Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse\n (Regulering efter forbrugerprisindeks)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 61

Bilagsnr.

Titel

1

Orientering om, at lovforslaget ikke forud for fremsættelsen har været sendt i ekstern høring, fra skatteministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Ændringsforslag fra skatteministeren

4

Spm. 1, om børnefamilieydelsen oprindelig er etableret som en skattemæssig foranstaltning, til skatteministeren

Spm. 2, om børnefamilieydelsen er en »negativ skat«, til skatteministeren

Spm. 3, om det er mest naturligt, at børnefamilieydelsen reguleres efter skattelovgivningens satser og ikke efter overførselsindkomsternes, til skatteministeren

Spm. 4, om de fleste andre europæiske lande har en tilsvarende ordning, til skatteministeren

Spm. 5 om en oversigt over den gennemsnitlige årlige stigning i forældrebetalingen på daginstitutioner i perioden 1999-2003, til skatteministeren

5

1. udkast til betænkning

6

Spm. 6, om regeringen ikke længere anser børnefamilieydelsen som et led i skattepolitikken, til skatteministeren

Spm. 7, om regeringen anser børnefamilieydelsen som et led i sociallovgivningen, til skatteministeren

Spm. 8 om, at ministeren bedes tilstille udvalget en kopi af det oprindelige lovforslag, til skatteministeren

Spm. 9 om, at børnefamilieydelsen indgår i nationalregnskabet og statsregnskabet som en negativ skat, til skatteministeren

Spm. 10, om regeringen vil ændre på nationalregnsskabsstatistikken og statsregnskabet, så børnefamilieydelsen medregnes under sociale ordninger, til skatteministeren

Spm. 11, om regeringen anser børnefamilieydelsen for at være en overførselsindkomst og ikke en negativ skat, til skatteministeren

Spm. 12 om, hvor meget det danske skattetryk forøges, når børnefamilieydelsen overføres til at være en overførselsindkomst, til skatteministeren

7

Svar på spm. 1, om børnefamilieydelsen oprindelig er etableret som en skattemæssig foranstaltning, fra skatteministeren

Svar på spm. 2, om børnefamilieydelsen er en »negativ skat«, fra skatteministeren

Svar på spm. 3, om det er mest naturligt, at børnefamilieydelsen reguleres efter skattelovgivningens satser og ikke efter overførselsindkomsternes, fra skatteministeren

Svar på spm. 4, om de fleste andre europæiske lande har en tilsvarende ordning, fra skatteministeren

8

Svar på spm. 6, om regeringen ikke længere anser børnefamilieydelsen som et led i skattepolitikken, fra skatteministeren

Svar på spm. 7, om regeringen anser børnefamilieydelsen som et led i sociallovgivningen, fra skatteministeren

Svar på spm. 8 om, at ministeren bedes tilstille udvalget en kopi af det oprindelige lovforslag, fra skatteministeren

Svar på spm. 9, om børnefamilieydelsen indgår i nationalregnskabet og statsregnskabet som en negativ skat, fra skatteministeren

Svar på spm. 10, om regeringen vil ændre på nationalregnsskabsstatistikken og statsregnskabet, så børnefamilieydelsen medregnes under sociale ordninger, fra skatteministeren

Svar på spm. 11, om regeringen anser børnefamilieydelsen for at være en overførselsindkomst og ikke en negativ skat, fra skatteministeren

Svar på spm. 12 om, hvor meget det danske skattetryk forøges, når børnefamilieydelsen overføres til at være en overførselsindkomst , fra skatteministeren

9

Svar på spm. 5 om en oversigt over den gennemsnitlige årlige stigning i forældrebetalingen på daginstitutioner i perioden 1999-2003, fra skatteministeren

10

Spm. 13 om en redegørelse for, hvordan lovforslaget stiller sig i forhold til regeringens skattestop, til skatteministeren

Spm. 14, om der er forskel på, om staten har en årlig besparelse på 165 mio.kr., eller får et provenu på 165 mio. kr., til skatteministeren

Spm. 15, om en beregnet besparelse i forhold til gældende regler efter sædvanlig praksis i ministerens lovforslag benævnes »provenugevinst ved lovforslaget«, til skatteministeren

Spm. 16 om sammenhængen mellem, at børnefamilieydelsen skal ses som »en skattelettelse for børnefamilierne«, og det, at lovforslaget indebærer et ekstra årligt provenu til staten, til skatteministeren

Spm. 17 om, hvordan børnefamilier specifikt kompenseres for de 165 mio. kr. om året, til skatteministeren

Spm. 18, om der er forskel på, at en skat forhøjes eller at en skattelettelse forringes, til skatteministeren

11

Svar på spm. 13 om en redegørelse for, hvordan lovforslaget stiller sig i forhold til regeringens skattestop, fra skatteministeren

Svar på spm. 14, om der er forskel på, om staten har en årlig besparelse på 165 mio. kr. eller får et provenu på 165 mio. kr., fra skatteministeren

Svar på spm. 15, om en beregnet besparelse i forhold til gældende regler efter sædvanlig praksis i ministerens lovforslag benævnes »provenugevinst ved lovforslaget«, fra skatteministeren

Svar på spm. 16 om sammenhængen mellem, at børnefamilieydelsen skal ses som »en skattelettelse for børnefamilierne«, og det, at lovforslaget indebærer et ekstra årligt provenu til staten, fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om, hvordan børnefamilier specifikt kompenseres for de 165 mio. kr. om året, fra skatteministeren

Svar på spm. 18, om der er forskel på, at en skat forhøjes eller at en skattelettelse forringes, fra skatteministeren

12

2. udkast til betænkning

13

Korrespondance mellem Mogens Lykketoft og statsministeren vedr. spørgsmålet om et eventuelt brud på aftalen om satsregulering

Bilag 2

Bilagsfortegnelse

Efter ønske fra V, S, KF, SF, RV og EL er følgende korrespondance mellem Socialdemokratiets formand, Mogens Lykketoft, og statsministeren vedrørende spørgsmålet om et eventuelt brud på aftalen om satsregulering optrykt

– Brev af 13. november 2003 fra Mogens Lykketoft til statsministeren

– Brev af 2. december 2003 fra statsministeren til Mogens Lykketoft

Brev af 3. december 2003 fra Mogens Lykketoft til statsministeren

Statsminister Anders Fogh Rasmussen

Statsministeriet

Mogens Lykketoft

Partiformand

Socialdemokraterne

Tel. 3337 4034

e-post: smoly@ft.dk

13. november 2003

Kære statsminister.

Trods gentagne meldinger fra Socialdemokraternes forhandlere om, at vi ville anse det for at være et klart brud på aftalen om satsregulering, om regeringen og Dansk Folkeparti uden om satsreguleringspartierne valgte at ændre reguleringen for børnefamilieydelsen (børnechecken) og boligstøtten, kan jeg nu notere med offentliggørelsen af aftalen om finansloven for 2004, at du og din regering har valgt at se bort fra disse meldinger.

Dette anser jeg for at være helt utåleligt for det parlamentariske arbejde.

Jeg skal minde om, at forliget om satsreguleringen har været fulgt af skiftende regeringer siden indgåelsen i 1990, og at vi på den nuværende regerings foranledning så sent som for et halvt år siden vedtog en ajourføring samtidig med en udvidelse af forligskredsen.

Da jeg har set, at Venstres finanspolitiske ordfører har udtalt, at børnechecken og boligstøtten ikke er nævnt i forliget, skal jeg tillade mig at drage de konkrete tekster frem til dit fornyede kendskab.

I det lovforslag, som din regering fremsatte i foråret i år efter aftale med samtlige forligspartier, hedder det i § 1

»Som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster mv. fastsættes «

I bemærkningerne til denne bestemmelse hedder det bl.a.

»Satsreguleringsordningen indebærer, at overførselsindkomsterne og visse andre satser, herunder reguleringstallet efter personskattelovens § 20 årligt reguleres med en satsreguleringsprocent mv., der fastsættes på grundlag af årslønudviklingen på arbejdsmarkedet.«

og

»De foreslåede bestemmelser indebærer ikke ændringer i satsreguleringsordningens grundprincipper eller ændringer, der indebærer, at størrelsen af satsreguleringen vil afvige fra det, der følger af den gældende lovgivning.«

I de oprindelige lovforslag, som blev fremsat den 26. april 1990 af den regering, du selv var medlem af, hedder det i hovedforslagets bemærkninger

»Ved overførselsindkomster forstås offentlige ydelser, der bl.a. udbetales som kompensation for bortfald af arbejdsindtægter samt som tilskud afhængigt af familie- og boligforhold. Det drejer sig om arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge, uddannelsesstøtte, kontanthjælp efter bistandsloven, efterløn, førtids- og folkepension, børnetilskud, boligstøtte m.v. Der henvises i denne forbindelse til det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om reguleringer af overførselsindkomster m.v.«

I fremsættelsestalen til dette nævnte hovedforslag hedder det med reference til den aftale mellem de 7 partier, som forslaget udmønter

»Reguleringstallet i personskattelovens § 20, der bl.a. benyttes ved regulering af personfradrag, beløbsgrænserne for 6 og 12 pct.-skat og formueskat, skal fremtidig reguleres i overensstemmelse med årslønudviklingen for LO-arbejdere.«

Herom hedder det i bemærkningerne til følgelovforslaget, som blev fremsat samtidigt

»Herved reguleres samtlige beløbsgrænser mv. i skattelovgivningen i takt med årslønudviklingen fra LO-arbejdere.«

Det er vel næppe nødvendigt at gøre dig opmærksom på, at børnefamilieydelsen (børnechecken) reguleres efter § 20 i personskatteloven, hvilket fremgår specifikt af loven om en børnefamilieydelse, ligesom det i øvrigt naturligt vil følge af, at børnechecken formelt set er en del af skattesystemet, der blot har en usædvanlig udbetalingsform.

Aftalen om satsreguleringen og den lovgivning, der udmøntede aftalen, stammer fra 1990. Aftalen har været respekteret hvert eneste år af efterfølgende regeringer uanset partisammensætning. Sidste år ved forhandlingerne om finansloven for 2003 ønskede din regering at optage Dansk Folkeparti i forligskredsen. Dette blev drøftet indgående, og samtlige aftalepartier tilsluttede sig en aftale om fornyelse af aftalen og den ønskede udvidelse af forligskredsen. Loven om satsreguleringen blev gennemskrevet og vedtaget af Folketinget med alle stemmer for undtagen Enhedslistens.

I det lovforslag, der blev vedtaget den 15. maj i år – netop for 6 måneder siden – er der ingen ændringer i rækkevidden af den aftalte reguleringsmekanisme, hvilket understreges i bemærkningerne til lovforslaget, hvori det bl.a. hedder

»De foreslåede bestemmelser indebærer ikke ændringer i satsreguleringsordningens grundprincipper eller ændringer, der indebærer, at størrelsen af satsreguleringen vil afvige fra det, der følger af den gældende lovgivning.«

Selv om jeg er overbevist om, at du er ganske klar over, at der med den indgåede aftale med Dansk Folkeparti i den forgangne weekend sker et eklatant brud på indgåede aftaler, har jeg ovenfor dokumenteret, at der foreligger et klart forligsbrud med de forslag, som regeringen og Dansk Folkeparti har om børnechecken og boligstøtten.

Din egen hidtidige opfattelse af forligets rækkevidde blev dokumenteret i februar i år, hvor du med forliget i hånden forsøgte at tøjle såvel de konservatives som Søren Pinds lyst til at sjakre med reguleringerne. Også dengang anvendte du udtrykket, at »regeringen har ingen planer om ændringer.« Efter forslagene om dagpengebesparelser er denne vending imidlertid blevet noget tvetydig, når den kommer fra din mund.

Jeg er også overbevist om, at du fuldt ud er klar over, at det vil være muligt for regeringen at skære i børnecheckens og boligstøttens satser og derved opnå den tilsigtede besparelse. Men dette vil selvfølgelig afsløre, at regeringen foretager indgreb i overførselsindkomsterne. Så hellere skjule det under den sproglige forvanskning, hvorunder du og regeringen forsøger at gennemføre besparelser i milliardstørrelsen – »behovsafhængig opregulering«!

Alene for børnecheckens vedkommende betyder denne »behovsafhængige opregulering«, at der fra danske børnefamilier tages 1,2 mia. kr. over de næste 4 år. Hertil kommer indgrebet over for flerbørnsydelsen og et yderligere målrettet indgreb over for børnechecken, idet afrundingsreglerne også gøres mindre fordelagtige end gældende for alle andre reguleringer efter personskattelovens § 20. Herved når besparelserne på børnefamilierne op over 1,5 mia. kr.

Jeg forventer, at du ændrer regeringens aftale med Dansk Folkeparti, så den bringes i overensstemmelse med de aftaler, du, dit parti og din regering har med en stribe andre partier, herunder Socialdemokratiet.

Med venlig hilsen

Mogens Lykketoft

cc.

Finansminister Thor Pedersen, Finansministeriet

Erhvervs- og økonomimiister Bendt Bendtsen

Erik Larsen, MF

Kristian Jensen, MF

Pia Gjellerup, MF

Nicolai Wammen, MF

Knud Erik Kirkegaard, MF

Lars Barfoed, MF

Kristian Thulesen Dahl, MF

Pia Kjærsgaard, MF

Aage Frandsen, MF

Ole Sohn, MF

Marianne Jelved, MF

Morten Helveg Petersen, MF

Mogens Nørgård Pedersen, MF

Bodil Kornbek, MF

Partiformand Mogens Lykketoft Statsministeren

Folketinget København, den 2. dec. 2003

Christiansborg

1240 København K

Kære Mogens Lykketoft

Jeg har modtaget dit brev, hvori du anklager regeringen for at bryde forliget om satsreguleringen i forbindelse med den netop indgåede finanslovaftale for 2004. Det kan jeg klart afvise.

Regeringen står naturligvis fuldt og helt bag den aftale om satspuljen, som blev indgået mellem regeringspartierne og S, DF, SF, RV og KRF i forbindelse med behandlingen af forslaget til den ny lov om satsregulering i foråret. Denne aftale om principperne for satspuljens tilblivelse og udmøntning mv. afskærer os ikke fra at gennemføre hensigtsmæssige ændringer, så længe der ikke røres ved grundlaget for satsreguleringen og satspuljen.

Børnefamilieydelsen og satserne i beregningen af boligsikring indgår ikke i grundlaget for sats-puljen. De er hidtil i overensstemmelse med de respektive lovgrundlag reguleret med den såkaldte tilpasningsprocent+2.

Finanslovaftalen for 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti er derfor ikke et brud med aftalen.

Du henviser også til satsreguleringsaftalen fra 1990. Kernen i denne aftale var også reguleringen af de indkomsterstattende overførsler, som bidrager til satspuljen. Det forhold, at beløbsgrænser mv. i skattelovgivningen, herunder børnefamilieydelsen, og boligsikringen reguleres efter bestemmelser i satsreguleringsloven, var ikke det centrale i det forlig, vi indgik for mere end 13 år siden.

Det overrasker mig, at du i brevet giver udtryk for en anden opfattelse, idet du jo selv som finansminister uden om forligskredsen gennemførte ændringer, der reelt satte reguleringen af personfradraget ud af kraft for 2001.

Med venlig hilsen

Anders Fogh Rasmussen

Statsminister Anders Fogh Rasmussen

Statsministeriet

Mogens Lykketoft

Partiformand

Socialdemokraterne

Tel. 3337 4034

e-post: smoly@ft.dk

3. december 2003

Kære statsminister.

Tak for dit svar på mit næsten tre uger gamle brev om bruddet på aftalen om satsregulering af overførsler og skatteskala.

Jeg er meget forundret over dit svar, også fordi du selv så sent som i foråret – som kommentar til konservative forslag – udtalte, at et indgreb i reguleringen af ydelserne ville være i strid med aftalen.

Jeg glæder mig selvfølgelig over, at du helt og fuldt står bag bekræftelsen af aftalerne om satspuljen i foråret.

Du går imidlertid let hen over, at aftalerne også er en bekræftelse af den gamle aftale om satsreguleringen fra 1990.

Denne aftale har to lige væsentlige grundpiller.

For det første reglerne for bidrag til satspuljen, som ingen har påstået anfægtes.

For det andet reglerne om regulering af alle indkomstoverførsler m.v. og satserne i skattelovgivningen efter lønudviklingen (satsreguleringen).

Det er den sidste pille, der angribes med finanslovsaftalen mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, fordi det er klart uforeneligt med satsreguleringsaftalen at lave en i fremtiden lavere årlig regulering af satserne for børnefamilieydelse og boligsikring.

Som det flere gange er understreget under Folketingets behandlinger af disse aftaler, er den gamle aftales idé ikke, at et folketingsflertal er afskåret fra at hæve, sænke eller afskaffe en satsreguleret ydelse og et skattetrin. Derfor har socialdemokratisk ledede regeringer i 90’erne hævet børnefamilieydelsen og i 2001 nedsat personfradrag og satsen for a-kasse-kontingent, der begge er satsregulerede. Men der blev i intet tilfælde fiflet med den fremtidige regulering fra år til år. Og ingen har efter min erindring i denne forbindelse påstået, at det var i strid med satsreguleringsforliget, hvad det heller ikke var.

Derimod er den mellem V, K og DF aftalte metode med beskæring af den fremtidige regulering i strid med aftalerne.

Den afgørende pointe er, at en regering godt med et flertal i Folketinget kan sænke niveauet for en ydelse. Men man skal vedkende sig nedskæringen og ikke gennemføre den ved at fifle med den fremtidige regulering: Det er præcis denne form for kamuflering af nedskæringer, som satsreguleringsaftalen har til formål at afskære skiftende regeringer fra.

Regeringen trak sine dagpengeforslag, fordi man erkendte, at befolkningen måtte betragte dem som løftebrud i forhold til dine udtalelser under valgkampen – også selv om regeringen angiveligt ikke selv mente, der var tale om løftebrud.

I denne sag er der ikke bare tale om brud på løfter til befolkningen om ikke at skære i overførslerne, men også om krystalklart brud på aftaler med andre partier. Dermed ryster regeringen unødigt mulighederne for at lave langsigtede aftaler i Folketinget.

Jeg skal derfor endnu en gang appellere til dig om at drage omsorg for, at regeringens lovforslag bringes i overensstemmelse med de retningslinjer, jeg her har skitseret, og som ubestrideligt er aftalernes ånd og bogstav.

Med venlig hilsen

Mogens Lykketoft

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 3. december 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse

(Regulering efter forbrugerprisindeks)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003 og var til 1. behandling den 12. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Skatteministeren har i brev af 7. november 2003 til udvalget oplyst, at lovforslaget ikke har været sendt i høring samt begrundelsen herfor.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Yderligere materiale

Korrespondance mellem Socialdemokratiets formand, Mogens Lykketoft, og statsministeren vedrørende spørgsmålet om eventuelt brud på aftalen om satsregulering er omdelt i forbindelse med lovforslaget og tillige optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Flertallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget er et målrettet slag mod børnefamiliernes økonomi, hvorfor Socialdemokraterne ikke kan støtte det. Skatteministerens ændringsforslag om afrundingsregler ændrer ikke på Socialdemokraternes indstilling, da ændringerne kun er en yderligere forringelse for børnefamilierne. Lovforslaget står desværre ikke alene i regeringens kamp mod børnefamilierne, men flankeres af besparelser i flerbørnstilskuddet, som Socialdemokraterne heller ikke kan støtte.

Regeringen skriver i bemærkningerne til lovforslaget (s. 2), at børnefamilieydelsen betragtes som en kompensation for de udgifter, der er forbundet med at have børn, og henviser således til, at disse udvikler sig med den generelle prisudvikling. Dette skriver regeringen velvidende, at forældrebetalingen for pasning i dagtilbud i 2003 er steget med det dobbelte af den generelle prisudvikling (jf. »Priser for pasning 2003«, en undersøgelse udført af Bureau 2002). Socialdemokraterne finder regeringens argumentation uden logik og anser den for et sølle forsøg på at dække over, at regeringen bruger børnefamilierne som finansieringskilde til dette års samt kommende års finanslove.

Børnefamilierne er økonomisk hårdt pressede i forvejen, og Socialdemokraterne mener, at presset skal lempes – ikke øges. Derfor indeholder Socialdemokraternes finanslovforslag f.eks. et loft over forældrebetalingen for dagtilbud.

Indeværende lovforslag kommer noget uventet for børnefamilierne, idet det store, regeringsbærende parti Venstre offentligt har afvist ændringer i børnechecken flere gange, mens man har haft regeringsmagten. Således svarer Venstres skattepolitiske ordfører i Jyllands-Posten den 19. september 2002 (1. sektion s. 4) på spørgsmålet om, hvorvidt man kan røre ved børnechecken: »Nej, ikke med den definition, der er af skattestoppet.«

Statsministeren har ligeledes flere gange afvist ændringer i reguleringen af børnechecken fra lønudvikling til prisudvikling, bl.a. i forbindelse med Venstres landsmøde i 2002, hvor Venstreborgmesteren Søren Pind foreslog den ændrede regulering af overførselsindkomster, samt i Jyllands-Posten den 19. februar 2003, foranlediget af vicestatsministerens udtalelser om muligheden for at finde finansiering via besparelser i børnechecken. Her henviser statsministeren direkte til, at en ændring fra lønudvikling til inflationsudvikling vil stride mod et politisk forlig tilbage fra 1990, og som statsministeren udtaler: »Den aftale står regeringen ved, og den har vi ingen planer om at ændre.«

Det er netop omtalte aftale – der desuden er bekræftet ved lovændring vedtaget 15. maj 2003 – som har givet anledning til, at Socialdemokratiets formand har henvendt sig til statsministeren og påpeget dette lovforslags brud på aftalen om satsreguleringer.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at skatteministeren ikke har sendt lovforslaget til høring, fordi det teknisk set er et enkelt forslag, og det har han jo ret i. Politisk er det også et let gennemskueligt forslag, for der skal spares penge, så der kan blive råd til det skattestop, der ensidigt er til størst fordel for de mest velstillede danskere. Derfor må der bl.a. skæres ned på pengene til børnefamilierne – de selv samme børnefamilier, som de sidste par år har oplevet, hvordan priserne på daginstitutionspladserne er eksploderet ude i kommunerne. De skal nu rammes igen.

Konsekvensen af lovforslaget er, at børnefamilierne ikke længere får samme velstandsudvikling som andre borgere i Danmark. Det er denne velstandsudvikling, der fjernes, når reguleringen af børneydelserne forringes, og reelt er der tale om en skatteforhøjelse. Oprindelig trådte børneydelsen jo i stedet for et skattefradrag pr. barn, og det syntes Enhedslisten var en god idé. Men lige så ihærdigt som regeringen forsvarer ethvert urimeligt fradrag, lige så villig er den til at forringe denne ydelse.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at det skal ses i sammenhæng med forslagene om ændret regulering af boligstøtten og SU, men med hensyn til SU er regeringen godt nok blevet slået tilbage. Gymnasieelevernes aktiviteter her i efteråret har åbenbart frataget et flertal i Folketinget lysten til at gennemføre forbedringer for én gruppe ved at forringe for andre grupper, og heldigvis for det.

Regeringens reelle hensigt fremstår til gengæld meget tydeligt. Reguleringen af overførselsindkomsterne skal efter regeringens opfattelse forringes i de kommende år. I første omgang kunne man kun få ram på børnefamilierne og lejerne, men andre grupper gør klogt i at forberede sig på også at blive angrebet, nøjagtig som man har set det med angrebet på lønnen under skolepraktik.

Enhedslisten vil naturligvis under ingen omstændigheder medvirke til sådanne angreb på børnefamilierne.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at omlægningen af reguleringen af børnefamilieydelsen er en velbalanceret afvejning af hensynene til på den ene side at sikre børnefamilierne gode økonomiske vilkår og på den anden side at sikre det økonomiske råderum til andre højt prioriterede områder som f.eks. et mere effektivt og synligt politi samt tilstrækkelige fængselspladser.

Med omlægningen sikres det, at børnefamilierne næste år modtager en større børnecheck end i år. Babyydelsen (til 0-2-årige) stiger f.eks. fra 12.900 kr. i 2003 til 13.204 kr. i 2004. Ændringen af reguleringen betyder, at stigningen i børnefamilieydelsen følger prisudviklingen, og dermed, at børnefamiliernes købekraft forbliver uændret fra år til år.

Partierne gør opmærksom på, at der ikke er blevet ændret i lovgivning eller andre regler, som øger omfanget af børnefamiliernes betaling for daginstitution m.v. i forhold til de regler, som den tidligere regering har indført. Vilkårene for forældrebetaling i dag er dermed identiske med de vilkår, som den tidligere regering indførte i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi i 1999.

Siden regeringsskiftet er der gennemført ganske betydelige forbedringer for børnefamilierne, herunder indførelsen af 1 års barselorlov og øget valgfrihed til forældre i forbindelse med børnepasning. Partierne noterer sig, at regeringen har tilkendegivet at ville give forældrene yderligere valgfrihed og dermed fortsætte arbejdet med at skabe bedre vilkår for børnefamilierne.

Med gennemførelsen af dette forslag og andre forslag fra finanslovaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti ændres der ikke ved den indgåede aftale om satsregulering. Børnefamilieydelsen er hverken indgået i den nuværende eller i den tidligere regerings beregningsgrundlag for satspuljen, jf. lovbekendtgørelsen § 7. Derfor er der ingen sammenhæng mellem satspuljen og den ændrede regulering af børnefamilieydelsen, og derfor kan påstandene om forligsbrud klart afvises.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Til § 1

1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 1 ændres i stk. 1 »13.300 kr.« til: »13.204 kr.«, »12.000 kr.« til: »11.932 kr.« og »9.400 kr.« til: »9.388 kr.«

[Ændring af beløbsstørrelser. Konsekvens af ændring af reglerne om afrunding af ydelsesbeløb.]

2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 1 ændres i stk. 2, 5. pkt., »afrundes opad til nærmeste hele hundrede kr.« til: »afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med fire.«

[Ændring af reglerne om afrunding af ydelsesbeløb.]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Som led i aftalen om finansloven for 2004 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at ændre reguleringen af børnefamilieydelsen fra regulering svarende til lønudviklingen til regulering med forbrugerprisudviklingen, jf. lovforslaget. Ændringen er et udtryk for, at regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at bevare børnefamilieydelsens købekraft, men at stigninger derudover ikke findes velbegrundet.

Regeringen og Dansk Folkeparti er endvidere enige om fra og med 2004 at afskaffe den hidtil eksisterende oprundingsregel ved beregning af børnefamilieydelsen. Det betyder, at børnefamilier fremover vil modtage nøjagtigt det beregnede beløb.

Såvel efter de gældende regler som efter lovforslaget afrundes ydelsesbeløbene efter procentreguleringen opad til nærmeste hele hundrede kroner. Efter ændringsforslagene vil børnefamilieydelsen fremover blive afrundet til nærmeste kronebeløb, der kan deles med fire. Reguleringen vil hermed ske i overensstemmelse med reguleringen af en række andre overførselsindkomster og tilskudssatser. Afrundingen til hele fire kroner sikrer, at den kvartalsvise udbetaling af børnefamilieydelse bliver i hele kronebeløb.

De foreslåede nye grundbeløb for børnefamilieydelsen er beregnet på basis af en regulering med 59,1 pct. af de gældende grundbeløb for børnefamilieydelsen, som er i 1987-niveau. Dette svarer til en regulering før oprunding på 2,4 pct. fra 2003 til 2004.

Ved den foreslåede afrunding til nærmeste med fire delelige hele kronebeløb udgør ydelserne for 2004 henholdsvis 13.204 kr. for de 0-2-årige, 11.932 kr. for 3-6-årige og 9.388 kr. for 7-17-årige. Fra 2005 reguleres de nævnte ydelsesbeløb med den procentvise ændring i forbrugerprisindekset to år forud for det kalenderår, som børnefamilieydelsen vedrører.

Økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene

En fjernelse af oprundingsreglen i den årlige regulering af børnefamilieydelse vil give en varig budgetforbedring på i gennemsnit ca. 50 mio. kr. årligt. Der kan dog være betydelige forskelle på virkningen i de enkelte år.

For 2004 skønnes ændringsforslagene at medføre en besparelse for staten på ca. 45 mio. kr. Herved skønnes den samlede besparelse på børnefamilieydelsen af lovforslaget og ændringsforslagene at udgøre ca. 165 mio. kr.

I nedenstående oversigt er angivet størrelsen af børnefamilieydelsen for de tre alderskategorier for henholdsvis 2003 og 2004 efter gældende regulering og for 2004 med den i ændringsforslagene foreslåede regulering.

Børnefamilieydelsen i 2003 og i 2004 efter gældende regulering og efter lovforslag plus ændringsforslag

Gældende regulering med oprunding til hele 100 kr.

Lovforslag + ændringsforslag

2003

2004

2004

Regulering, pct.

3,2

2,4

Børnefamilieydelse pr. barn

Kr.

Kr.

Kr.

Babyydelse, 0-2 år

12.900

13.400

13.204

Småbørnsydelse, 3-6 år

11.700

12.100

11.932

Børnefamilieydelse, 7-17 år

9.200

9.500

9.388

For de tre alderskategorier stiger ydelsen i 2004 efter lovforslag og ændringsforslag med henholdsvis 304 kr., 232 kr. og 188 kr., hvilket er henholdsvis 196 kr., 168 kr. og 112 kr. mindre end ved regulering efter gældende regler.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne