Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og museumsloven \n(Internationale naturbeskyttelsesområder, offentlighedens adgang til naturen, fredning, beskyttelseslinjer, fortidsminder m.v.)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 146

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

2

Henvendelse af 29/1-04 fra Høje Taastrup Kommune

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 29/1-04 fra Høje Taastrup Kommune, til miljøministeren

4

Spm. 2 om, hvilke ændringer der er foretaget i lovforslaget efter høringen, til miljøministeren

5

Henvendelse af 10/2-04 fra Dansk Botanisk Forening

6

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 10/2-04 fra Dansk Botanisk Forening, til miljøministeren

7

Svar på spm. 2 om, hvilke ændringer der er foretaget i lovforslaget efter høringen, fra miljøministeren

8

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 10/2-04 fra Dansk Botanisk Forening, fra miljøministeren

9

Henvendelse af 25/2-04 fra Per Tybjerg Aldrich, Hvidovre

10

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 25/2-04 fra Per Tybjerg Aldrich, Hvidovre, til miljøministeren

11

Henvendelse af 27/2-04 fra professor, dr.jur. Peter Pagh

12

Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 27/2-04 fra professor, dr.jur. Peter Pagh, til miljøministeren

13

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 29/1-04 fra Høje Taastrup Kommune, fra miljøministeren

14

Tidsplan

15

Henvendelse af 8/3-04 fra Friluftsrådet

16

Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 8/3-04 fra Friluftsrådet, til miljøministeren

17

Henvendelse af 10/3-04 fra Dansk Skovforening

18

Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 10/3-04 fra Dansk Skovforening, til miljøministeren

19

Spm. 8 om fremsendelse af den lovede parallelopstilling og tidsplan, til miljøministeren

20

Spm. 9 om, hvad andre lande har afsat på naturområdet i 2004 og i budgetoverslagsårene sammenlignet med Danmark, til miljøministeren

Spm. 10 om, hvad ministeren kan oplyse om disse landes strategier for beskyttede områder/økologiske netværk, herunder nationalparker, til miljøministeren

21

Henvendelse af 11/3-04 fra Danmarks Naturfredningsforening

22

Spm. 11 om fremsendelse af lovforslaget til Europa-Kommissionen, til miljøministeren

Spm. 12 om Natura 2000-områderne, til miljøministeren

Spm. 13 om amtsråds iværksættelse af foranstaltninger, til miljøministeren

Spm. 14 om gennemførelse af habitatdirektivets krav, til miljøministeren

Spm. 15 om sikring mod en forringelse af levesteder i Natura 2000-områder, til miljøministeren

Spm. 16 om lodsejeres opfyldelse af deres forpligtelser, til miljøministeren

Spm. 17 om anmeldeordningen, til miljøministeren

23

Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 27/2-04 fra professor, dr.jur. Peter Pagh, fra miljøministeren

24

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 25/2-04 fra Per Tybjerg Aldrich, Hvidovre, fra miljøministeren

25

Henvendelse af 22/2-04 fra Dansk Botanisk Forening

26

Spm. 18 om kommentar til henvendelse af 22/2-04 fra Dansk Botanisk Forening, til miljøministeren

27

Spm. 19 om en kommenteret liste over forslagene fra Adgangsudvalget med begrundelse for, hvorfor de enkelte forslag ikke er med i lovforslaget, til miljøministeren

Spm. 20 om, hvilke nye beføjelser ministeren får med lovforslaget, til miljøministeren

Spm. 21 om, hvilke erstatningsfri og erstatningspligtige reguleringer lovforslaget giver mulighed for, til miljøministeren

Spm. 22 om den saglige begrundelse for nedlæggelsen af de grønne råd, til miljøministeren

Spm. 23 om, hvordan reglerne i det foreslåede kapitel 2 a undgår at blive en pengemaskine for ejere af EU-fuglebeskyttelsesområder, til miljøministeren

Spm. 24 om klagemulighed, til miljøministeren

28

Henvendelse af 23/3-4 fra Dansk Vandrelaug

29

Spm. 25 om kommentar til henvendelse af 23/3-04 fra Dansk Vandrelaug, til miljøministeren

30

Materiale udleveret af Danmarks Naturfredningsforening under foretræde 24/3-04

31

Spm. 26 om kommentar til materiale udleveret af Danmarks Naturfredningsforening under foretræde 24/3-04, til miljøministeren

32

Spm. 27 om, hvilke områder der for fremtiden ikke vil få de midler, som nu skal gå til at opfylde lovforslaget omkring naturbeskyttelse, til miljøministeren

33

Spm. 28 om teknisk bistand til ændringsforslag, der gør det til et af naturbeskyttelseslovens formål at skabe større sammenhængende naturområder, til miljøministeren

Spm. 29 om teknisk bistand til ændringsforslag, hvorved åremålsdefinitionen i naturbeskyttelseslovens § 3 udskiftes med botaniske kriterier, til miljøministeren

Spm. 30 om teknisk bistand til ændringsforslag, således at det ikke bliver muligt for implicerede myndigheder at nedlægge veto i forbindelse med fredning, til miljøministeren

Spm. 31 om teknisk bistand til ændringsforslag, der medfører, at § 3-beskyttede arealer ikke må sprøjtes med pesticider eller gødskes, til miljøministeren

Spm. 32 om teknisk bistand til ændringsforslag, der medfører, at de i § 3, stk. 2, beskyttede arealer udvides til også at omfatte udyrkede naturtyper større end 1.000 m 2 , til miljøministeren

34

Spm. 33 om kriterier for supplerende udpegning af habitatområder på baggrund af naturovervågningen, til miljøministeren

Spm. 34 om kortlægning af beliggenhed og bevaringsstatus for de omfattede naturtyper og levesteder for arter, til miljøministeren

Spm. 35 om udstedelse af pålæg, til miljøministeren

Spm. 36 om, hvordan en lodsejer skal være i stand til at efterleve sin forpligtelse efter § 19 b, stk. 1, til miljøministeren

35

Spm. 37 om fremsendelse af analyse af, hvilke ændringer af dansk lovgivning der er nødvendige for at gennemføre habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne, til miljøministeren

Spm. 38 om yderligere lovforslag og ændringer af bekendtgørelser, til miljøministeren

36

Oversigt over lov- og beslutningsforslag i udvalget

37

Henvendelse af 25/3-04 fra Dansk Landbrug

38

Spm. 39 om kommentar til henvendelse af 25/3-04 fra Dansk Landbrug, til miljøministeren

39

Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 8/3-04 fra Friluftsrådet, fra miljøministeren

40

Foreløbigt svar på spm. 8 om fremsendelse af den lovede parallelopstilling og tidsplan, fra miljøministeren

41

Svar på spm. 9 om, hvad andre lande har afsat på naturområdet i 2004 og i budgetoverslagsårene sammenlignet med Danmark, fra miljøministeren

Svar på spm. 10 om, hvad ministeren kan oplyse om disse landes strategier for beskyttede områder/økologiske netværk, herunder nationalparker, fra miljøministeren

42

Svar på spm. 11 om fremsendelse af lovforslaget til Europa-Kommissionen, fra miljøministeren

Svar på spm. 12 om Natura 2000-områderne, fra miljøministeren

Svar på spm. 13 om amtsråds iværksættelse af foranstaltninger, fra miljøministeren

Svar på spm. 14 om gennemførelse af habitatdirektivets krav, fra miljøministeren

Svar på spm. 15 om sikring mod en forringelse af levesteder i Natura 2000-områder, fra miljøministeren

Svar på spm. 16 om lodsejeres opfyldelse af deres forpligtelser, fra miljøministeren

Svar på spm. 17 om anmeldeordningen, fra miljøministeren

43

Henvendelse af 28/3-04 fra Dansk Islandshesteforening

44

Spm. 40 om kommentar til henvendelse af 28/3-04 fra Dansk Islandshesteforening, til miljøministeren

45

Spm. 41 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 42 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 43 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 44 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 45 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 46 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 47 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 48 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 49 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 50 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 51 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

46

Spm. 52 om beskyttelse af bilag i habitatdirektivet, til miljøministeren

Spm. 53 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 54 om Natura 2000, til miljøministeren

Spm. 55 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 56 om en redegørelse for antallet af bemyndigelser til ministeren og antallet af ministerbemyndigelser, til miljøministeren

Spm. 57 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

47

Spm. 58 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 59 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

48

Svar på spm. 19 om en kommenteret liste over forslagene fra Adgangsudvalget med begrundelse for, hvorfor de enkelte forslag ikke er med i lovforslaget, fra miljøministeren

Svar på spm. 20 om, hvilke nye beføjelser ministeren får med lovforslaget, fra miljøministeren

Svar på spm. 21 om, hvilke erstatningsfri og erstatningspligtige reguleringer lovforslaget giver mulighed for, fra miljøministeren

Svar på spm. 22 om den saglige begrundelse for nedlæggelsen af de grønne råd, fra miljøministeren

Svar på spm. 23 om, hvordan reglerne i det foreslåede kapitel 2 a undgår at blive en pengemaskine for ejere af EU-fuglebeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Svar på spm. 24 om klagemulighed, fra miljøministeren

49

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 10/3-04 fra Dansk Skovforening, fra miljøministeren

50

Svar på spm. 25 om kommentar til henvendelse af 23/3-04 fra Dansk Vandrelaug, fra miljøministeren

51

Spm. 60 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende § 36, til miljøministeren

52

Henvendelse af 5/4-04 fra Per Tybjerg Aldrich, Hvidovre

53

Spm. 61 om kommentar til henvendelse af 5/4-04 fra Per Tybjerg Aldrich, Hvidovre, til miljøministeren

54

Svar på spm. 18 om kommentar til henvendelse af 22/2-04 fra Dansk Botanisk Forening, fra miljøministeren

55

Svar på spm. 26 om kommentar til materiale udleveret af Danmarks Naturfredningsforening under foretræde 24/3-04, fra miljøministeren

56

Svar på spm. 27 om, hvilke områder der for fremtiden ikke vil få de midler, som nu skal gå til at opfylde lovforslaget omkring naturbeskyttelse, fra miljøministeren

57

Svar på spm. 28 om teknisk bistand til ændringsforslag, der gør det til et af naturbeskyttelseslovens formål at skabe større sammenhængende naturområder, fra miljøministeren

Svar på spm. 29 om teknisk bistand til ændringsforslag, hvorved åremålsdefinitionen i naturbeskyttelseslovens § 3 udskiftes med botaniske kriterier, fra miljøministeren

Svar på spm. 30 om teknisk bistand til ændringsforslag, således at det ikke bliver muligt for implicerede myndigheder at nedlægge veto i forbindelse med fredning, fra miljøministeren

Svar på spm. 31 om teknisk bistand til ændringsforslag, der medfører, at § 3-beskyttede arealer ikke må sprøjtes med pesticider eller gødskes, fra miljøministeren

Svar på spm. 32 om teknisk bistand til ændringsforslag, der medfører, at de i § 3, stk. 2, beskyttede arealer udvides til også at omfatte udyrkede naturtyper større end 1.000 m 2 , fra miljøministeren

58

Svar på spm. 33 om kriterier for supplerende udpegning af habitatområder på baggrund af naturovervågningen, fra miljøministeren

Svar på spm. 34 om kortlægning af beliggenhed og bevaringsstatus for de omfattede naturtyper og levesteder for arter, fra miljøministeren

Svar på spm. 35 om udstedelse af pålæg, fra miljøministeren

Svar på spm. 36 om, hvordan en lodsejer skal være i stand til at efterleve sin forpligtelse efter § 19 b, stk. 1, fra miljøministeren

59

Svar på spm. 37 om fremsendelse af analyse af, hvilke ændringer af dansk lovgivning der er nødvendige for at gennemføre habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne, fra miljøministeren

Svar på spm. 38 om yderligere lovforslag og ændringer af bekendtgørelser, fra miljøministeren

60

Spm. 62 om uddybelse af besvarelsen på spørgsmål 9 og 10, til miljøministeren

61

Svar på spm. 40 om kommentar til henvendelse af 28/3-04 fra Dansk Islandshesteforening, fra miljøministeren

62

Svar på spm. 41 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 42 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 46 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 47 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 48 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 49 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

63

Svar på spm. 60 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende § 36, fra miljøministeren

64

Svar på spm. 61 om kommentar til henvendelse af 5/4-04 fra Per Tybjerg Aldrich, Hvidovre, fra miljøministeren

65

Ændringsforslag, fra miljøministeren

66

Svar på spm. 62 om uddybelse af besvarelsen på spørgsmål 9 og 10, fra miljøministeren

67

Svar på spm. 39 om kommentar til henvendelse af 25/3-04 fra Dansk Landbrug, fra miljøministeren

68

Svar på spm. 43 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 44 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 45 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 50 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 51 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 52 om beskyttelse af bilag i habitatdirektivet, fra miljøministeren

Svar på spm. 53 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 54 om Natura 2000, fra miljøministeren

Svar på spm. 55 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 56 om en redegørelse for antallet af bemyndigelser til ministeren og antallet af ministerbemyndigelser, fra miljøministeren

Svar på spm. 57 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 58 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 59 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

69

Svar på spm. 8 om fremsendelse af den lovede parallelopstilling og tidsplan, fra miljøministeren

70

Henvendelse af 27/4-04 fra Dansk Ornitologisk Forening

71

Spm. 63 om kommentar til henvendelse af 27/4-04 fra Dansk Ornitologisk Forening, til miljøministeren

72

Svar på spm. 63 om kommentar til henvendelse af 27/4-04 fra Dansk Ornitologisk Forening, fra miljøministeren

73

Ændringsforslag fra miljøministeren

74

1. udkast til betænkning

§§ 19 b-19 h bliver herefter §§ 19 c-19 i.

[Internationale naturbeskyttelsesområder]

5) I nr. 11 indsættes efter § 19 b, stk. 5, der bliver § 19 c, stk. 5, som nyt stykke

»Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse uden for de internationale naturbeskyttelsesområder for iværksættelse af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 2 til loven, hvis aktiviteterne kan påvirke de internationale naturbeskyttelsesområder.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

[Påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder]

6) Efter nr. 18 indsættes som nyt nummer

»05. Efter § 30 indsættes

»§ 30 a. Miljøministeren udarbejder lister over truede, sårbare eller sjældne dyre- og plantearter (rødlister) og arter, som Danmark har et særligt ansvar for at beskytte.

Stk. 2. De arter, der er optaget på listerne, er fredede. Arterne må ikke slås ihjel eller indsamles.««

[Rødlister]

7) I den under nr. 19 foreslåede ændring af § 36 indsættes efter det foreslåede stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Skov- og Naturstyrelsen udarbejder på anmodning fra sagsrejser det i stk. 5 nævnte budgetoverslag. Budgetoverslaget skal fremsendes til sagsrejser senest 4 uger efter modtagelsen af anmodningen.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

[Skov- og Naturstyrelsen udarbejder budgetforslag]

8) I den under nr. 19 foreslåede ændring af § 36 indsættes efter det foreslåede stk. 6, der bliver stk. 7, som nyt stykke

»Stk. 8. For fredningsforslag, hvis umiddelbare retsvirkninger indbærer indgreb i den aktuelle drift eller udnyttelse af en ejendom, skal budgetoverslag samt udtalelserne herover dog først fremsendes senest 4 uger efter, at fredningssagen er rejst.«

[Budgetforslag ved rejsning af fredningssag]

Af miljøministeren, tiltrådt af udvalget

9) Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer

»06. I § 37, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 5«.«

[Redaktionel ændring]

10) Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer

»07. I § 38, stk. 5, der bliver stk. 6, udgår », § 4«.«

[Redaktionel ændring]

Af et mindretal (S, SF, RV og EL)

11) Nr. 23 udgår.

[Samtykkekrav til naturforvaltningsprojekter i fredninger udgår]

Af miljøministeren, tiltrådt af udvalget

12) Efter nr. 23 indsættes som nyt nummer

»08. I § 39, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 37, stk. 5« til: »§ 37, stk. 7«.«

[Redaktionel ændring]

13) Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer

»09. I § 41, stk. 3, ændres »§ 38, stk. 4« til: »§ 38, stk. 5«.«

[Redaktionel ændring]

14) Nr. 26 affattes således

»26. I § 43, stk. 1, ændres »om fredningens gennemførelse, om dens indhold og afgrænsning samt om erstatningen« til: »efter § 37, stk. 4, § 37 a, stk. 3, og § 40«.

15) Efter nr. 26 indsættes som nye numre

»010. I § 43, stk. 2, ændres »§ 39, stk. 2,« til: »§ 39, stk. 3,«.

011. I § 43 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. I klager over fredningsnævnets afgørelse efter § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3, skal Naturklagenævnet træffe afgørelse inden 8 uger efter modtagelse af klagen.««

[Redaktionel ændring]

16) Efter nr. 27 indsættes som nyt nummer

»012. I § 45, stk. 1, ændres »§ 39, stk. 2,« til: »§ 39, stk. 3,«.«

[Redaktionel ændring]

Af et mindretal (S, SF, RV og EL)

17) Nr. 30 affattes således

»30. I § 52 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Amtskommuner og kommuner, der ejer arealer i internationale naturbeskyttelsesområder, skal pleje disse i overensstemmelse med bestemmelserne herom i Natura 2000-planen.

Stk. 3. Med henblik på at sikre en langsigtet beskyttelse af naturtyperne skal amtskommunerne pleje arealer, der er omfattet af § 3, stk. 2.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.«

[Pleje af internationale naturbeskyttelsesområder]

18) Efter nr. 37 indsættes som nyt nummer

»013. I § 65 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Amtsrådet kan kun i ganske særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, således at en naturtype fjernes, og kun på vilkår om, at der oprettes tilsvarende erstatningsarealer.««

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

[§ 3-dispensation/erstatningsarealer]

19) Efter nr. 47 indsættes som nyt nummer

»014. I § 89, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 3, stk. 1, 2 og 3,« til: »§ 3,«.«

[Konsekvensændring]

Af miljøministeren, tiltrådt af udvalget

20) Nr. 50 affattes således

»50. I § 89, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 6, ændres »§ 26, stk. 4,« til: »§ 23, stk. 8, § 24, stk. 5, § 26, stk. 3,«.«

[Redaktionel ændring]

Af et mindretal (S, SF, RV og EL)

21) I nr. 53 foretages i bilag 2 følgende ændring

»015. I nr. 4 i bilag 2 udgår »indlandssaltenge,«.«

[Indlandssaltenge udgår af bilag 2]

Ny paragraf

22) Efter § 3 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01

I lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), foretages følgende ændringer

1. I § 36 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Udpegning sker på grundlag af videnskabelige kriterier i overensstemmelse med fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4 og habitatdirektivets artikel 4.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

2. § 43, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Offentliggørelsen skal ske mindst 1 år inden begyndelsen af hver planperiode, dog første gang senest den 22. december 2006.«

3. § 45, stk. 1, affattes således

»Efter udløbet af fristen i § 43, stk. 4, vedtager amtsrådet Natura 2000-planen endeligt, dog første gang senest den 22. december 2007.«

[Natura 2000-planerne]

Af miljøministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 4

23) I det under nr. 5 foreslåede § 40 a, stk. 2, nr. 1, ændres »dette kapitel« til: »kapitel 8 a«.

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 22.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget suppleres lovens formål således, at loven også tilsigter at skabe større sammenhængende naturområder.

Ændringsforslaget gengiver intentionerne i Konventionen om Biologisk Mangfoldighed, Bern-konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder og den Pan-europæiske biologiske og landskabs diversitets strategi.

Målsætningen om, at forringelsen af biodiversiteten skal standses med henblik på at nå dette mål senest i 2010, er fastsat af EU’s stats- og regeringsledere på Det Europæiske Råds møde i Göteborg i juni 2001. Målet indgår i EU’s 6. miljøhandlingsprogram. På det globale topmøde i Johannesborg i august 2002 vedtog man et mål om at reducere tabet af biodiversitet inden 2010.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget præciseres det, at den grundlæggende forudsætning for, at et areal kan betegnes som et overdrev i lovens forstand, alene er vegetationens sammensætning.

Endvidere nedsættes arealgrænsen for de beskyttede naturtyper til 1.000 m 2 .

Ifølge den gældende lovs § 3, stk. 4, kan miljøministeren fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet efter stk. 2 og 3. Denne bemyndigelse er ikke udnyttet. Med ændringsforslaget fastsættes direkte i loven ikke alene et forbud mod gødskning, men også mod sprøjtning med pesticider.

Ændringsforslaget medfører, at indlandssaltenge omfattes af § 3-beskyttelsen.

Ændringsforslaget indfører en generel beskyttelse af naturskove uden for de fredskovpligtige arealer. Naturskov må defineres i overenstemmelse med den definition, som evt. udarbejdes i forbindelse med forslag til ny skovlov.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget gennemføres en generel beskyttelse af Natura 2000-områderne. Der er ikke foretaget økonomiske beregninger over, hvorvidt ændringsforslaget vil betyde færre eller flere udgifter i forhold til de bestemmelser, der er foreslået i lovforslaget.

Til nr. 5

Lovforslagets § 19 b indeholder en anmeldelsesordning for aktiviteter, der i dag ikke kræver forudgående tilladelse el.lign., og som vurderes at kunne medføre væsentlig påvirkning af arter eller naturtyper i de internationale naturbeskyttelsesområder, jf. lovforslagets bilag 2. Hermed får myndighederne mulighed for at vurdere aktiviteterne i bilag 2 for deres virkning i de internationale naturbeskyttelsesområder.

Med ændringsforslaget omfatter anmeldelsesordningen også aktiviteter, der agtes iværksat uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, hvis de kan påvirke disse områder.

Til nr. 6

Efter ændringsforslaget skal miljøministeren udarbejde lister over dyre- og plantearter, som i Danmark er truede, sårbare eller sjældne (rødlistede), eller som Danmark har et nationalt ansvar for at beskytte.

De arter, der er optaget på rødlisten, beskyttes/fredes, hvilket indebærer, at de ikke må dræbes eller indsamles.

Emnet for den EU-arbejdsgruppe, der aktuelt drøfter gennemførelsen af habitatdirektivets artikel 12, er hovedsagelig usikkerhederne om rækkevidden af den bestemmelse, der pålægger medlemslandene at beskytte yngle- og rasteområder for arter på direktivets bilag IV, og altså ikke den traditionelle beskyttelse af arter. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, om der er behov at ændre lovgivningen på grundlag af arbejdsgruppens konklusioner.

Til nr. 7 og 8

Ændringsforslaget til nyt stk. 8 indebærer, at kravet om fremsendelse af budgetoverslag samt udtalelser herom samtidig med fredningsforslaget kan fraviges i tilfælde, hvor et fredningsforslags midlertidige retsvirkninger indebærer indgreb i den aktuelle drift eller udnyttelse af en ejendom. I disse tilfælde kan fremsendelsen af budgetoverslag og udtalelse herom udskydes således, at dette først skal fremsendes senest 4 uger efter, at fredningssagen er rejst.

Til nr. 9, 10, 12-16, 20 og 23

Ændringsforslagene er alene af lovteknisk og redaktionel karakter.

Til nr. 11

Ophævelse af den foreslåede § 38 a betyder opgivelse af forslaget om, at fredninger, som indebærer gennemførelse af et naturgenopretningsprojekt, kun kan gennemføres, hvis de myndigheder, der skal gennemføre og betale dette projekt, er enige og kan anbefale fredningen.

Til nr. 17

Ændringsforslaget pålægger kommuner og amtskommuner pligt til at pleje beskyttelsesområder.

Til nr. 18

Ændringsforslaget medfører, at praksis for dispensationer fra naturbeskyttelseslovens § 3 gøres ligeså restriktiv som habitatsdirektivets artikel 6. Endvidere kan der efter ændringsforslaget kun fjernes naturområder omfattet af § 3, såfremt der oprettes erstatningsarealer.

Til nr. 19

Ændringsforslaget er en konsekvensændring i straffebestemmelsen af ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 21

Herved ændres bilaget, for så vidt angår indlandssaltenge.

Til nr. 22

Miljømålslovens § 36 indeholder hjemmel til, at miljøministeren udpeger fuglebeskyttelses- og habitatområder. Med ændringsforslaget præciseres, at udpegningen skal ske ud fra videnskabelige kriterier i overensstemmelse med fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne.

Med ændringsforslaget sker der en fremrykning af vedtagelsen af Natura 2000-planerne efter miljømålsloven fra 22. december 2009 til 22. december 2007, således at der ikke længere er tidsmæssigt sammenfald med vandplanerne.

Svend Aage Jensby (V) Helga Moos (V) Eyvind Vesselbo (V) fmd. Jens Vibjerg (V) Jørn Dohrmann (DF) Freddie H. Madsen (DF) Helle Sjelle (KF) Lars Barfoed (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) nfmd. Inger Bierbaum (S) Helge Mortensen (S) Bjørn Westh (S) Jacob Buksti (S) Torben Hansen (S) Jørn Jespersen (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 5. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om

planlægning, lov om vandløb og museumsloven

(Internationale naturbeskyttelsesområder, offentlighedens adgang til naturen, fredning, beskyttelseslinjer, fortidsminder m.v.)

[af miljøministeren (Hans Christian Schmidt)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 23 ændringsforslag til lovforslaget. Miljøministeren har stillet ændringsforslag nr. 9, 10, 12-16, 20 og 23. Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-8, 11, 17-19, 21 og 22.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2004 og var til 1. behandling den 26. februar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 24. oktober 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 112. Den 28. januar 2004 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Per Tybjerg Aldrich, Hvidovre,

Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Botanisk Forening,

Dansk Islandshesteforening,

Dansk Landbrug,

Dansk Ornitologisk Forening,

Dansk Skovforening,

Dansk Vandrelaug,

Friluftsrådet,

Høje Taastrup Kommune og

Professor, dr.jur. Peter Pagh.

Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Landbrug,

Dansk Ornitologisk Forening,

Dansk Skovforening,

Dansk Vandrelaug og

Friluftsrådet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 63 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Udtalelse fra miljøministeren

I forlængelse af svar på udvalgets spørgsmål om teknisk bistand til en række ændringsforslag har miljøministeren følgende bemærkninger om lovforslaget og sin holdning til ændringsforslagene

Den nuværende regering har med lovforslaget foreslået forbedringer af naturbeskyttelsen på en række områder. Det gælder især en udvidet beskyttelse af overdrevene samt nye og forbedrede regler om beskyttelse og forvaltning af de internationale naturbeskyttelsesområder, herunder om forpligtelser for myndighederne til at sikre den rette drift af arealerne.

Naturklagenævnet traf i juni 2001 afgørelse om, at naturbeskyttelseslovens tekst og bemærkninger var utilstrækkelige til at sikre beskyttelsen af de biologiske overdrev i det forudsatte omfang. Naturklagenævnet fastslog, at alene historiske overdrev og visse andre overdrev så som kystskrænter, klippeløkker m.m. er omfattet af § 3.

Om den generelle beskyttelse i naturbeskyttelseslovens § 3 skal jeg derfor især henlede opmærksomheden på, at lovforslaget sikrer en beskyttelse af de biologiske overdrev, som der i flere år har været et stærkt ønske om.

Under udvalgsbehandlingen er der yderligere foreslået dels flere udvidelser af lovens formålsbestemmelse, dels en række ændringer af § 3, som har til formål at udvide beskyttelsen både geografisk og indholdsmæssigt – forslag, som den tidligere regering ikke tog skridt til at fremlægge.

Om gennemførelsen af Natura 2000-planerne henleder jeg opmærksomheden på, at der med vedtagelsen af miljømålsloven i december af 2003 blev lagt et fundament til en ordning for beskyttelse af de internationale naturbeskyttelsesområder, som bygger på en grundig og systematisk planlægning af den indsats, der skal til for at beskytte områderne.

Selve udpegningen af områder og gennemførelsen af planlægningen vil fremover ske med hjemmel i miljømålsloven koordineret med den tilsvarende planlægning på vandområdet.

Det følges nu op af de foreslåede regler i dette lovforslag, der gennem en række nye redskaber giver amterne ret og pligt til at gennemføre den forvaltningsindsats, der er behov for. Det er i den sammenhæng ikke nødvendigt at indføre nye generelle erstatningsfrie reguleringer for at sikre den nødvendige beskyttelse.

Udvalget har under udvalgsbehandlingen ønsket teknisk bistand til en række ændringsforslag, der bl.a. indfører en ny generel, erstatningsfri beskyttelsesordning i områderne og indebærer meget betydelige udvidelser af anmeldelsesordningen. Endvidere har udvalget ønsket teknisk bistand til et ændringsforslag om at fremskynde Natura 2000-planlægningen.

Jeg finder det meget uhensigtsmæssigt, hvis der ikke gennemføres en sammenhængende vand- og Natura 2000-planlægning. Endvidere går en række af ændringsforslagene langt ud over, hvad der er nødvendigt for at beskytte områderne.

De nye bestemmelser om fredninger vil betyde, at myndighederne så tidligt som muligt har et grundlag for at vurdere de økonomiske konsekvenser af forslaget. Men et mindst lige så vigtigt formål med lovforslaget er, at det giver sammenhæng mellem rettigheder og ansvar for de myndigheder og organisationer, der har ret til at rejse fredningssager.

Det er sagsrejseren, der skal udarbejde budgetoverslaget, fordi alle, der rejser fredningssager, skal være ansvarlige ikke kun for indholdet i de fredninger, de foreslår, men også for de økonomiske konsekvenser af forslaget. Dette vil kun kunne opnås, hvis sagsrejseren også skal udarbejde budgetoverslaget.

De ændringsforslag, der er anmodet om teknisk bistand til, har haft til formål at nedtone eller fjerne de forpligtelser, som efter min opfattelse bør høre til retten til at rejse sager.

Jeg har om adgangsreglerne understreget, at lovforslaget indeholder de ændringer, der blev aftalt i november 2002 med landbrugets og skovbrugets organisationer samt Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Jeg lægger afgørende vægt på, at det er den aftale, som er indgået, der nu bliver gennemført.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af miljøministeren stillede ændringsforslag. Flertallet stemmer imod de øvrige ændringsforslag.

Venstres, Danske Folkepartis, Det Konservative Folkepartis og Kristendemokraternes har noteret sig, at der i lovforslaget er indsat en bestemmelse om udarbejdelse af budgetoverslag for hver enkelt fredningssag og har med tilfredshed noteret sig, at der er igangsat forhandlinger mellem miljøministeren og Danmarks Naturfredningsforening med henblik på at opnå en bedre prioritering af fredningsindsatsen.

Partierne vil følge udviklingen i niveauet for de samlede fredningserstatninger på fredningsområdet i lyset af, at fredningsinstrumentet gennem de seneste år er blevet suppleret med en række virkemidler – senest med forslag til ny skovlov og nærværende lovforslag – som alle rummer nye indsatser for naturen.

For at normere niveauet for den fremtidige fredningsindsats finder partierne derfor, at der bør sigtes mod en indsats for fredninger iværksat efter de nye regler, der højst er på niveau med de fredningserstatninger, der er samlede opgørelser over – det vil sige de seneste 7 års gennemsnitlige fredningsindsats.

Partierne er i den forbindelse opmærksomme på, at der blandt de allerede verserende sager, der skal behandles efter de hidtil gældende regler, er en enkelt stor sag af helt usædvanligt omfang (Lille Vildmose), der falder uden for det hidtidige niveau.

Miljøministeren har givet tilsagn om i 2007 at fremsende en status for niveauet for de samlede fredningserstatninger til udvalget. På dette tidspunkt har de nye regler om budgetoverslag og om en frist for behandlingen af fredningssager været i kraft i 2 år, og effekten af de nye regler vil hermed kunne vurderes.

Såfremt status viser en væsentlig overskridelse af det ovennævnte beløb, er partierne indstillet på gennem en lovændring at sikre denne maksimering.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten udtaler følgende

Naturen har brug for en reform, ikke utilstrækkelige lappeløsninger

Den danske natur har ikke de vilkår, den burde. Den danske natur er under stærkt pres. Naturens balance er truet. Det er kendsgerninger, som bl.a. blev understreget i Wilhjelmudvalgets rapport »En rig natur i et rigt samfund« fra august 2001.

Naturen har for lidt plads, der er for mange næringsstoffer, vandmiljøet er belastet, og der mangler sammenhængende naturområder.

Derfor er det ekstra skuffende, at dette udspil til ændring af naturbeskyttelsesloven ikke tager udgangspunkt i Wilhjelmudvalgets anbefalinger, som vel at mærke var et partsudvalg med mange forskellige interesser, der rent faktisk blev enige om nogle anbefalinger.

Det er også skuffende, at lovforslaget ej heller tager udgangspunkt i »Naturens Grundlov«, som er formuleret af de grønne organisationer som deres bud på hovedlinjerne i naturbeskyttelsesloven. Med disse grundlag var der en fantastisk god mulighed for at lave en reform af naturbeskyttelsesloven og ikke kun gennemføre utilstrækkelige lappeløsninger som i regeringens fremlagte lovforslag.

Lovforslaget er utilstrækkeligt, bl.a. hvad angår de naturområder, som Danmark er forpligtet til at beskytte efter EU’s direktiver. Desværre fremgår det også af lovens bemærkninger, at midlerne først og fremmest skal prioriteres til de internationale naturbeskyttelsesområder.

Det vil medføre en opdeling i en A- og B-natur, eller andre vil måske kalde det opdeling i en folkelig natur og en elitenatur.

Resultatet er desværre, at den aktive naturbeskyttelse i Danmark stort set bliver indskrænket til de blot 7,5 pct. af arealet, der er i Natura 2000-områderne. Danmark har forpligtet sig til at stoppe tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed senest i 2010. Hvis tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes, kræver det også vilje til indsats og økonomiske midler til de resterende 92,5 pct. af arealet samt en indsats i disse områder.

Naturens balance er truet

Den industrielle udvikling har sat sit tydelige præg på de danske naturværdier. Byerne er vokset, vejnettet er blevet udbygget, og landbrugsjorden dyrkes intensivt. Denne udvikling har givet vækst til det moderne samfund, men er en trussel for naturen, hvis man ikke samtidig prioriterer et modsvarende hensyn til naturen. Naturen kan ikke længere bære den intensive anvendelse og lider af, at den har for lidt plads, for lidt vand, at der tilføres for mange næringsstoffer, og at naturarealerne er for små, for isolerede og under tilgroning.

Omkring 340 arter er uddøde siden 1850, og stadigt flere bestande af vilde plante- og dyrearter befinder sig på eller under grænsen for overlevelse. Af Danmarks Miljøundersøgelsers nyligt offentliggjorte rødliste fremgår bl.a., at blandt de vurderede artsgrupper anses mere end en fjerdedel for truede.

I løbet af de sidste 150 år har den danske natur fået stadig mindre plads. I denne periode er klitter, heder, strandenge, overdrev, enge og moser blevet reduceret fra at udgøre 60 pct. til at udgøre 8 pct. af Danmarks areal.

Omkring 80 pct. af landets areal er påvirket af dræning. Mange søer og fjorde er afvandede, og mindst 140.000 ha er i dag pumpede arealer, som tidligere var eng, kær, mose, sø eller fjord. Kun ca. 2 pct. af vandløbene er naturligt slyngede.

Naturskove og grønne korridorer

Skove med en lang, ubrudt historie indeholder en særlig værdifuld biodiversitet, herunder den oprindelige genpulje af hjemmehørende træer og buske. Naturskov og urørt skov, som har biodiversitet som hovedformål, har et stort potentiale for udvikling af rigere biologisk mangfoldighed. Partierne stiller derfor ændringsforslag om, at naturskove uden for fredskovpligtige arealer beskyttes efter naturbeskyttelseslovens § 3. Disse unikke naturskove bør have den samme beskyttelse som alle andre naturskove og biologisk vigtige arealer.

Et væsentligt led i naturpleje og naturgenopretning er etablering af en økologisk infrastruktur.

Mange af de nuværende naturområder er for små, for isolerede og for opsplittede. Planter og dyr på små levesteder er særligt udsatte for at forsvinde. Små naturområder, der ofte ligger adskilt af agerjord, veje, jernbaner og bebyggelse, rummer alt andet lige relativt færre levesteder end store naturområder. Når naturområderne er små, påvirkes de i højere grad af omgivelserne, og påvirkningerne rammer relativt store dele af området.

Størrelsen af en bestand af en dyre- eller planteart svinger ofte fra år til år, og en gang imellem medfører katastrofale hændelser som f.eks. forurening eller ekstreme vejrforhold drastiske ændringer i bestanden. Store levesteder betyder store bestande og dermed, at nogle dyr som regel alligevel vil overleve og føre bestanden videre, når forholdene bliver gunstige. Små bestande har langt større risiko for helt at forsvinde, og for de opsplittede naturtyper, hvor der ofte er langt til nærmeste artsfæller, er sandsynligheden for genindvandring lille. Endvidere medfører den nedsatte udveksling af genetisk materiale mellem isolerede bestande en øget risiko for tab af genetisk mangfoldighed og dermed mindre tilpasningsdygtighed ved forandringer i miljøet. Derfor har partierne stillet ændringsforslag om at udvide lovens formål således, at egentlige naturområder så vidt muligt er forbundne for at sikre biodiversiteten og arternes spredningsmuligheder.

Ministeren har helt uforståeligt afvist ændringsforslaget med den begrundelse, at forslaget »ikke har sammenhæng med det øvrige lovforslag« på trods af, at lovforslaget bl.a. har til hensigt at fremme Danmarks bidrag til et sammenhængende europæisk naturnetværk, Natura 2000. Ministeren har også afvist at belyse indsatsen hertil i vore umiddelbare nabolande, jf. besvarelsen af spørgsmål 9, 10 og 62. Det fremgår af ministeriets referat fra det seneste partsmøde i biodiversitetskonventionen, jf. alm. del – bilag 628, at: »Udpegning af en repræsentativ del af de vigtige naturområder på land og til havs samt en effektiv forvaltning af beskyttede områder og økologiske netværk, er en afgørende forudsætning for at nå 2010-målet om at standse tilbagegangen for biodiversiteten.« »I EU er Natura 2000 en konkret udførelse af disse tanker«. Regeringens visioner rækker tilsyneladende ikke til en konkret udførelse heraf, men alene til en minimalistisk gennemførelse af direktivernes ordlyd på et efter alt at dømme helt utilstrækkeligt niveau.

Plejepligt, pesticider, biologiske overdrev og § 3-arealer

En væsentlig forudsætning for beskyttelse af den danske natur er også plejen af den.

Partierne har derfor stillet ændringsforslag, der indebærer, at der skal være offentlig plejepligt på § 3-arealer samt i Natura 2000-områderne, hvor der også samtidig skal være forbud mod gødskning og sprøjtning med pesticider. Pesticidtrykket skal generelt sænkes. Derfor skal brug af pesticider på § 3-arealer som enge, overdrev, heder, strandenge, moser m.m. forbydes.

Uden en lovfæstet plejeforpligtelse kan det frygtes, at mange § 3-områder uden for Natura 2000-områderne vokser ud af beskyttelsen.

Beskyttede områder under naturbeskyttelseslovens § 3 skal ikke umiddelbart kunne vokse ud af deres status som beskyttet område, hvis området vokser til. Det sker i dag som konsekvens af mangel på pleje, eller hvis området er blevet tilført næringsstoffer, så området forandrer sig til natur uden de karakteristiske plantearter, der ellers har kendetegnet området.

Hvad angår § 3-beskyttelsen, er det også vigtigt for partierne at slå fast, at indlandssaltenge skal under § 3-beskyttelse. Det er endvidere partiernes opfattelse, at der i tilfælde af, at § 3-arealer fjernes, skal oprettes biologisk lige så værdifulde erstatningsarealer, og at den person, organisation eller myndighed, der forårsager ødelæggelsen, skal betale for oprettelsen af et naturområde med samme værdi et andet sted.

Partierne er tilfredse med, at de biologiske overdrev er medtaget i § 3-beskyttelsen, men lovforslagets bemærkninger om, at de skal have været ude af drift i 30-50 år, bør falde helt ud. Mange biologiske overdrev vil via denne bemærkning ikke få den beskyttelse, som de reelt skulle have. Der er i høringssvarene også nævnt et konkret eksempel. Det bør være rent biologiske kriterier, der er afgørende for beskyttelsen, og ikke hvor lang tid området har været ude af drift. Partierne stiller derfor ændringsforslag, der indebærer, at beskyttelsen af biologiske overdrev skal tage udgangspunkt i botaniske kriterier, samt at der derfor ikke skal være nogen åremålsbegrænsning.

Endvidere stiller partierne ændringsforslag om, at arealgrænsen for overdrevene på 2.500 m 2 sænkes til 1.000 m 2, således at flere små og værdifulde biologiske overdrev kan blive beskyttet.

Natura 2000

Partierne finder også, at det er meget betænkeligt, at høringsudkastets § 19 a om forbud mod ændringer i tilstanden af lokaliteter efter habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet inden for internationale naturbeskyttelsesområder i det endelige lovforslag er fjernet og erstattet med anmeldepligt til amtet, som har 4 ugers høringsfrist. Partierne er meget i tvivl om, hvorvidt det lever op til artikel 6 i habitatdirektivet, og selv om det gør, så forudsætter det, at enhver tænkelig problemtisk aktivitet skal være oplistet på bilag 2, og det er den jo næppe. Vedrørende bilagene synes partierne, det er meget betænkeligt, at de ikke er reguleret mere smidigt, end at der skal en lovændring til, hvis og såfremt bilagslisten ikke er dækkende.

På denne baggrund har partierne stillet ændringsforslag, der gør beskyttelsen i Natura 2000-områderne umiddelbar. Dermed vendes tilbage til det oprindelige høringsudkast med et generelt forbud mod tilstandsændringer, som partierne mener er i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning. Konstruktionen vil i princippet svare til den generelle § 3-beskyttelse – ændringer vil kræve en dispensation, som man vil få, hvis der ikke er et problem i det. Og partierne vil ikke behøve at gisne om alle mulige problematiske aktiviteter på et bilag til loven.

Et andet problematisk tilfælde er, når aktiviteter uden for Natura 2000-områderne kan påvirke disse områder. Derfor har partierne stillet ændringsforslag, der indebærer, at aktiviteter uden for Natura 2000-områderne, der kan påvirke Natura 2000-områderne, også gøres anmeldepligtige. Partierne kan i den forbindelse også konstatere, at ministeren ikke har ønsket at svare på, hvilken del af EU-lovgivningen der med partiernes ændringsforslag ville gennemføres.

Det er vigtigt for partierne, at de truede, sårbare eller sjældne dyre- og plantearter, der er på den nationale rødliste, også nyder beskyttelse uden for Natura 2000-områderne. Derfor har partierne stillet ændringsforslag om beskyttelse af arternes levesteder, ynglesteder og rasteområder, som partierne finder er i overensstemmelse med habitatdirektivets artikel 12.

Fredninger

Der har det forløbne år været mange diskussioner om fredningsinstrumentet. Partierne vil klart understrege, at det er af allerstørste vigtighed, at retten til at rejse fredningssager ikke udelukkende ligger hos offentlige myndigheder, men også hos Danmarks Naturfredningsforening.

Partierne glæder sig over, at miljøministeren i modsætning til tidligere nu ikke vil fratage Danmarks Naturfredningsforening retten til at rejse fredningssager.

Vetoretten, der nu gives til de offentlige myndigheder, når der er naturgenopretning inde i projektet, giver mulighed for mange fortolkninger og diskussioner. Grænsen mellem naturfredning og naturgenopretning vil være flydende, og det er partiernes opfattelse, at Naturklagenævnet hidtil har foretaget afvejningen af, om den påtænkte naturgenopretning står mål med udgifterne.

Partierne er alvorligt bange for, at dette punkt de facto vil føre til en svækkelse af fredningsinstrumentet. Dette i tider, hvor naturmidlerne er små i amter og kommuner, samtidig med at regeringen med dette lovforslag sender et klart signal om, at det for eftertiden kun er Natura 2000-områderne, der skal prioriteres.

Derfor har partierne stillet ændringsforslag, der sikrer, at samtykkekravet fra myndighederne i de tilfælde, hvor der også er naturgenopretning inde i billedet, udgår.

I forbindelse med fredningssager fremgår det også af lovforslaget, at sagsrejser skal udarbejde budgetoverslag over de forventede udgifter. Det er partiernes opfattelse, at det i stedet for sagsrejser skal være Skov- og Naturstyrelsen, der som den offentlige myndighed, der typisk afholder størstedelen af fredningserstatningerne, udarbejder budgetoverslaget.

Afslutning

Partierne konstaterer også, at regeringens vandmiljøplan er utilstækkelig, og det er også partiernes opfattelse, at den nye landbrugslov med endnu større brugsstørrelser vil kunne betyde yderligere fjernelse af hegn og små naturområder, der før eksempelvis adskilte ejendommene.

Wilhjelmudvalgets rapport fra 2001 var et godt afsæt for en fremsynet naturbeskyttelseslov, som både tager hensyn til Danmarks internationale forpligtelser, Danmarks nationale naturværdier, og som kan stoppe tilbagegangen i biologisk mangfoldighed.

Det har ikke skortet på gode råd til regeringen i denne sag. Dette både gennem de omfattende høringssvar og eksempelvis udspillet »Naturens Grundlov«.

Desværre må partierne sige, at når man ser dette lovforslag, så er det klart, at chancen er forpasset, og partierne kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (S, SF, RV og EL)

Til titlen

1) Efter »vandløb« indsættes: », miljømålsloven«.

Til § 1

2) Efter nr. 1 indsættes som nye numre

»01. I § 1, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »tilvejebringe områder,«: »herunder større sammenhængende naturområder,«.

02. I § 1, stk. 2, nr. 2, udgår efter »kulturhistoriske interesser,« ordet »og«.

03. I § 1, stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer

»3) at fremme større sammenhængende naturområder, bufferzoner og grønne korridorer i et nationalt grønt netværk, således at egentlige naturområder så vidt muligt er forbundet af hensyn til planters og dyrs spredningsmuligheder, og«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

04. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Loven tilsigter tillige at gennemføre målsætningen om at vende tilbagegangen for arter og levesteder i 2010.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.«

[Forbedring, genopretning m.v. af større sammenhængende naturområder indføjes i lovens formål]

3) Nr. 2 affattes således

»2. § 3, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af

heder,

moser og lignende,

naturskove på arealer, der ikke er fredskovspligtige,

strandenge, strandsumpe og indlandssaltenge,

ferske enge samt

biologiske overdrev, der er græsdominerede arealer, som opfylder de vegetationsmæssige og jordbundsmæssige kriterier.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder, når de nævnte naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 1.000 m 2 i sammenhængende areal.

Stk. 4. På de nævnte arealer, må der ikke anvendes pesticider eller tilføres gødning.««

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

[Ændring af kriterier, ikkefredsskovpligtige naturskove og indlandssaltenge omfattet, forbud mod anvendelse af pesticider m.v.]

4) I nr. 11 indsættes efter § 19 a som ny paragraf

»§ 19 b. I internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke foretages ændringer i tilstanden af konkrete lokaliteter, der indeholder naturtyper eller levesteder for arter, som er optaget på bilag I og II til EF-habitatdirektivet, eller levesteder for arter, som er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 2, eller optaget på dette direktivs bilag I.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke for arealer, der er omfattet af beskyttelsen i § 3 eller § 8 eller i § 28 i lov om skove.

Stk. 3. Amtsrådet foretager udpegning af arealer efter stk. 1. Forbuddet mod ændring af tilstanden træder i kraft, når de berørte ejere har modtaget skriftlig underretning om udpegningen.

Stk. 4. Amtsrådet kan revidere udpegningen på baggrund af den løbende overvågning af naturtypernes og arternes tilstand.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om udpegningen efter stk. 3 og 4, herunder regler om, hvornår udpegningen efter stk. 3 skal være afsluttet.«