudover vil den forlængede, økonomisk set meget attraktive skrotningsordning for vindmøller medføre de kendte problemer for naturinteresserne i forbindelse med regionplanlægningen, hvor såvel økonomi- og erhvervsministeren som miljøministeren vil være meget aktive over for de lokale myndigheder for at skaffe arealer til møllerne, jf. ministerens svar på spørgsmål 52, 102 og 103.

Bilag 3-aftalen indebærer endvidere, at der skal opføres to nye havvindmølleparker, som vil øge den i forvejen store produktionskapacitet for vindmølleel, der giver store problemer på grund af et uberegneligt eloverløb. Dette medfører blandt andet, at de decentrale kraft-varme-anlæg må stoppe elproduktionen og modtage støtte for at holde værkerne driftsklare. I øvrigt ydes der faste forbrugerbetalte PSO-tilskud til værkerne fremover.

Dansk Folkeparti finder det stærkt utilfredsstillende, at de økonomiske omkostninger, der følger af bilag 3-aftalen, vil medføre, at de positive følgevirkninger for elforbrugerne på op til 500 mio. kr. om året, som bilag 1-aftalen indebærer, ikke vil komme elforbrugerne til gode.

I den forbindelse skal det nævnes, at Dansk Folkeparti den 29. marts 2004 indgik en tillægsaftale med regeringen, hvoraf det blandt andet fremgår, at »der vil i de kommende år kunne være aktiviteter, som det kan være formålstjenligt at PSO-finansiere. Tilslutning til PSO-finansiering af nye energiaktiviteter i de kommende år ud over de indgåede aftaler kræver enighed mellem regeringen og Dansk Folkeparti.«

Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at økonomi- og erhvervsministeren også fremover har pligt til at informere Det Energipolitiske Udvalg om alle væsentlige energipolitiske emner. Den hidtidige, løbende informationspligt bør efter Dansk Folkepartis mening opretholdes.

Derfor ønsker Dansk Folkeparti, at ministeren – ud over de i lovforslaget nævnte årlige redegørelser, der er specielt rettet mod el- og gasforsyningen – løbende skal informere Det Energipolitiske Udvalg om væsentlige forhold på hele energiområdet inden for ministerens ressort. Den årlige energipolitiske redegørelse til Folketinget skal samtidig opretholdes. Der henvises til ministerens svar på spørgsmål 96 og 99.

Et andet mindretal i udvalget (EL) vil stemme for ændringsforslag nr. 1, 2, 10 og 39 om deling af lovforslaget. Mindretallet indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling og vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod det under B nævnte lovforslag. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 26, 27, 29-38 og 40 og stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 28 til det under B nævnte lovforslag.

Enhedslisten finder, at lovforslaget overordnet set er endnu et tiltag til at liberalisere elområdet yderligere med det basale mål at aflive energi som et gode og gøre det til en vare med alt, hvad det medfører af problemer. Det gælder for den miljørigtige kraft-varme-produktion, hvor el og varme samproduceres. Elproduktion er nu et markedsanliggende, og producenterne vil altid få fordel af at lægge så store udgifter som muligt over på varmesiden, der sjældent har flere leverandører at vælge imellem.

Som elreformen i sin tid giver også dette lovforslag mere marked og mindre miljø. Der initieres nye havvindmølleparker – javel – men fordi elproduktion nu er på et internationalt marked reguleret af efterspørgsel, og fordi regeringen har valgt også at gøre kvoter for CO2 -udledning til en vare, er det nu ikke muligt direkte at begrænse den effekt, der produceres på forurenende anlæg, selv om der indsættes effekt produceret på vedvarende energi-anlæg.

Mere marked og mere bureaukrati! I stedet for direkte forbrugerindflydelse og i stedet for at forstærke forbrugernes indflydelse på såvel produktion som distribution ved at lade forbrugerne have flertal i bestyrelser, skal de nu kæmpe for deres rettigheder med kontrakter og via klageorganer.

Konkret er Enhedslistens hovedanke mod lovforslaget, at det øger incitamentet til at sælge elproduktions- og distributionsvirksomheder ved at fjerne begrebet bunden egenkapital i selskaberne og ved at marginalisere forbrugerindflydelsen i selskaberne. Hermed åbnes for privatisering af monopolområder, hvorfra der kan hentes profit; de danske elforbrugere bliver langsomt, men sikkert til malkekøer for private foretagender. Selv om elaftalepartierne bedyrer, at de skam vil gøre alt for at hindre prisstigninger, så har man allerede lettet på låget ved at gøre det muligt gradvis at forrente den bundne egenkapital (som man har fået foræret!), når man effektiviserer driften, og dermed får forbrugerne ikke del i effektiviseringen. I forvejen har elliberaliseringen været dyr for de danske forbrugere. De har betalt for nye, dyre systemer, der skal gøre det muligt at flytte som kunde, hvilket næsten ingen har benyttet sig af. De får skjulte prisforhøjelser i form af abonnementer på målere og betaling for markedsføring, og fremover vil de også via betalingen til EnergiNet Danmark komme til at betale for nye forbindelser, der ikke behøver at skulle oprettes udelukkende af forsyningsmæssige årsager. Ministeren får med lovforslaget beføjelser til at kræve nye forbindelser igangsat af markedsmæssige årsager.

En del af de forbrugere, der bruger el, bruger også varme. Det er et stigende problem, at den markedsgjorte elproduktion lægger pres på varmeforbrugerne for at få tab dækket, navnlig når elprisen er lav og varmeproduktion er nødvendig. Samtidig får varmeforbrugerne intet ud af det, når elsalget giver overskud. Dette lovforslag ændrer ikke ved beskyttelsesniveauet og giver ikke de instrumenter, der skal styrke varmesiden i forhandlinger om priser fremover.

Enhedslisten kan støtte, at hovedelnettet kommer i offentligt eje, og ønsker, at statens ret og pligt til at overtage regionale net også kommer til at gælde for de lokale distributionsnet, så nettene ikke kan overtages af private eller andre, der ikke er følsomme over for forbrugernes interesser.

Enhedslisten mener, at den ændrede metode til opkøb af el for forsyningspligtkunderne bør overvåges meget nøje og føres tilbage til det nuværende system, hvis den skulle vise sig at blive dyrere for forsyningspligtkunderne.

Udbygningen med vindmøller er Enhedslisten positiv over for, men vil dog gerne midt i al jublen minde om, at man end ikke er oppe på det niveau, der lå i kortene, før den nuværende regering trådte til, og at de udbud, der er lagt op til for de store havvindmølleparker, ikke lægger op til et folkeligt engagement i parkerne.

Enhedslisten ønsker også, at der bliver set grundigt på, om de møller, der tages ned under skrotningsordningen, kan være gode nok til anvendelse andre steder i verden.

Enhedslisten er glad for, at økonomi- og erhvervsministeren har lyttet til ønsket om, at få lovfor-slaget delt op. Enhedslisten vil efter en opdeling indstille forslag A til forkastelse og undlade at stemme til forslag B. Enhedslisten ville meget gerne have kunnet stemme for forslag B, men da det indebærer et pålæg til de decentrale, naturgasfyrede kraft-varme-anlæg, så de ikke kan skifte til mere miljøvenlige brændsler på spids- og reservelastanlæg, hvilket er en skærpelse i forhold til tidligere, kan Enhedslisten ikke fuldt ud støtte forslag B.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold

A. »Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning. (Sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur, ændring af kapitalbegreber, privat ankenævn på energiforsyningsområdet m.v.)« omfattende § 1, indledningen, nr. 1-6, 10-16, 18-27, 31-33, 35, 36, 38-56, 61, 62, 68-91 og 94-101, § 2, § 3, indledningen, nr. 2 og 3, og § 4, stk. 1 og 3-8.

B. »Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om varmeforsyning. (Markedsovergang for miljøvenlig elektricitet, fremme af vindmølleudbygning, anvendelse af brændsler i kraft-varme-værker m.v.)« omfattende § 1, indledningen, nr. 7-9, 17, 28-30, 34, 37, 57-60, 63-67, 92 og 93, § 3, indledningen, nr. 1, og § 4, stk. 1 og 2.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 1

2) Efter nr. 6 indsættes som nye numre

»01. I § 9, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 28, stk. 2, nr. 4,«: »§ 28 a,«.

02. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.«

[Konsekvensændring som følge af deling af lovforslag]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

3) I den under nr. 13 foreslåede affattelse af § 21, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »forsyningssikkerhed,«: »beredskabsmæssige hensyn,«.

[Indførelse af beredskabsmæssige hensyn]

4) Nr. 20 affattes således

»20. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 9-11

»9) anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelsen af den energi, den anvender til at udføre sit hverv,

10) informere forbrugerne om deres rettigheder i relation til forsyningspligt og

11) i forbindelse med planlægning af udbygning af nettet overveje, om foranstaltninger til energieffektivitet gennem efterspørgselsstyring eller decentraliseret produktion kan erstatte behovet for at udvide kapaciteten. ««

[Indførelse af bestemmelse om energieffektivitet]

5) Nr. 24 affattes således

»24. § 24, stk. 1 og 2, affattes således

»Enhver har ret til at anvende det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet imod betaling.

Stk. 2. Kollektive elforsyningsvirksomheder må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller kategorier af brugere eller begunstige egne selskaber eller ejere.««

[Bestemmelser vedrørende netadgang]

6) I det under nr. 36 foreslåede § 28 a, stk. 1, ændres », stk. 1, inden tillæg af administrations- og balanceringsbidrag « til: »inden tillæg af et eventuelt balancerings- og administrationsbidrag efter § 72, stk. 2 «.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 12]

7) I den under nr. 51 foreslåede affattelse af § 45, stk. 1, indsættes efter »ledelsen af en« og efter »elhandelsvirksomhed eller en « ordet: »koncernforbundet«.

[Ændring af habilitetsregler som følge af direktiv]

8) I den under nr. 51 foreslåede affattelse af § 45, stk. 2, indsættes efter »ledelsen af en« ordet: »koncernforbundet«.

[Ændring af habilitetsregler som følge af direktiv]

9) I den under nr. 52 foreslåede affattelse af § 46 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. De af stk. 1 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Virksomhederne skal på begæring fra Energitilsynet forelægge tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat. «

[Dokumentationspligt i forbindelse med kollektive elforsyningsvirksomheders kontraktindgåelse]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget

10) I den under nr. 62 foreslåede § 64 ændres »§§ 56-58 b « til: »§§ 58-59 b eller regler fastsat i medfør af disse bestemmelser «.

[Konsekvensændring som følge af deling af lovforslag]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

11) Nr. 71 affattes således

»71. § 70, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2 . Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om indtægtsrammer for alle berørte virksomheder for et nærmere angivet antal år. Som led i denne regulering sikres det, at tarifferne i faste priser regnet som et gennemsnit ikke stiger i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004, idet kapital, der finansierer nødvendige nyinvesteringer, dog fortsat skal kunne forrentes og afskrives. Over- og underdækning for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 påvirker ikke det i 2. pkt. nævnte loft.

Stk. 3. Inden for de i stk. 2 nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder under hensyntagen til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale. Ministeren kan fastsætte regler om, at der ved opgørelse af effektiviseringspotentialet skal tages hensyn til kvaliteten af den transport af elektricitet med tilhørende ydelser, som virksomheden skal gennemføre som bevillingshaver, jf. § 20, stk. 1. «

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7. «

[Indtægtsrammerne skal sikre, at det samlede loft for tarifferne holdes]

12) Den under nr. 75 foreslåede affattelse af § 72 affattes således

»§ 72. Prisen for elektricitet leveret fra en virksomhed i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til ikketimemålte erhvervsdrivende forbrugere og ikkeerhvervsdrivende forbrugere udmeldes kvartalsvis senest 10 hverdage før et kvartalsskifte af den forsyningspligtige virksomhed. Prisen skal modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår.

Stk. 2. Prisen for elektricitet leveret fra en virksomhed i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til timemålte erhvervsdrivende forbrugere, hvis leveringsaftale med en anden elleverandør er ophørt, fastsættes til en pris, der svarer til timeprisen på elspot i det prisområde, hvor forbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt et balancerings- og administrationsbidrag.

Stk. 3. Ikkeerhvervsdrivende timemålte forbrugere skal tilbydes tilsvarende leverancer som nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Der kan fra forbrugere, som forsynes uden forudgående varsel, og hvis forbrug samlet udgør en større andel af virksomhedens leverance i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed, opkræves et engangsbeløb til uforudsete balanceringsomkostninger.

Stk. 5. Energitilsynet fastsætter det maksimale balancerings- og administrationsbidrag, som en virksomhed med forsyningspligt kan opkræve i medfør af stk. 2 og 3, samt det maksimale administrationsbidrag, der kan opkræves for varetagelse af købsforpligtelser efter § 62.

Stk. 6. De i stk. 1 nævnte priser anmeldes til Energitilsynet efter regler fastsat af Energitilsynet. Energitilsynet offentliggør senest 7 hverdage efter anmeldelsesfristens udløb en oversigt over de i stk. 1 nævnte priser.

Stk. 7. Energitilsynet kontrollerer de i stk. 1-4 nævnte priser. Hvis Energitilsynet finder, at priserne er i strid med stk. 1-4, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af priserne. Klage over Energitilsynets afgørelser herom har ikke opsættende virkning.«

[Prisregulering af forsyningspligt]

13) I den under nr. 81 foreslåede affattelse af § 76, stk. 1, indsættes som nr. 7

»7) aftaler om transit, herunder forhandlede priser og betingelser.«

[Anmeldelsespligt]

14) I den under nr. 95 foreslåede § 85 d indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministerens påbud om ændring af regler eller metoder efter stk. 1 kan ikke indbringes for Energiklagenævnet.«

[Afskæring af klageadgang]

15) Efter nr. 97 indsættes som nyt nummer

»03. I § 89, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Med de indskrænkninger, der følger af Europa-Kommissionens beføjelser, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af økonomi- og erhvervsministeren eller Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.««

[Indførelse af klageadgang for afgørelser truffet efter forordning]

Til § 2

16) I den under nr. 15 foreslåede affattelse af § 12, stk. 2, udgår », idet sådanne aftaler dog skal respektere de hensyn, der skal varetages i henhold til stk. 1, nr. 3 «.

[Aftaler om forsyningssikkerhed for transit]

17) I det under nr. 34 foreslåede § 28 b, stk. 1, indsættes efter »ledelsen af et« og efter »naturgas, eller et « ordet: »koncernforbundet«.

[Ændring af habilitetsregler som følge af direktiv]

18) I det under nr. 34 foreslåede § 28 b, stk. 2, indsættes efter »ledelsen af et« ordet: »koncernforbundet«.

[Ændring af habilitetsregler som følge af direktiv]

19) I nr. 34 indsættes efter § 28 b

»§ 28 c. Aftaler, som bevillingspligtige selskaber indgår med andre selskaber, herunder koncernforbundne selskaber, skal indgås på markedsbestemte vilkår.

Stk. 2. De af stk. 1 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Selskaberne skal på begæring fra Energitilsynet forelægge tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.«

[Bevillingspligtige naturgasselskabers kontraktindgåelse samt dokumentationspligt]

20) I den under nr. 43 foreslåede affattelse af § 45, stk. 1, indsættes efter »naturgasleverandører « : »samt disses koncernforbundne selskaber «.

[Indførelse af oplysningspligt for koncernforbundne selskaber]

21) Efter nr. 45 indsættes som nyt nummer

»01. Efter § 46 indsættes

»§ 46 a. Midler, som et selskab opkræver fra andre ifølge bestemmelserne i denne lov, skal holdes adskilt fra selskabets formue. ««

[Tilføjelse som følge af samfaktureringsbestemmelse]

22) I den under nr. 47 foreslåede § 47 c indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministerens påbud om ændring af regler eller metoder efter stk. 1 kan ikke indbringes for Energiklagenævnet. «

[Afskæring af klageadgang]

Til § 4

23) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 01. Regler, der er fastsat i henhold til elforsyningslovens hidtidige § 63 a, stk. 4 og 5, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov. «

[Opretholdelse af adgang til at fravælge pristillæg]

24) Efter stk. 2 indsættes som nye stykker

»Stk. 02. Virksomheder, der den 21. april 2004 ikke opfyldte kravene i elforsyningslovens §§ 36 og 38 og § 97, stk. 2, stilles frem til ikrafttrædelsen af denne lovs § 1, nr. 44, 45 og 98, om ophævelse af elforsyningslovens §§ 36 og 38 og § 97, stk. 2 og 3, som om de opfylder kravene i de nævnte bestemmelser.

Stk. 03. Efterregulering af de forsyningspligtige virksomheders priser for perioden fra 2002 indtil ikrafttræden af denne lovs prisregulering af forsyningspligtige virksomheder sker efter de hidtil gældende regler. Efterreguleringen sker i den enkelte virksomheds priser, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 1, henholdsvis indkalkuleres i Energitilsynets fastsættelse af den enkelte virksomheds balancerings- og administrationsbidrag, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 2 og 3. Denne efterregulering afsluttes senest i 2006. Elhandelskontrakter samt eventuelt tilknyttede kontrakter, der er indgået og indgås i henhold til hidtil gældende regler, og som rækker ud over ikrafttrædelsen af lovens ændrede prisregulering, vil, når de anmeldes til Energitilsynet senest 30 dage efter vedtagelse af denne lov, kunne indgå i den enkelte virksomheds priser, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 1. Elhandelskontrakter og eventuelt tilknyttede kontrakter indgået efter denne lovs vedtagelse og indtil ikrafttræden af denne lovs prisregulering af forsyningspligtige virksomheder skal dog anmeldes straks ved indgåelse af kontrakten. «

[Overgangsregler vedrørende bevillingssager og efterregulering af forsyningspligt]

25) Efter stk. 3 indsættes som nye stykker

»Stk. 04. Sager for Energiklagenævnet eller Energitilsynet om opgørelse af net- og transmissionsvirksomhedernes kapitalforhold vedrørende perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 efter elforsyningslovens hidtidige § 74, stk. 2, og om godkendelse af åbningsbalancer efter elforsyningslovens hidtidige § 100, stk. 3, bortfalder.

Stk. 05. Sager for Energiklagenævnet eller Energitilsynet om opgørelse af net- og transmissionsvirksomhedernes aktiver og omkostninger færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 06. Net- og transmissionsvirksomhedernes fremtidige indtægter skal respektere loftet fastsat i elforsyningslovens § 70, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 71, i denne lov. Dette loft påvirkes ikke af virksomhedernes økonomiske forhold i perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003, herunder om virksomhedernes indtægter har været større eller mindre end deres foreløbige indtægtsrammer for samme periode. «

[Bortfald af sager om fri og bunden kapital]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 1

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)

26) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 8, stk. 3, ændres »57 a « til: »57 b og § 59 a, stk. 1, nr. 1, «.

[Præcisering af omkostninger]

27) Den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 8, stk. 4, nr. 1 og 2, affattes således

»1) Den systemansvarlige virksomheds nødvendige omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i § 27 a, stk. 1, nr. 2, §§ 29, 30, 58-58 b og § 59 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2.

2) Netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til de ydelser, som disse er pålagt ifølge § 22, stk. 5, og §§ 67 og 68. «

[Præcisering af omkostninger]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL)

28) Den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 9 affattes således

»§ 9. Netvirksomhedernes og de systemansvarlige virksomheders omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i §§ 56-57 b og § 59 a, stk. 1, nr. 1, opkræves hos elforbrugerne efter følgende principper

1) For et årligt elforbrug på 100 GWh eller derunder pr. forbrugssted opkræves en forholdsmæssig andel af netvirksomhedernes og de systemansvarlige virksomheders samlede omkostninger til de nævnte ydelser i overensstemmelse med de i § 8, stk. 3, nævnte principper, herunder en forholdsmæssig andel af de udgifter til ydelserne, der ikke kan dækkes som følge af bestemmelsen i nr. 2.

2) For det elforbrug, der overstiger 100 GWh pr. forbrugssted, opkræves ikke beløb til dækning af netvirksomhedernes og de systemansvarlige virksomheders omkostninger til de nævnte ydelser. «

[Præcisering af omkostninger og fordelingsprincipper]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)

29) Nr. 28 affattes således

» 28. § 27 c, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Elproduktion, som er omfattet af § 59 a, stk. 1, er undtaget fra anmeldelsespligten.« «

[Undtagelse fra anmeldelsespligt]

30) Det under nr. 59 foreslåede § 56 d, stk. 4, 1. pkt. , affattes således

»Der ydes pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet i en periode af 5 år regnet fra et af økonomi- og erhvervsministeren fastsat tidspunkt på betingelse af, at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 450 kW eller derunder i en periode af mindst 5 år fastsat på tilsvarende måde, jf. dog stk. 5.«

[Ændring af periode for ny skrotningsordning]

31) I det under nr. 59 foreslåede § 56 d, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »16, stk. 1«: », eller vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 56 b «.

[Skrotningsbevis kan ikke anvendes i en husstandsvindmølle]

32) Den under nr. 59 foreslåede affattelse af § 57 affattes således

»§ 57. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på andre VE-elproduktionsanlæg end vindmøller. Bestemmelsen gælder ikke for elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 57 a og elektricitet, som er produceret ved anvendelse af en eller flere vedvarende energi-kilder sammen med andre energikilder som nævnt i § 57 b.

Stk. 2. Der udstedes VE-bevis til elektricitet produceret på anlæg som nævnt i stk. 1, hvis elektriciteten ikke modtager pristillæg efter stk. 3 eller 4 eller elektriciteten ikke har modtaget pristillæg i det omfang, som er nævnt i disse bestemmelser, jf. stk. 7 . Indtil VE-beviser udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh. Der udstedes VE-bevis og ydes pristillæg inden for 20 år fra tidspunktet for anlæggets tilslutning til elforsyningsnettet.

Stk. 3. For elektricitet fra anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004 ydes der et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 20 år fra nettilslutningen, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.

Stk. 4. For elektricitet fra de i nr. 1 og 2 nævnte anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år

1) Anlæg med biogas som brændsel nettilsluttet fra den 22. april 2004 til og med den 31. december 2008, jf. dog stk. 5.

2) Anlæg efter økonomi- og erhvervsministerens bestemmelse, som er nettilsluttet den 22. april 2004 eller senere, og som anvender energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udnyttelse af VE-elektricitet.

Stk. 5. Der kan kun ydes pristillæg til elektricitet fremstillet ved biogas som nævnt i stk. 4, nr. 1, og § 57 b, stk. 3, nr. 1, såfremt der kan gives tilsagn om at modtage pristillægget inden for en tilsagnsramme, som svarer til en samlet årlig elproduktion ved anvendelse af 8 PJ biogas. Ikke udnyttede tilsagn bortfalder.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan give dispensation til at yde pristillæg til et elproduktionsanlæg med biogas som brændsel, som nettilsluttes efter den 31. december 2008, hvis gennemførelsen af nettilslutningen forsinkes af forhold, som ikke kan lægges biogasproducenten til last.

Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at pristillæg til nærmere angivne kategorier af anlæg som nævnt i stk. 3 og 4 skal nedsættes eller bortfalde, samt fastsætte regler eller træffe afgørelse om, hvilke anlægskategorier der kan få pristillæg efter stk. 4, nr. 2.

Stk. 8 . Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om udstedelse og bortfald af tilsagn og beregning af en tilsagnsramme som nævnt i stk. 5 og om betingelser for at give dispensation efter stk. 6. «

[Pristillæg til VE-elektricitet ved blandet elproduktion undtages fra § 57]

33) I nr. 59 indsættes efter den foreslåede § 57 a før tekstoverskriften »b. Pristillæg m.v. til andre former for miljøvenlig elektricitet «

»§ 57 b. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret ved anvendelse af en eller flere vedvarende energi-kilder sammen med andre brændsler, bortset fra elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 57 a. Pristillægget ydes fra det tidspunkt, hvor anvendelsen af vedvarende energi-kilder påbegyndes i pågældende elproduktionsanlæg. Der kan tillige ydes pristillæg til denne elektricitet efter §§ 58 eller 58 a, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 2. Hvis anvendelsen af vedvarende energi-kilder er påbegyndt senest den 21. april 2004, ydes der pristillæg på 26 øre pr. kWh til elektricitet fremstillet ved disse energikilder. Pristillægget ydes i 20 år, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af de i nr. 1 og 2 nævnte vedvarende energi-kilder er påbegyndt den 22. april 2004 eller senere, ydes der pristillæg på 26 øre pr. kWh i de første 10 år og 6 øre pr. kWh i de følgende 10 år til elektricitet fremstillet ved disse energikilder

1) Elektricitet fremstillet med biogas som brændsel, såfremt anvendelsen af biogas er påbegyndt senest den 31. december 2008, jf. dog stk. 4.

2) Elektricitet fremstillet ved energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udnyttelse af VE-elektricitet efter økonomi- og erhvervsministerens bestemmelse.

Stk. 4. Der kan kun ydes pristillæg efter stk. 3, nr. 1, til elektricitet fremstillet ved biogas, hvis der kan gives tilsagn om at modtage pristillægget inden for den i § 57, stk. 5, nævnte tilsagnsramme.

Stk. 5. Der udstedes ikke VE-beviser til elektricitet omfattet af stk. 1.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal nedsættes eller bortfalde, samt fastsætte regler eller træffe afgørelse om, hvilke kategorier af elektricitet der kan få pristillæg efter stk. 3, nr. 2.

Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes pristillæg skal beregnes til elektricitet fra VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige brændsler. «

[Pristillæg til VE-elektricitet ved blandet elproduktion]

34) Den under nr. 59 foreslåede affattelse af § 58, stk. 1, 3. pkt., affattes således

»Endvidere gælder bestemmelsen ikke for elektricitet produceret på VE-elproduktionsanlæg som nævnt i § 57. «

[Præcisering af anvendelsesområdet for § 58]

35) I det under nr. 59 foreslåede § 58 a, stk. 2, 3. pkt., ændres »derefter« til: »endvidere«.

[Præcisering af anvendelsesområdet for § 58 a]

36) Det under nr. 59 foreslåede § 58 b, stk. 2, nr. 1, affattes således

»1) Forskellen mellem gennemsnittet af de nødvendige omkostninger og den gennemsnitlige indtægt ved elproduktion i et af årene 2001-2003. Pristillægget udbetales månedligt med en tolvtedel og indekseres i forhold til den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, nr. 2, således at pristillægget bortfalder, når indtægten ved elproduktionen overstiger de nødvendige omkostninger. «

[Præcisering af beregningen af pristillæg efter § 58 b (kraft-varme-garantien)]

37) Den under nr. 59 foreslåede affattelse af § 59 a affattes således

»§ 59 a. Den systemansvarlige virksomhed skal sælge elproduktion fra nedennævnte anlæg på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren samt varetage den i § 27 c, stk. 8, 2. pkt., nævnte balanceringsydelse for elektriciteten

1) Vindmøller omfattet af §§ 56 a eller 56 b og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 57.

2) Decentrale kraft-varme-anlæg eller elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a.

Stk. 2. Elproducenter omfattet af stk. 1 pålægges ikke omkostninger ved indfødning af elektricitet i elforsyningsnettet, som ikke påhviler vedkommende efter de hidtil gældende bestemmelser om aftagepligt .

Stk. 3. Når pristillæg til elektricitet som nævnt i stk. 1 ophører, skal elproducenten meddele den systemansvarlige virksomhed, at producenten har indgået aftale om salg og balancering af elproduktionen. Meddelelsen skal gives med mindst 1 måneds varsel til den første dag i den måned, hvor pristillægget ophører.

Stk. 4. Den systemansvarlige virksomhed skal varetage balanceringen af elproduktion på en vindmølle som nævnt i § 56, stk. 1, som er nettilsluttet senest den 31. december 2002, bortset fra elværksfinansierede vindmøller, og sælge elektriciteten på Nordpool, hvis elproducenten anmoder herom, eller hvis elproducenten ikke giver meddelelse som nævnt i stk. 3. Varetagelsen af balanceringen og salget er betinget af, at elproducenten betaler de nødvendige omkostninger, som den systemansvarlige virksomhed afholder i forbindelse hermed.

Stk. 5. Indtægter og omkostninger ved de i stk. 1 og 4 nævnte opgaver skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra den systemansvarlige virksomheds øvrige opgaver.

Stk. 6. Den systemansvarlige virksomhed fastsætter retningslinjer om frister og betingelser for varetagelsen af balancering og salg som nævnt i stk. 4. «

[Præcisering af omkostninger i stk. 1 og 2]

38) I den under nr. 60 foreslåede affattelse af § 60, stk. 1, 1. pkt., ændres »57 a « til: »57 b «.

[Konsekvensændring]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget

39) Efter nr. 60 indsættes som nyt nummer

»01. I § 63 a, stk. 4, ændres »§§ 58-59 b eller regler fastsat i medfør af disse bestemmelser « til: »§§ 56-58 b «.«

[Konsekvensændring som følge af deling af lovforslag]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)

40) I den under nr. 63 foreslåede affattelse af § 66, stk. 1, nr. 1, ændres »bestemmelser.« til: »bestemmelser, og«.

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles i to lovforslag.

Lovforslag A indeholder herefter bestemmelser, der indarbejder aftale af 29. marts 2004 om fremtidssikring af energiinfrastukturen, implementerer direktiverne om fælles regler for det indre marked for henholdsvis elektricitet og gas, foretager nødvendige ændringer som følge af forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling samt indeholder en mindre andel øvrige småændringer af el-, gas- og varmeforsyningslovene.

Lovforslag B indeholder bestemmelser, der indarbejder aftale af 29. marts 2004 vedrørende vindenergi og decentral kraft-varme m.v. (opfølgning på 19. juni 2002-aftalen).

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af deling af lovforslaget.

Til nr. 3

Tilladelse til at anlægge transmissionsanlæg kan gives, hvis ansøgeren dokumenterer, at der er tilstrækkeligt behov for den ansøgte udbygning. I denne vurdering indgår hensyn til sikring af forsyningssikkerheden eller konkurrencen i elmarkedet, samfundsøkonomien samt indpasning af vedvarende energi, herunder afhjælpning af væsentlige begrænsninger i det eksisterende transmissionsnet.

Det foreslås, at det i lovbestemmelsen eksplicit angives, at der i sådanne vurderinger også indgår beredskabsmæssige hensyn, herunder hensynet til at sikre øget robusthed og reduceret sårbarhed i transmissionssystemerne. Den i 2003 udarbejdede sårbarhedsudredning har således bl.a. peget på behovet for, at beredskabsmæssige hensyn i højere grad end hidtil indgår i grundlaget for elsystemets design og dimensionering. Beredskabsmæssige hensyn er også hidtil indgået i vurderinger af transmissionsnettet, men ikke på en systematisk måde.

Sådanne beredskabsmæssige hensyn kan eksempelvis være, at transmissionsnet skal opbygges således, at væsentlige transmissionsanlæg, f.eks. udlandsforbindelser eller forbindelser til større byområder, er indbyrdes uafhængige, det vil sige, at nedbrud af et transmissionsanlæg ikke kan resultere i nedbrud af andre anlæg. Det kan f.eks. indebære, at der så vidt muligt ikke skal etableres for mange transmissionsforbindelser på samme masterække eller i samme korridor, men at der i stedet tilstræbes forskellige linjeføringer for at reducere konsekvenserne af sådanne nedbrud.

Beredskabsmæssige hensyn kan i nogle situationer indebære merudgifter i forhold til den billigste alternative løsning. Generelt er det dog billigere at indarbejde sådanne hensyn i planlægningsfasen frem for at afhjælpe uhensigtsmæssige forhold på et senere tidspunkt, hvor transmissionsanlæg er etableret.

Til nr. 4

Der indsættes et nyt nr. 11, som har til formål at opfylde kravet i eldirektivets artikel 14, stk. 7, om, at netselskaber i deres planlægning af udvidelse af nettet skal overveje foranstaltninger til energieffektivitet gennem efterspørgselsstyring eller decentraliseret produktion, som muligvis kan erstatte behovet for at udvide elektricitetskapaciteten.

Til nr. 5

Ved en fejl er et forkert forslag til ændring af § 24 indsat i § 1, nr. 24, i lovforslaget. Ændringsforslaget bygger på den oprindelige tekst fra udkastet til lovforslag, som blev sendt i høring den 5. april 2004.

Ifølge § 24, stk. 1, har enhver ret til at anvende det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet mod betaling. Der henvises i denne forbindelse til elforsyningslovens kapitel 10 om priser og betingelser for elektricitet. I tillæg hertil præciseres det i § 20, stk. 1, nr. 3, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 11, at net- og transmissionsvirksomhederne har pligt til at stille deres forsyningsnet til rådighed for transport af elektricitet.

Stk. 2 er identisk med den tidligere § 84 a, stk. 2, om, at kollektive elforsyningsvirksomheder ikke må forskelsbehandle brugere af systemet. Bestemmelsen flyttes, idet den vedrører adgang til forsyningsnettet.

Det gældende stk. 3 opretholdes.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ændring af § 72, jf. ændringsforslag nr. 12.

I nogle tilfælde vil der være tale om nødvendige meromkostninger i forhold til den i § 72, stk. 1, nævnte pris. I andre tilfælde vil der være tale om nødvendige meromkostninger i forhold til den i § 72, stk. 2, nævnte pris inden tillæg af balancerings- og administrationsbidrag. § 28 a er tilrettet for at tage højde herfor.

Til nr. 7 og 8

Den i lovforslaget foreslåede affattelse af § 45, jf. § 1, nr. 51, foreslås ændret med henblik på at præcisere, at bestemmelsen kun omfatter koncernforbundne virksomheder, således at der ikke stilles strengere krav om funktionel adskillelse, end eldirektivet kræver. Begrebet koncernforbundet virksomhed skal forstås i overensstemmelse med definitionen af koncernvirksomhed i årsregnskabslovens bilag 1.B.3, jf. lovbekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004 .

Med ændringsforslaget præciseres det i stk. 1, at direktører m.fl. i net-, transmissions- og systemansvarlige virksomheder dels ikke må deltage i driften eller ledelsen af en koncernforbundet elproduktions- eller elhandelsvirksomhed, dels ikke må deltage i driften eller ledelsen af en koncernforbundet virksomhed, som direkte eller indirekte ejer en elproduktions- eller elhandelsvirksomhed, som omfattes af bestemmelsen, medmindre der er tale om en kollektiv elforsyningsvirksomhed.

Det skal præciseres, at med koncernforbundet virksomhed, der direkte eller indirekte ejer en elproduktions- eller elhandelsvirksomhed, menes en koncernforbundet virksomhed, der ejer ejerandele i elproduktions- eller elhandelsvirksomheden, eller som gennem et eller flere led af juridiske personer ejer ejerandele i elproduktions- eller elhandelsvirksomheden.

Med ændringen i stk. 2 præciseres det, at bestyrelsesmedlemmer i net-, transmissions- og systemansvarlige virksomheder ikke må deltage i driften eller ledelsen af en koncernforbundet elproduktions- eller elhandelsvirksomhed.

Til nr. 9

Det foreslås, at alle aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder uanset ejerandelenes størrelse, skal indgås skriftligt. Der er i denne forbindelse ikke noget til hinder for, at aftaleindgåelsen sker elektronisk. Aftalerne skal på den relevante energimyndigheds begæring forelægges for denne, jf. § 84, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 88). Skriftlighedskravet foreslås indført af hensyn til energimyndighedens mulighed for at kontrollere de pågældende transaktioner.

Virksomhederne skal, når Energitilsynet begærer det, forelægge tilsynet tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat. Der kan eksempelvis være tale om købs-, salgs- eller driftsaftaler af en vis økonomisk betydning med koncernforbundne virksomheder eller andre. Det er ikke hensigten, at aftaler af mindre økonomisk betydning skal være omfattet af dokumentationspligten.

Dokumentationen skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om aftalerne er indgået på markedsvilkår.

Det tilsigtes ikke med den foreslåede dokumentationspligt, at virksomhederne pålægges store omkostningsmæssige byrder.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge af deling af lovforslaget.

Til nr. 11

Bestemmelsen fastslår det helt centrale element i aftalen med ELFOR om virksomhedernes fremtidige priser. Net- og transmissionsvirksomhedernes samlede indtægter må ikke blive højere for samme mængde ydelser, end de var på grundlag af tarifferne pr. 1. januar 2004 regnet i faste priser. For at sikre, at dette indtægtsloft er en kendt forudsætning for den fremtidige prisregulering, er det fundet rigtigst at indsætte princippet i selve loven.

I de regler, som skal fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren, vil det kunne bestemmes, at det samlede indtægtsloft ikke kan overstiges. Det er dog i overensstemmelse med aftalen hensigten at fastsætte regler om, at forrentning og afskrivning af kapital, der finansierer nyinvesteringer, f.eks. til kabellægning under hensyn til forsyningssikkerheden eller i forbindelse med aktivitetsudvidelser, skal falde uden for loftet, jf. bestemmelsen.

Det vil i reglerne kunne pålægges Energitilsynet at sikre, at indtægterne for virksomhedernes ydelser samlet set ikke overstiger indtægtsloftet.

Aftalen med ELFOR indebærer, at loftet for tarifferne skal gælde for virksomhederne under et. Det forventes, at fremtidige individuelle effektiviseringskrav vil skabe plads for, at Energitilsynet kan tage hensyn til de behov for forhøjede tariffer, som en del virksomheder kan få, fordi de i den første reguleringsperiode har valgt at holde lavere priser, end de foreløbige indtægtsrammer gav mulighed for.

Derimod giver den aftalte fremtidige prisregulering ikke som den gældende indtægtsrammebekendtgørelse mulighed for automatisk regulering af de fremtidige tariffer med den over- og underdækning, som er opstået i den første reguleringsperiode fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003, hvis dette medfører en overskridelse af loftet nævnt i stk. 2. Det er derfor i bestemmelsen præciseret, at over- og underdækning for den nævnte periode ikke må kunne påvirke det i 2. pkt. nævnte loft.

Da principperne for den fremtidige indtægtsrammeregulering er en integreret del af aftalen med ELFOR, indebærer de enkelte virksomheders accept af aftalen også en accept af de her nævnte fælles rammer for prisreguleringen. Efter den endelige tiltræden af aftalen med ELFOR vil virksomhederne derfor være afskåret fra at kræve en eventuel underdækning fra perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 indregnet i priserne, såfremt dette indebærer, at det samlede indtægtsloft nævnt i 2. pkt. overskrides.

Økonomi- og erhvervsministeren vil ved udarbejdelsen af den kommende bekendtgørelse om den fremtidige indtægtsrammeregulering for net- og transmissionsselskaberne sikre, at reglerne er i overensstemmelse med aftalen med ELFOR, jf. bilag 2 i bemærkningerne til lovforslaget.

Stk. 3 svarer til lovforslagets § 1, nr. 71.

Til nr. 12

Der har under 1. behandling af lovforslaget været rejst kritik af den foreslåede nye affattelse af § 72, der regulerer prisfastsættelsen af elektricitet leveret fra en forsyningspligtig virksomhed. Blandt andet er der fremsat en række kritiske kommentarer til lovforslaget om, at den foreslåede prisregulering vil hindre et velfungerende elmarked. Endvidere har der været rejst kritik af, at forbrugerne med lovforslagets prisbestemmelser ikke på forhånd vil kunne kende den pris, som de skal betale for deres elleverancer fremover, fordi det af lovforslaget fremgår, at prisen løbende skal fastsættes til en pris, der modsvarer den faktiske timepris på elspot.

Det fremgår af ændringsforslaget, at forsyningspligtige virksomheder til ikketimemålte erhvervsdrivende forbrugere og ikkeerhvervsdrivende forbrugere månedligt senest 10 hverdage før et kvartalsskift skal udmelde og offentliggøre den pris, virksomheden vil opkræve for det efterfølgende kvartals elleverancer. Prisen skal modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår. Der sigtes hermed til de prissikringskontrakter, som der er mulighed for at opnå for den pågældende periode. Hertil kan der tillægges eventuelle udgifter til varetagelse af købsforpligtelser efter § 62, samt administration heraf. Prisen kan eksempelvis offentliggøres på virksomhedens hjemmeside, samtidig med regningsudstedelser, på telefonsvarer eller lignende.

Prisen for elektricitet leveret fra en virksomhed i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til timemålte erhvervsdrivende forbrugere, hvis leveringsaftale med en anden leverandør er ophørt, fastsættes dog som foreslået i det fremsatte lovforslag til en pris, der svarer til timeprisen på elspot i det prisområde, hvor forbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt et balancerings- og administrationsbidrag. Administrations- og balanceringsbidraget fastsættes efter de principper, der er nævnt i bemærkningerne til det fremsatte lovforslags § 1, nr. 75.

Den foreslåede prisfastsættelse i stk. 2 for timemålte erhvervsdrivende forbrugere gælder dog kun i de tilfælde, hvor leveringsaftalen med en anden elleverandør er ophørt, herunder i de tilfælde, hvor leverandøren anmelder betalingsstandsning, indgiver konkursbegæring eller erklæres konkurs og af den årsag stopper leverancen. For de øvrige timemålte erhvervsdrivende forbrugere, der i dag forsynes af en forsyningspligtig virksomhed, er der således fra lovens ikrafttræden fri prisfastsættelse. Det forudsættes, at forsyningspligtvirksomheden inden lovens ikrafttræden indgår en aftale om elleverancer og pris med disse forbrugere. Det står de erhvervsdrivende forbrugere frit for at vælge en anden elleverandør.

Den forsyningspligtige virksomhed skal i medfør af stk. 3 tilbyde ikkeerhvervsdrivende timemålte forbrugere leverancer til en pris svarende til timeprisen på elspot i det prisområde, hvor forbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt et balancerings- og administrationsbidrag. Det er op til forbrugeren at beslutte, om denne vil modtage leverancer efter stk. 1 eller stk. 2.

Stk. 4 er en videreførelse fra den i lovforslaget foreslåede § 72, stk. 1, 2. pkt.

I medfør af den foreslåede § 76, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 81), skal priser og vilkår anmeldes til Energitilsynet. Herunder falder også administrations- og balanceringsbidrag efter § 72, stk. 2 og 3, engangsbeløb efter § 72, stk. 4, og omkostninger til varetagelse af købsforpligtelse efter § 62. Det følger af den foreslåede § 76, stk. 4, at Energitilsynet kan fastsætte regler om sådanne anmeldelser.

Af stk. 5 fremgår, at Energitilsynet fastsætter det maksimale balancerings- og administrationsbidrag, som en virksomhed med forsyningspligt kan opkræve i medfør af stk. 2 og 3, samt det maksimale administrationsbidrag, der kan opkræves for varetagelse af købsforpligtelser efter § 62.

Der gælder allerede efter § 76, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 81), en pligt for virksomhederne med forsyningspligt til at anmelde salgspriser, gebyrer og vilkår samt grundlaget herfor. I stk. 6 præciseres det imidlertid, at priser efter stk. 1 skal anmeldes til Energitilsynet efter regler fastsat af Energitilsynet med henblik på, at Energitilsynet senest 7 hverdage efter anmeldelsesfristens udløb skal offentliggøre en oversigt over priser fastsat efter stk. 1. Formålet med bestemmelsen er at sikre lettilgængelig og sammenlignelig information til forbrugerne om priserne på markedet for forsyningspligt med henblik på at fremme mobiliteten på markedet.

Det følger af stk. 7, at Energitilsynet kontrollerer de i stk. 1-4 nævnte priser, og at tilsynet i tilfælde af, at priserne er i strid med bestemmelserne, giver pålæg om omgående ændring af priserne. Hensigten er således, at Energitilsynet skal forholde sig til de enkelte virksomheders anmeldelser af priser, herunder de nævnte balancerings- og administrationsbidrag samt engangsbeløb til uforudsete balanceringsomkostninger, og gribe ind omgående, hvis priserne er urimelige for forbrugerne.

Det fastsættes endvidere i stk. 7, at en klage over Energitilsynets afgørelser herom ikke har opsættende virkning. Det er af hensyn til forbrugerne vigtigt at sikre, at Energitilsynets afgørelser ikke kan få opsættende virkning, såfremt virksomhederne påklager Energitilsynets afgørelser.

Til nr. 13

Ved en fejl er § 76, stk. 1, foreslået affattet således, at de kollektive elforsyningsvirksomheder ikke længere skal anmelde aftaler om transit, jf. lovforslagets § 1, nr. 81. Uanset at elforsyningsloven ikke længere indeholder særlige regler for transit, jf. lovforslagets § 1, nr. 25 (ophævelse af § 25), vil det fortsat være relevant at anmelde aftaler om transit, i det omfang der aftales ændringer i allerede indgåede transitaftaler. Det foreslås på denne baggrund, at det i et nyt § 76, stk. 1, nr. 7, fastsættes, at aftaler om transit, herunder forhandlede priser og betingelser, skal anmeldes til Energitilsynet.

Til nr. 14

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 85 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 95, at bestemmelsen har til formål at sikre, at økonomi- og erhvervsministeren har det overordnende ansvar for de generelle regler, som de systemansvarlige virksomheder fastsætter i henhold til elforsyningsloven. Bestemmelsen er indsat af hensyn til det almindelige princip om, at en parlamentarisk ansvarlig minister bør have det overordnede ansvar for generelle regler inden for ministerens ressortområde. På denne baggrund foreslås det, at det i et nyt stk. 2 fastsættes, at ministerens påbud efter stk. 1 ikke kan indbringes for Energiklagenævnet.

Til nr. 15

Ved ændringen får Energiklagenævnet tillagt kompetence til at behandle klager over afgørelser truffet af økonomi- og erhvervsministeren eller Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Dette gælder dog med de indskrænkninger, der følger af Europa-Kommissionens beføjelser.

Til nr. 16

Der er blevet rejst tvivl om, hvorvidt det foreslåede § 12, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 15, er i overensstemmelse med EU-retten. Ifølge det foreslåede § 12, stk. 2, kan et transmissionsselskab indgå aftaler om kapacitet, som forbeholdes forsyningssikkerheden for transit, idet sådanne aftaler dog skal respektere de hensyn, der skal varetages i henhold til stk. 1, nr. 3, dvs. forsyningssikkerheden i Danmark. Ved ændringsforslaget foreslås det, at henvisningen til, at transitaftaler skal respektere hensynet til forsyningssikkerheden i Danmark, udgår. I modsat fald vil det være nærliggende at fortolke bestemmelsen sådan, at transportaftaler omfattet af det foreslåede stk. 2 altid skal vige for aftaler om transport af gas med henblik på levering af naturgas til danske naturgaskunder. En sådan fortolkning vil være i strid med gasdirektivet.