Betænkning over Forslag til lov om ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding\n(Ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund for aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 62

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Meddelelse om, at bilag til hovedforslaget B 7 og følgeforslaget L 48 parallelomdeles i udvalget

3

Kopi EPU: Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

4

Kopi EPU: Notat om rentabilitetsanalyser af olie- og gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

5

Kopi EPU: Spm. 1 om skøn over overskud i DUC’s felter, til økonomi- og erhvervsministeren

6

Kopi EPU: Spm. 2 om »balancen« i kompensationsbestemmelsen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 3, om Folketinget i forhold til kompensationsbestemmelsen vil kunne hæve beskatningen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 4, om delvis kompensation vil være i strid med aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 5 om, hvor kompensationsbestemmelsen gælder, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 6 om sænkning af selskabsskatten i forhold til balancen i aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 7 om balance i aftalen ved at forhøje statens ejerandel til mere end 20 pct., til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 8 om kompensation ved forhøjelse af selskabsskatten, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 9 om definition af »nettofordel«, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 10 om diskriminering gennem lovgivningen ved at øge beskatningen for øvrige bevillingshavere, men ikke for DUC, til økonomi- og erhververvsministeren

Kopi EPU: Spm. 11 om særlovgivning for en bestemt bevillingshaver, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 12 om, hvor store uudnyttede afskrivninger ophævelsen af feltaftaler åbner mulighed for, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 13 om afskrivningsmuligheder uden den nye aftale, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 14 om skøn over yderligere investeringer frem til 2012 uden en forlængelse af aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 15 om, hvorledes ministeriet er kommet til den opfattelse, at resultatet vil blive en fordeling på ca. 40 pct. til bevillingshaverne og 60 pct. til staten, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 16, om staten må opgive udnyttelsen af visse forekomster, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 17, om vurdering skal ske for hver forekomst, boring og felt, eller om der kan anlægges en samlet vurdering, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 18 om, hvilke muligheder staten vil have for at pålægge bevillingshaverne at udnytte forekomster, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 19 om at ophæve rørledningsafgiften for andre producenter i Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 20 om eventuel genindførelse af rørledningsafgiften, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 21 om, hvilken værdi forlængelsen af koncessionen forventes at have for DUC, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 22 om, hvorfor statens andel af overskuddet stiger over tid, selv om produktionen forventes at falde, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 23 om, hvilke investerings- og omkostningsforudsætninger Energistyrelsen lægger til grund i 3 opstillede scenarier, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 24 om, hvilken rentabilitet der forventes for DUC’s investeringer, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 25 om følsomhedsberegninger på de eksisterende skatteregler, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 26 om produktionsforløb, der ligger til grund for tabel 5 i Redegørelsen til Folketinget om Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren

7

Kopi EPU: Spm. 27 om tabelopstilling vedrørende gældende aftale og lovgivning m.v., til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 28 om tabel med oliepris samt tabel med DUC’s overskud, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 29 om rækkevidden af klausulen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 30 om, hvordan aftalen påvirker muligheden for at pålægge DUC en CO 2 -kvote, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 31 om, hvor stor risiko staten påtager sig gennem sit ejerskab, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 32 om miljømæssige konsekvenser af aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 33 om et forhold mellem grundloven og de bestemmelser, der binder fremtidige Folketing, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 34 om kommentar til vurdering fra professor, dr. jur. Henrik Zahle, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 35 om, hvad det er, som DUC yder, der berettiger til ekstra indtjening til DUC, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 36 om, hvor stor andel af overskuddet på olie- og gasindvinding den norske og den hollandske stat modtager, til økonomi- og erhvervsministeren

8

Kopi EPU: Spm. 37 om, hvorledes staten vil varetage medejerskabet af DUC fra 2012, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 38 om at redegøre for forholdene omkring søledningerne, såfremt DONG sælges, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 39 om at redegøre for vilkår, beskatningsforhold m.v. for henholdsvis DUC-selskaberne og de øvrige selskaber med tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren

9

Kopi EPU: Samrådsspm. A om at redegøre for udmøntningen af kompensationsbestemmelsen i aftalen med A.P. Møller – Mærsk, til økonomi- og erhvervsministeren

10

Kopi EPU: Spm. 40 om, hvilke beregninger og opgørelser der ligger til grund for oplysningen om, at DUC’s overskud vil falde med 5,8 mia. kr. i 2004 som følge af aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

11

Kopi EPU: Svar på spm. S 423, S 424 og S 425 om aktindsigt i sagen om regeringens olieaftale med A.P. Møller, fra økonomi- og erhvervsministeren

12

Kopi EPU: Spm. 41 om fordele og ulemper, der er forbundet med, at staten efter 2012 får en ejerandel på 20 pct. i DUC, til økonomi- og erhvervsministeren

13

Kopi EPU: Spm. 42 om, hvilke forudsætninger der ligger til grund for de i redegørelsen til Folketinget vedrørende Nordsøen opgivne tal om, hvad regeringens nye aftale vil indbringe til staten, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 43 om, hvad kulbrintebeskatningen indbringer efter regeringens aftale, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 44 om en fortegnelse over DUC’s fradragsmuligheder, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 45 om statens indtægter fra eneretsbevillingen af 1962, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 46 om scenarie over statens indtægt vist med forskellige olieprisniveauer, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 47 om statens indtægt, hvis eneretsbevillingens vilkår fortsatte i perioden 2013-2042 med forskellige korrektioner, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 48 om scenarie over statens indtægt vist med forskellige olieprisniveauer, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 49 om, hvilke indtægter staten vil få fra 2013 til 2042, såfremt eneretsbevillingen af 1962 ikke forlænges, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 50 om beregning af overskud til fordeling mellem staten og DUC, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 51, om en kommende kompensationsbestemmelse vil udelukke en særlig skatteforhøjelse for DUC, til økonomi- og erhvervsministeren

14

Kopi EPU: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

15

Kopi EPU: Henvendelse af 23/10-03 fra Danmarks Fiskeriforening

16

Kopi EPU: Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 23/10-03 fra Danmarks Fiskeriforening, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 2 om de ordninger, fiskere har i England, Norge og Holland, og om dokumentation for offshoreindustriens indvirkning på fiskeriet, til økonomi- og erhvervsministeren

17

Kopi EPU: Spm. 52 om vilkårene for operatøren efter 2012, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 53 om den grundliggende antagelse for beregningerne i tabel 7 i redegørelsen til Folketinget om Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 54 om en sammenligning mellem regeringens aftale med A.P. Møller – Mærsk og et alternativ, hvor en ny operatør overtager i 2012, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 55 om statens muligheder for at regulere olie- og gasproduktionen i Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 56 om oversendelse af formulering i gældende koncessioner vedrørende konsekvensen af eventuelle ændringer af beskatning, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 57 om sammenligning mellem gældende regler og aftalen med A.P. Møller – Mærsk om betaling for oprydningen efter kulbrinteaktiviteter, for så vidt angår statens udgifter, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 58 om provenumæssige konsekvenser, hvis et kommende Folketing indfører strammere miljøregler vedrørende forurening fra boreslam, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 59 om, hvorfor statens andel af overskuddet er faldet de seneste år, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 60 om, hvad den gennemsnitlige fordeling af overskuddet vil være mellem DUC og staten, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 61 om kendskab til andre lande, der har aftalt en klausul som den foreslåede i afsnit VI, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 62 om DUC-selskabernes forventede fremtidige afkast, til økonomi- og erhvervsministeren

18

Kopi EPU: Aftale om kompensation efter afsnit VI i aftale af 29/09-03 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8/7-62, fra økonomi- og erhvervsministeren

19

Kopi EPU: Notits fra Justitsministeriet om forholdet mellem grundloven og kompensationsbestemmelsen i aftalen af 29/09-03 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8/7-62, fra økonomi- og erhvervsministeren

20

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

21

Kopi EPU: Spm. 63 om størrelsen af risikopræmien, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 64 om modregning i risikopræmien, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 65 om fastsættelse af terminalværdien, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 66 om beskatningsmodel, som blev foreslået af Kulbrintebeskatningsudvalget, til økonomi- og erhvervsministeren

22

Kopi EPU: Spm. 67 om udlevering af materiale, som er lagt til grund for ministeriets beregninger, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 68 om, hvilke danske og udenlandske eksperter ministeriet har benyttet i forbindelse med aftalerne om olieindvinding i Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren

23

Kopi EPU: Svar på spm. 1 om skøn over overskud i DUC’s felter, fra økonomi- og erhvervsministeren

24

Kopi EPU: Svar på spm. 2 om »balancen« i kompensationsbestemmelsen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 3, om Folketinget i forhold til kompensationsbestemmelsen vil kunne hæve beskatningen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 4, om delvis kompensation vil være i strid med aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 5 om, hvor kompensationsbestemmelsen gælder, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 6 om sænkning af selskabsskatten i forhold til balancen i aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 7 om balance i aftalen ved at forhøje statens ejerandel til mere end 20 pct., fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 8 om kompensation ved forhøjelse af selskabsskatten, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 9 om definition af »nettofordel«, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 10 om diskriminering gennem lovgivningen ved at øge beskatningen for øvrige bevillingshavere, men ikke for DUC, fra økonomi- og erhververvsministeren

25

Kopi EPU: Svar på spm. 11 om særlovgivning for en bestemt bevillingshaver, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 12 om, hvor store uudnyttede afskrivninger ophævelsen af feltaftaler åbner mulighed for, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 13 om afskrivningsmuligheder uden den nye aftale, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 14 om skøn over yderligere investeringer frem til 2012 uden en forlængelse af aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 15 om, hvorledes ministeriet er kommet til den opfattelse, at resultatet vil blive en fordeling på ca. 40 pct. til bevillingshaverne og 60 pct. til staten, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 16, om staten må opgive udnyttelsen af visse forekomster, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 17, om vurdering skal ske for hver forekomst, boring og felt, eller om der kan anlægges en samlet vurdering, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 18 om, hvilke muligheder staten vil have for at pålægge bevillingshaverne at udnytte forekomster, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 19 om at ophæve rørledningsafgiften for andre producenter i Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 20 om eventuel genindførelse af rørledningsafgiften, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 21 om, hvilken værdi forlængelsen af koncessionen forventes at have for DUC, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 22 om, hvorfor statens andel af overskuddet stiger over tid, selv om produktionen forventes at falde, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 23 om, hvilke investerings- og omkostningsforudsætninger Energistyrelsen lægger til grund i 3 opstillede scenarier, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 24 om, hvilken rentabilitet der forventes for DUC’s investeringer, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 25 om følsomhedsberegninger på de eksisterende skatteregler, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 26 om produktionsforløb, der ligger til grund for tabel 5 i redegørelsen til Folketinget om Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

26

Kopi EPU: Svar på spm. 27 om tabelopstilling vedrørende gældende aftale og lovgivning m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

27

Kopi EPU: Svar på spm. 28 om tabel med oliepris samt tabel med DUC’s overskud, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 29 om rækkevidden af klausulen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 30 om, hvordan aftalen påvirker muligheden for at pålægge DUC en CO 2 -kvote, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 31 om, hvor stor risiko staten påtager sig gennem sit ejerskab, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 32 om miljømæssige konsekvenser af aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 33 om et forhold mellem grundloven og de bestemmelser, der binder fremtidige Folketing, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 34 om kommentar til vurdering fra professor, dr. jur. Henrik Zahle, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 35 om, hvad det er, som DUC yder, der berettiger til ekstra indtjening til DUC, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 36 om, hvor stor andel af overskuddet på olie- og gasindvinding den norske og den hollandske stat modtager, fra økonomi- og erhvervsministeren

28

Kopi EPU: Svar på spm. 37 om, hvorledes staten vil varetage medejerskabet i DUC fra 2012, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 38 om at redegøre for forholdene omkring søledningerne, såfremt DONG sælges, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 39 om at redegøre for vilkår, beskatningsforhold m.v. for henholdsvis DUC-selskaberne og de øvrige selskaber med tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

29

Kopi EPU: Svar på spm. 40 om, hvilke beregninger og opgørelser der ligger til grund for oplysningen om, at DUC’s overskud vil falde med 5,8 mia. kr. i 2004 som følge af aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

30

Supplerende høringssvar, fra skatteministeren

31

Spm. 1 om de fremtidige koncessionsvilkår som følge af koncessionsforlængelsen, til skatteministeren

Spm. 2, om regeringen i sine beregninger forudsætter, at et evt. udbud bliver vundet af en anden end nuværende bevillingshaver, til skatteministeren

Spm. 3 om, hvorfor regeringen i sine forudsætninger lægger til grund, at et evt. udbud først skal foretages i 2012, til skatteministeren

Spm. 4 om, at regeringen skal sikre, at staten får en større andel af værdierne i forbindelse med udnyttelsen af olie- og gasressourcerne i Nordsøen, til skatteministeren

Spm. 5, om ministeren anser en overnormal profit på 59 mia. kr. frem til 2012 efter afholdelse af alle omkostninger ved udvindingen for rimelig, til skatteministeren

Spm. 6, om ministeren kan bekræfte, at regeringen forudsætter mindre afkast for bevillingstageren og staten frem til 2012, til skatteministeren

Spm. 7 om, i hvilket omfang den nuværende bevillingshaver vil opnå betaling for de eksisterende anlæg, til skatteministeren

Spm. 8, om der er andre lande, som har indgået kompensationsaftaler af lignende karakter, til skatteministeren

Spm. 9, om aftalen er retligt bindende for alle fremtidige regeringer og Folketinget i de kommende 39 år, til skatteministeren

Spm. 10 om beregning af det samlede beløb i kompensation, som staten maksimalt kan risikere at betale frem til 2042, til skatteministeren

Spm. 11, om ændringer i lovgivningen vil medføre en øget kulbrinteskat for bevillingshaveren, til skatteministeren

Spm. 12 om § 3 i fortolkningsaftalen om kompensation, til skatteministeren

Spm. 13, om der findes nogen begrænsning i aftalen om, hvornår bevillingshaveren kan forlange kompensation eller indbringelse af sagen for en voldgiftsret, til skatteministeren

Spm. 14 om, hvori statens rettigheder og fordele i kompensationsaftalen består, til skatteministeren

Spm. 15 om grundlovsproblemet med kompensationsaftalen, til skatteministeren

32

Kopi EPU: Revideret tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

33

Meddelelse om samråd med økonomi- og erhvervsministeren i Det Energipolitiske Udvalg

34

Spm. 16, om ministeren er citeret korrekt i artiklen »Bendtsen langer ud efter S« fra Jyllands-Posten 12/11-03, til skatteministeren

Spm. 17, om A.P. Møller – Mærsk forventes at foretage uhensigtsmæssige investeringer for at få store kulbrintefradrag, til skatteministeren

Spm. 18, om Mærsk Olie og Gas vil overinvestere for at undgå beskatning, til skatteministeren

Spm. 19 om omfanget af uhensigtsmæssige investeringer, som APM/DUC i scenariet vil foretage for at få store kulbrintefradrag, til skatteministeren

Spm. 20, om ministeren er enig i beregningerne i tabel 1 og 2 i bemærkningerne til lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 21 om, hvor stor en del af merprovenuet ved aftalen, der skyldes ændrede og strammere skatteregler, til skatteministeren

Spm. 22 om, hvorfor det i beregningen af statens provenu er forudsat, at Mærsk Olie og Gas ikke fortsætter som operatør efter 2012, til skatteministeren

Spm. 23, om ministeren er enig i beregningen af merprovenu ved det i aftalen forudsatte produktionsbeløb i basisscenariet, til skatteministeren

Spm. 24, om staten kan give en koncessionsforlængelse frem til 2042 til A.P. Møller - Mærsk med virkning fra 2004 uden udbud, til skatteministeren

Spm. 25, om ministeren er enig i, at betragtningerne i basisscenariet ikke er realistiske og konsistente, til skatteministeren

Spm. 26, om sandsynligheden for, at APM/DUC vil fortsætte efter 2012, hvis man fortsatte med de gældende regler frem til 2042, til skatteministeren

Spm. 27, om det er mere sandsynligt i basisscenariet at antage, at APM/DUC fortsætter fra 2012 til 2042 end at antage, at APM/DUC ikke fortsætter, til skatteministeren

Spm. 28, om det er mere realistisk i basisscenariet at antage, at man med virkning fra 2004 giver koncessionsforlængelse til APM/DUC, til skatteministeren

Spm. 29 om udarbejdelse af ny tabel, hvor der anvendes beregninger efter gældende regler og efter aftalens regler efter det i lovforslaget forudsatte produktionsbeløb, til skatteministeren

Spm. 30 om statens alternativer vedr. ændring af beskatnings- og koncessionsvilkår til at indgå en aftale, til skatteministeren

Spm. 31 om nødvendigheden af at kende Nordsøaftalens fordelagtighed samt statens forskellige alternativer til at indgå aftalen, til skatteministeren

Spm. 32 om DUC-selskabernes forventede fremtidige overnormale afkast, til skatteministeren

Spm. 33, om aftalen om kompensation indebærer, at der skal tilbagebetales 5 mia. kr. til DUC, til skatteministeren

Spm. 34 om kompensationsbestemmelsen, til skatteministeren

Spm. 35, om kompensationsbestemmelsen indebærer en global opstramning af kulbrintebeskatningen, til skatteministeren

35

Kopi EPU: Oplæg til en eventuel høring, fra Keld Albrechtsen (EL)

36

Kopi EPU: Svar på spm. 42 om, hvilke forudsætninger der ligger til grund for de i redegørelsen til Folketinget vedrørende Nordsøen opgivne tal om, hvad regeringens nye aftale vil indbringe til staten, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 43 om, hvad kulbrintebeskatningen indbringer efter regeringens aftale, fra økonomi- og erhvervsministeren

37

Kopi EPU: Svar på spm. 55 om statens muligheder for at regulere olie- og gasproduktionen i Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

38

Kopi EPU: Svar på spm. 57 om sammenligning mellem gældende regler og aftalen med A.P. Møller – Mærsk om betaling for oprydningen efter kulbrinteaktiviteter, for så vidt angår statens udgifter, fra økonomi- og erhvervsministeren

39

Kopi EPU: Svar på spm. 60 om, hvad den gennemsnitlige fordeling af overskuddet vil være mellem DUC og staten, fra økonomi- og erhvervsministeren

40

Spm. 36, om der er tale om en neutral løsning ved afskaffelse af feltafgrænsningerne, til skatteministeren

Spm. 37, om det risikeres, at der ydes kulbrintefradrag efter 2004 for tidligere investeringer, til skatteministeren

Spm. 38, om den meget store forskel for året 2012 i svaret på spm. 14 også skyldes, at der er tale om forskellige perioder, til skatteministeren

Spm. 39, om revurdering af svaret på spm. 21, hvor den samlede værdi for DUC frem til 2042 er angivet til 12 mia. kr., til skatteministeren

Spm. 40, om det vil være i strid med regeringens skattestop at lukke det åbenhare hul i loven, som påpeges af ministeren, til skatteministeren

Spm. 41, om statsandelen i en række realistiske scenarier i perioder vil blive højere med den eksisterende beskatning m.v., til skatteministeren

Spm. 42, om statens gevinst ved en forlængelse af bevillingen med øget gevinst til følge vil medføre en mergevinst for bevillingshaveren og DUC, til skatteministeren

Spm. 43 om, hvorfor den samlede kompensation er aftalt til maksimalt at udgøre den nettofordel, som staten opnår ved aftalen af 29. september 2003, til skatteministeren

Spm. 44 om, hvordan »fiskalt sigte« fortolkes, til skatteministeren

Spm. 45, om domstolene er bundet af tillægsaftalens § 4, når der skal udmåles erstatning, til skatteministeren

Spm. 46 om, at tillægsaftalens § 4 er den afgørende begrundelse for, at Justitsministeriet ikke anser kompensationsaftalen for at være i strid med grundloven, til skatteministeren

41

Spm. 47 om en beregning af kulbrintefradrag på 30 pct. for investeringer fra 2004, til skatteministeren

Spm. 48 om en nutidsværdiberegning med benyttelse af den historiske viden om inflation, rente m.v., til skatteministeren

42

Spm. 49, om det kan sikres, at staten ikke på noget tidspunkt i aftalens løbetid stilles ringere end forudsat ved aftalens indgåelse, til skatteministeren

Spm. 50, om det reale indhold af aftalen er, at statens almindelige beskatningsret netop berøres af aftalen, til skatteministeren

43

Kopi EPU: Svar på spm. 41 om fordele og ulemper, der er forbundet med, at staten efter 2012 får en ejerandel på 20 pct. i DUC, fra økonomi- og erhvervsministeren

44

Spm. 51 om opgørelse over godkendte investeringer efter gældende regler, som vil kunne fradrages i de kommende år, til skatteministeren

45

Kopi EPU: Svar på spm. 68 om, hvilke danske og udenlandske eksperter ministeriet har benyttet i forbindelse med aftalerne om olieindvinding i Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

46

Spm. 52 om den reale forrentningsprocent 1962-2003 samt den forventede reale forrentningsprocent 2003-2042 m.v., til skatteministeren

Spm. 53, om ministeren kan bekræfte, at den gennemsnitlige inflation var langt højere i 1962-2003, end det forventes fremover, til skatteministeren

Spm. 54 om ændringerne i DUC’s forrentning ved terminalværdier på 0, 30, 80 og 200 mia. kr., til skatteministeren

Spm. 55 om DUC’s forrentningsprocent for 1962-2042, både nominelt og realt m.v., til skatteministeren

47

Spm. 56 om en løsning på fjernelsesproblematikken for selskaber, der ikke er omfattet af kapitel 3 A, til skatteministeren

Spm. 57, om det ikke vil være hensigtsmæssigt at foretage en generel opdatering af kulbrinteskatteloven, til skatteministeren

48

Spm. 58 om belysning af konsekvenserne og rækkevidden af § 2 og § 3 i kompensationsaftalen, til skatteministeren

Spm. 59, om den særlige lønsumsafgift for den finansielle sektor er indført, fordi den finansielle sektor fik for store økonomiske fordele af nedsættelsen af selskabsskatten, til skatteministeren

Spm. 60 om en bekræftelse af, at det ville være usandsynligt, at man i forbindelse med en sænkning af selskabsskatten gav retligt bindende løfter til den finansielle sektor om ikke at regulere lønsumsafgiften, til skatteministeren

Spm. 61, om der samtidig med nedsættelse af den generelle selskabsskatteprocent sker en forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor, til skatteministeren

Spm. 62, om en generel nedsættelse af selskabsskatteprocenten vil medføre, at den finansielle sektor bliver gidsel i overvejelser om en skatteomlægning med nedsættelse af selskabsskatteprocenten, til skatteministeren

49

Foreløbigt svar på spm. 45, om domstolene er bundet af tillægsaftalens § 4, når der skal udmåles erstatning, fra skatteministeren

Foreløbigt svar på spm. 46 om, at tillægsaftalens § 4 er den afgørende begrundelse for, at Justitsministeriet ikke anser kompensationsaftalen for at være i strid med grundloven, fra skatteministeren

50

Svar på spm. 1 om de fremtidige koncessionsvilkår som følge af koncessionsforlængelsen, fra skatteministeren

Svar på spm. 2, om regeringen i sine beregninger forudsætter, at et evt. udbud bliver vundet af en anden end nuværende bevillingshaver, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om, hvorfor regeringen i sine forudsætninger lægger til grund, at et evt. udbud først skal foretages i 2012, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om, at regeringen skal sikre, at staten får en større andel af værdierne i forbindelse med udnyttelsen af olie- og gasressourcerne i Nordsøen, fra skatteministeren

Svar på spm. 5, om ministeren anser en overnormal profit på 59 mia. kr. frem til 2012 efter afholdelse af alle omkostninger ved udvindingen for rimelig, fra skatteministeren

Svar på spm. 6, om ministeren kan bekræfte, at regeringen forudsætter mindre afkast for bevillingstageren og staten frem til 2012, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om, i hvilket omfang den nuværende bevillingshaver vil opnå betaling for de eksisterende anlæg, fra skatteministeren

Svar på spm. 8, om der er andre lande, som har indgået kompensationsaftaler af lignende karakter, fra skatteministeren

Svar på spm. 9, om aftalen er retligt bindende for alle fremtidige regeringer og Folketinget i de kommende 39 år, fra skatteministeren

Svar på spm. 10 om en beregning af det samlede beløb i kompensation, som staten maksimalt kan risikere at betale frem til 2042, fra skatteministeren

Svar på spm. 11, om ændringer i lovgivningen vil medføre en øget kulbrinteskat for bevillingshaveren, fra skatteministeren

Svar på spm. 12 om § 3 i fortolkningsaftalen om kompensation, fra skatteministeren

Svar på spm. 13, om der findes nogen begrænsning i aftalen om, hvornår bevillingshaveren kan forlange kompensation eller indbringelse af sagen for en voldgiftsret, fra skatteministeren

Svar på spm. 14 om, hvori statens rettigheder og fordele i kompensationsaftalen består, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om grundlovsproblemet med kompensationsaftalen, fra skatteministeren

51

Svar på spm. 16, om ministeren er citeret korrekt i artiklen »Bendtsen langer ud efter S« fra Jyllands-Posten 12/11-03, fra skatteministeren

Svar på spm. 17, om A.P. Møller – Mærsk forventes at foretage uhensigtsmæssige investeringer for at få store kulbrintefradrag, fra skatteministeren

Svar på spm. 18, om Mærsk Olie og Gas vil overinvestere for at undgå beskatning, fra skatteministeren

Svar på spm. 19 om omfanget af uhensigtsmæssige investeringer, som APM/DUC i scenariet vil foretage for at få store kulbrintefradrag, fra skatteministeren

Svar på spm. 20, om ministeren er enig i beregningerne i tabel 1 og 2 i bemærkningerne til lovforslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 21 om, hvor stor en del af merprovenuet ved aftalen, der skyldes ændrede og strammere skatteregler, fra skatteministeren

Svar på spm. 22 om, hvorfor det i beregningen af statens provenu er forudsat, at Mærsk Olie og Gas ikke fortsætter som operatør efter 2012, fra skatteministeren

Svar på spm. 23, om ministeren er enig i beregningen af merprovenu ved det i aftalen forudsatte produktionsbeløb i basisscenariet, fra skatteministeren

Svar på spm. 24, om staten kan give en koncessionsforlængelse frem til 2042 til A.P. Møller - Mærsk med virkning fra 2004 uden udbud, fra skatteministeren

Svar på spm. 25, om ministeren er enig i, at betragtningerne i basisscenariet ikke er realistiske og konsistente, fra skatteministeren

Svar på spm. 26, om sandsynligheden for, at APM/DUC vil fortsætte efter 2012, hvis man fortsatte med de gældende regler frem til 2042, fra skatteministeren

Svar på spm. 27, om det er mere sandsynligt i basisscenariet at antage, at APM/DUC fortsætter fra 2012 til 2042 end at antage, at APM/DUC ikke fortsætter, fra skatteministeren

Svar på spm. 28, om det er mere realistisk i basisscenariet at antage, at man med virkning fra 2004 giver koncessionsforlængelse til APM/DUC, fra skatteministeren

Svar på spm. 29 om udarbejdelse af ny tabel, hvor der anvendes beregninger efter gældende regler og efter aftalens regler efter det i lovforslaget forudsatte produktionsbeløb, fra skatteministeren

Svar på spm. 30 om statens alternativer vedr. ændring af beskatnings- og koncessionsvilkår til at indgå en aftale, fra skatteministeren

Svar på spm. 31 om nødvendigheden af at kende Nordsøaftalens fordelagtighed samt statens forskellige alternativer til at indgå aftalen, fra skatteministeren

Svar på spm. 32 om DUC-selskabernes forventede fremtidige overnormale afkast, fra skatteministeren

Svar på spm. 33, om aftalen om kompensation indebærer, at der skal tilbagebetales 5 mia. kr. til DUC, fra skatteministeren

Svar på spm. 34 om kompensationsbestemmelsen, fra skatteministeren

Svar på spm. 35, om kompensationsbestemmelsen indebærer en global opstramning af kulbrintebeskatningen, fra skatteministeren

52

Svar på spm. 49, om det kan sikres, at staten ikke på noget tidspunkt i aftalens løbetid stilles ringere end forudsat ved aftalens indgåelse, fra skatteministeren

Svar på spm. 50, om det reale indhold af aftalen er, at statens almindelige beskatningsret netop berøres af aftalen, fra skatteministeren

53

Svar på spm. 36, om der er tale om en neutral løsning ved afskaffelse af feltafgrænsningerne, fra skatteministeren

Svar på spm. 37, om det risikeres, at der ydes kulbrintefradrag efter 2004 for tidligere investeringer, fra skatteministeren

Svar på spm. 38, om den meget store forskel for året 2012 i svaret på spm. 14 også skyldes, at der er tale om forskellige perioder, fra skatteministeren

Svar på spm. 39, om revurdering af svaret på spm. 21, hvor den samlede værdi for DUC frem til 2042 er angivet til 12 mia. kr., fra skatteministeren

Svar på spm. 40, om det vil være i strid med regeringens skattestop at lukke det åbenhare hul i loven, som påpeges af ministeren, fra skatteministeren

Svar på spm. 41, om statsandelen i en række realistiske scenarier i perioder vil blive højere med den eksisterende beskatning m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 42 om statens gevinst ved en forlængelse af bevillingen med øget gevinst til følge vil medføre en mergevinst for bevillingshaveren og DUC, fra skatteministeren

Svar på spm. 43 om, hvorfor den samlede kompensation er aftalt til maksimalt at udgøre den nettofordel, som staten opnår ved aftalen af 29. september 2003, fra skatteministeren

Svar på spm. 44 om, hvordan »fiskalt sigte« fortolkes, fra skatteministeren

54

Svar på spm. 47 om en beregning af kulbrintefradrag på 30 pct. for investeringer fra 2004, fra skatteministeren

Svar på spm. 48 om en nutidsværdiberegning med benyttelse af den historiske viden om inflation, rente m.v., fra skatteministeren

55

Svar på spm. 51 om opgørelse over godkendte investeringer efter gældende regler, som vil kunne fradrages i de kommende år, fra skatteministeren

56

Svar på spm. 56 om en løsning på fjernelsesproblematikken for selskaber, der ikke er omfattet af kapitel 3 A, fra skatteministeren

Svar på spm. 57, om det ikke vil være hensigtsmæssigt at foretage en generel opdatering af kulbrinteskatteloven, fra skatteministeren

57

Kopi EPU: Svar på spm. 52 om vilkårene for operatøren efter 2012, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 53 om den grundlæggende antagelse for beregningerne i tabel 7 i redegørelsen til Folketinget om Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 54 om en sammenligning mellem regeringens aftale med A.P. Møller – Mærsk og et alternativ, hvor en ny operatør overtager i 2012, fra økonomi- og erhvervsministeren

58

Kopi EPU: Svar på spm. 61 om kendskab til andre lande, der har aftalt en klausul som den foreslåede i afsnit VI, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 62 om DUC-selskabernes forventede fremtidige afkast, fra økonomi- og erhvervsministeren

59

Kopi EPU: Oplæg fra Kim Andersen (V), Helle Sjelle (KF) og Aase D. Madsen (DF) til en eventuel høring om de statsretlige aspekter af Nordsøaftalen

60

Kopi EPU: Svar på spm. 58 om provenumæssige konsekvenser, hvis et kommende Folketing indfører strammere miljøregler vedrørende forurening fra boreslam, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 59 om, hvorfor statens andel af overskuddet er faldet de seneste år, fra økonomi- og erhvervsministeren

61

Kopi EPU: Svar på spm. 65 om fastsættelse af terminalværdien, fra økonomi- og erhvervsministeren

62

Kopi EPU: Oplæg fra Svend Auken (S) og Anne Grete Holmsgaard (SF) til en eventuel høring om de statsretlige og økonomiske aspekter af Nordsøaftalen

63

Kopi EPU: Revideret tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

64

Kopi EPU: Svar på spm. S 458 om, i hvilket omfang og til hvilke opgaver eksperter har været anvendt eller har ydet bidrag i forbindelse med redegørelsen til Folketinget vedrørende Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

65

Kopi EPU: Spm. 69 om uddybning af Justitsministeriets notits og om tidligere eksempler på, at Folketinget afskæres fra at handle frit på skatteområdet i næsten 40 år, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 70 om kompensationsaftalens opgørelse af statens nettofordel ved aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 71 om at gøre rede for betingelserne for tilbagelevering efter den gældende og den nye aftale, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 72 om konsekvenserne for staten, hvis øvrige koncessionshavere vælger at blive omfattet af samme aftaler som A.P. Møller – Mærsk, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 73 om den politiske baggrund for, at kompensationsaftalen sikrer koncessionshaveren fordele, som måtte blive tildelt andre, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 74 om muligheden for at forfølge en voldgiftsafgørelse ved domstolene, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 75, om andre selskaber, som tilslutter sig vilkårene i aftalen med A.P. Møller – Mærsk, får en enslydende kompensationsaftale, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 76, om øvrige koncessionshavere i Nordsøen vil få mulighed for at opnå koncession uden staten som medejer, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 77 om at uddybe definitionen af indtjeningsbegrebet, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 78, om det er normal praksis at ansætte aktivernes værdi til det dobbelte af det bogførte, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 79, om ministeren er enig i konklusionen på professor Henrik Zahles udtalelse til Jyllands-Posten 2/10-03, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 80 om forskellen mellem grundlaget for forskellige beregninger af statens andel, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 81 om at sikre staten mulighed for at imødegå eventuelle urimeligheder (huller i loven), til økonomi- og erhvervsministeren

66

Kopi EPU: Spm. 82 om en beregning af værdien af en aftale fra 2004 til 2042, der hviler på et forslag om 50 pct. af salgsværdien af olie- og gasproduktionen til staten og 50 pct. til bevillingshaveren, til økonomi- og erhvervsministeren

67

Kopi EPU: Spm. 83 om, hvilket beløb A.P. Møller – Mærsk får fra DUC i sin egenskab af operatør på felterne i Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 84 om, hvilke konkrete beløb der er regnet med i kompensationsaftalens opgørelse af statens nettofordel ved aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

68

Kopi EPU: Talepapir fra samrådsspm. A om at redegøre for udmøntningen af kompensationsbestemmelsen i aftalen med A.P. Møller – Mærsk, fra økonomi- og erhvervsministeren

69

Spm. 63, om det ikke er et klart hul i skattelovgivningen, der bør lukkes, at der er mulighed for skattetænkning ved investeringer, der ikke har noget kommercielt formål, til skatteministeren

70

Invitation til Det Energipolitiske Udvalgs høring den 2. december 2003 om Nordsøaftalen

71

1. udkast til betænkning

72

Kopi EPU: 1. udkast til betænkning over L 48

73

Kopi EPU: Svar på spm. 45 om statens indtægter fra eneretsbevillingen af 1962, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 46 om scenarie over statens indtægt vist med forskellige olieprisniveauer, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 47 om statens indtægt, hvis eneretsbevillingens vilkår fortsatte i perioden 2013-2042 med forskellige korrektioner, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 48 om scenarie over statens indtægt vist med forskellige olieprisniveauer, fra økonomi- og erhvervsministeren

74

Kopi EPU: Svar på spm. 66 om beskatningsmodel, som blev foreslået af Kulbrintebeskatningsudvalget, fra økonomi- og erhvervsministeren

75

Kopi EPU: Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 23/10-03 fra Danmarks Fiskeriforening, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 2 om de ordninger, fiskere har i England, Norge og Holland, og om dokumentation for offshoreindustriens indvirkning på fiskeriet, fra økonomi- og erhvervsministeren

76

Kopi EPU: Svar på spm. 3 om længden af perioden for tilladelse til indvinding i Nordsøen, i England og internationalt, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 4 om begrundelsen for hjemmel til at meddele nye tilladelser til efterforskning og indvinding med længere varighed end 50 år, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 5 om, hvorvidt en udvidet hjemmel til ministeren vil give anledning til en ændret procedure, fra økonomi- og erhvervsministeren

77

Kopi EPU: Svar på spm. 44 om fortegnelse over DUC’s fradragsmuligheder, fra økonomi- og erhvervsministeren

78

Kopi EPU: Svar på spm. 49 om, hvilke indtægter staten vil få fra 2013 til 2042, såfremt eneretsbevillingen af 1962 ikke forlænges, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 50 om beregning af overskud til fordeling mellem staten og DUC, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 51, om en kommende kompensationsbestemmelse vil udelukke en særlig skatteforhøjelse for DUC, til økonomi- og erhvervsministeren

79

Kopi EPU: Svar på spm. 56 om oversendelse af formulering i gældende koncessioner vedrørende konsekvensen af eventuelle ændringer af beskatning, fra økonomi- og erhvervsministeren

80

Kopi EPU: Spm. 85 om følsomhedsberegning over fordelingen af overskuddet mellem staten og DUC ved en nedsættelse af selskabsskatten, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 86 om, hvad der menes med sætningen »hvor en tilsvarende situation har foreligget« i svaret på spm. 61, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 87 om, hvorfor ændringerne i kulbrintebeskatningen, fjernelsen af feltafgrænsningen og ændringerne vedrørende oprydningen ikke indgår i opgørelsen af statens »nettofordele«, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 88 om, hvordan svar på spm. 9 om nettofordele skal forstås, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 89 om beregning af kompensation, hvis kulbrinteskatten pr. 1/1-05 hæves fra 52 pct. til 70 pct., til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 90 om, hvad »lidt over, hvad der normalt forventes i branchen« anslås til i procent og i kroner, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 91, om DUC vil øge sin produktion i de felter, der er omfattet af eneretsbevillingen, inden 2012, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 92 om, hvor meget der kan forventes at være tilbage efter 2042 i middel og højt scenarie som følge af den langsommere indvinding m.v., til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 93 om driftsomkostning pr. m 3 , jf. tabel V, med og uden en aftale, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 94, om regulering efter undergrundslovens § 15 kan udløse kompensation, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 95 om, hvad ændringerne omtalt i svaret på spm. 57 betyder i 2003-kroner, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 96 om den nominelle forrentning efter skat, hvis værdien af aktiverne sættes til 30 mia. kr., således som de er opgjort i DUC’s regnskaber, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 97 om sammenstilling af fordelingen mellem staten og DUC i årene 2013-2042 under forskellige forudsætninger, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 98 om besvarelse, hvis ordene »gældende aftale« i svar på spm. 27 forstås som »gældende lovgivning«, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 99 om motivation for et selskab til at vælge at komme ind under aftalens vilkår, og om selskabet også vil være omfattet af kompensationsbestemmelsen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 100 om statens manglende mulighed for at øge den procentvise beskatning af ressourcerenten de kommende 39 år, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 101 om, hvordan værdien af de samlede feltunderskud kan være 8 mia. kr. både med og uden ophævelse af feltafgrænsningen, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 102, om undergrundslovens § 15 kan sikre en regulering af produktionen, så der ikke sker varigt tab ved operatørskifte, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 103 om skønnet over værdien i svaret på spm. 21 sammenholdt med svaret på spm. 28, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 104, om DUC har foretaget investeringer med det formål at investere sig ud af kulbrinteskatten, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 105 om størrelsen af en økonomisk fordel af den nye skatteregel vedrørende fjernelsesomkostningerne, hvis alle bevillingshavere udnytter den nye regel, til økonomi- og erhvervsministeren

81

Tidspunkt for betænkningsafgivelse udskudt til den 10/12-03

82

Kopi EPU: Svar på spm. 70 om kompensationsaftalens opgørelse af statens nettofordel ved aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 71 om at gøre rede for betingelserne for tilbagelevering efter den gældende og den nye aftale, fra økonomi- og erhvervsministeren

83

Kopi EPU: Svar på spm. 73 om politisk baggrund for, at kompensationsaftalen sikrer, at koncessionshaveren sikres fordele, som måtte blive tildelt andre, fra økonomi- og erhvervsministeren

84

Kopi EPU: Svar på spm. 75, om andre selskaber, som tilslutter sig vilkårene i aftalen med A.P. Møller – Mærsk, får en enslydende kompensationsaftale, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 76, om øvrige koncessionshavere i Nordsøen vil få mulighed for at opnå koncession uden staten som medejer, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 77 om at uddybe definitionen af indtjeningsbegrebet, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 78, om det er normal praksis at ansætte aktivernes værdi til det dobbelte af det bogførte, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 79, om ministeren er enig i konklusionen på professor Henrik Zahles udtalelse til Jyllands-Posten 2/10-03, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 80 om forskellen mellem grundlaget for forskellige beregninger af statens andel, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 81 om at sikre staten mulighed for at imødegå eventuelle urimeligheder (huller i loven), fra økonomi- og erhvervsministeren

85

Kopi EPU: Svar på spm. 85 om følsomhedsberegning over fordelingen af overskuddet mellem staten og DUC ved en nedsættelse af selskabsskatten, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 86 om, hvad der menes med sætningen: »hvor en tilsvarende situation har foreligget« i svaret på spm. 61, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 87 om, hvorfor ændringerne i kulbrintebeskatningen, fjernelsen af feltafgrænsningen og ændringerne vedrørende oprydningen ikke indgår i opgørelsen af statens »nettofordele«, fra økonomi- og erhvervsministeren

86

Kopi EPU: Svar på spm. 90 om, hvad »lidt over, hvad der normalt forventes i branchen« anslås til i procent og i kroner, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 91, om DUC vil øge sin produktion i de felter, der er omfattet af eneretsbevillingen, inden 2012, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 92 om, hvor meget der kan forventes at være tilbage efter 2042 i middel og højt scenarie som følge af den langsommere indvinding m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 93 om driftsomkostning pr. m 3 , jf. tabel V, med og uden en aftale, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 94, om regulering efter undergrundslovens § 15 kan udløse kompensation, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 95 om, hvad ændringerne omtalt i svaret på spm. 57 betyder i 2003-kroner, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 96 om den nominelle forrentning efter skat, hvis værdien af aktiverne sættes til 30 mia. kr., således som de er opgjort i DUC’s regnskaber, fra økonomi- og erhvervsministeren

87

Kopi EPU: Svar på spm. 99 om motivation for et selskab til at vælge at komme ind under aftalens vilkår, og om selskabet også vil være omfattet af kompensationsbestemmelsen, fra økonomi- og erhvervsministeren

88

Kopi EPU: Svar på spm. 101 om, hvordan værdien af de samlede feltunderskud kan være 8 mia. kr. både med og uden ophævelse af feltafgrænsningen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 102, om undergrundslovens § 15 kan sikre en regulering af produktionen, så der ikke sker varigt tab ved operatørskifte, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 103 om skønnet over værdien i svaret på spm. 21 sammenholdt med svaret på spm. 28, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 104, om DUC har foretaget investeringer med det formål at investere sig ud af kulbrinteskatten, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 105 om størrelsen af en økonomisk fordel af den nye skatteregel vedrørende fjernelsesomkostningerne, hvis alle bevillingshavere udnytter den nye regel, fra økonomi- og erhvervsministeren

89

Meddelelse om, at høringen om de statsretlige aspekter af Nordsøaftalen udsættes til den 9. december 2003 i Landstingssalen

90

Kopi EPU: Spm. 106 om ministerens kommentar til Vismandsrapportens bemærkninger om Nordsøaftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

91

Kopi EPU: Revideret tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

92

Revideret tidplan for forslagets behandling i udvalget

93

Spm. 64 om at uddybe, hvordan man i tabel 4 er kommet frem til provenuet ved »gældende regler« (aftalescenariet), til skatteministeren

Spm. 65 om, at en regering normalt vil gribe ind, når det konstateres, at en lov ikke virker efter hensigten, til skatteministeren

Spm. 66 om at bekræfte beregninger af kulbrinteskatten, til skatteministeren

Spm. 67 om, hvor store overinvesteringer der skal til for at eliminere den anslåede kulbrinteskat på 25 mia. kr., til skatteministeren

Spm. 68, om Energistyrelsen vil være i stand til at konstatere og dermed afvise overinvesteringer i en størrelsesorden, der skal til for at eliminere den beregnede kulbrinteskat, til skatteministeren

Spm. 69 om en beregning af DUC’s samlede overskud i perioden 2004-12, til skatteministeren

Spm. 70 om, hvorfor det anslåede samlede kompensationsbeløb på 40 mia. kr. er større end 31 mia. kr. plus 9,7 mia. kr., til skatteministeren

Spm. 71 om, at staten som følge af krav om kompensation kan få et mindre provenu ud af aftalen sammenlignet med de gældende regler, til skatteministeren Spm. 72 om, hvad der menes med sætningen »Dette er kompensationen, hvis beskatningen først øges i 2042 eller senere«, til skatteministeren

94

Pressemeddelelse af 2/12-03: »Intet skattehul i Nordsø-Lovgivnin-gen«, fra Skatteministeriet

95

Kopi EPU: Svar på spm. 84 om, hvilke konkrete beløb der er regnet med i kompensationsaftalens opgørelse af statens nettofordel ved aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

96

Kopi EPU: Svar på spm. 89 om beregning af kompensation, hvis kulbrinteskatten pr. 1/1-05 hæves fra 52 pct. til 70 pct., fra økonomi- og erhvervsministeren

97

Kopi EPU: Svar på spm. 97 om sammenstilling af fordelingen mellem staten og DUC i årene 2013-2042 under forskellige forudsætninger, fra økonomi- og erhvervsministeren

98

Kopi EPU: Svar på spm. 100 om statens manglende mulighed for at øge den procentvise beskatning af ressourcerenten de kommende 39 år, fra økonomi- og erhvervsministeren

99

Kopi EPU: Orientering om artikel i Jyllands-Posten 2/12-03: »Skattehul i Nordsø-aftale« vedrørende transfer pricing, samt skatteministerens pressemeddelelse herom, fra økonomi- og erhvervsministeren

100

Spm. 73 om kommentar til artikel fra Jyllands-Posten den 2. december 2003: »Skattehul i Nordsø-aftale«, til skatteministeren

Spm. 74, om der er et alvorligt skattehul i forbindelse med aftalekomplekset vedrørende Nordsøaftalen, til skatteministeren

Spm. 75, om ministeren er enig i, at der er en vis sandsynlighed for udnyttelse af skattelovgivningen i forbindelse med det beskrevne skattehul, til skatteministeren

Spm. 76 om, hvordan dette skattehul er blevet opdaget, til skatteministeren

Spm. 77, om ministeren havde mulighed for på et tidligere tidspunkt at have elimineret enhver risiko for skattehuller, til skatteministeren

Spm. 78 om, at Kulbrinteskatteudvalget i sin rapport af 1/10-01 netop påpegede transferpricing-problemstillingen i afsnittet »Transfer pricing/indkomstflytning«, til skatteministeren

Spm. 79, om det er udtryk for »rettidig omhu«, at der først tages reel stilling til i forvejen kendte skattehuller/unddragelsesmuligheder, når der sker henvendelse fra en avis herom, til skatteministeren

Spm. 80 om, hvornår ministeren havde tænkt sig at orientere Skatteudvalget om beslutningen om at fremsætte det i Jyllands-Posten nævnte lovforslag, til skatteministeren

Spm. 81, om det er en fair behandling af Skatteudvalget, at udvalget først skal høre om sagen gennem Jyllands-Posten, til skatteministeren

101

Kopi EPU: Svar på spm. 72 om konsekvenserne for staten, hvis øvrige koncessionshavere vælger at blive omfattet af samme aftaler som A.P. Møller – Mærsk, fra økonomi- og erhvervsministeren

102

Kopi EPU: Svar på spm. 83 om, hvilket beløb A.P. Møller – Mærsk får fra DUC i sin egenskab af operatør på felterne i Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

103

Svar på spm. 45, om domstolene er bundet af tillægsaftalens § 4, når der skal udmåles erstatning, fra skatteministeren

Svar på spm. 46 om, at tillægsaftalens § 4 er den afgørende begrundelse for, at Justitsministeriet ikke anser kompensationsaftalen for at være i strid med grundloven, fra skatteministeren

104

Svar på spm. 58 om belysning af konsekvenserne og rækkevidden af § 2 og § 3 i kompensationsaftalen, fra skatteministeren

Svar på spm. 59, om den særlige lønsumsafgift for den finansielle sektor er indført, fordi den finansielle sektor fik for store økonomiske fordele af nedsættelsen af selskabsskatten, fra skatteministeren

Svar på spm. 60 om en bekræftelse af, at det ville være usandsynligt, at man i forbindelse med en sænkning af selskabsskatten gav retligt bindende løfter til den finansielle sektor om ikke at regulere lønsumsafgiften, fra skatteministeren

Svar på spm. 61, om der samtidig med nedsættelse af den generelle selskabsskatteprocent sker en forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor, fra skatteministeren

Svar på spm. 62, om en generel nedsættelse af selskabsskatteprocenten vil medføre, at den finansielle sektor bliver gidsel i overvejelser om en skatteomlægning med nedsættelse af selskabsskatteprocenten, fra skatteministeren

105

Svar på spm. 52 om den reale forrentningsprocent 1962-2003 samt den forventede reale forrentningsprocent 2003-2042 m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 53, om ministeren kan bekræfte, at den gennemsnitlige inflation var langt højere i 1962-2003, end det forventes fremover, fra skatteministeren

Svar på spm. 54 om ændringerne i DUC’s forrentning ved terminalværdier på 0, 30, 80 og 200 mia. kr., fra skatteministeren

Svar på spm. 55 om DUC’s forrentningsprocent for 1962-2042, både nominelt og realt m.v., fra skatteministeren

106

Kopi EPU: Svar på spm. 74 om mulighed for at forfølge en voldgiftsafgørelse ved domstolene, fra økonomi- og erhvervsministeren

107

Kopi EPU: Svar på spm. 82 om en beregning af værdien af en aftale fra 2004 til 2042, der hviler på et forslag om 50 pct. af salgsværdien af olie- og gasproduktionen til staten og 50 pct. til bevillingshaveren, fra økonomi- og erhvervsministeren

108

Kopi EPU: Svar på spm. 69 om uddybning af Justitsministeriets notits og om tidligere eksempler på, at Folketinget afskæres fra at handle frit på skatteområdet i næsten 40 år, fra økonomi- og erhvervsministeren

109

Kopi EPU: Svar på spm. 88 om, hvordan svar på spm. 9 om nettofordele skal forstås, fra økonomi- og erhvervsministeren

110

Kopi EPU: Svar på spm. 98 om besvarelse, hvis ordene »gældende aftale« i svar på spm. 27 forstås som »gældende lovgivning«, fra økonomi- og erhvervsministeren

111

Spm. 82 om kommentar til Keld Albrechtsens åbne brev til skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren, til skatteministeren

112

Spm. 83 om ændringer i beskatningsforholdene i f.eks. Norge for de selskaber, som udvinder kulbrinte, til skatteministeren

Spm. 84 om formuleringen »når tiden er inde til det« i besvarelsen af spm. 57, til skatteministeren

Spm. 85, om der er taget højde for begge overgangsordninger om det uudnyttede kulbrintefradrag og 10 pct.-fradraget, til skatteministeren

Spm. 86 om regeringens skattestop, og om det er forsvarligt at holde et skattehul åbent, til skatteministeren

Spm. 87 om en udtalelse fra Energistyrelsen vedrørende skattebegrundede investeringer, til skatteministeren

Spm. 88, om staten og DUC tjener på den indgåede aftale, til skatteministeren

Spm. 89, om loftet for kompensation til DUC overstiger statens samlede gevinst ved aftalen, til skatteministeren

Spm. 90, om DUC vil kunne rejse krav om kompensation, til skatteministeren

Spm. 91 om forståelse af kompensationsaftalens reelle indhold, til skatteministeren

Spm. 92, om et kompensationsbeløb hos DUC vil være skattepligtigt, til skatteministeren

Spm. 93 om regneeksempler, som viser konsekvenserne af kompensationsaftalen i forskellige scenarier, til skatteministeren

Spm. 94 om en konkret og specifik besvarelse af de enkelte spørgsmål 12 a-d i bilag 50, til skatteministeren

Spm. 95 om besvarelsen af spm. 15, til skatteministeren

Spm. 96, om der i sammenligningsscenariet er forudsat den samme pris og kurs, til skatteministeren

Spm. 97 om en konkret besvarelse af spm. 11, til skatteministeren

Spm. 98, om kompensationsaftalens reelle virkning bliver at forhindre en forhøjelse af de specifikke skatter på DUC, til skatteministeren

113

Supplerende svar på spm. 10 om beregning af det samlede beløb i kompensation, som staten maksimalt kan risikere at betale frem til 2042, fra skatteministeren

114

Svar på spm. 63, om det ikke er et klart hul i skattelovgivningen, der bør lukkes, at der er mulighed for skattetænkning ved investeringer, der ikke har noget kommercielt formål, fra skatteministeren

115

Spm. 99 om kontrol frem til 2003 med overholdelse af lovgivningen om transfer pricing, til skatteministeren

Spm. 100, om udgifter, der er trukket fra i DUC’s regnskab, vedrører ydelser købt af Shell eller andre partnere i DUC, til skatteministeren

Spm. 101 om, hvilke datterselskaber der leverer ydelser til DUC, til skatteministeren

116

Kopi EPU: Program, pressemeddelelse og tilmeldingsblanket til høring om de statsretlige aspekter af Nordsøaftalen

117

Kopi EPU: Spm. 108 om at forklare, hvorfor modellen for statens nettofordele er skruet sammen, som den er, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 109 om gennemførelse af aftalen, før det af de økonomiske vismænd efterlyste overblik foreligger, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 110 om eksempler på risikopræmier i tilfælde, hvor et selskab har overtaget koncessionen på et område, hvor der allerede er fundet olie, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 111 om forståelse af svar på spm. 77, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 112, om DUC’s aktiver under alle omstændigheder bliver betalt af staten, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 113 om forståelse af svar på spm. 102, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 114 om, hvad kulbrinteskatten skal hæves til, hvis det skal give provenu til staten efter kompensation til bevillingshaver, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 115 om udarbejdelse af tabel for statens provenu under forskellige forudsætninger, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 116 om, hvilke sanktionsmuligheder myndighederne har, hvis DUC eller andre operatører ikke overholder påbud givet efter undergrundsloven, til økonomi- og erhvervsministeren

118

Kopi EPU: Spm. 6, om de bevillingshavere i Nordsøen, der tilslutter sig samme aftaleregler, får en generel forlængelse, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 7 om, hvad det er for behov, der kan begrunde, at nye tilladelser skal kunne gives af ministeren for en længere periode på op til eller ud over 50 år, til økonomi- og erhvervsministeren

119

Kopi EPU: Spm. 117, om kompensationsaftalens regelsæt bliver gældende for alle de andre selskaber, der har tilladelse til efterforskning og produktion af olie og gas, hvis disse ønsker det i forbindelse med selskabernes frivillige overgang til de vilkår, der ligger i aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

120

Kopi EPU: Spm. 118 om konsekvenserne i henhold til den nye aftale, hvis staten pålægger olie- og gasproducenterne et årligt produktionsloft, til økonomi- og erhvervsministeren

121

Kopi EPU: Samrådsspm. E om at lade skattehul i den eksisterende kulbrinteskattelov stå åbent, til skatteministeren og til økonomi- og erhvervsministeren

122

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

123

Svar på spm. 73 om kommentar til artikel fra Jyllands-Posten den 2. december 2003: »Skattehul i Nordsø-aftale«, fra skatteministeren

Svar på spm. 74, om der er et alvorligt skattehul i forbindelse med aftalekomplekset vedrørende Nordsøaftalen, fra skatteministeren

Svar på spm. 75, om ministeren er enig i, at der er en vis sandsynlighed for udnyttelse af skattelovgivningen i forbindelse med det beskrevne skattehul, fra skatteministeren

Svar på spm. 76 om, hvordan dette skattehul er blevet opdaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 77, om ministeren havde mulighed for på et tidligere tidspunkt at have elimineret enhver risiko for skattehuller, fra skatteministeren

Svar på spm. 78 om, at Kulbrinteskatteudvalget i sin rapport af 1/10-01 netop påpegede transferpricing-problemstillingen i afsnittet »Transfer pricing/indkomstflytning«, fra skatteministeren

Svar på spm. 79, om det er udtryk for »rettidig omhu«, at der først tages reel stilling til i forvejen kendte skattehuler/unddragelsesmulig-heder, når der sker henvendelse fra en avis herom, fra skatteministeren

Svar på spm. 80 om, hvornår ministeren havde tænkt sig at orientere Skatteudvalget om beslutningen om at fremsætte det i Jyllands-Posten nævnte lovforslag, fra skatteministeren

Svar på spm. 81, om det er en fair behandling af Skatteudvalget, at udvalget først skal høre om sagen gennem Jyllands-Posten, fra skatteministeren

124

Svar på spm. 82 om kommentar til Keld Albrechtsens åbne brev til skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren, fra skatteministeren

125

Svar på spm. 64 om at uddybe, hvordan man i tabel 4 er kommet frem til provenuet ved »gældende regler« (aftalescenariet), fra skatteministeren

Svar på spm. 65 om, at en regering normalt vil gribe ind, når det konstateres, at en lov ikke virker efter hensigten, fra skatteministeren

Svar på spm. 66, om at bekræfte beregninger af kulbrinteskatten, fra skatteministeren

Svar på spm. 67 om, hvor store overinvesteringer der skal til for at eliminere den anslåede kulbrinteskat på 25 mia. kr, fra skatteministeren

Svar på spm. 68, om Energistyrelsen vil være i stand til at konstatere og dermed afvise overinvesteringer i en størrelsesorden, der skal til for at eliminere den beregnede kulbrinteskat, fra skatteministeren

Svar på spm. 69 om en beregning af DUC’s samlede overskud i perioden 2004-12, fra skatteministeren

Svar på spm. 70 om, hvorfor det anslåede samlede kompensationsbeløb på 40 mia. kr. er større end 31 mia. kr. plus 9,7 mia. kr., fra skatteministeren

Svar på spm. 71 om, at staten som følge af krav om kompensation kan få et mindre provenu ud af aftalen sammenlignet med de gældende regler, fra skatteministeren

Svar på spm. 72 om, hvad der menes med sætningen »Dette er kompensationen, hvis beskatningen først øges i 2042 eller senere«, fra skatteministeren

126

Kopi EPU: Svar på spm. 110 om eksempler på risikopræmier i tilfælde, hvor et selskab har overtaget koncessionen på et område, hvor der allerede er fundet olie, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 111 om forståelse af svar på spm. 77, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 112, om DUC’s aktiver under alle omstændigheder bliver betalt af staten, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 113 om forståelse af svar på spm. 102, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 114 om, hvad kulbrinteskatten skal hæves til, hvis det skal give provenu til staten efter kompensation til bevillingshaver, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 115 om udarbejdelse af tabel for statens provenu under forskellige forudsætninger, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 116 om, hvilke sanktionsmuligheder myndighederne har, hvis DUC eller andre operatører ikke overholder påbud givet efter undergrundsloven, fra økonomi- og erhvervsministeren

127

Meddelelse om åbent samråd i Det Energipolitiske Udvalg med økonomi- og erhvervsministeren og skatteministeren om skattehul i kulbrinteloven

128

Kopi EPU: Svar på spm. 108 om at forklare, hvorfor modellen for statens nettofordele er skruet sammen, som den er, fra økonomi- og erhvervsministeren

129

Kopi EPU: Svar på spm. 117, om kompensationsaftalens regelsæt bliver gældende for alle de andre selskaber, der har tilladelse til efterforskning og produktion af olie og gas, hvis disse ønsker det i forbindelse med selskabernes frivillige overgang til de vilkår, der ligger i aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

130

Kopi EPU: Svar på spm. 107 om hurtig og grundig besvarelse af Keld Albrechtsens (EL) åbne brev af 2/12-03 til skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren, fra økonomi- og erhvervsministeren

131

Kopi EPU: Svar på spm. 118 om konsekvenserne i henhold til den nye aftale, hvis staten pålægger olie- og gasproducenterne et årligt produktionsloft, fra økonomi- og erhvervsministeren

132

Spm. 102 om opgørelse af statens nettofordel for øvrige koncessionshavere efter samme principper som for DUC m.v., til skatteministeren

Spm. 103, om Mærsk Olie og Gas A/S alene bliver selskabsbeskattet af sit overskud med 30 pct., hvorimod skattebesparelsen er 73 pct. m.v., til skatteministeren

133

Svar på spm. 83 om ændringer i beskatningsforholdene i f.eks. Norge for de selskaber, som udvinder kulbrinte, fra skatteministeren

Svar på spm. 84 om formuleringen »når tiden er inde til det« i besvarelsen af spm. 57, fra skatteministeren

Svar på spm. 85, om der er taget højde for begge overgangsordninger om det uudnyttede kulbrintefradrag og 10 pct.-fradraget, fra skatteministeren

Svar på spm. 86 om regeringens skattestop, og om det er forsvarligt at holde et skattehul åbent, fra skatteministeren

Svar på spm. 87 om en udtalelse fra Energistyrelsen vedrørende skattebegrundede investeringer, fra skatteministeren

Svar på spm. 88, om staten og DUC tjener på indgåede aftale, fra skatteministeren

Svar på spm. 89, om loftet for kompenstion til DUC overstiger statens samlede gevinst ved aftalen, fra skatteministeren

Svar på spm. 90, om DUC vil kunne rejse krav om kompensation, fra skatteministeren

Svar på spm. 91 om forståelse af kompensationsaftalens reelle indhold, fra skatteministeren

Svar på spm. 92, om et kompensationsbeløb hos DUC vil være skattepligtigt, fra skatteministeren

Svar på spm. 93 om regneeksempler, som viser konsekvenserne af kompensationsaftalen i forskellige scenarier, fra skatteministeren

Svar på spm. 94 om en konkret og specifik besvarelse af de enkelte spørgsmål 12 a-d i bilag 50, fra skatteministeren

Svar på spm. 96, om der i sammenligningsscenariet er forudsat den samme pris og kurs, fra skatteministeren

Svar på spm. 97 om en konkret besvarelse af spm. 11, fra skatteministeren

Svar på spm. 98, om kompensationsaftalens reelle virkning bliver at forhindre en forhøjelse af de specifikke skatter på DUC, fra skatteministeren

134

Svar på spm. 95 om besvarelsen af spm. 15, fra skatteministeren

135

Svar på spm. 99 om kontrol frem til 2003 med overholdelse af lovgivningen om transfer pricing, fra skatteministeren

Svar på spm. 100, om udgifter, der er trukket fra i DUC’s regnskab, vedrører ydelser købt af Shell eller andre partnere i DUC, fra skatteministeren

136

Svar på spm. 101 om, hvilke datterselskaber der leverer ydelser til DUC, fra skatteministeren

137

2. udkast til betænkning

138

Svar på spm. 102 om opgørelse af statens nettofordel for øvrige koncessionshavere efter samme principper som for DUC m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 103, om Mærsk Olie og Gas A/S alene bliver selskabsbeskattet af sit overskud med 30 pct., hvorimod skattebesparelsen er 73 pct. m.v., fra skatteministeren

139

Spm. 104 om en bekræftelse på, at Kammeradvokaten kan tilslutte sig den fortolkning af kompensationsaftalen, som kommer til udtryk i besvarelsen af spørgsmål 12 b, til skatteministeren

Spm. 105 om en uddybning af svaret på spm. 98, til skatteministeren

140

Kopi EPU: Notat om samfundsøkonomien i aftalen mellem A.P. Møller – Mærsk og staten om forlængelse af eneretsbevillingen i Nordsøen

141

Kopi EPU: Svar på spm. 106 om ministerens kommentar til Vismandsrapportens bemærkninger om Nordsøaftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

142

Kopi EPU: Svar på spm. 109 om gennemførelse af aftalen, før det af de økonomiske vismænd efterlyste overblik foreligger, fra økonomi- og erhvervsministeren

143

Kopi EPU: Samrådsspm. B, om lukning af skattehul i tilknytning til Nordsøaftalen kan udløse krav om kompensation, til skatteministeren og til økonomi- og erhvervsministeren

144

Kopi EPU: Samrådsspm. C om ministerens kommentar til bemærkningerne om Nordsøaftalen i vismændenes rapport, til økonomi- og erhvervsministeren

145

Kopi EPU: Samrådsspm. D om drøftelse af beslutningsforslaget og de svar, ministeren har givet udvalget, til økonomi- og erhvervsministeren

146

Kopi EPU: Spm. 119 om en forøgelse af skatteprovenuet fra kulbrintevirksomheder som følge af indførelse af et generelt arbejdsgiverbidrag på 10 pct., til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 120 om en forøgelse af skatteprovenuet fra kulbrintevirksomheder som følge af indførelse af et generelt arbejdsgiverbidrag på 5 pct. af kapitalafkastet, til økonomi- og erhvervsministeren

147

Kopi EPU: Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

148

Meddelelse om, at betænkningsafgivelse over lovforslaget er udskudt

149

Kopi EPU: Opdateret notat om samfundsøkonomien i aftalen mellem A.P. Møller - Mærsk og staten om forlængelse af eneretsbevillingen i Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

150

Kopi EPU: 2. udkast til betænkning over B 7

151

Kopi EPU: 2. udkast til betænkning over L 48

152

Nye ændringsforslag, som erstatter tidligere fremsendte ændringsforslag, fra skatteministeren

153

3. udkast til betænkning

154

Kopi EPU: Svar på spm. 6, om de bevillingshavere i Nordsøen, der tilslutter sig samme aftaleregler, får en generel forlængelse, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 7 om, hvad det er for behov, der kan begrunde, at nye tilladelser skal kunne gives af ministeren for en længere periode på op til eller ud over 50 år, fra økonomi- og erhvervsministeren

155

Kopi EPU: Svar på spm. 119 om en forøgelse af skatteprovenuet fra kulbrintevirksomheder som følge af indførelse af et generelt arbejdsgiverbidrag på 10 pct., fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Svar på spm. 120 om en forøgelse af skatteprovenuet fra kulbrintevirksomheder som følge af indførelse af et generelt arbejdsgiverbidrag på 5 pct. af kapitalafkastet, fra økonomi- og erhvervsministeren

156

Kopi EPU: Spm. 121 om oversendelse af de beregninger, der ligger bag den i bilag 125 opgjorte risikopræmie for perioden 1982-2003 m.v., til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 122 om beregninger for risikopræmien for 2004-2042 med en terminalværdi ultimo 2003 på 30 mia. kr., til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi EPU: Spm. 123 om opgørelse af risikopræmier med 30 mia. kr. henholdsvis 60 mia. kr. som terminalværdi for perioden fra 2004 til henholdsvis 2010, 2020 og 2030, til økonomi- og erhvervsministeren

157

Spm. 106 om uddybende spørgsmål om ændringsforslaget om værn mod kulbrintevirksomheders indkomstflytninger, til skatteministeren

158

Kopi EPU: Økonomi- og erhvervsministerens talepapir brugt ved besvarelsen af samrådsspørgsmål C, fra økonomi- og erhvervsministeren

159

Bilaget tilbagetaget

160

Kopi EPU: Skatteministerens talepapir brugt ved besvarelsen af samrådsspørgsmål B og E, fra skatteministeren

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. december 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding

(Ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund for aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003 og var til 1. behandling den 12. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Sammenhæng med andre lov- og beslutningsforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med beslutningsforslag nr. B 7 om indgåelse af aftalen af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og A.P. Møller – Mærsk A/S og lovforslag nr. L 48 om implementering af samme aftale, som har været behandlet i Det Energipolitiske Udvalg. En række bilag til forslagene er således blevet parallelomdelt.

Optryk af bilag til B 7 og L 62, herunder spørgsmål til ministre og disses svar herpå

Efter ønske fra S, SF og EL er der optrykt en række spørgsmål til de to ministre og disses svar herpå samt øvrige bilag til forslagene. Spørgsmålene og svarene og andre bilag vedrørende forslagene er på grund af disses indbyrdes sammenhæng optrykt samlet som bilag til betænkningen over B 7.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 31. oktober 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 67. Den 6. november 2003 og den 13. november 2003 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 106 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret, bortset fra spørgsmål 104-106, der af udvalget forventes besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at Socialdemokratiet har lagt et stort arbejde i at få belyst alle fordele og ulemper ved Nordsøaftalen. Det er naturligvis afgørende at kende alle aspekter af en så vigtig aftale.

Socialdemokratiet har fra starten argumenteret for en samlet aftale, der forlænger bevillingen og sikrer en højere statslig andel af gevinsterne. Socialdemokratiets kritikpunkter knytter sig primært til kompensationsbestemmelsen.

Aftalen vil uden tvivl medføre et større statsligt provenu frem til 2012 end en fortsættelse af det eksisterende regelsæt. Den hidtidige eneretsbevilling til A. P. Møller – Mærsk A/S udløber den 8. juli 2012. Eneretsbevillingen er med aftalen forlænget med 30 år frem til 8. juli 2042.

Socialdemokratiet er tilhænger af en aftaleløsning med bevillingshaveren, hvis den kan sikre staten en andel af værdien af olie- og gasforekomsterne i Danmarks undergrund, som afspejler, at undergrunden tilhører den danske befolkning. Socialdemokratiet har også været indstillet på at forlænge koncessionen som et led i en samlet aftaleløsning.

I de kontakter, der har været mellem Socialdemokratiet og regeringen under forhandlingsforløbet, har vi således tilsluttet os en aftaleløsning, såfremt der kunne nås et tilfredsstillende resultat. Alle kontakter har været mundtlige, og uden at der på noget tidspunkt er udleveret materiale, som kunne danne baggrund for en substansmæssig vurdering af forhandlingernes indhold.

Desværre har regeringen valgt at afslutte forhandlingerne med indgåelse af en egentlig aftale, hvor Folketinget enten skal tilslutte sig aftalen i dens helhed eller forkaste hele aftalen.

Socialdemokratiets vurdering af aftalen er – efter en nøje gennemgang med et stort antal spørgsmål i Folketingets Energipolitiske Udvalg og Folketingets Skatteudvalg

- Arkitekturen og opbygningen af regelsættet for kulbrinteindvindingen er i sit hovedindhold tilfredsstillende og følger de hovedretningslinjer, som var anbefalet af Socialdemokratiet. Dog havde vi ønsket en aftale med virkning allerede fra indkomståret 2003.

- Det er tilfredsstillende, at staten allerede fra starten opnår en 20 pct.-andel af overskuddet.

- Det er tilfredsstillende, at kulbrintefradraget nedsættes fra 250 pct. til 30 pct.

- De aftalte overgangsordninger forekommer meget gunstige for DUC.

- En fast kulbrinteskatteprocent på 52 forekommer meget gunstig ved store indvindinger. Ingen kan med nogen sikkerhed forudsige udviklingen frem til 2042.

- Det er utilfredsstillende, at staten ikke indgår på lige fod som bevillingshaver med 20 pct. som i øvrige danske koncessioner.

- Det er endvidere utilfredsstillende, at staten først bliver medejer af DUC fra 2012 med de rettigheder og muligheder, som et medejerskab giver i forhold til en overskudsdelingsordning.

- Det er utilfredsstillende, at rørledningsafgiften reelt afskaffes allerede fra 2004, hvor den fuldt ud kan modregnes i kulbrinteskatten.

Aftalens hovedproblem

Bortset fra ovennævnte elementer i aftalen er der to forhold, som er helt afgørende

For det første

Det har været umuligt under udvalgsbehandlingen at skabe sig et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere de samlede konsekvenser af aftalen mellem regeringen og A. P. Møller – Mærsk A/S.

Det er ikke en opfattelse, som vi står alene med. Vismændene har i deres seneste rapport fra november 2003 udtalt

»Det er imidlertid uafklaret, om aftalen indebærer en balanceret deling af det økonomiske overskud af olie- og gasreserverne mellem A. P. Møller – Mærsk A/S og samfundet. I princippet tilhører ressourcerne samfundet, og olieselskabet skal have en normal aflønning af den investerede kapital inklusive en risikopræmie i tilknytning til udnyttelse af rettighederne. De oplysninger, der er offentliggjort i forbindelse med indgåelse af aftalen, gør det ikke muligt at vurdere, om dette er tilfældet i den indgåede aftale.« (Socialdemokratiets fremhævning).

Regeringen har nægtet at give Folketinget de nødvendige økonomiske baggrundsoplysninger, så uafhængige eksperter kan vurdere de økonomiske konsekvenser af aftalen.

Regeringspartierne og Dansk Folkeparti har ligeledes – og helt usædvanligt – nægtet at holde en høring i Folketinget om de økonomiske konsekvenser af aftalen, hvor uafhængige eksperter kunne give deres vurdering af aftalen.

På den baggrund har det bl.a. været umuligt at gennemskue, om de forudsætninger og de sammenligningsscenarier, som regeringen bygger hele sin argumentation på, er realistiske og giver et retvisende billede af aftalen.

For det andet

Mest alvorligt er det dog, at aftalens kompensationsbestemmelse reelt afskaffer Folketingets ret til at udskrive skatter og afgifter helt frem til 2042, såfremt disse ikke er generelle og derfor specifikt belaster kulbrinteindvindingen.

Under udvalgsarbejdet er det oplyst, at kompensationsbeløbet til DUC vil udgøre ca. 40 mia. kr. i løbende priser (22 mia. kr. i nutidsværdi) under regeringens egne forudsætninger. Det indebærer, at såfremt Folketinget vedtager skatte- og afgiftslove, som specielt berører DUC’s olie- og gasudvinding i Nordsøen, skal staten kompensere DUC med de 40 hhv. 22 mia. kr., inden der opstår en nettogevinst til samfundskassen.

Mindst lige så alvorligt er det, at kompensationsklausulen er udformet uden nogen sikkerhed for, at vi kan opretholde den forudsatte samfundsmæssige andel fra indvindingen af olie og gas i Nordsøen. Såfremt Folketinget f.eks. ser sig nødsaget til at sænke den generelle selskabsbeskatning, opstår et tab, som ikke kan kompenseres. Folketinget vil ikke i den situation kunne forhøje kulbrinteskatten for at sikre sig en uændret andel fra olie- og gasindvindingen, uden at der kan rejses krav om fuld kompensation.

Ligeledes afskærer kompensationsbestemmelsen Folketinget fra at hjemtage en rimelig samfundsandel fra olie- og gasindvindingen, såfremt aftalens forudsætninger ændrer sig fundamentalt. Det gælder, uanset om baggrunden er uforudsete store fund i den danske undergrund eller dramatiske ændringer i prisudviklingen på olie og gas frem til 2042.

Selv direkte fejl og huller i den lovgivning, som nu gennemføres, vil der være særdeles begrænsede muligheder for at Folketinget kan rette uden at blive mødt med krav om økonomisk kompensation fra DUC.

Kompensationsbestemmelsen, som den nu er afdækket, indebærer således en helt uacceptabel begrænsning af Folketingets ret til at udskrive skatter og afgifter. Derfor bliver konsekvensen af Folketingets vedtagelse af B 7, at Folketingets flertal i december 2003 med sin beslutning vil indskrænke kommende Folketings handlemuligheder helt frem til 2042. Reelt sættes borgernes stemmeafgivning ud af kraft på dette område i de kommende 39 år.

Aftalen skal notificeres og tiltrædes af Europa-Kommissionen. Der vil i den forbindelse være væsentlige spørgsmål omkring såvel koncessionsdirektivet (der hviler på princippet om frit udbud af koncessioner, dog med en dansk særregel om adgang til forhåndsforhandlinger med de nuværende bevillingshavere) som konkurrence- og statsstøttereglerne. Kommissionen vil spørge, om der i aftalen er en særlig favorisering af en dominerende dansk virksomhed.

På den baggrund er Socialdemokratiet nået frem til følgende konklusioner

Socialdemokratiet vil stemme imod beslutningsforslag nr. B 7 om indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund.

Det skyldes, at aftalen vil binde kommende Folketing på en uacceptabel måde frem til 2042. Vi kan ikke støtte, at Folketinget begrænses i sin ret til at sikre den del af værdierne i den danske undergrund, som tilhører samfundet. Kompensationsbestemmelsen i aftalen fra den 29. september 2003 indebærer sådanne begrænsninger.

Havde aftalen været indgået uden kompensationsbestemmelsen, ville Socialdemokratiet være indstillet på at støtte en aftale. Vi ser som nævnt klare forbedringer i den indgåede aftale, men også forhold, som vi anser for tvivlsomme og uacceptable. Med kompensationsbestemmelsen forhindres kommende Folketing i at rette op på disse problemer. Den del af aftalen, som omhandler skatter og afgifter, bør hverken reelt eller af principielle grunde få karakter af en egentlig aftale, da der ikke bør pålægges begrænsninger på kommende Folketings ret til at udskive skatter gennem bindende aftaler.

Socialdemokratiet vil stemme for lovforslag nr. L 62 – kulbrinteskatteloven.

De foreslåede skatteregler er en klar forbedring. Endvidere er de foreslåede skatteregler med et kulbrintefradrag på 30 pct. langt mere robuste imod skattetænkning.

At Socialdemokratiet stemmer for L 62, er ikke udtryk for, at vi er tilfredse med alle forslagets elementer, men derimod en støtte til hovedarkitekturen i lovforslaget, som også er en forbedring af det eksisterende lovgrundlag.

Samtidig undrer vi os over, at regeringen opretholder den eksisterende lovgivning for øvrige koncessionshavere, som man selv under lovbehandlingen har betegnet som åben for skattetænkning og med mulighed for skattebegrundede investeringer for at undgå den tilsigtede kulbrinteskat. Det forekommer at være i direkte modstrid med statsministerens løfte om, at skattehuller skal lukkes og lukkes med det samme.

Socialdemokratiet vil stemme for lovforslag nr. L 48 – undergrundsloven.

Socialdemokratiet har fra starten argumenteret for en samlet aftale med A. P. Møller – Mærsk A/S, som indeholder såvel en forlængelse af bevillingen som en højere statslig andel af gevinsterne fra den danske undergrund allerede fra 2004. Socialdemokratiets kritikpunkter knytter sig således ikke til forlængelsen af bevillingen, men til en række af de elementer – især kompensationsbestemmelsen – som vi tager stilling til ved afstemningen om B 7.

Det Radikale Venstres og Kristendemokraternes medlemmer af udvalget støtter den indgåede aftale med A.P. Møller – Mærsk og dermed såvel beslutningsforslag nr. B 7 som lovforslag nr. L 48 og L 62.

Olien i den danske del af Nordsøen er bundet i kalken i mikroskopiske partikler, som det kræver stadig større investeringer og stadig mere avanceret teknologi at udvinde. Det er derfor af afgørende samfundsøkonomisk betydning at få en langsigtet og frivillig aftale, så man undgår en uhensigtsmæssig udnyttelse af olien frem til 2012. Langt den største del af værdierne i Nordsøen indhentes i perioden frem til 2012. Derfor har staten også en stor interesse i at få en aftale nu, så staten kan få en større andel af overskuddet under den nuværende koncession.

Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne baserer deres ja på de forudsætninger, som er fremlagt af den danske regering i forbindelse med behandlingen af de tre forslag, herunder en beregnet andel af overskuddet på 57 pct. til staten frem til 2012 og 67 pct. efter 2012. Hvis disse forudsætninger måtte ændre sig afgørende, agter Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne at benytte de muligheder, som aftalen indeholder, til at genforhandle aftalen.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget noterer sig i øvrigt, at alle partier og alle eksperter er enige om, at produktionen af olie i den danske del af Nordsøen vil toppe inden for en kort årrække. På den baggrund agter Det Radikale Venstre i starten af 2004 at fremsætte et beslutningsforslag for Folketinget om nedsættelse af en national kommission til belysning af de konsekvenser, et fald af olieproduktionen vil få for Danmark, og til at fremkomme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan opretholde sin forsyningssikkerhed gennem andre vedvarende energikilder og sikre en sund økonomi, når olieproduktionen i den danske del af Nordsøen falder.

Et mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og hverken for eller imod ændringsforslag nr. 2-6.

Socialistisk Folkeparti konstaterer, at lovforslaget er et led i den aftale, regeringen har indgået med Mærsk Olie og Gas. SF finder aftalen uacceptabel og vil derfor også stemme imod det foreliggende lovforslag.

Det er i sig selv en helt unik situation, som illustrerer, hvordan regeringen ligger på maven for de største danske virksomheder, at man vælger at forhandle med én konkret skatteyder om dennes skattebetaling. Det drejer sig oven i købet om en skattebetaling, der stammer fra vores fælles undergrund.

Produktionen i Nordsøen adskiller sig fra de fleste øvrige danske virksomheder ved, at omdrejningspunktet for produktionen er vores fælles ressourcer, endda den danske stats og det danske folks vel nok største økonomiske aktiv. Derfor er det – som påpeget af bl.a. vismændene – kun ganske rimeligt, at fællesskabet får en rimelig del af indtægterne fra produktionen. I Norge har man f.eks. valgt en andel – »government take« – på over 90 pct., mens den danske regerings ambitionsniveau har været markant lavere.

Ikke alene har den danske regering lavet en dårlig aftale, der giver det danske folks ejendom væk for en meget ringe pris. Aftalen binder også adskillige fremtidige generationer og Folketing til at afstå fra enhver ændring, der er til ugunst for koncessionshaverne, uanset hvordan indtjening, teknologi, oliepriser m.v. ændrer sig i de kommende 39 år.

Aftalens kompensationsklausul forhindrer også fremtidige Folketing i at rette op på eventuelle skattehuller i loven, at ændre på kulbrintebeskatningen, at stille særlige krav til olieindustrien, f.eks. begrundet i miljøhensyn, at afskaffe nordsøproduktionens miljømæssigt ubegribelige særstatus i forhold til CO 2 -afgifter m.v.

Endelig står det uklart med hensyn til det foreliggende lovforslag, hvorvidt nedsættelsen af kulbrinteskattesatsen ikke giver de selskaber, der i forvejen har haft fordel af de tragikomisk store kulbrintefradrag på 250 pct., endnu en skatterabat.

Samlet set giver aftalen og det foreliggende lovforslag koncessionshaverne hånds- og halsret over det danske folks ejendom i flere generationer mod en helt utilstrækkelig kompensation.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1-5 og imod ændringsforslag nr. 6.

Enhedslisten støtter ikke lovforslaget. Med hensyn til ændringsforslagene til lovforslaget, som er stillet af skatteministeren, kan Enhedslisten tiltræde ændringsforslag nr. 1-5. Ændringsforslag nr. 6 kan Enhedslisten ikke tiltræde, idet der efterlades en vis tvivl om, i hvilket omfang ændringsforslaget reelt betyder en forskelsbehandling mellem indehaverne af eneretsbevillingen af 1962 og andre koncessionshavere. Dette skyldes primært, at den eksisterende aftale er skræddersyet til eneretsbevillingen, og at andre koncessionshavere reelt ikke har yderligere forhandlingsmuligheder.

Hvorfor fremsættes B 7, L 48 og L 62

Hidtil har olien og gassen givet alt for lidt i indtægt til staten. De nuværende regler er ikke gode nok. Ikke mindst er mulighederne for at fradrage udgifter til investeringer alt for store. Erkendelsen af, at staten får for lidt, førte til, at et flertal i Folketinget i februar 2003 krævede en større andel af værdierne. Flertallet pegede først og fremmest på at få ændret den nuværende aftale med A.P. Møller – Mærsk, der er indehaver af bevillinger, som i dag udgør over 80 pct. af indvindingen af olie og gas i den danske del af Nordsøen.

Regeringspartierne var ikke interesserede i at ændre på de nuværende forhold men blev nødt til at gå med til en vedtagelse, der pålagde regeringen at udarbejde og fremlægge en redegørelse for »de muligheder, der er for – på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig og afbalanceret måde – at sikre, at staten får en større andel af værdierne i forbindelse med den nuværende og fremtidige udnyttelse af olie- og gasressourcerne i Nordsøen. Det forudsættes herunder, at der samtidig kan ske drøftelser med bevillingshaverne af de koncessioner, der udløber i 2012, med henblik på en mulig forlængelse.«

Økonomi- og erhvervsministeren valgte en lukket strategi for forhandlingerne, og den såkaldte redegørelse kom først efter, at ministeren havde offentliggjort en aftale med A.P. Møller – Mærsk.

Enhedslisten mener ikke, at redegørelsen lever op til folketingsvedtagelsen fra februar. Der belyses ikke egentlige alternativer til regeringens aftale om Nordsøolien, og det er stærkt tvivlsomt, om aftalen giver staten et reelt større udbytte, ikke mindst når det tages i betragtning, at beskatningsretten sættes ud af kraft de næste 40 år.

Og det drejer sig om store beløb, op til 500 mia. kr., jf. B 7 – svar på spm. 1, måske endnu mere.

Lovforslag nr. L 48 skal gøre det muligt at forlænge koncessionen, lovforslag nr. L 62 at ændre skattevilkårene efter de retningslinjer, der ligger i aftalen af 29. september 2003, hvor tiltrædelsen afgøres med beslutningsforslag nr. B 7. I det nedenstående uddyber Enhedslisten, hvorfor vi mener, det er til skade for det danske samfund.

Aftalen bygger på et forkert princip

Den indgåede aftale bygger på den opfattelse, at samfundet og A.P. Møller – Mærsk og DUC skal dele værdierne af olien i undergrunden, og glemmer, at olien tilhører samfundet.

De økonomiske vismænd beskriver det principielle om olieudvinding således i deres seneste rapport

»I princippet tilhører ressourcerne samfundet, og olieselskabet skal have en normalaflønning af den investerede kapital inklusive en risikopræmie i tilknytning til udnyttelse af rettighederne.« (DØR, efteråret 2003, side 100).

Aftalen burde tage udgangspunkt i, at olien tilhører samfundet, og at de, der pumper det op, skal have en rimelig aflønning for at gøre det. Men aftalens princip er, at selskabet ikke bare skal have en aflønning og en risikopræmie, men også har fået en ret til en bestemt andel af værdierne, uanset hvor meget værdierne vokser. Aftalen bygger således på, at staten har afgivet en andel af ejendomsretten til olien i undergrunden, og at der er indført en kompensationsaftale, der skal sikre, at det private selskab under alle omstændigheder opretholder denne andel, uanset hvor meget selskabets aflønning for at pumpe olien op måtte vokse.

Skal et privat selskab og børsen stå over Folketinget

Siden Folketinget vedtog, at samfundet skulle have en større andel af værdierne fra olien i undergrunden, har regeringen sat Folketinget til side. Angiveligt har hensynet til det private selskab og de børsetiske regler fået regeringen til først at føre forhandlingerne i dybeste hemmelighed og uden at inddrage Folketinget eller den nødvendige ekspertise. Dernæst blev aftalen indgået, før Folketinget blev orienteret, angiveligt fordi de børsetiske regler påbyder, at den enighed, der var opnået mellem regeringen og A.P. Møller – Mærsk og DUC, straks skulle udmøntes i en aftale, der kunne undertegnes og offentliggøres, før Folketinget blev taget med på råd.

Regeringen har sat hensynet til et privat selskab og børsen over hensynet til at inddrage Folketinget før indgåelsen af en så principiel og vidtgående aftale med en rækkevidde på 4 årtier. Og naturligvis er de børsetiske regler ikke til hindring for en åben politisk debat og beslutning om principper og vilkår for udnyttelsen af den danske undergrund, men regeringen valgte at lave en aftale uden en forudgående debat i Folketinget. Med denne forhandlingstaktik har regeringen præsenteret Folketinget for en fuldbyrdet kendsgerning, og der er indgået en aftale, der har vist sig fuld af huller, ikke kun forårsaget af regeringens politik, men også fordi for få har haft mulighed for at vurdere aftalen, før den blev indgået. Derfor er det helt uantageligt bare at vedtage regeringens aftale.

Med henvisning til forretningshemmeligheder har regeringen desuden afvist at fremlægge hele grundlaget for de beregninger, der er fremlagt om olieaftalen.

De binder os i 39 år med aftalens kompensationsbestemmelse

Godkendes aftalen, vil Folketing og regeringer være bundet i 39 år. Det følger af aftalens afsnit VI, der lover DUC kompensation for enhver ændring af gældende regler, der er målrettet olieindvindingen i Nordsøen.

Det er en helt usædvanlig bestemmelse.

Folketinget har stillet et spørgsmål, om økonomi- og erhvervsministeren kender til andre lande, der har indgået en tilsvarende aftale, jf. B 7 – spm. 61. Svaret er, at ministeren ikke er bekendt med lande, hvor der er indgået en tilsvarende aftale. Den høring, som mod regeringens ønske blev gennemført, viste dog, at den slags aftaler kendes, nemlig i u-lande og lande med ringe demokratiske traditioner.

Det er en musefældeklausul, der ikke kendes fra andre lande, Danmark normalt sammenligner sig med. Danmark bringer sig her på linje med de regler, selskaber kan opnå i »bananrepublikker«.

Og skulle statens andel af indtægterne falde, er der ikke en tilsvarende ret til kompensation. Kompensationen er ensidigt til fordel for DUC.

Det bliver for første gang forbudt ved lov at hæve skatten på olieindvinding

I alle gældende aftaler, inklusive den såkaldte eneretsaftale med A.P. Møller – Mærsk, har staten eksplicit fastholdt sin ubegrænsede ret til at ændre på skatter og andre regler, jf. B 7 – svar på spm. 56, og det er fremgået af debatten i Folketinget, at et tidligere forsøg fra A.P. Møller – Mærsk på at få indført en sådan klausul blev afvist i 1981.

Med aftalen om kompensation ophæves for A.P. Møller – Mærsk og DUC’s vedkommende reelt retten til at hæve kulbrinteskatten.

Af svar på L 62 – spm. 93 fremgår, at kulbrinteskatten skal hæves til 80 pct., hvis den fra 2005 skal modsvare kompensationsbeløbet. Sker stigningen fra 2012 eller senere, skal kulbrinteskatten hæves til mere end 100 pct., stigende til det ekstreme over 2.000 pct., hvis en skatteforhøjelse gennemføres med virkning fra 2036, og 6.500 pct. fra 2040. Og skal staten opnå et provenu, der overstiger kompensationen, skal procenterne endnu højere op, hvilket naturligvis er helt urealistisk.

Skatteministeren hævder, at man bare kan tage andre skattemetoder i anvendelse. Som eksempel nævnes i svaret på L 62 – spm. 98, at en ophævelse af fradragsretten for selskabsskat i kulbrinteskatten, en afskaffelse af kulbrintefradraget og en kulbrinteskat på 50 pct. (altså en beskatning på 80 pct. af hele overskuddet) kan give et provenu på ca. 5 mia. kr. frem til 2042, hvis ændringerne gennemføres fra 2006. Også dette er helt urealistisk at gennemføre for så lille et provenu – og allerede efter nogle få år vil heller ikke denne model give et provenu, der overstiger den kompensation, A.P. Møller – Mærsk og DUC får ret til med den indgåede aftale.

Regeringen siger, at A.P. Møller – Mærsk kun ville gå med til aftalen, hvis der blev indgået aftale om en sådan kompensation, der reelt ophæver muligheden for at øge kulbrintebeskatningen. Kompensationsbestemmelsen er prisen for, at A.P. Møller – Mærsk ville indgå »så byrdefuld en aftale«, siger regeringen. Nu er det svært at få øje på det byrdefulde i at indgå en aftale, der frem til 2042 kan give A.P. Møller – Mærsk og DUC et overskud på et trecifret milliardbeløb, jf. B 7 – svar på spm. 1. Selv når regeringen prøver at få beløbet til at syne mindst, erkendes det, at den nye aftale er 12 mia. kr. mere værd for DUC end den eksisterende aftale, jf. B 7 – svar på spm. 21. A.P. Møller – Mærsk og DUC bliver altså – med regeringens ord – 12 mia. kr. rigere på denne aftale, der skulle være en stramning af de økonomiske vilkår.

Regeringen siger, at den nye aftale medfører meget strammere økonomiske vilkår end de eksisterende regler, men af regeringens beregninger fremgår, jf. B 7 – svar på spm. 39, at DUC fra 2004 til 2042 alene må give afkald på en fortjeneste på 4 mia. kr. med de nye regler sammenlignet med en fortsættelse af de eksisterende. 4 mia. kr. er den reelle stramning – et meget beskedent beløb sammenlignet med de gældende regler, alle siger er for slappe og har givet for lidt til staten – og en helt symbolsk betaling for at få videreført eneretten til mere end 80 pct. af de danske olieforekomster og få en kompensationsaftale, der binder regeringer og Folketing i de kommende 39 år.

Og disse symbolske 4 mia. kr. kan hurtigt forsvinde. Opdages der et skattehul, kan det med stor sandsynlighed ikke lappes. Det fremgik af Folketingets høring om aftalen og det efterfølgende åbne samråd, at et forsøg på at lukke et hul i f.eks. loven om kulbrinteskat, vil udløse et krav om kompensation, så hullet reelt ikke kan lukkes. Netop erfaringerne med den eksisterende kulbrinteskat, der viste sig at være stort set værdiløs, burde tilsige, at man ikke laver en aftale, der forhindrer lukning af skattehuller.

Domstolene er sat ud af kraft

Ikke alene er aftalen indgået uden på forhånd at inddrage Folketinget. Aftalen er også skruet sådan sammen, at tvister om aftalens indhold ikke kan indbringes for domstolene, men skal afgøres af en voldgift uden mulighed for at anke afgørelsen.

Flere eksperter har om kompensationsaftalen sagt, at den er meget svær at forstå. Det kan derfor siges med sikkerhed, at der vil opstå alvorlige fortolkningsproblemer, men med aftalen er det sikret, at fortolkningsproblemer ikke kan behandles ved de normale domstole. Afgørelsen af uenigheder skal overlades til voldgift, hvor »retsforhandlingerne« foregår bag lukkede døre, og hvor der ikke er mulighed for at anke afgørelsen.

Aftalen blokerer for miljøpolitik

Det er klokkeklart, at en række miljøtiltag forhindres af kompensationsaftalen. F.eks. svarer regeringen, at hvis kulbrintevirksomheder skal betale CO 2 -afgift, som alle andre borgere og resten af erhvervslivet gør det, vil det udløse krav om kompensation.

Brug af afgifter til at minimere miljøproblemer i forbindelse med olieproduktion bliver også stoppet med aftalen. F.eks. vil et forsøg på at indføre en afgift for at minimere forurening med boreslam og forurening af de store mængder vand, der bruges i forbindelse med olieudvinding, udløse en kompensation, da en sådan afgift naturnødvendigt vil give et overskud, så længe der er en forurening, der skal nedbringes. Og bliver der et overskud til staten, skal A.P. Møller – Mærsk og DUC have pengene igen.

Energipolitisk lægger aftalen op til at øge indvindingen af olie og gas på kort sigt. Det er efter Enhedslistens mening ikke den rigtige strategi, hvis Energistyrelsens forudsigelser om de tilgængelige oliereservers omfang holder. En bedre strategi kunne være en langsommere ophentningstakt, der gav det danske samfund en længere periode med en større andel af selvforsyning med olie og dermed mere tid med stabile forhold til at omstille energiforsyningen i landet til en situation, hvor udbuddet af olie er begrænset, og hvor afhængighed af olie kan udgøre en stor økonomisk belastning for samfundet.

Statens merfortjeneste med aftalen er meget tvivlsom

Regeringen siger, at aftalen medfører en ekstra fortjeneste til staten sammenlignet med de gældende regler på 31 mia. kr. Det er i sig selv et beskedent beløb sammenlignet med de store værdier, der ligger i Nordsøens undergrund. Ved nærmere eftersyn er beløbet tilmed meget mindre, fordi de 21 mia. kr. henføres til en påstået merproduktion ved at lade A.P. Møller – Mærsks eneret fortsætte i yderligere 39 år. Kun 9,7 mia. kr. kan henføres til strammere skatteregler.

Regeringen begrunder den ekstra produktion af olie med, at ved at lade A.P. Møller – Mærsk fortsætte, vil der ske en mere hensigtsmæssig udvikling af investeringerne og produktionen sammenlignet med et forløb, hvor der kommer en ny operatør fra 2012. Naturligvis kan det medføre en mindre afbrydelse af produktionen ved et skifte til en anden operatør, selv om det helt sikkert vil være til både A.P. Møller – Mærsk og DUC’s og den nye operatørs fordel at indgå en aftale om en overtagelse, der sikrer en fortløbende produktion.

Regeringens hovedargument for, at produktionen vil blive mindre med en ny operatør, er, at DUC ikke vil investere så meget op til 2012. Regeringen mener, A.P. Møller – Mærsk og DUC vil begynde at lukke boringer uden at foretage de investeringer, der kan sikre en større udnyttelse af olien, hvis det ekstra udbytte først kommer efter 2012. Det er en påstand, der er mere præget af politik end af argumenter.

For det første strider påstanden om, at DUC vil investere mindre, mod regeringens påstand om, at olieselskaberne vil investere for at undgå at betale kulbrinteskat.

For det andet kan A.P. Møller – Mærsk og DUC indgå en aftale med staten eller den nye koncessionshaver om overtagelse af de investeringer, der foretages op til 2012. Når der efter regeringens mening er over 20 mia. kr. at tjene på det, vil en sådan aftale naturligvis blive indgået.

For det tredje giver lovgivningen mulighed for at styre produktionen. Undergrundslovens § 10 siger, at »efterforskning og indvinding skal finde sted på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde og således, at spild af råstoffer undgås«. A.P. Møller – Mærsk og DUC må således ikke suge olien op på en sådan måde, at en del, der ellers kunne indvindes, går til spilde. Og i samme lovs § 15, stk. 2, står: »Såfremt hensynet til en forsvarlig og hensigtsmæssig indvinding taler herfor eller tungtvejende samfundsmæssige hensyn nødvendiggør dette, kan energiministeren foretage ændringer af godkendte indvindingsplaner og regulere indvindingen.«

Der er således mulighed for at gribe ind og sikre en produktion, der langsigtet giver det optimale udbytte. Regeringen svarer da også Folketinget, at den forventer, at bevillingshaverne lever op til lovgivningens krav, jf. B 7 – svar på spm. 113, og anfører, at overtrædelse af undergrundsloven samt påbud eller vilkår kan indebære »bøde- eller fængselsstraf, ligesom økonomi- og erhvervsministeren kan tilbagekalde en tilladelse«, jf. B 7 – svar på spm. 116.

Hvis disse bestemmelser ikke er nok til at sikre en regulering, der er optimal, må det konstateres, at en opgave som forsvarlig udnyttelse af olieressourcerne ikke kan overlades til private. Stramningen af skattereglerne, der vurderes til 9,7 mia. kr., er meget lidt, når det sættes i forhold til et årligt tab i disse år på ca. 5 mia. kr., hvis de danske regler skulle være på linje med de norske.

Desuden hører det med i vurderingen,

– at aftalen sænker marginalskatten på indtjeningen i Nordsøen. Det vil sige, at med stigende oliepriser kan de gamle regler vise sig at give en større fortjeneste end aftalen, særlig hvis kulbrinteskatten revideres, så den kommer til at virke efter hensigten (hvilket kan gøres nu og under alle omstændigheder ville ske efter 2012, hvis ikke aftalen om forlængelse bliver godkendt),

– at regeringen fraskriver samfundet muligheden for at hæve beskatningen, hvis der bliver brug for det af den ene eller den anden grund,

– at aftalen blokerer for miljøtiltag eller gør dem økonomisk dyrere for samfundet.

Der er således intet belæg for at kalde aftalen for en økonomisk god aftale.

Sænkes selskabsskatten, vokser DUC’s overskud

De seneste års erfaring viser, at skattekonkurrencen mellem landende presser selskabsskatten ned i de enkelte lande. Argumentet er, at når andre lande sætter selskabsskatten ned, må vi følge med, for ellers flytter virksomhederne til udlandet. Dette argument kan diskuteres, men det holder under ingen omstændigheder med hensyn til olieindvindingen i den danske undergrund: Den kan pr. definition ikke flyttes ud af landet. Derfor burde det i aftalen stå, at enhver nedsættelse af selskabsskatten modsvares af en tilsvarende forhøjelse af kulbrinteskatten eller lignende. Men aftalens kompensationsbestemmelse betyder, at DUC’s beskatning skal sænkes, så statens forholdsmæssige andel af olieindtægterne bliver mindre, hvis virksomhederne på land får en skattelettelse via en nedsættelse af selskabsskatten.

Der står i aftalen, at hvis en nedsættelse af selskabsskatten finansieres fuldt ud af erhvervslivet selv, så skal DUC acceptere f.eks. en forhøjelse af kulbrinteskatten, men i virkelighedens verden står det klart, at selskabsskatten vil blive sat ned i løbet af de kommende år, og at der vil blive tale om en reel skattelempelse for erhvervslivet. Derfor kan det siges med sikkerhed, at statens andel af olieindtægterne bliver mindre end det, regeringen hævder i argumentationen for aftalen.

Kulbrinteskatten duer ikke, siger regeringen

Regeringen bruger megen energi på at sige, at kulbrinteskatten ikke virker. Det har venstrefløjen sagt i årevis. Der er mindst to store problemer: For det første er kulbrintefradraget på 250 pct. alt for højt. Den størrelse gør, at samfundet mere end betaler alle investeringerne, men som beregningerne viser, vil kulbrinteskatten trods alt indbringe et væsentligt milliardbeløb i de kommende år – på trods af kulbrintefradraget. Men her peger regeringen på det andet problem: Fradraget er så stort, at virksomhederne kan investere sig ud af kulbrinteskatten, altså investere mere end nødvendigt for at opnå en given produktion.

Da alle investeringer forud skal godkendes af myndighederne, og da investeringer, der kun har skattetænkning som formål, kan underkendes, burde myndighederne kunne stoppe en sådan omgåelse af kulbrinteskatten. Hvis ikke, er der klart tale om et skattehul, som der bør sættes ind over for.

Regeringen erkender, at kulbrinteskatten kan laves om, uden at der indgås nogen aftale herom: »Jeg kan bekræfte, at et flertal i Folketinget her og nu kan vedtage en isoleret reduktion af kulbrintefradraget«, siger skatteministeren i L 62 – svar på spm. 65.

I stedet for at bruge den dårlige kulbrintelov som argument for at lave en aftale, der rækker 39 år frem, kunne regeringen blot tage initiativ til at ændre loven, så den virker efter den oprindelige hensigt, og få stoppet for skattetænkning.

Transfer pricing – de kan unddrage sig akkurat som Coca Cola og McDonald’s

De kan slippe, ligesom McDonald’s og de andre multinationale i årevis er sluppet for at betale skat eller har betalt alt for lidt.

Skatteministeriets eget udvalg pegede allerede for 2 år siden på det ønskelige i at skærpe lovgivningen om transfer pricing og den mulighed, parterne i DUC ville have for at undgå eller få reduceret kulbrinteskatten ved at flytte kulbrinteindkomster over i selskaber, der kun er underlagt almindelig selskabsskat. Først da pressen satte fokus på dette hul, har ministeren taget initiativ til at lukke det, men der er fortsat huller.

Hele mekanismen i lovgivningen mod transfer pricing går ud på at sikre, at transaktioner mellem forbundne selskaber sker til markedspriser og ikke til over- eller underpriser, så der reelt flyttes penge fra ét selskab til et andet med henblik på at spare skat. Problemet er bare, at det i mange tilfælde er svært at kontrollere, hvad der er markedsprisen. Akkurat som det er svært at konstatere en markedspris på Nescafé og den sirup, der indgår i produktionen af Coca Cola – hvilket givet er årsagen til, at Nestlé og Coca Cola ikke eller kun sjældent betaler skat – så er det svært at kontrollere prisen på de ydelser, DUC køber af forbundne selskaber som f.eks. Mærsk Olie og Gas A/S. Myndighederne har ikke en reel chance for at dokumentere, at en pris for knowhow, f.eks. om, hvordan man borer vandret, eller for specialiseret udstyr er sat for højt. Dermed kan olieindkomst flyttes ud af kulbrinteselskabet og dermed væk fra kulbrintebeskatning. En anden metode er at flytte udgifter ind i kulbrintevirksomheden, f.eks. uddannelse af personale, der senere skal arbejde i en anden forbunden virksomhed. På den måde opnås et ekstra fradrag, nemlig fradraget i kulbrintebeskatningen, så udgiften ikke bare giver et skattefradrag på 30 pct., men på over 70 pct.

Trods mange spørgsmål til skatteministeren er der ikke kommet nogen løsning på disse problemer.

Man kan desuden spørge, om der er andre huller, som vi endnu ikke har opdaget. Og hvis ovennævnte hul og eventuelle nye huller først lukkes efter, at Nordsøaftalen er godkendt, vil en sådan lovgivning udløse kompensation. Økonomi- og erhvervsministeren siger i B 7 – svar på spm. 10: »Hvis det eksempelvis besluttes yderligere at stramme kulbrinteskatten, vil det gælde for alle – også for DUC-selskaberne. Men DUC-selskaberne vil kunne opnå kompensation i henhold til aftalen herom«.

Skattehullet, de ikke vil lukke

I lyset af de aktuelle skatteskandaler, bl.a. det skattehul, TDC benytter, har statsministeren lovet at lukke ethvert skattehul, lige så snart det opdages. Trods flere spørgsmål fra Folketinget har det ikke været muligt at få en klar udtalelse om, hvorvidt hullet i kulbrinteskatten vil blive lukket. Der henvises til, at problemet løses med aftalen med A.P. Møller – Mærsk og DUC gennem nedsættelsen af kulbrintefradraget.

Ud over at nedsættelsen af kulbrintefradraget – som nævnt ovenfor – ikke løser alle problemer, er der fortsat 25 selskaber i den danske del af Nordsøen, der stadig har gavn af det store fradrag, fordi ændringen af kulbrinteskatten kun gælder A.P. Møller – Mærsk og DUC. Det har ikke været muligt at få et klart svar på, om en sådan ændring vil komme, eller om lukningen af dette hul er omfattet af regeringens skattestop og hullet dermed skal forblive åbent. Regeringen siger, den vil forhandle med de andre selskaber, men i givet fald vil en lukning af hullet komme til at koste en pris i en sådan aftale – som det allerede er sket med hensyn til A.P. Møller – Mærsk og DUC.

Aftalen betyder under alle omstændigheder et højere afkast til DUC

Ved vurderingen af olieselskabernes fortjeneste ser man på den risikopræmie, selskaberne opnår. Risikopræmien er den del af fortjenesten, der ligger ud over den, man risikofrit kan opnå ved f.eks. at investere i en statsobligation, altså en betaling for den risiko, selskabet løber ved at gennemføre en given investering.

Det er vurderingen i det notat, regeringen har lavet: »Rentabilitetsanalyser af olie- og gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen«, jf. B 7 – bilag 2, at dansk industri i almindelighed får en risikopræmie på 5 pct. Præmien svinger mellem forskellige brancher, og en analyse af en række virksomheder inden for oliebranchen tyder på en risikopræmie på 60 pct. af den gennemsnitlige, svarende til en risikopræmie på 3 pct. Oliebranchen er altså ikke så risikabel som andre brancher.

Økonomiministeren skrev i sin redegørelse til Folketinget vedrørende Nordsøen side 5: »I dag har man langt højere kendskab til ressourcerne i den danske del af Nordsøen, end da eneretsbevillingen blev tildelt i 1962, hvilket taler for en lavere risikopræmie til de involverede selskaber i fremtiden.« Det er helt korrekt, men den indgåede aftale indbærer blot det modsatte: Risikopræmien vil stige.

I økonomi- og erhvervsministerens B 7 – svar på spørgsmål 90 står, at »oliebranchen for perioden 1962-2003 i gennemsnit (har) haft et krav til risikopræmien svarende til ca. 3 pct. DUC’s historiske risikopræmie har i perioden ligget på ca. 5 pct. og således ca. 2 procentpoint over det gennemsnitlige krav til risikopræmien i oliebranchen.«

DUC’s risikopræmie har frem til i dag været næsten den dobbelte af oliebranchens gennemsnit. Og da risikoen i dag er betydelig mindre end i 1962 og årene efter, bør den accepterede risikopræmie, som ministeren selv er inde på, forventes at falde. Men regeringens aftale med A.P. Møller – Mærsk medfører, at risikopræmien stiger, nemlig til ca. 7 pct. for perioden 2004-2042, jf. L 62 – svar på spm. 32.

Fra allerede at ligge langt over den gennemsnitlige risikopræmie i olieindustrien viser regeringens egne beregninger af konsekvenserne af den indgåede aftale, at risikopræmien vil stige fra 5 til 7 pct. – stik imod, det regeringen har sagt den vil tilstræbe.

Denne åbenlyse modsætning er ministeren netop blevet opmærksom på. Derfor er der nu udsendt et manipuleret regnestykke. I stedet for at se på hele den foregående periode (1962-2003) vil økonomi- og erhvervsministeren nu bruge perioden 1983-2003 som sammenligningsgrundlag, jf. B 7 – svar på spm. 106. Uden i øvrigt at fremlægge forudsætningerne for denne beregning sættes risikopræmien til ca. 8 pct. – hvorefter det ønskede fald kan konstateres.

Dette er ikke mindre end en manipulation. Regeringen vil altså ikke medtage den periode, hvor der virkelig var en risiko, i bedømmelsen af størrelsen af en rimelig risikopræmie. Men – for at være lidt ironisk – det svarer til, at man nu accepterer en endnu højere risikopræmie for perioden frem til 2042, hvor den største risiko er, at der kommer mere olie end forudset.

På samme måde manipuleres der med skøn over den gennemsnitlige forrentning for perioden 2004-2042. Udgangspunktet for disse beregninger er den såkaldte terminalværdi eller den aktivmasse, DUC har bogført ultimo 2003. Jo større terminalværdi, jo lavere bliver forrentningen målt i procent. Og selv om DUC’s aktivmasse forventes bogført til 30 mia. kr. med udgangen af 2003, siger regeringen, at aktivmassen er det dobbelte af det bogførte. Denne fordobling har den effekt, at beregningerne af det årlige afkast for DUC i årene 2004-2042 kommer ned på et niveau, som regeringen mener at kunne forsvare: et afkast på 9-10 pct. ud over inflationen. Hvis regeringen havde holdt sig til det, DUC selv bogfører aktivmassen til, var resultatet blevet en gennemsnitlig årlig forrentning (efter inflation og skat) på ca. 28 pct., jf. B 7 – svar på spm. 96.

Regeringens underkendelse af DUC’s regnskab, når det gælder den bogførte værdi af aktiverne, bygger desuden på en fejlagtig antagelse: »Hertil kommer, at værdien af aktiverne naturligvis må ses i forhold til, hvilken forventet fremtidig indtjening de kan generere«, jf. »Samfundsøkonomien i aftalen«, jf. B 7 – bilag 130 side 15. Det betyder, at jo mere indtjeningen stiger, jo højere skal man værdisætte investeringen i startåret, hvorefter den beregnede forrentning bliver lavere. Det er naturligvis noget sludder at lave en forudsætning, hvorefter en stigende indtjening giver en faldende forrentning. Har man ikke et bedre tal, må man holde sig til den bogførte værdi i det regnskab, der i henhold til loven skal være retvisende. Men gør man det, får regeringen et resultat, den ikke kan lide. Derfor de mange krumspring.

A.P. Møller – Mærsk vil gerne betale mere, end regeringen kræver

A.P. Møller – Mærsk har netop fået en licens til at bore efter olie i den norske del af Nordsøen. Sammen med Hydro er der undertegnet en licens i et område lige nord for den danske del af Nordsøen. Der er tale om et felt med en geologisk struktur, der er meget lig den, der er i det danske område 30-50 km sydligere. Aftalen er indgået, selv om der ikke er nogen garanti for, at der er olie (i modsætning til den danske koncession, hvor olien for længst er konstateret og allerede udnyttes), og selv om den norske beskatning er skrappere end den, der er aftalt mellem regeringen og A.P. Møller – Mærsk.

Det kan heraf konkluderes, at A.P. Møller – Mærsk er parat til at acceptere vilkår, der er betydelig ringere end dem, den danske regering har været villig til at give A.P. Møller – Mærsk.

Vismændenes betragtninger

De økonomiske vismænd har gennem flere år talt for, at staten skulle have en større andel af indtægterne fra Nordsøen.

I den seneste redegørelse, »Dansk Økonomi – Efterår 2003« siger vismændene om aftalen, at det er »uafklaret, om aftalen indebærer en balanceret deling af det økonomiske overskud af olie- og gasreserverne mellem A.P. Møller – Mærsk A/S og samfundet« (redegørelsen side 100). Også efter mange spørgsmål og svar i Folketinget fastholder overvismand Torben M. Andersen kritikken: »Der er stillet mange spørgsmål og kommet mange bidrag. Men der mangler en sammenfatning og oversigt. Uden det er det vanskeligt for politikerne at få et overblik og vide, om aftalen er en god idé.« (Jyllands-Posten den 3. december 2003).

Denne påpegning af manglende mulighed for at vurdere aftalen har fået økonomi- og erhvervsministeren til at lave en sammenfatning: »Samfundsøkonomien i aftalen mellem A.P. Møller – Mærsk og staten om forlængelsen af eneretsbevillingen i Nordsøen«, jf. B 7 – bilag 130. Sammenfatningen bringer dog ikke mere klarhed, tværtimod tilføjer den manipulation af beregningen af risikopræmien, som nævnt ovenfor.

Ny skandale på vej

Lige siden 1960’erne har aftalerne om Nordsøolien været meget omdiskuterede, og selv regeringen indrømmer, at samfundet hidtil har fået en alt for lille andel af værdierne. Hele oliesagen har frem til i dag været en lang skandale. Den aftale, der nu foreligger, giver garanti for, at skandalen fortsætter.

Regeringen afviser kritikken af aftalen med, at hvis indtjeningen stiger, vil statens indtægter også stige. Det er korrekt, men marginalbeskatningen er mindre efter aftalen end efter de gældende regler. Derfor vil samfundet få for lille en andel, hvis indtjeningen stiger meget. Modsat vil A.P. Møller – Mærsk og DUC få en stærkt stigende indtjening, hvilket der ikke er nogen grund til. A.P. Møller – Mærsk og DUC er i forvejen sikret både fuld dækning for alle omkostninger, et overskud, der svarer til den rente, man kan få på en såkaldt sikker investering, og en risikopræmie oveni som alle andre. De bliver rigeligt honoreret for arbejdet med at hente olien op og skal ikke have mere, bare fordi samfundsudviklingen får værdien af olien til at stige. Olien tilhører fortsat samfundet, og med aftalen vil A.P. Møller – Mærsk og DUC få en urimelig særstilling i forhold til andre virksomheder. Hvis samfundsudviklingen medfører stigende overskud inden for andre brancher, vil konkurrencen få flere virksomheder til at gå ind i denne branche. Men A.P. Møller – Mærsk og DUC-selskaberne får en eneret, der befrier dem fra den almindelige konkurrence, og kan dermed sikre sig en overnormal profit, der ikke kan opnås på områder, hvor der er konkurrence.

Der er en række faktorer, der kan få fortjenesten til at eksplodere: Meget tyder på et snarligt fald i den globale olieproduktion. De seneste prognoser peger på et fald om 10-20 år, jf. Politiken den 5. december 2003, altså før halvdelen er gået af det åremål, aftalen løber over. Der vil også komme stigende priser, hvis der bliver mere uro i Mellemøsten.

Fortjenesten vil også vokse, hvis der igen gøres nye betydelige fund. Selv om man officielt mente, at nu var det meste af olien fundet, fandt man for få år siden det næstestørste oliefelt i den danske del af Nordsøen, Halfdan, der blev sat i produktion i 1999. Endelig vil fortjenesten vokse, hvis indvindingsprocenten fortsat vil stige, som den har gjort hidtil, fra at man kunne indvinde ca. 5 pct. af den fundne olie til i dag over 20 pct.

Der er naturligvis stor usikkerhed om udviklingen, når man ser små 40 år frem, men ét er sikkert med aftalen: Hvis fortjenesten på olien eksploderer, medfører aftalen, at staten ikke må øge den statslige andel af denne fortjeneste – helt i modsætning til de gældende regler og i modstrid med det, vi ser i vores nabolande, hvor skatteprocenterne er sat op, når indtjeningen er steget mere end forventet.

Først løber de med vores olie, og så beder de os om at rydde op

Staten får efter 2012 en andel af DUC på 20 pct., fremhæver regeringen, mens den glemmer, at i 2012 ville 100 pct. af olien være samfundets, hvis ikke regeringen havde lavet en aftale om forlængelse af A.P. Møller – Mærsks eneret.

Ejerandelen på 20 pct. betyder, at staten skal betale 20 pct. af udgifterne til oprydningen på de felter, der er tømt. Denne udgift skulle ellers betales af A.P. Møller – Mærsk og DUC alene, da der i den gældende aftale står, at selskaberne skal rydde op efter sig.

Desuden sker der med aftalen en ændring af skattereglerne: Mens der produceres, kan alle driftsudgifter trækkes fra, men når der ikke er flere indtægter, er der i sagens natur heller ikke noget at trække udgifterne fra i. Derfor skulle selskaberne lægge til side, mens indtægterne strømmede ind (og det skulle de nok have råd til med den alt for lempelige beskatning). Nu tilbyder staten at udbetale den skattefordel, oprydningen ville have medført, hvis ikke feltet var tømt.

Det er en dobbelt hån: Først får samfundet en alt for ringe andel af værdierne, mens olien pumpes op. Når så felterne er tømt, får vi lov til at betale en stor andel af udgifterne til oprydningen.

Alternativer til aftalen

Her og nu, fra 2004 til 2012, hvor alt tyder på, at vi får de største fortjenester på olien og gassen, kan samfundet bare skærpe beskatningen, det vil ikke stride mod nogen aftale. Det indrømmer selv regeringen, men den afviser at gøre det.

Fra 2012 tilfalder alle rettigheder igen staten. Desuden har staten efter de gældende regler ret til at overtage alt produktionsudstyret, hvilket givet kan gøres billigt, da udstyret for længst er nedskrevet, og da alternativet er, at A.P. Møller – Mærsk og DUC for egen regning skal fjerne udstyret.

Samfundet kunne selv stå for produktionen med DONG som basis, eventuelt i samarbejde med andre selskaber, der har særlig ekspertise. DONG er allerede olieproducent i Nordsøen. DONG fungerer som operatør – det selskab, der har ansvaret for produktionen. Det gælder f.eks. på oliefeltet Siri. Og fra kun at være aktiv i den danske del af Nordsøen har DONG nu også mange aktiviteter i andre dele af Nordsøen.

DONG er absolut kompetent. I en sammenligning mellem 21 olieselskaber i Nordsøen i 2001 blev DONG målt til at ligge helt i top, når det angik, hvor mange meter der bores om dagen, og helt i top, hvad angår at gøre det billigt. Også hvad angår sikkerhed, har DONG klaret sig godt. Kilde: Berlingske Tidende den 13. september 2002.

DONG er ekspert i at udnytte felter, hvor der er relativt lidt olie tilbage; netop den kompetence der i stigende grad bliver brug for i den danske del af Nordsøen.

Hvis det i disse privatiseringstider ikke er muligt at samle flertal for en sådan løsning, kan olien sendes i udbud. Med udsigten til en fortjeneste på et par hundrede mia. kr. efter skat og omkostninger vil der nok være en del selskaber, der vil byde mere end de få milliarder, A.P. Møller – Mærsk og DUC i bedste fald kommer af med ifølge den indgåede aftale. Forslaget om udbud har regeringens egen Konkurrencestyrelse peget på som en god løsning (Konkurrenceredegørelse 2002 side 249), men også dette råd har regeringen valgt at sidde overhørig.

Når man læser regeringens redegørelser og svar, står det mere end tydeligt, at man ikke så meget som et sekund har overvejet et alternativ til at forlænge A.P. Møller – Mærsks eneret. I en sådan situation er det helt naturligt, at aftalen er blevet så dårlig for samfundet, som det er tilfældet.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01 . Efter § 6 indsættes

»§ 6 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter § 4 skal den skattepligtige for handelsmæssige og økonomiske transaktioner med andre koncessionshavere eller med andre selskaber, hvormed den skattepligtige samarbejder om udnyttelse af en koncession, eller med selskaber, der kontrollerer, kontrolleres af eller er koncernforbundet med en koncessionshaver, eller disse i fællesskab, anvende priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Stk. 2. Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 6, 1. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. pkt., dog således at der direkte eller indirekte skal ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer.««

[Værn mod kulbrintevirksomheders indkomstflytninger]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF)

2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»02. I § 14, stk. 1, ændres »§§ 4-10« til: »§§ 4-10 A«.«

[Ændring som konsekvens af § 1, nr. 2, i lovforslaget som fremsat]

3) I nr. 8 ændres i det foreslåede § 20 A, stk. 2, »fradrages i indkomst« til: »rummes i positiv indkomst«.

[Præcisering]

4) I nr. 9 ændres i det foreslåede § 27 A, stk. 2, »på baggrund af« til: »på grundlag af«.

[Præcisering]

5) I nr. 9 affattes stk. 2 i den foreslåede § 27 B således

»Stk. 2. Pr. 8. juli 2012 opgør partnerne i DUC afskrivningsgrundlag efter samme regler som ved udløbet af et indkomstår. På dette afskrivningsgrundlag kan der afskrives for perioden fra og med 1. januar 2012 til og med 8. juli 2012. Afskrivningerne for denne periode beregnes efter de almindelige regler, hvorefter de reduceres med 176/366 og fratrækkes afskrivningsgrundlaget efter 1. pkt. Afskrivningsgrundlaget pr. 31. december 2012, hvorpå der kan afskrives for perioden fra og med 9. juli 2012 til og med 31. december 2012, opgøres herefter som 80 pct. af det efter 1.-3. pkt. resterende afskrivningsgrundlag med tillæg og fradrag efter de almindelige regler af anskaffelses- og afståelsessummer for perioden fra og med 9. juli 2012 til og med 31. december 2012. Afskrivningerne for denne periode beregnes ligeledes efter de almindelige regler, hvorefter de reduceres med 190/366 og fratrækkes afskrivningsgrundlaget efter 4. pkt. De reducerede afskrivninger efter 3. og 5. pkt. fradrages ved indkomstopgørelsen.«

[Klargørelse]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 3

6) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Den skattepligtige som nævnt i 1. pkt. kan ved tilkendegivelse i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 ændre de skattemæssige afskrivninger for indkomståret 2003 således, at den skattepligtige opfylder kravet om maksimale skattemæssige afskrivninger for indkomståret 2003 efter kulbrinteskattelovens § 27 A, stk. 4, 3. pkt., jf. § 1, nr. 9.«

[Overgangsregel for skattepligtige, der vælger kapitel 3 A fra og med indkomståret 2004]

Bemærkninger

Til nr. 1

I oliebranchen er det kutyme, at størstedelen af investeringer og operationelle udgifter afholdes i fællesskab af uafhængige konsortiedeltagere.

De lovbestemmelser, der efter skattelovgivningens almindelige regler regulerer transfer pricing- området, er ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 B. Disse bestemmelser forudsætter, at den skattepligtige er kontrolleret af fysiske eller juridiske personer, hvor der ved kontrol forstås, at der ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.

Bestemmelserne vedrørende transfer pricing kan således gøres gældende ved handel mellem koncernforbundne selskaber.

Af bemærkningerne til det lovforslag (L 101, 1997-98, 2. samling), jf. lov nr. 432 af 26. juni 1998, hvorved ligningslovens § 2 blev indført, fremgår, at »Den angivne kreds tilsigter at omfatte de generelle interessefællesskaber inden for erhvervsforhold. Der kan imidlertid være konkrete situationer, hvor eksempelvis en værdiansættelse er styret af, at to uafhængige parter har manglende skattemæssigt modstridende interesser. Ifølge praksis kan skattemyndighederne i sådanne situationer korrigere eksempelvis en værdiansættelse, der er begrundet i parternes konkrete interessesammenfald, jf. TfS 1996, 496 H og 497 H, eller en fordeling af en overdragelsessum begrundet i parternes konkrete interessesammenfald, jf. TfS 1993, 32 V. Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre denne praksis.«

Ved fremsættelsen af L 62 er det forudsat, at domspraksis som beskrevet ovenfor tager højde for situationer blandt selskaber, herunder kulbrinteskattepligtige, hvor der måtte være konkrete interessesammenfald. I pressen er en manglende bestemmelse herom i L 62 imidlertid blevet betegnet som et »skattehul«.

For at fjerne enhver tvivl om regeringens vilje til at sætte ind over for muligheder for misbrug af skattelovgivningen foreslås på denne baggrund en bestemmelse i kulbrinteskatteloven, der pålægger kulbrinteskattepligtige at anvende markedsprisen ved økonomiske transaktioner med andre koncessionshavere eller med andre selskaber, hvormed den kulbrinteskattepligtige samarbejder om udnyttelse af en koncession, eller med selskaber, der kontrollerer, kontrolleres af eller er koncernforbundet med en koncessionshaver, eller disse i fællesskab. Det foreslås, at kontrol defineres på samme måde som i ligningslovens § 2.

Den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis omfatte tilfælde, hvor et konsortium med tre deltagere med samme ejerandel har økonomiske transaktioner med et selskab, som ejes af en af konsortiedeltagerne. Hvis de tre deltagere har økonomiske transaktioner med et selskab, som de ejer i fællesskab, skal transaktionerne også ske på armslængdevilkår.

Fra og med indkomståret 2004 har den foreslåede bestemmelse også virkning for gældende koncessioner, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lovforslaget som fremsat.

Ligningslovens § 2 gælder fortsat med de forudsætninger, der er lagt til grund for bestemmelsen, og med den praksis, der knytter sig til bestemmelsen. Det er heller ikke sigtet at ændre den ovenfor beskrevne praksis, der er begrundet i parternes konkrete interessesammenfald.

Til nr. 2

Efter kulbrinteskattelovens § 14, stk. 1, 1. pkt., finder reglerne i lovens §§ 4-10 samt 15-18 anvendelse ved opgørelsen af indkomsten for de enkelte felter. Efter det stillede ændringsforslag foreslås henvisningen til kulbrinteskattelovens §§ 4-10 ændret til §§ 4-10 A. Der er tale om en præcisering som følge af den foreslåede § 10 A, jf. § 1, nr. 2, i lovforslaget som fremsat. Efter denne bestemmelse kan udgifter, som den skattepligtige afholder til fjernelse af anlæg også efter, at virksomhed med indvinding af kulbrinter er ophørt, fradrages i indkomstopgørelsen efter såvel kapitel 2 som kapitel 3 og 3 A. Med det stillede ændringsforslag præciseres det, at fradraget for fjernelsesomkostninger gælder for alle kulbrinteskattepligtige selskaber, der efterforsker og indvinder olie og gas i Danmarks undergrund.

I bemærkningerne til den foreslåede § 10 A, jf. § 1, nr. 2, i lovforslaget som fremsat er bl.a. anført, at »Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der løbende opnås fradragsret for afholdte omkostninger i takt med, at anlæggene fjernes, idet der enten vil være tale om driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter de almindelige regler, eller fjernelsesomkostninger, hvor fradragsretten udtrykkeligt er hjemlet i den foreslåede § 10 A. Bestemmelsen vedrører kun de direkte omkostninger til fjernelse af anlæggene. Der sker ingen udvidelse af fradragsretten vedrørende andre afviklingsomkostninger.«

I denne forbindelse skal det præciseres, at det med formuleringen »de direkte omkostninger« ikke er hensigten at indskrænke det almindelige driftsomkostningsfradrag, hverken i forhold til løbende fjernelsesomkostninger eller i forhold til fjernelsesomkostninger, som afholdes efter ophør af virksomhed. Formålet med formuleringen er at præcisere, at de kulbrinteskattepligtige herudover kan fradrage andre omkostninger, men kun i det omfang der for disse andre omkostningers vedkommende er tale om direkte omkostninger til fjernelse af anlæggene.

Til nr. 3

Der er tale om en præcisering.

Til nr. 4

Der er tale om en præcisering.

Til nr. 5

I forbindelse med høringen af virksomheder m.v. blev det i et høringssvar nævnt, at det foreslåede § 27 B, stk. 2, jf. § 1, nr. 9, i lovforslaget som fremsat, var vanskeligt tilgængeligt. På den baggrund foreslås, at bestemmelsen gøres klarere.

Den foreslåede regel skal ses på baggrund af, at der efter de almindelige regler kun kan afskrives skattemæssigt på aktiver, der ejes ved indkomstårets udløb. Uden en særlig regel vil partnerne i DUC derfor være afskåret fra at afskrive i 2012 på den del af aktiverne, der overdrages til staten den 9. juli 2012. Det foreslås, at der gives partnerne i DUC mulighed for at afskrive i 2012 på de aktiver, der overdrages til staten, for den periode, hvor de har været ejet af partnerne, dvs. perioden fra og med 1. januar til og med 8. juli 2012. Dette sker teknisk ved, at partnerne får lov til at afskrive to gange i 2012, men kun forholdsmæssigt efter periodernes længde.

Der skal således opgøres et afskrivningsgrundlag pr. 8. juli 2012. Det sker efter de almindelige regler, som normalt anvendes ved indkomstårets udløb. Som udgangspunkt beregnes afskrivningerne ligeledes efter de almindelige regler, dvs. med satserne for et helt indkomstår. Da der imidlertid kun skal kunne afskrives forholdsmæssigt, reduceres afskrivningerne i forhold til den periode, der resterer af indkomståret. Det herved fremkomne afskrivningsgrundlag kan fradrages ved indkomstopgørelsen i 2012.

Afskrivningerne nedsætter på normal vis afskrivningsgrundlaget for næste periode, der i dette særlige tilfælde løber fra og med 9. juli 2012 til og med 31. december 2012. Afskrivningsgrundlaget skal endvidere reduceres med de 20 pct., som overdrages til staten. Det afskrivningsgrundlag, der fremkommer herved, udgør afskrivningsgrundlaget pr. 31. december 2012, idet anskaffelsessummer og afståelsessummer i perioden dog påvirker afskrivningsgrundlaget på normal vis.

Ligesom for den første periode beregnes afskrivningerne som udgangspunkt med »helårlige« satser. De fradragsberettigede afskrivninger for denne periode findes ved at reducere de beregnede »helårlige« afskrivninger med den forholdsmæssige del af indkomståret, som var forløbet inden periodens begyndelse. Det afskrivningsberettigede beløb reducerer på almindelig vis afskrivningsgrundlaget.

Eksempel

Forudsætninger

Afskrivningsgrundlag ultimo 2011

Nettotilgang 1.1-8.7.2012

Nettotilgang 9.7-31.12.2012 *)

1000

80

176

Afskrivningsgrundlag pr. 8.7 (1000 + 80), 1. pkt.

1080

Afskrivningerne 1.1.-8.7.: 0,25 x 1080 x 190/366, 3. pkt.

140

Afskrivningsgrundlag pr. 9. juli før overdragelse til staten

940

Overdragelse til staten 20 pct.

188

Afskrivningsgrundlag pr. 9. juli, 4. pkt.

752

Nettotilgang, 4. pkt.

176

Afskrivningsgrundlag pr. 31.12

928

Afskrivninger 9.7.-31.12.: 0,25 x 928 x 176/366, 5. pkt.

112

Afskrivningsgrundlag primo 2013, 5. pkt.

816

Afskrivninger med skattemæssig virkning i 2012: 140 + 112

252

*) 80 pct. af 220, som ville være beløbet uden overdragelse af andel på 20 pct. til staten.

Til nr. 6

Efter § 3, stk. 3, 1. pkt., i lovforslaget som fremsat kan skattepligtige med indkomst fra koncessioner, der som udgangspunkt er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 3, vælge indkomstopgørelse efter kapitel 3 A for samtlige disse koncessioner med virkning fra og med indkomståret 2004 på samme vilkår som bevillingshavere i henhold til eneretsbevillingen. Et vilkår er, at den skattepligtige for at kunne benytte overgangsreglerne om fremførsel af uudnyttede feltunderskud skal opfylde kravet om maksimale afskrivninger for indkomståret 2003 efter reglerne i kulbrinteskattelovens § 27 A, stk. 4, 3. pkt., som affattet ved § 1, nr. 9, i lovforslaget som fremsat.

Efter ændringsforslaget kan skattepligtige omfattet af kapitel 3 i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 ændre de skattemæssige afskrivninger for indkomståret 2003 således, at kravet om maksimale skattemæssige afskrivninger er opfyldt. Virkningen af ændringsforslaget er, at skattepligtige, som ikke har afskrevet maksimalt for indkomståret 2003, ikke i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for indkomståret 2004 er forhindret i at benytte reglen om frivillig overgang til kapitel 3 A.

Ændringsforslaget berører ikke skattepligtige, som erhverver indkomst – positiv såvel som negativ – i henhold til senere erhvervede koncessioner eller koncessionsandele omfattet af kapitel 3, og som ønsker at blive beskattet efter reglerne i kapitel 3 A, idet denne form for indkomst ikke er omfattet af overgangsreglerne i § 27 A, jf. § 3, stk. 3, 2. pkt., i lovforslaget som fremsat.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne