Legislator Case Law & Legislation
200314L00611 DK

Betænkning over Forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2003 147 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 147

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

2

Spm. 1 om ændringer, der er foretaget i lovforslaget efter høringen, til miljøministeren

3

Svar på spm. 1 om ændringer, der er foretaget i lovforslaget efter høringen, fra miljøministeren

4

Spm. 2 om, hvorfor lovforslagets § 1 alene omhandler lovens formål og ikke formålet med miljøvurderinger, til miljøministeren

Spm. 3, om ministeren vil ændre formuleringen af lovforslagets § 1, til miljøministeren

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Spm. 4, om fiskerilicenser er omfattet af den danske gennemførelse af habitatdirektivet, til miljøministeren

7

Spm. 5 om konsekvensvurdering af planer og programmer, som ikke er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om naturbeskyttelsesområder, til miljøministeren

Spm. 6 om undtagelsesbestemmelserne i habitatdirektivets artikel 6.4 for planer, der påvirker Natura 2000, til miljøministeren

8

Svar på spm. 2 om, hvorfor lovforslagets § 1 alene omhandler lovens formål og ikke formålet med miljøvurderinger, fra miljøministeren

Svar på spm. 3, om ministeren vil ændre formuleringen af lovforslagets § 1, fra miljøministeren

9

Spm. 7 om konkrete eksempler på, hvilke programmer og planer der kan blive omfattet af direktivet, til miljøministeren

Spm. 8 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag vedrørende § 3-områder, til miljøministeren

10

Svar på spm. 4, om fiskerilicenser er omfattet af den danske gennemførelse af habitatdirektivet, fra miljøministeren

11

Spm. 9 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag vedrørende lovens formål, til miljøministeren

12

Svar på spm. 5 om konsekvensvurdering af planer og programmer, som ikke er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Svar på spm. 6 om undtagelsesbestemmelserne i habitatdirektivets artikel 6.4 for planer, der påvirker Natura 2000, fra miljøministeren

13

Svar på spm. 7 om konkrete eksempler på, hvilke programmer og planer der kan blive omfattet af direktivet, fra miljøministeren

Svar på spm. 8 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag vedrørende § 3-områder, fra miljøministeren

14

Svar på spm. 9 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag vedrørende lovens formål, fra miljøministeren

15

1. udkast til betænkning

Betænkning over lovforslag 2003 147 Valid

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 14. april 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer

[af miljøministeren (Hans Christian Schmidt)]

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2004 og var til 1. behandling den 26. februar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 10. november 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 188. Den 30. januar 2004 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Mindretallet stemmer imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget tager positivt imod miljøministerens hensigt om at indføre miljøvurderinger af alle planer og programmer, som kan berøre naturværdier og miljøet.

Socialdemokratiet mener dog, at regeringen med held kunne have fremsat lovforslaget noget tidligere, idet EF-direktiv 2001/42/EF – som bliver sat i kraft ved lovforslaget – stammer fra juni 2001. Miljøministeren giver i lovforslagets bemærkninger udtryk for, at der ikke vil være nogen særlige økonomiske konsekvenser for det offentlige, så på den baggrund kunne regeringen udmærket have handlet tidligere.

Socialdemokratiet mener, at de besluttende myndigheder med lovforslaget vil få et bedre grundlag for at træffe de beslutninger, der har konsekvenser for miljøet, således at man i tide kan forudse problematiske løsninger eller forslag. Partiet mener også, at lovforslagets bestemmelser vil være lette at overføre til de nye ansvarsfordelinger, der kan opstå efter gennemførelsen af en eventuelt kommende strukturreform af Danmarks offentlige administration.

Socialdemokratiet vil anbefale lovforslaget til vedtagelse med de af Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag til §§ 1 og 3.

Enhedslistens medlem af udvalget kan støtte lovforslaget og de stillede ændringsforslag. Partiet finder det positivt, at man får en mulighed for at vurdere den samlede effekt af flere anlægsplaner sammen. Det kan give et bedre helhedskendskab til flere forskellige initiativer – noget, som den planlægning , der gennemføres i dag, ikke giver de store muligheder for.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at man forventer, at der således vil være mindre behov for vurderinger af de konkrete projekter. Enhedslisten stiller sig tvivlende over for denne forventning og ønsker her at gøre det klart, at partiet ikke ønsker en forringet vurdering af de konkrete projekter som følge af, at de overordnede planer indeholder vurderinger af virkningen på miljøet.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV, EL og KD)

Til § 1

1) Stk. 1 affattes således

»Lovens formål er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling ved sikring af, at der i overensstemmelse med lovens regler gennemføres en miljøvurdering af bestemte planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet.«

Til § 3

2) Stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) Andre planer og programmer, som kan påvirke enten et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde eller de vandløb, søer og arealer, der er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven, væsentligt.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget tilsigter at bringe lovens formålsbestemmelse i overensstemmelse med ordlyden i direktivets formål, således at de tre formål med miljøvurdering fremgår af bestemmelsen.

Til nr. 2

Ændringsforslaget tilsigter at udvide bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 2, således, at den også kommer til at omfatte de vandløb, søer og arealer, der er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven, men som ikke er beliggende i et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde.

Andre planer og programmer end de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte er herefter omfattet af reglerne om miljøvurdering, hvis det af den planlæggende myndighed vurderes, at planen eller programmet vil kunne påvirke enten et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde eller de vandløb, søer og arealer, der er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven, væsentligt.

Søren Gade (V) Helga Moos (V) Eyvind Vesselbo (V) fmd. Jens Vibjerg (V) Jørn Dohrmann (DF) Freddie H. Madsen (DF) Helle Sjelle (KF) Lars Barfoed (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) nfmd. Inger Bierbaum (S) Helge Mortensen (S) Bjørn Westh (S) Jacob Buksti (S) Torben Hansen (S) Jørn Jespersen (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →