Legislator Case Law & Legislation
200314L00600 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattekontrolloven\n(Opsparingsordning for professionelle sportsudøvere)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 2003 111 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 111

Bilagsnr.

Titel

1

Orientering fra skatteministeren om, at lovforslaget er sendt i ekstern høring 10/12-03 med svarfrist 9/1-04

2

Høringssvar på lovforslaget

3

Høringssvar og høringsnotat fra skatteministeren

4

Henvendelse af 28/1-04 fra Forsikring og Pension

5

Spm. 1 om, hvorledes udbetaling af pension til en professionel sportsudøver vil blive beskattet, hvis sportsudøveren, inden udbetalingen påbegyndes, er flyttet til udlandet, til skatteministeren

Spm. 2 om, i hvilket omfang sportsudøveren er skattepligtig af udbetalingen, til skatteministeren

Spm. 3 om, i hvilket omfang Danmarks indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster med sportsudøverens nye domicilland forhindrer, at Danmark beskatter udbetalingen, til skatteministeren

Spm. 4 om at udnytte muligheden for at blive beskattet efter de gunstige regler i kildeskattelovens § 48 E, til skatteministeren

Spm. 5 om, hvorledes det er opgjort, at der skal bruges 1,2 mio. kr. til systemtilretning i ToldSkat, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren

Spm. 6 om, hvorledes de 1,2 mio. kr. til systemtilretning i ToldSkat skal finansieres, til skatteministeren

Spm. 7, om en person, som benytter den foreslåede skattebegunstigede ordning, kan bruge den skatteyderfinansierede gevinst på f.eks. ferierejser m.v., til skatteministeren

Spm. 8, om ferierejser m.v. efter ministerens opfattelse er formål, som skatteyderne skal være med til at understøtte, til skatteministeren

Spm. 9, om det skal kontrolleres, at indbetalinger til ordningen alene stammer fra idrætsaktiviteter, til skatteministeren

Spm. 10, om det skal kontrolleres, at der ikke spekuleres i at udbetale anden indkomst som betaling for idrætsaktiviteter, til skatteministeren

Spm. 11 om, hvad der efter ministerens opfattelse taler imod krav i loven om, at den pågældende skal have idrætsudøvelse som sit hovederhverv, til skatteministeren

Spm. 12 om, at der i stedet for det foreslåede etableres en ordning, der administreres af godkendte idrætsforbund, og som således af disse kan målrettes til professionelle idrætsudøvere, til skatteministeren

Spm. 13 om en oversigt over lovgivning, hvor en given ordning er betinget af, at den person, ordningen retter sig imod, er under uddannelse, til skatteministeren

Spm. 14 om en oversigt over lovgivning, hvor en given ordning er betinget af, at den person, ordningen retter sig imod, etablerer egen virksomhed, til skatteministeren

Spm. 15 om at begrunde den foreslåede bestemmelse om, at arbejdsgiveren kan inddrage opsparingen, såfremt opsparingen afbrydes inden 5 år, til skatteministeren

Spm. 16, om bestemmelsen forhindrer, at nogle af de sportsfolk, der p.g.a. nedslidning eller lignende er forhindret i at fortsætte karrieren på samme plan, kan benytte sig af ordningen, til skatteministeren

6

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

7

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 28/1-04 fra Forsikring og Pension

8

Svar på spm. 5 om, hvorledes det er opgjort, at der skal bruges 1,2 mio. kr. til systemtilretning i ToldSkat, hvis lovforslaget vedtages, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om, hvorledes de 1,2 mio. kr. til systemtilretning i ToldSkat skal finansieres, fra skatteministeren

9

1. udkast til betænkning

10

Svar på spm. 1 om, hvorledes udbetaling af pension til en professionel sportsudøver vil blive beskattet, hvis sportsudøveren, inden udbetalingen påbegyndes, er flyttet til udlandet, fra skatteministeren

Svar på spm. 2 om, i hvilket omfang sportsudøveren er skattepligtig af udbetalingen, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om, i hvilket omfang Danmarks indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster med sportsudøverens nye domicilland forhindrer, at Danmark beskatter udbetalingen, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om at udnytte muligheden for at blive beskattet efter de gunstige regler i kildeskattelovens § 48 E, fra skatteministeren

Svar på spm. 7, om en person, som benytter den foreslåede skattebegunstigede ordning, kan bruge den skatteyderfinansierede gevinst på f.eks. ferierejser m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 8, om ferierejser m.v. efter ministerens opfattelse er formål, som skatteyderne skal være med til at understøtte, fra skatteministeren

Svar på spm. 9, om det skal kontrolleres, at indbetalinger til ordningen alene stammer fra idrætsaktiviteter, fra skatteministeren

Svar på spm. 10, om det skal kontrolleres, at der ikke spekuleres i at udbetale anden indkomst som betaling for idrætsaktiviteter, fra skatteministeren

Svar på spm. 11 om, hvad der efter ministerens opfattelse taler imod krav i loven om, at den pågældende skal have idrætsudøvelse som sit hovederhverv, fra skatteministeren

Svar på spm. 12 om, at der i stedet for det foreslåede etableres en ordning, der administreres af godkendte idrætsforbund, og som således af disse kan målrettes til professionelle idrætsudøvere, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om en oversigt over lovgivning, hvor en given ordning er betinget af, at den person, ordningen retter sig imod, er under uddannelse, fra skatteministeren

Svar på spm. 14 om en oversigt over lovgivning, hvor en given ordning er betinget af, at den person, ordningen retter sig imod, etablerer egen virksomhed, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om at begrunde den foreslåede bestemmelse om, at arbejdsgiveren kan inddrage opsparingen, såfremt opsparingen afbrydes inden 5 år, fra skatteministeren

Svar på spm. 16, om bestemmelsen forhindrer, at nogle af de sportsfolk, der p.g.a. nedslidning eller lignende er forhindret i at fortsætte karrieren på samme plan, kan benytte sig af ordningen, fra skatteministeren

11

Ændringsforslag fra skatteministeren

12

Spm. 17 om hvorledes lovforslaget dækker og adskiller sig fra indholdet i beslutningsforslag B 3, til skatteministeren

Spm. 18, om en arbejdsgiver kan kræve pengene på pensionsordningen udbetalt, såfremt sportsudøveren afbryder ansættelsesforholdet inden det fyldte 30. år, til skatteministeren

13

Spm. 19, om forslaget indebærer, at der skal udbetales lige store beløb om året over hele udbetalingsperioden, til skatteministeren

14

2. udkast til betænkning

15

Henvendelse af 12/3-04 fra Forsikring & Pension

16

Svar på spm. 17 om hvorledes lovforslaget dækker og adskiller sig fra indholdet i beslutningsforslag nr. B 3, fra skatteministeren

Svar på spm. 18 om en arbejdsgiver kan kræve pengene på pensionsordningen udbetalt, såfremt sportsudøveren afbryder ansættelsesforholdet inden det fyldte 30. år, fra skatteministeren

17

Svar på spm. 19, om forslaget indebærer, at der skal udbetales lige store beløb om året over hele udbetalingsperioden, fra skatteministeren

18

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 12/3-04 fra Forsikring & Pension

19

Spm. 20 om en oversigt over stramninger og lempelser i forslaget i forhold til gældende lovgivning, til skatteministeren

20

Afsnit fra »Håndbog i folketingsarbejdet« fra oktober 2003 vedrørende identitetskrav for ændringsforslag

21

Svar på spm. 20 om en oversigt over stramninger og lempelser i forslaget i forhold til gældende lovgivning, fra skatteministeren

22

Notat fra Folketingets Lovsekretariat om identitetsproblematikken mellem ændringsforslag og lovforslaget

Betænkning over lovforslag 2003 111 Valid

§ 15 B. Et beløb svarende til den indkomst, der hidrører fra den skattepligtiges sportsudøvelse, kan indskydes på en rateforsikring i pensionsøjemed, jf. § 8, eller en rateopsparing i pensionsøjemed, jf. § 11 A, hvorfra rateudbetalingen kan påbegyndes før det fyldte 40. år og tidligere end 5 år efter, at policen eller kontoen er oprettet.

Stk. 2. Ved oprettelsen af en ordning som nævnt i stk. 1 skal policen eller opsparingskontrakten påføres en oplysning om, at ordningen er omfattet af stk. 1. Påtegningen skal slettes i det indkomstår, hvor den forsikrede eller kontohaveren fylder 40 år. Reglerne i § 8 henholdsvis § 11 A og reglerne i § 18, stk. 3 og 4, finder anvendelse fra og med det indkomstår, hvor påtegningen er slettet.

Stk. 3. De samlede indbetalinger til en ordning som nævnt i stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb på i alt 935.100 kr. reguleret efter personskattelovens § 20 i indkomståret for den sidste indbetaling, jf. dog stk. 6, 10. pkt.

Stk. 4. § 18 A finder ikke anvendelse på rateforsikringer og rateopsparinger i pensionsøjemed, der er omfattet af stk. 1. § 18 A finder anvendelse fra og med det indkomstår, hvor påtegningen på policen eller opsparingskontrakten slettes, jf. stk. 2.

Stk. 5. En rateforsikring i pensionsøjemed som nævnt i stk. 1 skal indeholde bestemmelse om, at den aftalte forsikringssum skal udbetales i rater over højst 10 år efter reglerne i § 8. Den samlede årlige rateudbetaling kan højst udgøre et grundbeløb på 187.000 kr. reguleret efter personskattelovens § 20 for hvert indkomstår, hvor der sker udbetaling. For ordningens eventuelt resterende værdi finder reglerne i § 8 anvendelse. Stk. 6, 6.-10. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. En rateopsparing i pensionsøjemed som nævnt i stk. 1 skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb skal udbetales i rater over højst 10 år. Den samlede årlige rateudbetaling kan højst udgøre et grundbeløb på 187.000 kr. reguleret efter personskattelovens § 20 for hvert indkomstår, hvor der sker udbetaling. Hvis rateudbetalingen skal påbegyndes før det fyldte 40. år, vælger kontohaveren, hvor stor en del af ordningens værdi der skal danne grundlag for rateudbetalingen. Udbetalingsforløbet fastlægges efter § 11 A, stk. 2 og 3. For ordningens resterende værdi finder reglerne i § 11 A anvendelse. Der kan ikke foretages indskud på ordningen, før det udbetalingsforløb, der er påbegyndt før kontohaverens fyldte 40. år, er afsluttet. Herefter kan indskud tidligst foretages i det indkomstår, der følger efter indkomståret for sidste rateudbetaling. For sådanne indskud finder reglerne i § 18, stk. 3 og 4, samt § 18 A tilsvarende anvendelse. Der kan indskydes indkomst, som ikke hidrører fra den skattepligtiges sportsudøvelse, og de samlede indbetalinger kan overstige grundbeløbet i stk. 3. 8. og 9. pkt. finder anvendelse, selv om påtegningen på opsparingskontrakten ikke er slettet, jf. stk. 2.««

[Nyaffattelse af § 15 B med henblik på præcisering af regler for udbetaling, præcisering af, hvornår påtegningen skal slettes og konsekvenserne heraf, præcisering af, hvilket indkomstår beløbsgrænserne relaterer sig til, indsættelse af en maksimumgrænse for indbetalinger og præcisering af periodiseringen vedrørende reglerne om fradragsfordeling og reglerne om omberegning af fradragsret og genbeskatning]

5) Nr. 7 affattes således

»7. I § 18, stk. 1, ændres »stk. 2-7« til: »stk. 2-8«.«

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 6]

6) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer

»01. I § 18, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Tilsvarende gælder indbetalinger til de i § 15 B nævnte ordninger, såfremt ordningen er en rateopsparing i pensionsøjemed, jf. § 11 A.««

[Præcisering af periodiseringen af fradrag for bidrag til rateopsparing i pensionsøjemed]

7) Nr. 8 affattes således

»8. I § 18, stk. 3 og 4, ændres »§ 15 A«: til »§§ 15 A og 15 B, jf. dog § 15 B, stk. 2 og 6«.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4]

8) Nr. 9 affattes således

»9. I § 18 indsættes som stk. 8

»Stk. 8. Fradrag for præmier og bidrag til pensionsordninger omfattet af § 15 B kan højst omfatte én police eller én konto per person. Fradrag for de i indkomståret forfaldne præmier til rateforsikring i pensionsøjemed omfattet af § 15 B og fradrag for indkomstårets bidrag til rateopsparing i pensionsøjemed omfattet af § 15 B kan ikke overstige den indkomst hidrørende fra den skattepligtiges sportsudøvelse, som den skattepligtige har erhvervet ret til i samme indkomstår. Det samlede fradrag for præmier og bidrag til rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed omfattet af § 15 B kan ikke overstige det beløb, som ifølge § 15 B, stk. 3, må indbetales. 2. og 3. pkt. gælder ikke for ordninger som nævnt i § 15 B, stk. 5, 3. og 4. pkt., og i § 15 B, stk. 6, 5.-10. pkt.««

[Præcisering af periodisering af fradrag og indsættelse af maksimumsgrænse for fradrag]

9) Efter nr. 10 indsættes som nye numre

»02. Efter § 22 indsættes

»»§ 22 A. Præmier og bidrag til en ordning omfattet af § 15 B, som ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 18, stk. 8, eller som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 19, stk. 1, 5. pkt., kan tilbagebetales, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Tilbagebetaling sker efter anmodning fra ejeren af ordningen. Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges tilbagebetalt hos de statslige told- og skattemyndigheder. Ejeren af ordningen kan endvidere vælge at overføre beløbet til en anden ordning omfattet af kapitel 1 med virkning for det indkomstår, hvor beløbet ikke har kunnet fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, eller hvor beløbet har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningspligt for pensionsinstitutter vedrørende det indbetalte beløb samt om tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1.««

03. I § 41, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »pensionsordning med løbende udbetalinger,«: »jf. dog stk. 8,«.

04. I § 41, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »som er oprettet efter lovens ikrafttræden,«: »jf. dog stk. 8,«.

05. I § 41, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »inden det fyldte 60. år,«: »jf. dog stk. 8,«.

[Tilbagebetaling af for meget indbetalte præmier og bidrag og konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 10]

10) Det under nr. 11 foreslåede § 41, stk. 8, affattes således

»Stk. 8. Stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis overførslen sker fra en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed, som er omfattet af § 15 B. For rateforsikringer og rateopsparinger i pensionsøjemed omfattet af § 15 B finder stk. 1, nr. 3, alene anvendelse, hvis der sker overførsel af en hel ordning omfattet af § 15 B til en nyoprettet ordning omfattet af § 15 B. Stk. 1, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis der sker overførsel til en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed, som er omfattet af § 15 B.«

[Afgiftspligt hvis der sker overførsel fra eller til en § 15 B-ordning, med mindre der sker overførsel af en hel § 15 B-ordning til en nyoprettet § 15 B-ordning]

Til § 4

11) Paragraffen affattes således

»§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2004.«

[Ændret ikrafttrædelsestidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1

Som en konsekvens af ændringsforslag nr. 4 foreslås det at ændre lovforslagets undertitel, således at ordet »professionelle« udgår.

Til nr. 2 og 3

Ændringsforslagene er en konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 4. Det foreslås således at indsætte en henvisning til de under nr. 4 foreslåede § 15 B, stk. 5 og 6, der begge indeholder en bestemmelse om, at rateudbetaling skal ske over højst 10 år, hvilket er en undtagelse til pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, henholdsvis § 11 A, stk. 1.

Til nr. 4

Det foreslås, at ordet »professionelle« udgår af overskriften til den foreslåede § 15 B. Dermed bringes overskriften i bedre overensstemmelse med forslaget til § 15 B, hvor det ikke stilles som betingelse, at den forsikrede henholdsvis kontohaveren er professionel sportsudøver. Det præciseres dermed, at alle sportsudøvere, der har indkomst, som hidrører fra sportsudøvelsen, kan benytte den i § 15 B foreslåede opsparingsordning.

Det forslås endvidere at nyaffatte forslaget til § 15 B med henblik på at tage højde for og præcisere en række forhold, som blev påpeget i forbindelse med høringen over lovforslaget.

I ændringsforslaget til § 15 B, stk. 1, præciseres det, at rateudbetalingen kan påbegyndes før den forsikredes eller kontohaverens fyldte 40. år. Hvordan rateudbetalingen nærmere skal ske er reguleret i ændringsforslaget til § 15 B, stk. 5 og 6.

Policen eller opsparingskontrakten skal påføres en oplysning om, at rateforsikringen eller rateopsparingen i pensionsøjemed er omfattet af den foreslåede § 15 B, stk. 1. I ændringsforslaget til § 15 B, stk. 2, foreslås det, at denne påtegning skal slettes i det indkomstår, hvor den forsikrede eller kontohaveren fylder 40 år. Reglerne i pensionsbeskatningslovens § 8 henholdsvis § 11 A finder efter forslaget anvendelse for ordningen fra og med det indkomstår, hvor påtegningen slettes. Det gælder både for ordninger, hvorfra der ikke er sket udbetaling før den forsikredes eller kontohaverens fyldte 40. år, og for ordninger, hvorfra der er sket udbetaling før den forsikredes eller kontohaverens fyldte 40. år. Når påtegningen er slettet, finder reglerne i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, samt § 18 A tillige anvendelse, jf. bemærkningerne til nr. 7 og bemærkningerne til ændringsforslaget til § 15 B, stk. 4.

Det er foreslået, at fradrag for bidrag og præmier til rateforsikringer og rateopsparinger i pensionsøjemed omfattet af den foreslåede § 15 B højst kan omfatte én police eller én konto pr. person. Ændringsforslaget til § 15 B, stk. 2, medfører, at påtegningen på en § 15 B-ordning ikke kan slettes på anmodning fra den forsikrede eller kontohaveren. Dermed begrænses mulighederne for at udnytte, at fradragsfordelingsreglerne i § 18 og § 18 A ikke finder anvendelse for ordninger, der er omfattet af den foreslåede § 15 B. Det er således ikke muligt for den forsikrede eller kontohaveren successivt at slette påtegningen på en § 15 B-ordning for derefter oprette en ny. Tilsvarende er det ikke muligt at få påtegningen slettet ved at påbegynde rateudbetalingerne for derefter at oprette en ny § 15 B-ordning.

I ændringsforslaget til § 15 B, stk. 3, foreslås det, at der indsættes en maksimumsgrænse for, hvor meget der kan indbetales på en § 15 B-ordning. Beløbsgrænsen sættes til et grundbeløb på 935.100 kr., som reguleres efter personskattelovens § 20 i forhold til indkomståret for den sidste indbetaling. I 2004 udgør beløbet 1,5 mio. kr. Ændringsforslaget medfører, at mulighederne for at udnytte, at fradragsfordelingsreglerne i § 18 og § 18 A ikke finder anvendelse for § 15 B-ordninger, begrænses.

Det er foreslået, at pensionsbeskatningslovens § 18 A om omberegning af fradrag og genbeskatning (i tilfælde, hvor indbetalingerne nedsættes eller ophører) ikke skal finde anvendelse på rateforsikringer og rateopsparinger i pensionsøjemed, der er omfattet af forslaget til § 15 B, stk. 1. Hvis påtegningen på ordningen er slettet, er ordningen ikke omfattet af forslaget til § 15 B, stk. 1, og reglerne i pensionsbeskatningslovens § 8 henholdsvis § 11 A finder i stedet anvendelse, jf. ændringsforslaget til § 15 B, stk. 2. Med ændringsforslaget til § 15 B, stk. 4, præciseres det, at i så fald finder reglerne i pensionsbeskatningslovens § 18 A også anvendelse fra og med det indkomstår, hvor påtegningen slettes.

I ændringsforslaget til § 15 B, stk. 5, behandles udbetalinger fra rateforsikringer i pensionsøjemed. Det præciseres, at forsikringssummen skal udbetales over højst 10 år og efter de regler, der gælder for rateforsikringer i pensionsøjemed i pensionsbeskatningslovens § 8. Dermed tages der højde for, at det eventuelt ikke er muligt at udbetale lige store rater. Det præciseres i øvrigt, at grundbeløbet på 187.000 kr., som den årlige rateudbetaling efter forslaget højst kan udgøre, reguleres efter personskattelovens § 20 i forhold til hvert af de indkomstår, hvor der sker udbetaling.

For rateforsikringer i pensionsøjemed omfattet af § 15 B vil kravet om, at udbetalingsperioden højst må strække sig over 10 år, kombineret med betingelsen om, at den årlige rateudbetaling højst kan udgøre et reguleret grundbeløb på 187.000 kr., også sætte en øvre grænse for, hvor meget der kan udbetales fra ordningen. Ordningen vil således stadig kunne have en værdi, selv om et udbetalingsforløb, der er påbegyndt før den forsikredes fyldte 40. år, er sket med maksimal udbetaling.

Reglerne i pensionsbeskatningslovens § 8 forhindrer ikke, at der forsikringsteknisk kan tages højde for denne omstændighed, når et udbetalingsforløb, der påbegyndes før det fyldte 40. år, skal fastlægges. Det foreslås derfor, at udbetaling af en rateforsikring i pensionsøjemed omfattet af § 15 B skal ske efter reglerne i pensionsbeskatningslovens 8, og at denne bestemmelse skal finde anvendelse for ordningens eventuelt resterende værdi.

Anderledes forholder det sig med rateopsparinger i pensionsøjemed omfattet af § 15 B. Reglerne i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, hvoraf fastlæggelsen af udbetalingsforløbet for en rateopsparing fremgår, tager eksplicit sigte på, at hele ordningen skal udbetales. Da dette ikke vil kunne lade sig gøre på grund af de bindinger, der er på en § 15 B-ordning, opstår der et behov for særlige regler om, hvordan et udbetalingsforløb, der skal påbegyndes før det fyldte 40. år, skal fastlægges, og om, hvordan der skal forholdes med ordningens resterende værdi.

Dette tages der højde for i ændringsforslaget til § 15 B, stk. 6, som omhandler udbetalinger fra rateopsparinger i pensionsøjemed. Det opsparede pensionsbeløb skal udbetales i rater over højst 10 år. Det præciseres, at grundbeløbet på 187.000 kr., som den årlige rateudbetaling efter forslaget højst kan udgøre, reguleres efter personskattelovens § 20 i forhold til hvert af de indkomstår, hvor der sker udbetaling.

Det er derfor foreslået, at hvis rateudbetalingerne skal påbegyndes før det fyldte 40. år, skal udbetalingsforløbet fastlægges efter de almindelige regler for rateopsparingsordninger i § 11 A, stk. 2 og 3, men således at kontohaveren forinden vælger, hvor stor en del af ordningens værdi der skal danne grundlag for rateudbetalingen.

Hvis kontohaveren således f.eks. ønsker en årlig rate, der er mindre end det regulerede grundbeløb på 187.000 kr., foreslås det, at for ordningens eventuelt resterende værdi skal reglerne i § 11 A finde anvendelse. Der kan indskydes midler på ordningen, men ikke så længe det udbetalingsforløb, der er påbegyndt før kontohaverens fyldte 40. år, ikke er afsluttet. Påtegningen på opsparingskontrakten, jf. forslaget til § 15 B, stk. 2, slettes efter forslaget først, når kontohaveren fylder 40 år. Der kan således forekomme situationer, hvor der stadig er en § 15 B-påtegning på opsparingskontrakten, selv om et udbetalingsforløb, der er påbegyndt før kontohaverens fyldte 40. år, er afsluttet.

Uanset om der måtte være en § 15 B-påtegning på opsparingskontrakten eller ej, foreslås det, at når et udbetalingsforløb, der er påbegyndt før det fyldte 40. år, er afsluttet, kan der indskydes midler på ordningen, som ikke hidrører fra sportsudøvelse. Dette kan tidligst ske første gang i indkomståret efter indkomståret for sidste rateudbetaling. Reglerne om fradragsfordeling i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, samt reglerne om omberegning af fradragsret og genbeskatning i pensionsbeskatningslovens § 18 A finder tilsvarende anvendelse for sådanne indskud, også selv om der stadig måtte være en § 15 B-påtegning på opsparingskontrakten. De samlede indbetalinger kan overstige det regulerede grundbeløb på 937.000 kr.

Til nr. 5

Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 6. Det præciseres således, at præmier til en § 15 B-ordning, som er en rateforsikring i pensionsøjemed, fradrages i det indkomstår, som svarer til forfaldsåret. Dette svarer til periodiseringen af fradrag for præmier til rateforsikringer i pensionsøjemed, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 8.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget præciseres det, at indbetalinger til en § 15 B-ordning, som er en rateopsparing i pensionsøjemed, fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne er foretaget. Dette svarer til periodiseringen af fradrag for indbetalinger til en rateopsparing i pensionsøjemed, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 11 A.

Til nr. 7

Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte en henvisning til den foreslåede § 15 B, stk. 2, 5 og 6, i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4.

Efter ændringsforslaget til § 15 B, stk. 2, jf. ændringsforslag nr. 4, skal fradragsfordelingsreglerne nemlig finde anvendelse fra og med det indkomstår, hvor påtegningen på policen eller opsparingskontrakten slettes, fordi den forsikrede eller kontohaveren fylder 40 år.

Det er endvidere i ændringsforslaget til § 15 B, stk. 5 og 6, jf. ændringsforslag nr. 4, foreslået, at fradragsfordelingsreglerne skal finde anvendelse for indskud, som foretages, efter at et udbetalingsforløb, der er påbegyndt før det fyldte 40. år, er afsluttet. Derfor foreslås der også indsat en henvisning til denne bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4.

Til nr. 8

Med ændringsforslaget præciseres periodiseringen af fradrag for indbetalinger til en § 15 B-ordning. Fradraget for præmier til en rateforsikring i pensionsøjemed kan således ikke overstige den indkomst hidrørende fra den skattepligtiges sportsudøvelse, som der er erhvervet ret til i forfaldsåret. Tilsvarende kan fradraget for bidrag til en rateopsparing i pensionsøjemed ikke overstige den indkomst hidrørende fra den skattepligtiges sportsudøvelse, som der er erhvervet ret til i indbetalingsåret.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en maksimumsgrænse for det samlede fradrag for præmier og bidrag til en § 15 B-ordning. Grænsen svarer til det beløb, som i alt kan indskydes på en sådan ordning reguleret efter personskattelovens § 20 i indkomståret for den sidste indbetaling, jf. den under ændringsforslag nr. 4 foreslåede § 15 B, stk. 3.

De foreslåede fradragsbegrænsninger skal ikke gælde for rateopsparinger i pensionsøjemed, hvor et udbetalingsforløb, der er påbegyndt før kontohaveren fyldte 40 år, er afsluttet, men hvor § 15 B-påtegningen endnu ikke er slettet, fordi kontohaveren ikke er fyldt 40 år, jf. forslaget til § 15 B, stk. 2. I den situation er det i forslaget til § 15 B, stk. 6, foreslået, at der kan indskydes midler på ordningen, som ikke hidrører fra den skattepligtiges sportsudøvelse, ligesom der kan indskydes midler, som overstiger det regulerede grundbeløb på 935.100 kr.

Til nr. 9

Hvis der på en ordning omfattet af den foreslåede § 15 B – ved en fejl – indbetales et beløb, der overstiger den tilladte beløbsgrænse eller indkomstårets indkomst hidrørende fra den skattepligtiges sportsudøvelse, er der ikke fradrag henholdsvis bortseelsesret for det for meget indbetalte beløb. Det foreslås derfor, at det for meget indbetalte beløb kan tilbagebetales, uden at der indtræder afgiftspligt.

Det foreslås endvidere, at ejeren af ordningen skal kunne vælge at overføre beløbet til en anden ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 med virkning for det indkomstår, hvor beløbet ikke har kunnet fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I stedet for indskuddet på § 15 B-ordningen kan sportsudøveren med fradragsret indskyde på en almindelig ratepension, en pension med løbende udbetalinger eller en kapitalpension, såfremt de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

Muligheden for at overføre til en anden pensionsordning svarer til mulighederne for at overføre ikkefradragsberettigede indskud på kapitalpensionsordninger til en anden pensionsordning, således som det er foreslået i § 1, nr. 22-25, i L 60, Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove. (Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger), jf. Folketingstidende 2003-04, Tillæg A side 1960.

Desuden foreslås der i ændringsforslag nr. 9 en række konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 10.

Til nr. 10

Det var oprindeligt foreslået, at påtegningen på § 15 B-ordningen skulle slettes som følge af en afgiftsfri overførsel til § 15 B-ordningen efter de almindelige regler om afgiftsfri overførsel til rateforsikringer eller rateopsparinger i pensionsøjemed. Dette indebærer imidlertid en mulighed for successivt at oprette flere § 15 B-ordninger og dermed udnytte, at reglerne om fradragsfordeling ikke finder anvendelse for disse ordninger.

Det foreslås derfor, at det ikke skal være muligt at foretage en afgiftsfri overførsel til eller fra en § 15 B-ordning, med mindre der er tale om overførsel af en hel § 15 B-ordning til en nyoprettet § 15 B-ordning. En afgiftspligtig overførsel til en § 15 B-ordning vil efter forslaget ikke føre til, at påtegningen på policen eller opsparingskontrakten, jf. forslaget til § 15 B, stk. 2, slettes.

Til nr. 11

Det foreslås at ændre lovens ikrafttrædelsestidspunkt fra den 1. marts 2004 til dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslås fortsat, at loven skal have virkning fra og med indkomståret 2004.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Betænkning over lovforslag 2003 111 Valid

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. marts 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattekontrolloven

(Opsparingsordning for professionelle sportsudøvere)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. december 2003 og var til 1. behandling den 30. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 10. december 2003 dette udkast til udvalget, jf. L 111 – bilag 1. Den 23. januar 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Forsikring og Pension.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Forsikring og Pension mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 20 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalget har endvidere anmodet Folketingets Lovsekretariat om en vurdering af identitet mellem ændringsforslag nr. 4 og lovforslaget. Lovsekretariatets bemærkninger er omdelt som L 111 – bilag 22.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindetal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (SF og RV) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har den opfattelse, at det er vigtigt, at der skabes vilkår, der sikrer, at unge mennesker, der vælger at gå ind i en professionel sportskarriere, kan spare op til uddannelse eller etablering af selvstændig virksomhed, når sportskarrieren er slut. Det har imidlertid været vanskeligt at finde en egnet model til sikring af dette mål: at professionelle sportsfolk efter endt karriere kan få en ordentlig start på arbejdsmarkedet.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre var derfor også positive over for det forslag, som Spillerforeningen har fået udarbejdet, og som bl.a. gav sig udslag i beslutningsforslag B 3 om opsparingsordning for professionelle sportsudøvere fremsat af Dansk Folkeparti.

Som led i finanslovaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti blev det herefter aftalt, at regeringen skulle komme med et lovforslag, der skulle tage udgangspunkt i B 3, som derefter bortfaldt.

L 111 er imidlertid et helt andet forslag med et helt andet sigte, hvilket tydeligst markeres af, at der nu ikke længere et tale om professionelle sportsudøvere, men alle former for sportsudøvere – en så afgørende ændring, at Skatteudvalget har måttet anmode Folketingets Lovsekretariat om at vurdere eventuelle identitetsproblemer.

Selv om det konkluderes, at der ikke er identitetsproblemer mellem L 111 og ministerens ændringsforslag, så må det konstateres, at der er afgørende forskelle mellem L 111 og det oprindelige beslutningsforslag B 3, både hvad angår sigte og indhold.

Nu er der ikke mere tale om en målrettet opsparingsordning for professionelle sportsudøvere med henblik på at sikre muligheder for uddannelse eller etablering af selvstændig virksomhed efter endt sportskarriere. Nu er der tale om en opsparingsordning for alle sportsudøvere omfattende alle former for indtægt fra sportsudøvelsen, og således at de opsparede midler kan bruges fuldstændig frit til alt mellem himmel og jord.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre finder det ikke velbegrundet, når ministeren ikke mener at kunne finde nogen tilstrækkelig udtømmende og operationel definition af, hvad en professionel sportsudøver er. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre mener heller ikke, at ministeren på betryggende vis har kunnet afgrænse, hvad der skal forstås ved beløb, der hidrører fra den skattepligtiges sportsudøvelse.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre finder det helt uacceptabelt, at personkredsen udvandes, og at sigtet med opsparingsordningen ændres fuldstændigt. Hvor det oprindelig var målet at sikre professionelle sportsudøvere mulighed for en ordentlig start på arbejdsmarkedet efter endt karriere, så er der nu tale om en ordning, hvor der ikke er noget klart mål, men hvor de opsparede midler kan bruges til alle mulige formål. Det sikres ikke med ordningen, at der skabes muligheder for en god start på arbejdsmarkedet.

Som ordningen nu er udformet, kan der alvorligt stilles spørgsmål om, hvad sportsudøvere egentlig er, hvad beløb, der hidrører fra sportsudøvelse, er, og hvorfor det kun er sportsudøvere, der skal have en sådan opsparingsordning. Mange andre grupper kunne jo med den udvanding, der er tale om, komme i betragtning.

Endelig har Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre hæftet sig ved, at der med ordningen, der også er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 17, åbnes mulighed for, at en arbejdsgiver under visse betingelser kan kræve de opsparede midler udbetalt til sig, hvis sportsudøveren afbryder ansættelsesforholdet, før vedkommende fylder 30 år. Der er altså ingen sikkerhed i ordningen.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre kan ikke støtte lovforslaget og beklager, at der ikke – som hævdet – er tale om en udmøntning af sigtet og indholdet i B 3.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget er varm tilhænger af en ordning, som gør det muligt for professionelle sportsfolk at spare op til at tage en uddannelse eller starte en virksomhed, når karrieren slutter. Ordningen skal ikke være for de få sportsstjerner, der bliver mangemillionærer, men for det store flertal, der tjener en moderat løn på deres sport, og som stopper brat, når kroppen siger fra eller alderen trykker. De har brug for en hjælpende hånd for at komme videre med f.eks. uddannelse eller støtte til at starte virksomhed, så enden på en god sportskarriere ikke bare bliver et liv i arbejdsløshed.

Derfor var Socialistisk Folkeparti også tilhænger af det forslag, Spillerforeningen udarbejdede, og som i sommeren 2003 blev fremsat af Dansk Folkeparti. Det var en målrettet og socialt afbalanceret model, som samtidig minimerede risikoen for misbrug. Det var derfor også glædeligt, at der kunne konstateres et flertal for lovforslaget i Folketinget, uden om regeringen.

I lyset af det flertal for Dansk Folkepartis egen model var det noget besynderligt, at partiet alligevel valgte at indgå aftale med regeringen om en væsentligt ringere model – den, der ligger til grund for L 111. Det er en model, som også Spillerforeningen selv i sit høringssvar har advaret imod, og det er hverken under førstebehandingen af lovforslaget eller udvalgsarbejdet lykkedes at få klarhed over årsagerne til forringelsen. Derfor står det fortsat hen i det uvisse, hvorfor sportsfolk og skatteydere takket være Dansk Folkeparti skal nøjes med en ringere løsning, når de kunne have fået den bedste.

Især på to punkter er den foreliggende model problematisk. For det første er den åben for alle sportsfolk – ikke kun professionelle. Og for det andet er den skattebegunstigede opsparing ikke øremærket uddannelse eller start af virksomhed, men kan principielt bruges til hvad som helst. Det gør ordningen til et oplagt mål for spekulation – og svækker den for den gruppe, der virkelig har brug for den. Men problemerne i ordningen kunne ganske let løses, hvis der var politisk vilje til det.

Socialistisk Folkeparti er som nævnt tilhænger af en skattebegunstiget opsparing for professionelle sportsfolk med moderate indtægter, der er målrettet til uddannelse og start af egen virksomhed. Derfor agter Socialistisk Folkeparti at stille forslag om en opstramning af ordningen, så snart der kan konstateres flertal herfor i Folketinget. Men det foreliggende forslag er ikke godt nok; det er sårbart for spekulation og præget af lovsjusk. Socialistisk Folkeparti vil derfor stemme hverken for eller imod forslaget eller de af ministeren stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (EL og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget er enig i, at der er brug for en særlig indsats for grupper, der må erkende, at det erhverv, de har valgt, ikke længere giver mulighed for at sikre en erhvervsindkomst. Det kan gælde sportsfolk, som dette forslag omhandler, men der er mange andre grupper, der kan komme ud for, at det erhverv, de har uddannet sig til, ikke giver mulighed for fortsat beskæftigelse. Og hvor sportsfolk på forhånd er klar over, at de på et tidspunkt må indstille deres karriere, så gør det samme sig ikke gældende for syerskerne i Jylland eller for Kansasmedarbejderne på Fyn. Tværtimod har de fleste af dem vel haft en forventning om, at de kunne fortsætte deres arbejde, til de skulle på pension.

Derfor er der ikke brug for en særordning for sportsfolk, og slet ikke en særlovgivning på skatteområdet, der gør skattelovene mere komplicerede, end de er i forvejen. Der er brug for generelle ordninger med forbedret ret til voksen- og efteruddannelse, bedre vilkår for voksenlærlinge osv. Og der er slet ikke brug for en ordning, hvor de, der har de bedste forudsætninger for selv at spare op, skal have en fordel frem for dem, der ikke har haft mulighed for selv at spare op.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Til titlen

1) I undertitlen udgår ordet »professionelle«.

[Ændring af forslagets undertitel som konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Til § 1

2) Nr. 1 affattes således

»1. I § 8, stk. 1, indsættes efter »over mindst 10 år,«: »jf. dog § 15 B, stk. 5,«.«

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 4]

3) Nr. 3 affattes således

» 3. I § 11 A, stk. 1, indsættes efter »over mindst 10 år,«: »jf. dog § 15 B, stk. 6,«.«

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 4]

4) Nr. 5 affattes således

» 5. Efter § 15 A og før overskriften »Fælles bestemmelser« indsættes

»Pensionsordninger for sportsudøvere

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →