Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove\n(Rentebeskatningsdirektivet, rente/royaltydirektivet, koncerninterne lån, fraflytterbeskatning, omregning til helårsindkomst, bruttobeskattede personer)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 119

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 29/12-03 fra Ernst & Young

2

Henvendelse af 9/1-04 fra Ernst & Young

3

Høringssvar og –høringsnotat, fra skatteministeren

4

Henvendelse af 20/1-04 fra Forsikring & Pension

5

Meddelelse om, at der åbnes for spørgsmål til lovforslaget samt udkast til tidsplan

6

Henvendelse af 20/1-04 fra PricewaterhouseCoopers

7

Spm. 1, om ministeren vil redegøre for sin principielle holdning til »samlelovforslaget«, til skatteministeren

Spm. 2, om det er rimeligt og fremmende for lovkvaliteten at fremsætte »samlelovforslag« i lyset af, at der forventeligt vil være partier, der ikke vil kunne tilslutte sig, til skatteministeren

Spm. 3 om den saglige og politiske sammenhæng i »samlelovforslaget«, til skatteministeren

Spm. 4 om at medvirke til, at lovforslaget deles op i selvstændige lovforslag, til skatteministeren

8

Henvendelse af 23/1-04 fra Jan Larsen, Birkerød

9

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

10

Spm. 5, om man med lovforslaget lukker et skattehul, der går ud på, at et dansk selskab i Nordsøen har kunnet flytte penge til et dansk selskab på fastlandet, til skatteministeren

Spm. 6 om, hvorfor regeringen har ventet 2 år fra valget med at lukke dette skattehul, til skatteministeren

Spm. 7 om, hvor mange penge den danske statskasse i den forbindelse er gået glip af, til skatteministeren

11

Henvendelse af 29/1-04 fra PricewaterhouseCoopers

12

Henvendelse af 4/2-04 fra Finansrådet

13

Henvendelse af 2/2-04 fra Aalborg Universitet

14

Spm. 8 om en nærmere forklaring på overgangsordningen for tynd kapitalisering, jf. lovforslagets § 12, stk. 14, til skatteministeren

Spm. 9 om, hvilke regler for tynd kapitalisering der er gældende for indkomståret 2004, til skatteministeren

Spm. 10 om, i hvilket omfang skattemyndighederne kan foretage korrektioner hos selskaber, der i indkomstårene 2000-03 vil være ramt af tynd kapitalisering, til skatteministeren

Spm. 11 om en redegørelse for den foreslåede overgangsordning i lovforslagets § 12, stk. 14, til skatteministeren

Spm. 12 om overgangsordningen i lovforslagets § 12, stk. 14, i relation til hidtidige begrænsninger af fradrag for renter til banker i et EU/EØS-land, til skatteministeren

Spm. 13 om regler i andre EU-lande, der giver mulighed for sambeskatning med datterselskaber i udlandet, til skatteministeren

Spm. 14, om andre EU-lande har skatteregler, der gør det muligt for et selskab i et tredjeland at blive sambeskattet med et koncernselskab i et tredjeland, til skatteministeren

Spm. 15 om en redegørelse for en udtalelse under førstebehandlingen om, at regeringen har prøvet at etablere ensartede sambeskatningregler for hele EU under formandskabet, til skatteministeren

Spm. 16 om etablering af sambeskatning mellem to søsterselskaber, uden at moderselskabet er omfattet heraf, til skatteministeren

Spm. 17, om det er lovens formulering, der vil være gældende og ikke en udvidet bestemmelse i lovforslagets bemærkninger om sambeskatning mellem to søsterselskaber, til skatteministeren

Spm. 18 om, hvor og hvordan skatteansættelsen skal foretages ved sambeskatning af to søsterselskaber, til skatteministeren

Spm. 19 om sambeskatning af to søsterselskaber uden deltagelse af det danske moderselskab, til skatteministeren

15

Spm. 20, om der kan etableres sambeskatning mellem filialen og et dansk selskab, hvis det danske selskab og det udenlandske selskab, der har den pågældende filial, er ejet af samme udenlandske selskab m.v., til skatteministeren

Spm. 21 om lovforslagets § 10, nr. 13, til skatteministeren

16

Henvendelse af 10/2-04 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

17

Henvendelse af 16/2-04 fra PricewaterhouseCoopers

18

Henvendelse af 16/2-04 fra Deloitte

19

Spm. 22 om kontrol af, at der ikke gives større beløb i credit for betalt renteskat til Schweiz, Østrig, Belgien og Luxembourg, end der afregnes til Danmark, til skatteministeren

Spm. 23 om danske skatteydere, der begærer større credit, end der er afregnet til Danmark, til skatteministeren

Spm. 24 om kontrol af korrekt afregning af tilbageholdt renteskat ved udbetaling af renter i Schweiz, Østrig, Belgien og Luxembourg, til skatteministeren

Spm. 25 om medregning af underskud i indkomstopgørelsen, til skatteministeren

Spm. 26 om medregning af underskud ved beregning af selskabets indkomstopgørelse, til skatteministeren

Spm. 27, om ikke fratrukket underskud kan fremføres til det efterfølgende år, til skatteministeren

Spm. 28 om sambeskatning med filial af udenlandsk selskab, såfremt selskabet kan udligne underskuddet med anden indkomst i selskabet i domicillandet, til skatteministeren

Spm. 29 om beskatning af selskaber, der er transparente på linje med selskaber omfattet af nye regler i SEL § 2 A, til skatteministeren

Spm. 30 om virkning af de nye regler ved sambeskatning af filial i Danmark og filialens udenlandske datterselskab, til skatteministeren

Spm. 31 om Ligningsrådets fastsættelse af nærmere vilkår for sambeskatningen, og om dette er i overensstemmelse med grundloven, til skatteministeren

Spm. 32, om Ligningsrådet træffer afgørelse om, hvortil og hvordan sambeskattede indkomstopgørelser indsendes og pålignes og om fremsendelse af skatteopkrævning, til skatteministeren

Spm. 33 om konsekvenser ved beskæring af rentefradrag ved tynd kapitalisering og beskæring af fradrag for koncerninterne renteindtægter ved opgørelse af indkomst i udenlandske selskaber, der indgår i sambeskatning med dansk moderselskab, til skatteministeren

Spm. 34 om konsekvenser af forslag om beskæring af rentefradrag ved tynd kapitalisering og beskæring af fradrag for koncerninterne renter mellem selskaber i Danmark og skattefrihed for koncerninterne renteindtægter, til skatteministeren

20

Henvendelse af 16/2-04 fra Realkreditrådet

21

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 10/2-04 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

22

Spm. 35 om kommentar til påstanden om, at de danske genbeskatningsregler i ligningsloven er i strid med EU-retten, til skatteministeren

Spm. 36 om kommentar til de danske CFC-regler i selskabsskatteloven over for lavtbeskattede selskaber i andre EU-lande, til skatteministeren

Spm. 37, om gældende lovgivning beskatter udtrækningsgevinster forskelligt, til skatteministeren

23

Henvendelse af 18/2-04 fra Gorrissen Federspiel Kierkegaard

24

Spm. 38, om de stramninger, som er indeholdt i forslaget, vil ramme en større og eventuelt også en anden gruppe end den, reguleringen er tilsigtet, til skatteministeren

25

Talepapir fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorers foretræde den 18/2-04

26

Spm. 39 om redegørelse for samspillet mellem de nu foreslåede regler for tynd kapitalisering og sambeskatningsreglerne med udenlandske datterselskaber, til skatteministeren

Spm. 40 om, hvorledes bagatelreglen for fradragsbegrænsningen for renter i en sambeskattet koncern opgøres, til skatteministeren

Spm. 41 om redegørelse for, hvordan den foreslåede regel i § 11 om tynd kapitalisering skal forstås i relation til netto- eller bruttoprincippet, til skatteministeren

Spm. 42 om forklaring på reglerne for tynd kapitalisering i SEL § 11 i nævnte eksempler, til skatteministeren

27

Spm. 43 om omgåelsesmuligheder i forbindelse med koncerninterne lån, til skatteministeren

Spm. 44 om, hvorledes der i lovforslaget er taget højde for Foreningen af Statsautoriserede Revisorers overordnede betragtning i høringssvaret, til skatteministeren

28

Henvendelse af 19/2-04 fra Bech-Bruun Dragsted

29

Spm. 45 om kommentar til talepapir fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorers foretræde for udvalget 18/2-04, til skatteministeren

30

Spm. 46, om ToldSkat har foretaget særlige undersøgelser af de anførte holdingselskaber, til skatteministeren

Spm. 47 om, hvor mange holdingselskaber af den art, der er anført i Jan Larsens henvendelse, der er registreret i Danmark, til skatteministeren

Spm. 48 om, hvorledes begrænsningen i selskabsskattelovens (SEL) § 31, stk. 1, 6. pkt., skal praktiseres, til skatteministeren

Spm. 49 om, hvorledes begrænsningen i SEL § 31, stk. 1, 6. pkt., skal praktiseres, til skatteministeren

31

Svar på spm. 35 om kommentar til påstanden om, at de danske genbeskatningsregler i ligningsloven er i strid med EU-retten, fra skatteministeren

Svar på spm. 36 om kommentar til de danske CFC-regler i selskabsskatteloven over for lavtbeskattede selskaber i andre EU-lande, fra skatteministeren

Svar på spm. 37, om gældende lovgivning beskatter udtrækningsgevinster forskelligt, fra skatteministeren

32

Svar på spm. 43 om omgåelsesmuligheder i forbindelse med koncerninterne lån, fra skatteministeren

Svar på spm. 44 om, hvorledes der i lovforslaget er taget højde for Foreningen af Statsautoriserede Revisorers overordnede betragtning i høringssvaret, fra skatteministeren

33

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 29/1-04 fra PricewaterhouseCoopers

34

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/1-04 fra Jan Larsen, Birkerød

35

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 19/2-04 fra Bech-Bruun Dragsted

36

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 2/2-04 fra Aalborg Universitet

37

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 16/2 04 fra Realkreditrådet

38

Svar på spm. 1, om ministeren vil redegøre for sin principielle holdning til »samlelovforslaget«, fra skatteministeren

Svar på spm. 2, om det er rimeligt og fremmende for lovkvaliteten at fremsætte »samlelovforslag« i lyset af, at der forventeligt vil være partier, der ikke vil kunne tilslutte sig, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om den saglige og politiske sammenhæng i »samlelovforslaget«, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om at medvirke til, at lovforslaget deles op i selvstændige lovforslag, fra skatteministeren

39

Svar på spm. 39 om redegørelse for samspillet mellem de nu foreslåede regler for tynd kapitalisering og sambeskatningsreglerne med udenlandske datterselskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 40 om, hvorledes bagatelreglen for fradragsbegrænsningen for renter i en sambeskattet koncern opgøres, fra skatteministeren

Svar på spm. 41 om redegørelse for, hvordan den foreslåede regel i § 11 om tynd kapitalisering skal forstås i relation til netto- eller bruttoprincippet, fra skatteministeren

Svar på spm. 42 om forklaring på reglerne for tynd kapitalisering i SEL § 11 i nævnte eksempler, fra skatteministeren

40

Svar på spm. 38, om de stramninger, som er indeholdt i forslaget vil ramme en større og eventuelt også en anden gruppe end den, reguleringen er tilsigtet, fra skatteministeren

41

Svar på spm. 5, om man med lovforslaget lukker et skattehul, der går ud på, at et dansk selskab i Nordsøen har kunnet flytte penge til et dansk selskab på fastlandet, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om, hvorfor regeringen har ventet 2 år fra valget med at lukke dette skattehul, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om, hvor mange penge den danske statskasse i den forbindelse er gået glip af, fra skatteministeren

42

Svar på spm. 20, om der kan etableres sambeskatning mellem filialen og et dansk selskab, hvis det danske selskab og det udenlandske selskab, der har den pågældende filial, er ejet af samme udenlandske selskab m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 21 om lovforslagets § 10, nr. 13, fra skatteministeren

43

Svar på spm. 22 om kontrol af, at der ikke gives større beløb i credit for betalt renteskat til Schweiz, Østrig, Belgien og Luxembourg, end der afregnes til Danmark, fra skatteministeren

Svar på spm. 23 om danske skatteydere, der begærer større credit, end der er afregnet til Danmark, fra skatteministeren

Svar på spm. 24 om kontrol af korrekt afregning af tilbageholdt renteskat ved udbetaling af renter i Schweiz, Østrig, Belgien og Luxembourg, fra skatteministeren

Svar på spm. 25 om medregning af underskud i indkomstopgørelsen, fra skatteministeren

Svar på spm. 26 om medregning af underskud ved beregning af selskabets indkomstopgørelse, fra skatteministeren

Svar på spm. 27, om ikke fratrukket underskud kan fremføres til det efterfølgende år, fra skatteministeren

Svar på spm. 28 om sambeskatning med filial af udenlandsk selskab, såfremt selskabet kan udligne underskuddet med anden indkomst i selskabet i domicillandet, fra skatteministeren

Svar på spm. 29 om beskatning af selskaber, der er transparente på linje med selskaber omfattet af nye regler i SEL § 2 A, fra skatteministeren

Svar på spm. 30 om virkning af de nye regler ved sambeskatning af filial i Danmark og filialens udenlandske datterselskab, fra skatteministeren

Svar på spm. 31 om Ligningsrådets fastsættelse af nærmere vilkår for sambeskatningen, og om dette er i overensstemmelse med grundloven, fra skatteministeren

Svar på spm. 32, om Ligningsrådet træffer afgørelse om, hvortil og hvordan sambeskattede indkomstopgørelser indsendes og pålignes og om fremsendelse af skatteopkrævning, fra skatteministeren

Svar på spm. 33 om konsekvenser ved beskæring af rentefradrag ved tynd kapitalisering og beskæring af fradrag for koncerninterne renteindtægter ved opgørelse af indkomst i udenlandske selskaber, der indgår i sambeskatning med dansk moderselskab, fra skatteministeren

Svar på spm. 34 om konsekvenser af forslag om beskæring af rentefradrag ved tynd kapitalisering og beskæring af fradrag for koncerninterne renter mellem selskaber i Danmark og skattefrihed for koncerninterne renteindtægter, fra skatteministeren

44

Svar på spm. 45 om kommentar til talepapir fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorers foretræde for udvalget 18/2-04, fra skatteministeren

45

Svar på spm. 8 om en nærmere forklaring på overgangsordningen for tynd kapitalisering, jf. lovforslagets § 12, stk. 14, fra skatteministeren

Svar på spm. 9 om, hvilke regler for tynd kapitalisering der er gældende for indkomståret 2004, fra skatteministeren

Svar på spm. 10 om, i hvilket omfang skattemyndighederne kan foretage korrektioner hos selskaber, der i indkomstårene 2000-2003 vil være ramt af tynd kapitalisering, fra skatteministeren

Svar på spm. 11 om en redegørelse for den foreslåede overgangsordning i lovforslagets § 12, stk. 14, fra skatteministeren

Svar på spm. 12 om overgangsordningen i lovforslagets § 12, stk. 14, i relation til hidtidige begrænsninger af fradrag for renter til banker i et EU/EØS-land, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om regler i andre EU-lande, der giver mulighed for sambeskatning med datterselskaber i udlandet, fra skatteministeren

Svar på spm. 14, om andre EU-lande har skatteregler, der gør det muligt for et selskab i et land at blive sambeskattet med et koncernselskab i et tredjeland, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om en redegørelse for en udtalelse under 1. behandlingen om, at regeringen har prøvet at etablere ensartede sambeskatningregler for hele EU under formandskabet, fra skatteministeren

Svar på spm. 16 om etablering af sambeskatning mellem to søsterselskaber, uden at moderselskabet er omfattet heraf, fra skatteministeren

Svar på spm. 17, om det er lovens formulering, der vil være gældende og ikke en udvidet bestemmelse i lovforslagets bemærkninger om sambeskatning mellem to søsterselskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 18 om, hvor og hvordan skatteansættelsen skal foretages ved sambeskatning af to søsterselskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 19 om sambeskatning af to søsterselskaber uden deltagelse af det danske moderselskab, fra skatteministeren

46

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 29/12-03 fra Ernst & Young

47

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 9/1-04 fra Ernst & Young

48

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/1-04 fra Forsikring & Pension

49

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/1-04 fra PricewaterhouseCoopers

50

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 4/2-04 fra Finansrådet

51

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 16/2-04 fra PricewaterhouseCoopers

52

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 16/2-04 fra Deloitte

53

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 18/2-04 fra Gorrissen Federspiel Kierkegaard

54

Henvendelse af 27/2-04 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

55

1. udkast til betænkning

56

Svar på spm. 46, om ToldSkat har foretaget særlige undersøgelser af de anførte holdingselskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 47 om, hvor mange holdingselskaber af den art, der er anført i Jan Larsens henvendelse, der er registreret i Danmark, fra skatteministeren

Svar på spm. 48 om, hvorledes begrænsningen i selskabsskattelovens (SEL) § 31, stk. 1, 6. pkt., skal praktiseres, fra skatteministeren

Svar på spm. 49 om, hvorledes begrænsningen i SEL § 31, stk. 1, 6. pkt., skal praktiseres, fra skatteministeren

57

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

58

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/2-04 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

59

Brev af 8/3-04 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, fra skatteministeren

60

Spm. 50 om en oversigt over stramninger og lempelser i forslaget i forhold til gældende lovgivning, til skatteministeren

61

Henvendelse af 10/3-04 fra Jan Larsen, Birkerød

62

Henvendelse af 12/3-04 fra Forsikring & Pension

63

Svar på spm. 50 om en oversigt over stramninger og lempelser i forslaget i forhold til gældende lovgivning, fra skatteministeren

64

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 10/3-04 fra Jan Larsen, Birkerød

65

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 12/3-04 fra Forsikring & Pension

66

Korrektion til ændringsforslag nr. 12 fra skatteministeren

67

2. udkast til betænkning

68

Spm. 51 om paralleltekster til de 34 stillede ændringsforslag med henblik på, at udvalget kan få overblik over foreslåede ændringer i forhold til gældende regler, til skatteministeren

69

Svar på spm. 51 om paralleltekster til de 34 stillede ændringsforslag med henblik på, at udvalget kan få overblik over foreslåede ændringer i forhold til gældende regler, fra skatteministeren

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 50 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S, SF, RV, EL og KD.

Spørgsmål 50

Ministeren bedes i en kort og skematisk oversigt angive stramninger og lempelser i forslaget i forhold til gældende lovgivning?

Svar

Se vedlagte skema.

Stramninger og lempelser i lovforslaget (inkl. ændringsforslaget)

Forslagets indhold (kort)

Begrundelse for forslaget

Skærpelse eller lempelse i forhold til gældende ret

Gennemførelse af bestemmelserne i EU’s rentebeskatningsdirektiv

Direktivet (2003/48/EF) skal medvirke til at sikre, at personer i samme land og samme økonomiske situation beskattes ens, uanset om de har placeret deres opsparing i dette land eller i et andet land.

Gennemførelse af et EU- direktiv

Forbedret informationsudveksling som følge af EU-direktivet.

Gennemførelse af bestemmelserne i EU’s rente-/royaltydirektiv

Direktivet (2003/49/EF) har til formål at begrænse skattemæssige hindringer for samarbejde mellem selskaber i forskellige medlemsstater. Direktivet går ud på, at en medlemsstat ikke må opkræve kildeskat af renter og royalties, som et selskab i denne stat betaler til et associeret selskab i en anden medlemsstat.

Gennemførelse af et EU-direktiv

Lempelse som følge af EU-direktivet.

Tynd kapitalisering

Udvidelse af reglerne om tynd kapitalisering til også at omfatte koncernintern långivning mellem danske selskaber

Sikre overholdelsen af EU-retten. Forslaget er en følge af EF-Domstolens dom af 12. december 2002 i sagen Lankhort-Hohorst (C-324/00)

Udvidelse (skærpelse) af reglerne om tynd kapitalisering som følge af EF-dom.

Gennemførelse af en række lempelser af reglerne om tynd kapitalisering

Reglerne gøres mindre byrdefulde for små og mellemstore virksomheder, fordi reglerne med forslaget også omfatter långivning mellem danske selskaber. Eksempelvis skal fradragsbeskæringen alene anvendes, hvis den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr.

Lempelser som følge af den ovenfor nævnte skærpelse.

Kildebeskatning af renter og kursgevinster

Det foreslås, at der som udgangspunkt skal være begrænset skattepligt af renter af koncernintern gæld. Ændringsforslaget udvider den begrænsede skattepligt til også at omfatte kursgevinster af koncernintern gæld, når gælden er stiftet, så den skal indfries til overkurs.

Forslaget skal begrænse mulighederne for skatteplanlægning ved fradrag for koncerninterne renter, når det modtagende koncernselskab betaler ingen eller meget lidt i skat af renterne.

Skærpelse, som begrænser mulighederne for skatteplanlægning.

Omkvalificering af visse selskaber (transparens)

Forslaget medfører, at et dansk selskab, som er kontrolleret af et udenlandsk selskab, vil blive anset for at være en del af det udenlandske kontrollerende selskab (transparent), når det efter udenlandske regler anses for transparent. Hovedområdet er de amerikanske ”check-the-box”-regler.

Forslaget skal begrænse mulighederne for skatteplanlægning ved fradrag for koncerninterne renter og royalty mv., når det modtagende koncernselskab ikke beskattes af rente- og royaltybetalingerne mv., idet de anses for at være interne ydelser.

Skærpelse, som begrænser mulighederne for skatteplanlægning.

Sambeskatning

Ligningsrådet skal kunne give tilladelse til sambeskatning mellem to eller flere danske selskaber, som ejes af det samme moderselskab.

Et udenlandsk selskabs faste driftssted her i landet skal kunne indgå i dansk sambeskatning under tilsvarende betingelser, som gælder fuldt skattepligtige selskaber.

Begge ændringer er begrundet i ønsket om at sikre overholdelsen af EU-retten.

Lempelse som følge af EU-retten.

Fraflytningsbeskatning

Justering af reglerne om fraflytningsbeskatning. Det foreslås bl.a., at kravet om sikkerhedsstillelse ophæves fsva. flytning til lande, som har en aftale med Danmark om opkrævning af skatter.

Ændringen er begrundet i ønsket om at overholde EU-retten.

Lempelse som følge af EU-retten som udtrykt af EF-Domstolen i dom af 11. marts 2004, Hughes de Lasteyrie du Saillant (C-9/02).

Helårsomregning

Reglerne om omregning til helårsindkomst justeres.

Denne del af lovforslaget er en følge af, at Landsskatteretten har anset de gældende regler for at være i strid med EU-rettens regler om arbejdskraftens frie bevægelighed.

Forslaget indeholder såvel skærpelser som lempelser. Ændringen er en følge af EU-retten.

Bruttobeskattede lønmodtagere

Der foreslås valgfrihed mellem bruttobeskatning og beskatning mellem de almindelige regler for begrænset skattepligtige arbejdsudlejede personer og begrænset skattepligtige lønmodtagere i kulbrintesektoren.

Denne del af lovforslaget er en følge af, at EF-Domstolen i en dom af 12. juni 2003 i sagen Arnoud Gerritse mod Finanzamt Neukölln Nord (C-234/01) anså tilsvarende tyske regler for beskatning af begrænset skattepligtige personer som i strid med EU-retten om fri udveksling af tjenesteydelser.

Lempelse som følge af EU-retten.

CFC-beskatning

CFC-beskatningen er en værnsregel, som skal sikre, at mobile indkomster ikke flyttes ud af dansk beskatning til lavskattelande. Med ændringsforslaget præciseres det, at der sker CFC-beskatning hos moderselskabet af urealiserede kursgevinster i de tilfælde, hvor et udenlandsk datterselskab sælges, før datterselskabet realiserer CFC-skattepligtige indtægter.

En landsskatterets kendelse vil kunne medføre, at CFC-beskatningen i visse tilfælde vil kunne omgås.

Skærpelse som sikrer CFC-beskatningen.

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 17. marts 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

(Rentebeskatningsdirektivet, rente/royaltydirektivet, koncerninterne lån, fraflytterbeskatning, omregning til helårsindkomst, bruttobeskattede personer)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 34 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. december 2003 og var til 1. behandling den 20. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 28. august 2003 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2002-03, alm. del – bilag 548. Den 20. januar 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Bech-Bruun Dragsted,

Deloitte,

Ernst & Young,

Finansrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Forsikring & Pension,

Gorrissen Federspiel Kierkegaard,

Larsen, Jan, Birkerød,

PricewaterhouseCoopers,

Realkreditrådet og

Aalborg Universitet.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Foreningen af Statsautoriserede Revisorer mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

Spørgsmål

Udvalget har stillet 51 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Flertallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Flertallets medlemmer af udvalget bemærker følgende

Hovedindholdet i lovforslaget er en udmøntning af EU-direktiver om rentebeskatning og en reaktion på domme fra EF-Domstolen, der i alt væsentligt skærper CFC-beskatningen og reglerne for tynd kapitalisering. Desværre indeholder forslaget også enkelte lempelser, dog er skærpelserne langt i overtal.

Det ville efter flertallets opfattelse have været naturligt, hvis visse dele af lovforslaget, f.eks. reglerne om udvidelse af adgangen til sambeskatning, havde afventet resultatet af arbejdet i det af ministeren nedsatte sambeskatningsudvalg.

Flertallet finder, at forløbet under Skatteudvalgets arbejde med lovforslaget har været særdeles utilfredsstillende.

Skatteministeren er fremkommet med ikke mindre end 34 ændringsforslag. Ligeledes har der været en række henvendelser udefra, der har stillet spørgsmål ved flere elementer i forslaget. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har været kritisk over for en række af forslagets elementer og skriver således i sin henvendelse af 8. marts 2004: »Vi har ikke, om jeg så må sige, yderligere huller i reserve, «

På trods af, at der er stillet en lang række spørgsmål, efterlader forslaget en vis usikkerhed, der under udvalgsarbejdet er søgt yderlige klarhed omkring.

På denne baggrund anser flertallet det for nødvendigt at præcisere ministerens ansvar for lovforslagets tekniske kvalitet og for, at der ikke åbnes muligheder for utilsigtet udnyttelse af lovforslaget, herunder at lovforslaget ikke medfører mulighed for skattehuller.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Til § 1

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 4, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.

»Stk. 1, 3 og 4 finder heller ikke anvendelse, hvis den skattepligtige er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i et EU-medlemsland, på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.««

[Faste driftssteder ligestilles med fuldt skattepligtige selskaber i forhold til beskatning af aktieavancer]

2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»02. I § 13 a, stk. 4, 3. pkt., ændres »stk. 10« til: »stk. 8«.«

[Konsekvensrettelse som følge af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 4]

Til § 4

3) I den under nr. 4 foreslåede § 65 D indsættes som stk. 3

»Stk. 3. I forbindelse med enhver indfrielse af gæld til et selskab m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, skal den, for hvis regning indfrielsen foretages, indeholde 30 pct. af den skattepligtige gevinst. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse.«

[Indeholdelse af kildeskat på visse kursgevinster]

4) I det under nr. 6 foreslåede § 73 E, stk. 1, ændres »eller, at personen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland« til: », skift af skattemæssigt hjemsted efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland eller ophør af skattepligt efter § 2, stk. 1, litra k«.

[Henstand for begrænset skattepligtige medarbejdere, der som led i ansættelsesforhold har modtaget aktier, køberetter eller tegningsretter, ved skattepligtsophør]

Til § 7

5) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 37, stk. 2, 2. pkt., som bliver 3. pkt., ændres »jf. stk. 5« til: »jf. stk. 9«.«

[Konsekvensændring som følge af de i lovforslaget foreslåede ændringer af kursgevinstlovens § 37]

Til § 8

6) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 15, stk. 7 og 10, indsættes efter »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4,«: »eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1,«.«

[Konsekvensrettelse som følge af den foreslåede § 2 A i selskabsskatteloven]

7) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer

»02. I § 33 E, stk. 6, indsættes som 2.-5. pkt.

» Hvis et søsterselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, o phører med at være skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis et søsterselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, medregnes et beløb svarende til genbeskatningssaldoen på ophørstidspunktet ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for det sidste indkomstår under sambeskatningen. Tilsvarende gælder, hvis moderselskabet eller et søsterselskab ophører med at være skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Ophører en sambeskatning mellem søsterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, som følge af et søsterselskabs udtræden af sambeskatningen, medregnes et beløb svarende til genbeskatningssaldoen på ophørstidspunktet. Omkvalificeres et selskab efter selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1, og opretholdes sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31, sker der ikke genbeskatning som følge af omkvalificeringen.««

[Konsekvensrettelser som følge af dels sambeskatningen mellem søsterselskaber og dels indførelsen af selskabsskattelovens § 2 A]

Til § 10

8) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 2, stk. 1, litra a, ændres » For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten kun fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1« til: »For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten for faste driftssteder med undtagelse af selskaber omfattet af § 2 A, stk. 1, kun fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 samt genbeskatningssaldo efter ligningslovens § 33 E opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1«.«

[Konsekvensrettelse som følge af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 A]

9) I det under nr. 1 foreslåede § 2, stk. 1, litra d, indsættes efter 3. pkt.

»Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge.«

[Krav om, at det betalende og det modtagende selskab skal være associeret i mindst et år]

10) I det under nr. 1 foreslåede § 2, stk. 1, litra d, 5. pkt., som bliver 6. pkt., indsættes efter »CFC-beskatning«: »af renterne«.

[Præcisering af at undtagelsen for kildeskat på renter kræver CFC-beskatning af renterne]

11) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2, stk. 1, litra g, ændres »ligge.« til: »ligge,«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 12]

12) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»02. I § 2, stk. 1, indsættes som litra h

»h) oppebærer kursgevinster fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a og kreditor er koncernforbundet med debitor som nævnt i skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld). Den skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen mellem fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte indfrielsessum. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen. Bestemmelserne i litra d finder tilsvarende anvendelse på kursgevinsterne.««

[Indførelse af begrænset skattepligt på koncerninterne kursgevinster, som er stiftet til overkurs]

13) I det under nr. 3 foreslåede § 2, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »litra d«: »og h«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 12]

14) I det under nr. 4 foreslåede § 2 A, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.

»Udenlandske selskaber, som efter reglerne i den pågældende stat ligeledes anses for at være en transparent enhed af de pågældende udenlandske juridiske personer, anses i forhold til det danske selskab for at være en transparent enhed af de pågældende juridiske personer. Et udenlandsk selskab anses dog ikke for at være en transparent enhed, hvis det beskattes som skattemæssigt hjemmehørende i en anden fremmed stat, som er forskellig fra den pågældende stat omtalt i 1. og 2. pkt., og hvis denne anden fremmede stat er Færøerne, Grønland, et medlem af EU eller EØS eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.«

[Udenlandske selskaber kan ligeledes anses for at være transparente]

15) I det under nr. 4 foreslåede § 2 A, stk. 4, indsættes som 2.-7. pkt.

»Aktiver og passiver, der er i behold hos et selskab, som bliver omkvalificeret efter stk. 1 og 2, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den transparente enhed, som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det omkvalificerede selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det omkvalificerede selskab har foretaget, anses for foretaget af den transparente enhed. Fusionsskattelovens § 8, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved omkvalificeringen. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af det omkvalificerede selskab selv. Den transparente enhed succederer i fremførselsberettigede underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5. Bestemmelserne i dette stykke finder tilsvarende anvendelse, hvis et selskab ophører med at være en transparent enhed omfattet af stk. 1 og 2.«

[Omkvalificerede selskaber succederer i aktiver og passiver samt i fremførselsberettigede underskud og uudnyttede tab]

16) I den under nr. 4 foreslåede § 2 A indsættes som stk. 5-7

»Stk. 5. De i stk. 1 nævnte selskaber anses altid for at have et fast driftssted i Danmark. Samtlige aktiver og passiver ejet af de i stk. 1 nævnte selskaber anses altid for tilknyttet det faste driftssted.

Stk. 6. Anses to eller flere danske selskaber for at være transparente enheder af samme udenlandske selskab, hæfter de danske selskaber solidarisk for den samlede skattebetaling.

Stk. 7. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på udenlandske selskaber, som omfattes af § 31.«

[Justeringer i reglen om transparente selskaber]

17) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer

»03. I § 5 indsættes som stk. 8

»Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse ved overgang til eller ophør med beskatning efter § 3, stk. 4, eller § 3 A.««

[Lovfæstelse af praksis, hvorefter overgang til beskatning efter § 3, stk. 4, eller § 3 A ikke medfører beskatning efter § 5]

18) I den under nr. 9 foreslåede ændring af § 11, stk. 1, indsættes efter 6. pkt.

»Er der såvel koncernintern kontrolleret gæld som kontrolleret gæld til tredjemand, foretages fradragsbeskæringen først for den koncerninterne kontrollerede gæld og dernæst for den kontrollerede gæld til tredjemand.«

[Prioriteringsregel, når der er såvel koncernintern kontrolleret gæld som kontrolleret gæld til tredjemand]

19) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer

»04. I § 11, stk. 3, ændres »den udenlandske ejerkreds« til: »ejerkredsen«.«

[Konsekvensrettelse – ligestilling af dansk og udenlandsk ejerkreds]

20) I det under nr. 10 foreslåede § 11, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »de udenlandske aktionærer«: »eller et eventuelt dansk ultimativt moderselskab«.

[Ligestilling af danske datterselskaber uden hensyn til, om ejerne er danske eller udenlandske]

21) Nr. 12 affattes således

»12. I § 13, stk. 1, nr. 2 og 4, og stk. 3, indsættes som henholdsvis 4., 2. og 2. pkt.

»Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i et EU-medlemsland, på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.««

[Faste driftssteder ligestilles med fuldt skattepligtige selskaber i forhold til beskatning af udbytter]

22) I det under nr. 13 foreslåede § 31, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.

»Det fælles moderselskab skal være et dansk aktieselskab eller et selskab eller en forening m.v. som nævnt i stk. 6 eller et udenlandsk selskab, i hvilket ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital, og som opgør indkomsten efter de almindelige skatteregler i det land, hvor det er hjemmehørende.«

[Krav til det fælles moderselskab i en sambeskatning mellem søsterselskaber]

23) I det under nr. 13 foreslåede § 31, stk. 5, indsættes efter »(fast driftssted)«: », som er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i en fremmed stat, som er medlem af EU eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark«.

[Krav til selskabet med fast driftssted i Danmark, som omfattes af sambeskatning]

24) Efter nr. 14 indsættes som nye numre

»05. I § 31, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 6« til: »stk. 8«.

[Konsekvensrettelse]

06. I § 31 indsættes efter stk. 8, der bliver stk. 10, som nyt stykke

»Stk. 11. Udenlandske datterselskaber har ikke fradrag for rente- og royaltybetalinger, hvis den til betalingen korresponderende indtægt ville medføre begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, g eller h, hvis betalingen hidrørte fra kilder her i landet. Udenlandske datterselskaber har ikke fradrag for udgifter, hvis den til udgiften korresponderende indtægt hos modtageren anses for at være en intern ydelse. Indtægten anses for at være en intern ydelse, hvis modtageren af indtægten og det udenlandske datterselskab efter reglerne i en fremmed stat skattemæssigt behand-les som transparente enheder af de samme juridiske personer, hvorved indtægten anses for at være en intern ydelse i den pågældende stat og ikke medregnes ved opgørelsen af indkomsten. 3. pkt. finder kun anvendelse, hvis den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er medlem af EU eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Bestemmelserne i 2.-4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den korresponderende indtægt beskattes i Danmark, på Færøerne eller i Grønland eller i en fremmed stat, som er medlem af EU eller EØS eller har en dobbeltbeskatnings- overenskomst med Danmark.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 12.

[Begrænsning i sambeskattede udenlandske datterselskabers fradragsret, når modtageren ville være omfattet af begrænset dansk skattepligt, hvis betalingen var foretaget af et dansk selskab, eller når modtageren ikke beskattes af den korresponderende indtægt]

07. I § 32, stk. 1, indsættes efter »som nævnt i § 1«: »eller § 2, stk. 1, litra a,«.«

[CFC-beskatningen udvides til også at gælde for faste driftssteder]

25) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer

»08. § 32, stk. 8, affattes således

»Stk. 8. Såfremt moderselskabet overdrager aktier i datterselskabet til et selskab, som moderselskabet ikke kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på, skal der v ed bedømmelsen af, om moderselskabet skal medregne datterselskabets CFC-indkomst, og ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den CFC-indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes skattemæssige hensættelser i datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet skal medregne datterselskabets CFC-indkomst, medregnes tillige den udenlandske skat, som efter udenlandske regler ville være pålignet datterselskabet i anledning af indkomsten.««

[Lukning af et nyligt afdækket hul i CFC-beskatningen, for så vidt angår indirekte afståelse af aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven]

Til § 12

26) I stk. 2 ændres »§ 1, nr. 1-4« til: »§ 1, nr. 1, 2, 02, 3 og 4«,

[Ikrafttrædelsestidspunkt for § 1, nr. 02]

27) I stk. 2 indsættes efter »§ 8«: », nr. 1 og 2-7,«.

[Konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af § 8, nr. 01 og 02]

28) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. § 1, nr. 01, § 8, nr. 01 og 02, og § 10, nr. 01, 4-7, 03, 12-14, 05-07 og

15, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2004 eller senere.«

Stk. 3-12 bliver herefter stk. 4-13.

[Ikrafttrædelsestidspunkt for § 1, nr. 01, § 8, nr. 01 og 02, og § 10, nr. 01, 03 og 05-07. Samtidig flyttes indholdet af stk. 13]

29) I stk. 9, der bliver stk. 10, indsættes efter »renter«: »og kursgevinster«.

[Konsekvensændring som følge af den under nr. 3 foreslåede ændring af § 4, nr. 4]

30) Stk. 11, der bliver stk. 12, affattes således

»Stk. 12. § 10, nr. 1, 02 og 3, og § 11, nr. 1, har virkning for renter og kursgevinster, der vedrører tiden fra og med den 1. april 2004.«

[Ikrafttrædelsestidspunkt for § 10, nr. 02]

31) Stk. 13 udgår.

[Konsekvensændring, idet indholdet er flyttet til nyt stk. 3, jf. ændring nr. 28]

32) I stk. 14, 1. pkt., ændres »§ 10, nr. 8-11« til: »§ 10, nr. 8, 9, 04, 10 og 11«.

[Ikrafttrædelse for § 10, nr. 04]

33) I stk. 14, 2. pkt., ændres »gæld til udenlandske fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende i et land inden for EU eller EØS« til: »kontrolleret gæld til udenlandske fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende i et land inden for EU eller EØS, og kontrolleret gæld til tredjemand, som udenlandske fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende i et land inden for EU eller EØS, har stillet sikkerhed for«.

[Præcisering af genoptagelsesbestemmelsen]

34) Efter stk. 14 indsættes som nyt stykke

»Stk. 15. § 10, nr. 08, har virkning fra og med den 1. april 2004.«

Stk. 15 og 16 bliver herefter stk. 16 og 17.

[Ikrafttrædelsestidspunkt for § 10, nr. 08]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, at selskaber, som er fuldt skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, nr. 1-2a, 2c-2f og 3a-5b, ikke beskattes af fortjeneste ved afståelse af aktier, når afståelsestidspunktet ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne. Skattefritagelsen gælder dog ikke næringsaktier.

I ændringsforslag nr. 16 foreslås det, at aktier ejet af § 2 A, stk. 1-filialer skal anses for tilknyttet det faste driftssted. Det foreslås – som konsekvens heraf – at faste driftssteder heller ikke beskattes ved afståelse af aktier, som det faste driftssted har ejet i mindst 3 år. Det gælder dog kun for faste driftssteder, som ejes af selskaber hjemmehørende i et EU-medlemsland, Færøerne, Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Herudover er det et krav, at selskabet, som ejer det faste driftssted, er et selskab eller en forening m.v., der ville kunne være omfattet af selskabsskattelovens § 1, nr. 1-2a, 2c-2f og 3a-5b, hvis det var hjemmehørende i Danmark, idet selskabet skal være »et tilsvarende selskab eller forening m.v.«

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 11-13.

Til nr. 4.

I lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås en regel i kildeskattelovens § 73 E om adgang til henstand for skat og arbejdsmarkedsbidrag, som beregnes ved ophør af fuld skattepligt eller skift af skattemæssigt hjemsted for en person, for så vidt angår aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som den pågældende har modtaget som led i ansættelsesforhold. Ændringsforslaget går ud på, at begrænset skattepligtige personer, der som led i ansættelsesforhold har modtaget vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, også skal kunne få henstand med skat og arbejdsmarkedsbidrag, der beregnes ved ophør af den begrænsede skattepligt, uden indtræden af fuld skattepligt, jf. ligningslovens § 28.

Den foreslåede regel om henstand skal have virkning for skattepligtige, hvis skattepligt ophører den 1. januar 2004 eller senere, jf. lovforslagets § 12, stk. 2.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 A.

Til nr. 7

Det foreslås, at hvis et søsterselskab, som indgår i en sambeskatning mellem søsterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, ophører med at være skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, medregnes et beløb svarende til genbeskatningssaldoen på ophørstidspunktet ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for det sidste indkomstår under sambeskatning. Tilsvarende gælder, hvis et søsterselskab efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland.

Ophører en sambeskatning mellem søsterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, som følge af et søsterselskabs udtræden af sambeskatningen, medregnes et beløb svarende til genbeskatningssaldoen på ophørstidspunktet. Der sker således genbeskatning af tidligere overførte underskud, hvis en søstersambeskatning ophører, selv om det ene af søsterselskaberne fortsætter en sambeskatning med sine datterselskaber.

Er et fast driftssted moderselskab eller et søsterselskab i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, og ophører det faste driftssted med at være skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, sker der ligeledes genbeskatning af en eventuel genbeskatningssaldo.

Omkvalificeres et selskab efter selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1, og opretholdes sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31, sker der ikke genbeskatning som følge af omkvalificeringen. Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 A. Med denne konsekvensrettelse sker der ikke genbeskatning ved omkvalificering til transparent selskab af tidligere overførte underskud, så længe der opretholdes et fast driftssted i Danmark og sambeskatningen med det tidligere underskudsgivende datterselskab opretholdes. Der sker heller ikke genbeskatning ved omkvalificering fra transparent selskab til fuldt skattepligtigt selskab, når sambeskatningen opretholdes.

Ophører sambeskatningen, eller ophører det faste driftssted, vil der skulle ske genbeskatning. Ændringsforslaget medfører en ændret skatteretlig kvalifikation – som følge af, at boksen tjekkes efter amerikanske regler – af det danske moderselskab i sambeskatningen, ikke at der sker genbeskatning af tidligere overførte underskud, når blot sambeskatningen videreføres med § 2 A-filialen som moderselskab.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 A.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring går ud på at indsætte et krav om, at det betalende og det modtagende selskab skal være associeret i mindst et år, for at den pågældende rentebetaling ikke er omfattet af den foreslåede skattepligt, jf. EU’s direktiv om en fælles skatteordning for rente/royaltybetalinger mellem associerede selskaber i forskellige EU-stater.

Efter rente/royaltydirektivets artikel 1, stk. 10, kan EU-staterne undlade at anvende direktivet på en betaling, hvis det betalende og modtagende selskab ikke er associeret i en periode på op til to år.

Ændringsforslagets betingelse om en mindsteperiode på et år findes allerede i den foreslåede ændring af samme lovs § 2, stk. 1, litra g, om kildeskat på royalties, jf. lovforslagets § 10, nr. 2.

Både for rente- og royaltybetalinger foreslås det altså at anvende samme frist, som allerede gælder for udbytter i moder/datterselskabsforhold, jf. gældende § 2, stk. 1, litra c, i selskabsskatteloven.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring går ud på at præcisere undtagelsen til den foreslåede begrænsede skattepligt af renter, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra d, 5. pkt. Undtagelsen medfører, at skattepligten ikke omfatter renter, som betales til et udenlandsk selskab, som er kontrolleret eller under væsentlig indflydelse af et andet udenlandsk selskab, der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en anden fremmed stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, såfremt det andet selskab efter reglerne på Færøerne, i Grønland eller den anden stat kan undergives CFC-beskatning, såfremt betingelserne efter disse regler er opfyldt. Det præciseres, at undtagelsen kun gælder, hvis renterne fra Danmark indgår i denne CFC-beskatning.

Til nr. 11-13

I lovforslaget foreslås indførelsen af begrænset skattepligt af renter af koncernintern gæld. Konverteres rentebetalingerne til gældsindfrielse til overkurs, vil kursgevinsterne på gældsfordringerne i lovforslaget ikke være omfattet af en begrænset skattepligt.

Det foreslås derfor, at der skal være begrænset skattepligt af oppebårne kursgevinster fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab eller en forening m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, og kreditor kontrollerer debitor som nævnt i skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld). Ved koncernintern gæld forstås gæld, som selskaber m.v. har til udenlandske selskaber med kontrollerende indflydelse eller hermed koncernforbundne selskaber (kontrolleret gæld, det vil sige gæld til selskaber, der direkte eller indirekte ejer 50 pct. eller mere af aktiekapitalen i det danske selskab eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne).

Bestemmelsen finder anvendelse, når fordringen er stiftet på sådanne vilkår, at den skal indfries til overkurs – uanset om der på stiftelsestidspunktet var tale om kontrolleret gæld eller ej – det afgørende er, om gælden ved indfrielsen er kontrolleret.

Det foreslås, at den skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen mellem fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte indfrielsessum. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen. Dette svarer til princippet i kursgevinstlovens § 26, stk. 4.

Der foreslås en række undtagelser til den begrænsede skattepligt. Disse undtagelser svarer til de undtagelser, som er foreslået vedrørende den foreslåede begrænsede skattepligt af renter af koncernintern gæld.

Det foreslås, at skatten skal indeholdes med 30 pct. af kursgevinsten, og at skattepligten skal være endeligt opfyldt med den foretagne indeholdelse af kursgevinstskat.

Til nr. 14

Det foreslås præciseret, at udenlandske selskaber, der – ligesom et dansk selskab omfattet af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1, 1. pkt., – anses for at være en transparent enhed af det udenlandske selskab, som det danske selskab er en del af, også anses for at være transparent i forhold til det danske selskab.

Eksempel: Et amerikansk moderselskab ejer et selskab i X-land. Dette selskab ejer et dansk selskab. Det amerikanske selskab har tjekket boksen på såvel selskabet i X-land som det danske selskab. Rente-, royalty- og andre interne udgifter, som betales fra det danske selskab til selskabet i X-land, vil ikke være fradragsberettigede, da selskabet i X-land også er en del af det amerikanske selskab.

Dette medfører, at eksempelvis de renteudgifter, som det danske selskab omfattet af selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1, 1. pkt., har til andre koncernselskaber, som er transparente efter amerikanske regler, og hvis indkomst medregnes i det amerikanske moderselskabs indkomst, ikke kan fradrages ved det danske selskabs danske indkomstopgørelse. Disse selskaber anses – ligesom det danske selskab – for at være en del af det amerikanske moderselskab.

Udenlandske selskaber, som beskattes som hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i en stat, der er medlem af EU eller EØS, eller der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, anses dog ikke for transparente i forhold til det danske selskab. Dette skyldes, at de indtægter, som modsvarer det danske selskabs udgifter, vil blive beskattet i det pågældende land, når indtægten anses for modtaget af et selskab, som beskattes som hjemmehørende.

Eksempel: Et amerikansk moderselskab ejer et selskab i Sverige. Det svenske selskab ejer et dansk selskab. Det amerikanske selskab har tjekket boksen på såvel selskabet i Sverige som det danske selskab. Rente-, royalty- og andre interne udgifter, som betales fra det danske selskab til selskabet i Sverige, vil være fradragsberettigede, da det svenske selskab vil blive beskattet i Sverige af rente-, royalty- og de andre indtægter.

Undtagelsen kan ikke finde anvendelse på selskaber, som er beliggende i den stat, som anser det danske selskab for transparent. Der sker således fradragsbeskæring af det danske selskab (datter-datterselskab), hvis det ejes af et amerikansk moderselskab, som har tjekket boksen på såvel et amerikansk datterselskab og det danske datter-datterselskab.

Det er en forudsætning for undtagelsen, at det udenlandske selskab beskattes som hjemmehørende i den pågældende stat. Et selskab, der som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i et andet land, beskattes ikke som hjemmehørende og er derfor ikke omfattet af undtagelsen.

Det foreslås i ændringsforslag nr. 16, at sambeskattede udenlandske datterselskaber ikke kan anses som værende transparente. I forlængelse heraf foreslås der i ændringsforslag nr. 24 en begrænsning af sambeskattede selskabers fradragsret, når modtageren af den korresponderende indtægt anser indtægten for at være en intern ydelse.

Til nr. 15

Med ændringsforslaget sikres det, at selskaber med skattemæssige underskud eller uudnyttede kildeartstab, som omfattes af selskabsskattelovens § 2 A eller ophører med at være omfattet, beholder de fremførselsberettigede underskud eller uudnyttede kildeartstab, selv om selskabet henholdsvis det faste driftssted omkvalificeres.

Endvidere præciseres det, at den transparente enhed succederer i anskaffelsessummer og -tidspunkter for de aktiver og passiver, som er i behold ved omkvalificeringen.

Til nr. 16

Det foreslås, at de aktiver og passiver, som civilretligt er ejet af det danske selskab, skal anses for tilknyttet § 2 A-filialen. Samtidig foreslås det præciseret, at det transparente selskab efter SEL § 2 A, stk. 1, per definition har et fast driftssted i Danmark. Skulle en dobbeltbeskatningsoverenskomst føre til en andet resultat, og påberåbes overenskomsten, vil aktiverne og passiverne glide ud af dansk beskatning, og der vil ske afståelsesbeskatning efter de almindelige regler.

Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at de aktier (og øvrige aktiver), som det danske selskab ejer civilretligt, ikke skal anses for tilknyttet § 2 A, stk. 1-filialen. Blev aktiverne ikke anset for tilknyttet § 2 A-filialen, ville aktiverne skattemæssigt anses for afstået, når boksen tjekkes efter amerikanske regler, hvorved der ville ske en »fiktiv« afståelsesbeskatning. Afcheckes boxen, ville aktiverne derimod blive anset for genanskaffet, hvorfor der ville skulle fastsættes en indgangsværdi for aktivet.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at aktiver og passiver glider ind og ud af dansk beskatning afhængigt af, om boksen er tjekket efter amerikansk ret eller ej. Ændringsforslaget sikrer, at dette normalt ikke vil ske.

Efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7, anses aktiver og passiver for afstået ved ophør af skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, hvorfor der sker afståelsesbeskatning af aktiverne og passiverne. Der sker dog ikke afståelsesbeskatning af de aktiver og passiver, som fortsat er omfattet af dansk beskatning. De aktiver og passiver, der anses for omfattet af dansk beskatning, er de aktiver og passiver, som efter intern dansk skatteret er tilknyttet filialen, og som Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten kan beskatte.

I de få tilfælde, hvor der – på trods af ændringsforslaget – måtte ske afståelsesbeskatning efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7, gives der kreditlempelse eller lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten for den skat, som udlandet kunne have pålignet aktiverne eller passiverne, såfremt de var afstået på samme tidspunkt.

Endvidere foreslås det, at i tilfælde, hvor to eller flere danske selskaber anses for at være transparente enheder af samme udenlandske selskab, hæfter de danske selskaber solidarisk for den samlede danske skattebetaling.

Endelig foreslås det, at udenlandske selskaber, som er deltagere i en frivillig sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, og som derfor beskattes efter reglerne for fuldt skattepligtige selskaber, ikke skal omkvalificeres efter reglerne i den foreslåede § 2 A. Disse udenlandske selskaber beskattes således som selskaber og anses – på trods af den under nr. 14 foreslåede bestemmelse om transparens – ikke for at være transparente. Se nærmere under bemærkningerne til ændringsforslag nr. 24.

Til nr. 17

Det foreslås udtrykkeligt bestemt, at der ikke skal ske ophørsbeskatning ved overgang til eller ophør med beskatning efter selskabsskattelovens § 3, stk. 4, eller § 3 A.

Skatteministeriet har i en afgørelse af 8. marts 2001 (TfS 2001, 282) udtalt, at aktieselskaber, som ejes fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, og hvis indkomst efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 10, (nu § 3 A) anses for indtjent i samme indkomstår af livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pensionsfonden, ikke ophørsbeskattes efter lovens § 5.

Departementet blev spurgt, om aktieselskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der ejes fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, og hvis indkomst efter bestemmelsen i lovens § 3, stk. 10, anses for indtjent i samme indkomstår af livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pensionsfonden, af denne grund skal ophørsbeskattes efter lovens § 5. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 10, blev indført ved lov nr. 1294 af 20. december 2000, jf. lovforslag nr. L 71.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 5, stk. 1, 2. pkt., at »Ved overgang til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for overgangen eller undtagelsen.«

Herudover fremgår det af lovens § 5, stk. 4, at »Overgang m.v., jf. stk. 1, sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen.«

Af punkt 33 i cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven fremgår det, at overgang til skattefri virksomhed for et aktieselskab kan ske ved, at selskabet på grund af ændring af vedtægter og virksomhed bliver omfattet af undtagelserne i lovens § 3, stk. 1. Der er således i cirkulæret taget stilling til, at der ved ordlyden i § 5, stk. 1, om undtagelse fra beskatning efter lovens § 3 skal forstås undtagelserne fra skattepligt i stk. 1.

Da aktieselskabet, som bliver omfattet af lovens § 3, stk. 10, ikke ændrer sine vedtægter eller virksomhed på en sådan måde, at selskabet bliver omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne i lovens § 3, stk. 1, eller overgår til beskatning efter lovens § 1, stk. 1, nr. 6, er det Departementets opfattelse, at der ikke skal ske ophørsbeskatning af aktieselskabet. Dette fremgår tillige af provenubemærkningerne til ændringsforslaget til L 71.

Der kan i den forbindelse også henvises til, at der findes en lignende bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 4, hvor der heller ikke sker ophørsbeskatning. Efter denne bestemmelse anses indkomst, der i et indkomstår er indtjent af et selskab som nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og hvis altovervejende del af aktie- eller andelskapitalen ejes af en forening m.v. med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, for indtjent i samme indkomstår af foreningen m.v.

I forbindelse med den i lovforslagets § 10, nr. 6, foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 5, stk. 5, er der fra flere sider spurgt, om denne ændring betyder, at der fremover kan blive tale om ophørsbeskatning ved overgang til beskatning efter selskabsskattelovens § 3 A.

Det er ikke intentionen med den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 5, stk. 5, at overgang til beskatning efter selskabsskattelovens § 3 A eller den i afgørelsen nævnte § 3, stk. 4, i sig selv skal medføre ophørsbeskatning. Dette foreslås udtrykkeligt fastslået med den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 18

Der foreslås en prioriteringsregel for fradragsbeskæringen for det tilfælde, at der er såvel koncernintern kontrolleret gæld som kontrolleret gæld til tredjemand.

Efter det i lovforslagets § 10, nr. 9, foreslåede § 11, stk. 1, 6. pkt., skal der alene ske fradragsbeskæring for den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital, for at forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital ved indkomstårets udløb udgør 4:1.

Eksempel: Et 100 pct. ejet datterselskab af et dansk moderselskab har en egenkapital på 0, aktiver på 100, lån fra moderselskabet på 60 og lån i banken på 40. Banklånene er garanteret af moderselskabet.

Der skal i eksemplet med andre ord ske omkvalificering af 20. Hvis omkvalificeringen primært sker af gæld til moderselskabet, vil renteudgifter på den omkvalificerede gæld ikke være fradragsberettigede, men til gengæld heller ikke skattepligtige hos moderselskabet, jf. den i lovforslagets § 10, nr. 11, foreslåede § 11, stk. 6. Hvis omkvalificeringen derimod primært sker af bankgæld, vil renter af den omkvalificerede bankgæld ikke være fradragsberettiget for datterselskabet, således at koncernen netto oplever et tab af fradragsret.

Den i lovforslagets § 10, nr. 9, foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 11, stk. 1, 7. pkt., (der med ændringsforslaget bliver 8. pkt.) indeholder en prioriteringsregel vedrørende dansk og udenlandsk kontrolleret gæld. Herefter foretages fradragsbeskæring først for dansk kontrolleret gæld og dernæst for udenlandsk kontrolleret gæld.

Bestemmelsen indeholder derimod ikke en prioriteringsregel for det tilfælde, hvor der, som i eksemplet, er såvel (dansk) kontrolleret gæld til det danske moderselskab som gæld til tredjemand, der anses for dansk kontrolleret gæld, fordi det danske moderselskab har stillet sikkerhed.

Efter ændringsforslaget foreslås, at hvis der er såvel koncernintern kontrolleret gæld som kontrolleret gæld til tredjemand, foretages fradragsbeskæringen først for den koncerninterne kontrollerede gæld og dernæst for den kontrollerede gæld til tredjemand.

Hvis der f.eks. er såvel dansk som udenlandsk koncernintern kontrolleret gæld og såvel dansk som udenlandsk kontrolleret gæld til tredjemand, indebærer de to prioriteringsregler, at fradragsbeskæringen foretages i følgende rækkefølge: dansk koncernintern kontrolleret gæld, udenlandsk koncern-intern kontrolleret gæld, dansk kontrolleret gæld til tredjemand, udenlandsk kontrolleret gæld til tredjemand.

Til nr. 19

Der er tale om en konsekvensrettelse, der indebærer ligestilling af dansk og udenlandsk ejerkreds.

Til nr. 20

Efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 11, stk. 4, 2. pkt., skal konsolideringsreglen i den gældende § 11, stk. 4, 1. pkt., kun finde anvendelse på danske selskaber, der også uden at inddrage de udenlandske aktionærer kan anses for at være koncernforbundne.

Bestemmelsen er blevet kritiseret for at indebære en forskelsbehandling i konsolideringsreglens anvendelse alt efter, om der er tale om en dansk koncern eller en koncern kontrolleret fra udlandet.

Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen, således at 1. pkt. kun finder anvendelse på danske selskaber, der også uden at inddrage de udenlandske aktionærer eller et eventuelt dansk ultimativt moderselskab kan anses for at være koncernforbundne.

Til nr. 21

I ændringsforslag nr. 16 foreslås det, at aktier ejet af § 2 A, stk. 1-filialer skal anses for tilknyttet det faste driftssted. Det foreslås – som konsekvens heraf – at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13 om beskatning af udbytter finder tilsvarende anvendelse for faste driftssteder, som ejes af selskaber hjemmehørende i et EU-medlemsland, Færøerne, Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Til nr. 22

Det foreslås, at det fælles moderselskab for en søsterselskabssambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, stk. 4, skal være

- et dansk aktieselskab eller et selskab eller en forening m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 31, stk. 6, eller

- et udenlandsk selskab, i hvilket ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital, og som opgør indkomsten efter de almindelige skatteregler i det land, hvor det er hjemmehørende.

Til nr. 23

Det foreslås, at det faste driftssted skal være et fast driftssted af et selskab hjemmehørende i Færøerne, Grønland eller en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, for at kunne indgå i en dansk sambeskatning.

Til nr. 24

Ændringen af § 31, stk. 5, der bliver stk. 7

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Indsættelsen af § 31, stk. 11

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 A, stk. 7. Efter denne bestemmelse finder reglerne om transparens ikke anvendelse på udenlandske selskaber, der er omfattet af en sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.

Uden den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 31, stk. 11, ville det – ved opgørelsen af den danske sambeskatningsindkomst – eksempelvis være muligt at få fradrag for en renteudgift, som ikke beskattes hos modtageren. Dette ville være tilfældet, hvis det udenlandske sambeskatningsselskab omfattet af sambeskatningen har renteudgifter til et ultimativt amerikansk moderselskab, som har tjekket boksen på det udenlandske sambeskatningsselskab. Bestemmelsen fjerner fradraget for denne »interne« rente.

Med bestemmelsen er der ikke fradrag, hvis indtægten modtages af et udenlandsk selskab X, som det amerikanske selskab har tjekket boksen på. I disse tilfælde anses indtægten for modtaget af det amerikanske selskab, idet selskabet X anses for at være en del af det amerikanske selskab.

Der vil dog være fradrag for udgiften, hvis den korresponderende indtægt beskattes i Danmark, på Færøerne eller i Grønland eller i en fremmed stat, som er medlem af EU eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Der vil derfor være fradrag for udgiften, hvis indtægten modtages af et andet udenlandsk datterselskab omfattet af sambeskatningen. Tilsvarende er der fradrag for udgifter, når den korresponderende indtægt modtages af det danske selskab, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 A. I disse tilfælde vil såvel udgiften som indtægten blive medregnet i sambeskatningsindkomsten.

Der vil eksempelvis også være fradragsret, hvis det sambeskattede udenlandske datterselskab har renteudgifter på et lån, og långiveren er et søsterselskab, som beskattes som hjemmehørende i Sverige, selv om det ultimative amerikanske moderselskab har checket boxen på både det udenlandske sambeskattede selskab og det svenske selskab. Sverige vil i det givne tilfælde beskatte den korresponderende indtægt i Sverige.

Derudover foreslås det, at udenlandske datterselskaber ikke har fradrag for rente- og royaltybetalinger, hvis den til betalingen korresponderende indtægt ville medføre begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d (renter), g (royalty) eller h (kursgevinster på gæld stiftet til overkursindfrielse), hvis betalingen hidrørte fra kilder her i landet. Der gives således ikke fradrag for udgifter, som ville medføre, at modtageren ville være omfattet af begrænset dansk skattepligt, hvis betalingen var foretaget af et dansk selskab.

Ændringen af § 32, stk. 1

I ændringsforslag nr. 16 foreslås det, at aktier ejet af § 2 A, stk. 1-filialer skal anses for tilknyttet det faste driftssted. Det foreslås – som konsekvens heraf – at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 32 om CFC-beskatning af danske moderselskaber finder tilsvarende anvendelse for faste driftssteder, som virker som moderselskab for udenlandske lavt beskattede datterselskaber.

Til nr. 25

Det foreslås, at der ved bedømmelse af, om et udenlandsk datterselskab er omfattet af CFC-beskatning, tages hensyn til datterselskabets skattemæssige hensættelser samt urealiserede kursgevinster og aktieavancer, når aktier i datterselskabet sælges til selskaber, som ikke kontrolleres af moderselskabet. Ved bedømmelsen medregnes både den CFC-indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret ved afståelse af aktiverne og passiverne til handelsværdien, og den udenlandske skat, som efter udenlandske regler ville være pålignet.

Det er en forudsætning for CFC-beskatning af et dansk moderselskab efter selskabsskattelovens § 32, at moderselskabets udenlandske datterselskabs CFC-indkomst, herunder renter og kursgevinster, i det enkelte indkomstår udgør mere end 1/3 af den samlede indkomst. Det er endvidere en forudsætning, at det udenlandske datterselskab beskattes lavt i udlandet. Bedømmelsen heraf foretages år til år på grundlag af det enkelte indkomstårs faktiske indkomst og den faktiske beskatning. Det er ved denne bedømmelse, at der i indkomstår, hvor der sælges aktier i datterselskabet, skal tages hensyn til de urealiserede gevinster og fortjenester samt skattemæssige hensættelser.

I de år, hvor betingelserne i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, er opfyldt, medregner moderselskabet ved sin danske indkomstopgørelse datterselskabets positive CFC-indkomst. I de år, hvor betingelserne ikke er opfyldt, f.eks. fordi datterselskabet ikke oppebærer CFC-indkomst, skal moderselskabet ikke medregne datterselskabets indkomst.

Vurderingen af det udenlandske selskab sker på grundlag af en sammenligning af datterselskabets udenlandske skat og den skat, som selskabet ville have betalt, hvis det havde været et dansk selskab.

Et moderselskab, som ejer et udenlandsk, lavt beskattet selskab, der alene besidder uforrentede obligationer, vil ikke skulle medregne datterselskabets indkomst efter selskabsskattelovens § 32, da selskabet ikke oppebærer CFC-indkomst (renter). Kun i de år, hvor selskabet indfrier obligationerne og således realiserer en kursgevinst, vil selskabet blive CFC-beskattet, da kursgevinsten er en CFC-indkomst.

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked udtalt, at reglerne om CFC-beskatning ville finde anvendelse, hvis moderselskabet solgte datterselskabet med urealiserede gevinster. Skatteyderen klagede over afgørelsen til Landsskatteretten, som gav skatteyderen medhold.

Kendelsen åbner et hul i CFC-beskatningen. Et moderselskab, som ejer et udenlandsk, lavt beskattet selskab, der alene besidder uforrentede obligationer, vil kunne omgå CFC-beskatningen ved at sælge datterselskabet, i stedet for at datterselskabet sælger obligationerne. Dette hul bør lukkes.

Med ændringsforslaget fastslås det, at der sker CFC-beskatning hos moderselskabet af de urealiserede kursgevinster i de tilfælde, hvor det udenlandske datterselskab sælges, før selskabet indfrier sine obligationer, det vil sige før selskabet realiserer CFC-skattepligtige indtægter. Tilsvarende vil med ændringsforslaget gælde, for så vidt angår urealiserede aktieavancer og hensættelser.

Til nr. 26

Ændringen i § 1, nr. 02, der er en konsekvens af ændringen i § 1, nr. 4, foreslås at skulle have samme virkningstidspunkt som denne.

Til nr. 27

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af § 8, nr. 01 og 02.

Til nr. 28

Ændringen i § 1, nr. 01, § 8, nr. 01 og 02, og § 10, nr. 01, 03 og 05-07, foreslås at skulle have samme virkningstidspunkt som de oprindelig foreslåede § 10, nr. 4-7 og 12-14, det vil sige virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2004 eller senere. Samtidig flyttes indholdet af stk. 13 til stk. 3.

Til nr. 29 og 30

Den foreslåede indførelse af kildeskat på visse kursgevinster, jf. ændringsforslag nr. 3 og 11-13, foreslås af have samme virkningstidspunkt som den foreslåede kildeskat på renter.

Til nr. 31

Der er tale om en konsekvensrettelse, idet indholdet er flyttet til det nye stk. 3, jf. ændringsforslag nr. 28.

Til nr. 32

Ændringen i § 10, nr. 04, af selskabsskattelovens § 11, stk. 3, foreslås at skulle have samme virkningstidspunkt som de øvrige ændringer af § 11.

Til nr. 33

Ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 12, stk. 14, 2. pkt., fastsætter, at skatteansættelser foretaget i henhold til den hidtil gældende affattelse af selskabsskattelovens § 11, for så vidt angår gæld til udenlandske fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende i et land inden for EU eller EØS, kan genoptages efter anmodning fra den skattepligtige.

Det vil sige, at genoptagelsesadgangen omfatter (kontrolleret) gæld til fysiske eller juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, der er hjemmehørende i et land inden for EU eller EØS.

Det vil endvidere sige, at genoptagelsesadgangen omfatter (kontrolleret) gæld til tredjemand, hjemmehørende i et land inden for EU eller EØS, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for.

Med ændringsforslaget præciseres, at genoptagelsesadgangen også omfatter (kontrolleret) gæld til tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber, hjemmehørende inden for EU eller EØS, har stillet sikkerhed for.

Til nr. 34

Det foreslås, at den foreslåede ændring af CFC-beskatningen, jf. ændringsforslag nr. 25, får virkning fra og med den 1. april 2004.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne