Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø \n(Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« m.v.)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 221

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2

Henvendelse af 30/3-04 fra Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 30/3-04 fra Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning, til beskæftigelsesministeren

4

Revideret udgave vedrørende lovforslaget sammenholdt med gældende lov

5

Henvendelse af 7/4-04 fra LO Århus’ Miljøudvalg

6

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 7/4-04 fra LO Århus’ Miljøudvalg

7

Henvendelse af 14/4-04 fra SiD Silkeborg

8

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 14/4-04 fra SiD Silkeborg, til beskæftigelsesministeren

9

Henvendelse af 16/4-04 fra BST Foreningen

10

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 16/4-04 fra BST Foreningen, til beskæftigelsesministeren

11

Henvendelse af 15/4-04 fra SiD Industri og Anlæg, Århus

12

Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 15/4-04 fra SiD Industri, til beskæftigelsesministeren

13

Henvendelse af 15/4-04 fra SiD Transport, Århus

14

Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 15/4-04 fra SiD Transport, til beskæftigelsesministeren

15

Henvendelse af 15/4-04 fra SiD Kommunale og KAD

16

Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 15/4-04 fra SiD Kommunale og KAD

17

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

18

Spm. 8 om, at hvis det fysiske arbejdsmiljø på en virksomhed vurderes højt, samtidig med at det psykiske arbejdsmiljø vurderes lavt, hvilken smiley vil virksomheden så få, til beskæftigelsesministeren

19

Henvendelse af 26/4-04 fra Dansk Metal

20

Spm. 9 om kommentar til henvendelse fra Dansk Metal, til beskæftigelsesministeren

21

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 30/3-04 fra Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

22

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 7/4-04 fra LO Århus’ Miljøudvalg, fra beskæftigelsesministeren

23

Materiale modtaget i forbindelse med SiD 5. distrikts foretræde for udvalget 28/4-04

24

Spm. 10 om kommentar til materiale udleveret ved SiD 5. distrikts foretræde for udvalget 28/4-04, til beskæftigelsesministeren

25

Henvendelse af 27/4-04 fra SiD Vejle Amt

26

Henvendelse af 28/4-04 fra BAT-kartellet

27

Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 28/4-04 fra BAT-kartellet, til beskæftigelsesministeren

28

Spm. 12 om, hvorvidt den nuværende arbejdsmiljøuddannelse for kontor- og administrationsvirksomheder er så overflødig, at uddannelsens varighed kan skæres ned med 20 pct., til beskæftigelsesministeren

Spm. 13 om nedskæringen i kontor- og administrationsvirksomheder styrker eller svækker kvalifikationerne hos fremtidige sikkerhedsrepræsentanter, til beskæftigelsesministeren

Spm. 14 om beregning af den årlige mindreudgift for private arbejdsgivere pga. nedskæring i arbejdsmiljøuddannelsen, til beskæftigelsesministeren

Spm. 15 om, hvor mange kursustimer pr. år der forventes at forsvinde pga. nedskæring i arbejdsmiljøuddannelsen, til beskæftigelsesministeren

Spm. 16, om arbejdsgiveren får et selvstændigt ansvar for at vurdere, om arbejdsgiveren råder over nødvendig sagkundskab, til beskæftigelsesministeren

Spm. 17 om mulige sanktioner, hvis arbejdsgiveren ikke råder over nødvendig sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, til beskæftigelsesministeren

Spm. 18 om, hvorvidt ændringerne fuldt ud implementerer gældende EF-direktiver på området, til beskæftigelsesministeren

Spm. 19 om arbejdsmiljøcertifikatsgodkendelsen og kontrol heraf, til beskæftigelsesministeren

Spm. 20 om eksempler på, at anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø end arbejdsmiljøcertifikat vil falde inden for det regelsæt, den foreslåede ændring giver ministeren hjemmel til at fastsætte, til beskæftigelsesministeren

Spm. 21, om § 13 a vil give ministeren mulighed for at fastsætte regler, så en virksomhed kan fritages for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, til beskæftigelsesministeren

Spm. 22 om, hvornår virksomhedernes pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste ophører, til beskæftigelsesministeren

Spm. 23 om, på hvilke punkter ministeren påtænker at fastsætte regler for autorisation af arbejdsmiljørådgivere, til beskæftigelsesministeren

Spm. 24 om, hvad screeningen indeholder, til beskæftigelsesministeren

Spm. 25 om gennemsnitlig varighed for screening, til beskæftigelsesministeren

Spm. 26, om ministeren forventer, at screeningen på små virksomheder kan gennemføres, til beskæftigelsesministeren

Spm. 27 om, hvor kommunerne skal få penge til forebyggelse fra, når der er skattestop, til beskæftigelsesministeren

Spm. 28 om, hvem der afgør, om virksomhederne råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, til beskæftigelsesministeren

Spm. 29 om niveauet for nødvendig sagkundskab, til beskæftigelsesministeren

Spm. 30 om tidskrav for påbudt rådgivning (§ 77 a), til beskæftigelsesministeren

Spm. 31 om, hvordan identiske situationer med arbejdsmiljøproblemer kan begrunde, at virksomheder med over 20 ansatte skal pålægges rådgivning, til beskæftigelsesministeren

29

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 14/4-04 fra SiD Silkeborg, fra beskæftigelsesministeren

30

Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 15/4-04 fra SiD Industri, fra beskæftigelsesministeren

31

Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 15/4-04 fra SiD Transport, fra beskæftigelsesministeren

32

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 15/4-04 fra SiD Kommunale og KAD, fra beskæftigelsesministeren

33

Spm. 32 om kommentar til henvendelse af 27/4-04 fra SiD Vejle, til beskæftigelsesministeren

34

Henvendelse af 30/4-04 fra SiD Miljø

35

Spm. 33 om kommentar til henvendelse af 30/4-04 fra SiD Miljø, til beskæftigelsesministeren

36

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 16/4-04 fra BST Foreningen, fra beskæftigelsesministeren

37

Svar på spm. 8 om, at hvis det fysiske arbejdsmiljø på en virksomhed vurderes højt, samtidig med at det psykiske arbejdsmiljø vurderes lavt, hvilken smiley vil virksomheden så få, fra beskæftigelsesministeren

38

Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

39

Materiale udleveret ved foretrædet den 5/5-04 fra BAT-Kartellet

40

Materiale udleveret ved foretrædet den 5/5-04 fra HK Privat

41

Spm. 34 om kommentar til henvendelse af 5/5-04 fra HK Privat, til beskæftigelsesministeren

42

Henvendelse af 7/5-04 fra HK Handel, Vejle og Aalborg

43

Spm. 35 om kommentar til henvendelse af 7/5-04 fra HK Handel, Vejle og Aalborg, til beskæftigelsesministeren

44

Henvendelse af 7/5-04 fra HK Landsklubben, Dansk Supermarked

45

Spm. 36 om kommentar til henvendelse af 7/5-04 fra HK Landsklubben, Dansk Supermarked, til beskæftigelsesministeren

46

Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse fra Dansk Metal, fra beskæftigelsesministeren

47

Svar på spm. 10 om kommentar til materiale udleveret ved SiD 5. distrikts foretræde for udvalget 28/4-04, fra beskæftigelsesministeren

48

Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 28/4-04 fra BAT-kartellet, fra beskæftigelsesministeren

49

Svar på spm. 12 om, hvorvidt den nuværende arbejdsmiljøuddannelse for kontor- og administrationsvirksomheder er så overflødig, at uddannelsens varighed kan skæres ned med 20 pct., fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 13 om nedskæringen i kontor- og administrations-virksomheder styrker eller svækker kvalifikationerne hos fremtidige sikkerhedsrepræsentanter, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 14 om beregning af den årlige mindreudgift for private arbejdsgivere pga. nedskæring i arbejdsmiljøuddannelsen, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 15 om, hvor mange kursustimer pr. år, der forventes at forsvinde pga. nedskæring i arbejdsmiljøuddannelsen, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 16, om arbejdsgiveren får et selvstændigt ansvar for at vurdere, om arbejdsgiveren råder over nødvendig sagkundskab, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 17 om mulige sanktioner, hvis arbejdsgiveren råder over nødvendig sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 18 om, hvorvidt ændringerne fuldt ud implementerer gældende EF-direktiver på området, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 19 om arbejdsmiljøcertifikatsgodkendelsen og kontrol heraf, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 20 om eksempler på, at anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø end arbejdsmiljøcertifikat vil falde inden for det regelsæt, den foreslåede ændring giver ministeren hjemmel til at fastsætte, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 21, om § 13 a vil give ministeren mulighed for at fastsætte regler, så en virksomhed kan fritages for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 22 om, hvornår virksomhedernes pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste ophører, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 23 om, på hvilke punkter ministeren påtænker at fastsætte regler for autorisation af arbejdsmiljørådgivere, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 24 om, hvad screeningen indeholder, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 25 om gennemsnitlig varighed for screening, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 26, om ministeren forventer, at screeningen på små virksomheder kan gennemføres, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 27 om, hvor kommunerne skal få penge til forebyggelse fra, når der er skattestop, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 28 om, hvem der afgør, om virksomhederne råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 29 om niveauet for nødvendig sagkundskab, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 30 om tidskrav for påbudt rådgivning (§ 77 a), fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 31 om, hvordan identiske situationer med arbejdsmiljøproblemer kan begrunde, at virksomheder med over 20 ansatte skal pålægges rådgivning, fra beskæftigelsesministeren

50

Svar på spm. 32 om kommentar til henvendelse af 27/4-04 fra SiD Vejle, fra beskæftigelsesministeren

51

Svar på spm. 33 om kommentar til henvendelse af 30/4-04 fra SiD Miljø, fra beskæftigelsesministeren

52

1. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 12. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

(Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2004 og var til 1. behandling den 20. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 5. marts 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 265. Den 31. marts 2004 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

BAT-kartellet,

BST Foreningen,

Dansk Metalarbejderforbund,

HK Handel, Vejle og Aalborg,

HK Landsklubben, Dansk Supermarked,

Kvindeligt Arbejderforbund,

LO Storkøbenhavn,

LO Vestsjællands Amt,

LO Århus,

Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning,

SiD 5. Distrikt,

SiD-Grafisk,

SiD Industri og Anlæg,

SiD Miljø,

SiD Kommunale og KAD,

SiD Silkeborg,

SiD Transport og

SiD Vejle

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

BAT-kartellet,

BST Foreningen,

Dansk Metalarbejderforbund, Lyngby afdeling,

Fagligt Ansvar,

Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Hjørring,

Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Århus,

HK Handel Vejle og Aalborg,

HK København,

HK Landsklubben, Dansk Supermarked,

HK Privat,

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD), afd. 1,

Kvindeligt Arbejderforbund (KAD), Fyn,

Landsorganisationen i Danmark,

LO’s Miljøudvalg, Århus,

LO Vestsjællands Amt,

Metal Odense,

Murersvendenes og Murerarbejdernes Fagforening,

Samarbejdsudvalget for sikkerhed og miljø,

SiD 5. Distrikt,

SiD-Grafisk, Randers/Århus afdeling,

SiD Industri, Århus,

SiD/KAD Offentlig, Århus,

SiD Kastrups Miljøudvalg,

SiD Miljø,

SiD Silkeborg,

SiD Transport, Århus og

SiD Vejle.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 36 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af 3, som forventes besvaret inden 2. behandling.

Politisk aftale

Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik den 4. februar 2004 en politisk aftale om en arbejdsmiljøreform. Lovforslaget er en implementering af denne reform.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men stemmer for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at lovforslaget er et stort tilbageskridt for arbejdsmiljøet og dermed for de ansatte på de danske arbejdspladser. Lovforslaget bygger på myndighedskontrol og påbud og nedprioriterer virksomhedernes egenindsats og den forebyggende arbejdsmiljøindsats.

BST-ordningen er blevet en integreret del af arbejdsmiljøarbejdet hos langt de fleste af de virksomheder, der er omfattet af ordningen. De mange deputationer, som har haft foretræde i Arbejdsmarkedsudvalget, peger stort set alle på, hvilke alvorlige konsekvenser en afskaffelse af den lovpligtige BST-ordning vil få for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Virksomhederne kender deres bedriftssundhedstjeneste og drøfter løbende mulige arbejdsmiljøforbedringer. Når pligten til at være omfattet af ordningen forsvinder, frygter SF og EL, at både private og offentlige arbejdspladser vil undlade at afsætte midler til rådgivning og arbejdsmiljøforbedringer, og det vil blive en daglig kamp for sikkerhedsorganisationen at sikre et ordentligt arbejdsmiljø. Lovforslaget er derfor tydeligvis et besparelsesforslag for virksomhederne. Det ses også af, at screeningen starter med de virksomheder, der i dag er omfattet af BST-pligten og dermed har adgang til arbejdsmiljørådgivning.

Det offentlige område i amter og kommuner har i forvejen meget stramme budgetter som følge af skattestoppet. De 131 mio. kr. årligt, som det offentlige fik i øget bloktilskud i forbindelse med kravet om tilslutning til BST, vil nu med forslaget blive fjernet via DUT-aftalerne. Samtidig forventes det, at amter og kommuner får en årlig udgift på 100 mio. kr. i forbindelse med screening og rådgivningspåbud. Hvis kommuner og amter skal fortsætte med at hente rådgivning til det forebyggende arbejde, som BST hidtil har udført, må det offentlige nu finde andre midler til det. Valget vil komme til at stå mellem at undlade at lave arbejdsmiljøforbedringer eller finde midler hertil, f.eks. ved fyringer. Det finder SF og EL helt uacceptabelt, og det er katastrofalt, at virksomhedernes egenindsats nedprioriteres og der i stedet bygges på myndighedskontrol og brandslukning, når skaden er sket. SF og EL har svært ved at forstå, hvorfor identiske arbejdsmiljøproblemer på virksomheder udløser et rådgivningspåbud på 2 år, hvis virksomheden har mere end 20 ansatte, men kun et år, hvis virksomheden har under 20 ansatte.

Et af de centrale elementer i lovforslaget er, at Arbejdstilsynet skal screene alle virksomheder. Det er derfor afgørende, at screeningsinstrumentet vil kunne opfylde kravene og skille de gode virksomheder fra de dårlige. SF og EL beklager stærkt, at det endnu ikke vides, hvordan værktøjet i praksis skal kunne fungere. SF og EL tvivler på, at 1,5 timer i gennemsnit til screeningen vil kunne holde i den virkelige verden og tvivler således også på, at screeningen af alle virksomheder vil kunne gennemføres inden for 7 år – hvis screeningen vel at mærke skal gennemføres forsvarligt og validt. Samtidig vil så kort tid på den enkelte virksomhed, hvor både det formelle og materielle arbejdsmiljø skal vurderes, kunne give anledning til tilfældige afgørelser. Efter SF’s og EL’s opfattelse bør den endelige afgørelse på både screening og et evt. efterfølgende tilpasset tilsyn være en afgørelse, som skal kunne ankes. Screeningen og det tilpassede tilsyn er Arbejdstilsynets prioriteringsredskaber, men får en anden karakter, når værktøjerne også får den konsekvens, at en evt. BST-pligt forsvinder.

SF og EL beklager, at smiley-ordningen ikke afspejler virksomhedernes reelle arbejdsmiljø. Kun virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat vil kunne tildeles en grøn smiley, som dermed er det samme som et arbejdsmiljøcertifikat. Det har vist sig, at et arbejdsmiljøcertifikat ikke i sig selv sikrer et ordentligt arbejdsmiljø, og det gør en grøn smiley altså heller ikke. De fleste virksomheder med orden i arbejdsmiljøet vil ikke få en smiley. Som smiley-ordningen er udformet, har SF og EL vanskeligt ved at se, hvordan den vil få den lovede forebyggende effekt.

Desuden vil betydningen af smiley’en være meget begrænset. Langt hovedparten af virksomhederne vil få en »ikke-smiley« eller en »farveløs« smiley, som betyder, at virksomheden hverken har fået konstateret tilstrækkeligt uorden i arbejdsmiljøet til at få en gul eller rød smiley, eller har gennemført en arbejdsmiljøcertificering, der gøres identisk med en grøn smiley. Hertil kommer, at kunder, entreprenører, jobsøgende eller andre, som vil vide noget om en virksomheds smiley, kun kan finde oversigten via Arbejdstilsynets hjemmeside.

I øvrigt tildeles smiley’erne ikke nogen betydning i virkelighedens verden. Arbejdsløse, der anvises arbejde, kan lige så lidt som i dag sanktionsfrit sige nej, uanset hvor rød virksomhedens smiley er. Ved udbud og underentrepriser skal der lige så lidt som i dag stilles særlige minimumskrav til smiley’ens farve.

Endelig skal SF og EL beklage, at arbejdsmiljøuddannelsen inden for kontor- og administrationsområdet beskæres med knap 20 pct. Ministerens begrundelse i svaret på spørgsmål nr. 12, jf. L 221 – bilag 49 om, at området har færre arbejdsmiljøproblemer, er udokumenterede. Mange virksomheder inden for området har store og komplekse problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

Lovforslaget indeholder også en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren om, at arbejdsmarkedets parter via kollektive overenskomster kan overtage Arbejdstilsynets opgaver med at påse overholdelsen af arbejdsmiljøloven på konkrete områder. SF og EL finder, at det på visse konkrete, udvalgte områder har fungeret som en styrkelse af kontrollen med overholdelsen af arbejdsmiljølovens krav, f.eks. arbejdstidsregler, hvis arbejdsmarkedets parter i kollektive overenskomstaftaler har aftalt, at overtrædelse kan gøres til genstand for selvstændig fagretslig opfølgning. Dette har fungeret udemærket under den gældende arbejdsmiljølovgivning, hvor Arbejdstilsynet har haft den lovmæssige kontrolforpligtelse. Det vil formodentlig også i fremtiden kunne fungere udemærket på nye konkrete områder.

Derimod finder SF og EL intet behov for at give hjemmel til, at overenskomstmæssige aftaler om fagretslig og/eller anden kontrol fra overenskomstparternes side kan overtage og erstatte Arbejdstilsynets kontrolforpligtigelse.

Brugen af en sådan hjemmel vil endvidere bidrage til at skabe tvivl om og mangel på overblik over, hvor Arbejdstilsynet fortsat har kontrolforpligtelsen. Er alle medarbejdere, der er berørt af de samme givne belastninger i arbejdsmiljøet, men som ikke alle er omfattet af en eller samme overenskomst, omfattet, når kontrollen overdrages til overenskomstens parter? Hvorledes skal Arbejdstilsynet føre kontrol med de stadig flere komplekse arbejdsmiljøproblemer, der både vedrører belastninger, hvor nogle af medarbejderne er omfattet af kollektiv overenskomst, hvor kontrollen er overtaget af overenskomstens parter, hvor kontrolforpligtelsen fortsat ligger hos Arbejdstilsynet, samt belastninger, hvor visse grupper af medarbejdere ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, hvor kontrollen er overtaget af overenskomstens parter? Hvordan vil Arbejdstilsynet prioritere kontrolindsatsen på sådanne virksomheder, og hvordan vil man håndtere henvendelser med ønsker om kontrolbesøg?

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 1

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 7, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 6,« til: »§ 8, stk. 7,«.«

[Redaktionel ændring]

2) Efter nr. 1 indsættes som nye numre

»02. I § 8, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

03. I § 8, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres i 1. og 2. pkt. »stk. 3« til: »stk. 4«.

04. I § 8, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3, nr. 2« til: »stk. 4, nr. 2«.«

[Redaktionelle ændringer]

3) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer

»05. I § 79, stk. 1, ændres »§§ 13-14 a« til: »§§ 14 og 14 a«.«

[Redaktionel ændring]

Til § 2

4) Som stk. 5 indsættes

»Stk. 5 . § 1, nr. 05, træder i kraft den 1. januar 2009.«

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Af redaktionelle grunde skal henvisningen til § 8, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres i § 7, stk. 1.

Til nr. 2

Af redaktionelle grunde skal henvisningen til stk. 4 i § 8, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres til stk. 5, henvisningerne til stk. 3 i § 8, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres til stk. 4, og henvisningerne til stk. 3, nr. 2, i § 8, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres til stk. 4, nr. 2.

Til nr. 3

Af redaktionelle grunde skal henvisningen til §§ 13-14 a i § 79, stk. 1, ændres til §§ 14 og 14 a.

Til nr. 4

Ændringen af § 79, stk. 1, træder i kraft den 1. januar 2009 samtidig med ophævelsen af § 13, stk. 1-4.

Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Freddy Dam (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Bent Bøgsted (DF) Colette L. Brix (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) Anne‑Marie Meldgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Lone Møller (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Anders Samuelsen (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne