Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. samt emballageafgiftsloven\n (Konkurrenceforbedring for visse grænsehandelsvarer)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 86
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar fra skatteministeren
2
Meddelelse om, at der åbnes for spørgsmål vedrørende lovforslaget
3
Tidsplan for behandlingen af lovforslaget
4
Supplerende høringssvar fra skatteministeren
5
Henvendelse af 27/11-03 fra Bryggeriforeningen
6
Supplerende høringssvar fra skatteministeren
7
Spm. 1, om problemet med flaskefidusen kan løses ved, at man fjerner emballageafgiften på genbrugsflasker og dåser, til skatteministeren
Spm. 2, om afskaffelsen af emballageafgiften på genbrugsflasker vil gøre det mere attraktivt at bruge genbrugsflasker, til skatteministeren
Spm. 3 om, hvorfor ministeren ikke har stillet forslag om afskaffelse af emballageafgiften på genbrugsflasker, til skatteministeren
8
Spm. 4 om lovforslagets konsekvenser for de mindre bryggerier, til skatteministeren
Spm. 5 om den tyske pants og moms betydning for grænsehandelen, til skatteministeren
Spm. 6, om emballageafgiften kun udgør en meget lille del af prisen på øl, til skatteministeren
Spm. 7, om forslaget vil medføre, at en større mængde øl og læskedrikke vil blive solgt i engangsemballage frem for i genbrugsflasker, til skatteministeren
Spm. 8 om konsekvenser for det danske pant- og retursystem ved en afgiftsnedsættelse på emballagen, til skatteministeren
Spm. 9 om de beregningsforudsætninger, som ligger til grund for vurderingen af, at miljøpåvirkningerne kan opgøres til ca. 10 mio. kr., til skatteministeren
Spm. 10, om afgiftsudviklingen i Tyskland vil føre til, at afgifterne på cigaretter hæves igen, til skatteministeren
Spm. 11 om et overslag over foreventet tab af danske arbejdspladser, til skatteministeren
Spm. 12 om genanvendelsesprocenten for danske returdåser, til skatteministeren
Spm. 13 om fordelingen af dåser fremstillet af henholdsvis stål og aluminium, til skatteministeren
9
Henvendelse af 2/12-03 fra Hancock Bryggerierne A/S
10
Spm. 14, om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer en omlægning af afgiftssystemet på øl, til skatteministeren
Spm. 15 om ministerens redegørelse for omkostningerne ved den øgede affaldsmængde i naturen, som forslaget vil føre til, til skatteministeren
Spm. 16 om forslagets sundhedsmæssige konsekvenser og omkostninger, til skatteministeren
Spm. 17 om afskaffelse af emballageafgiften på genbrugsflasker, til skatteministeren
Spm. 18, om en afskaffelse af emballageafgiften på genbrugsflasker vil gøre det attraktivt at bruge genbrugsflasker, til skatteministeren
Spm. 19 om begrundelsen for ikke at have stillet forslag om en afskaffelse af emballageafgiften alene på genbrugsflasker, til skatteministeren
11
Henvendelse af 2/12-03 fra Dansk Handel & Service
12
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/11-03 fra Bryggeriforeningen
13
Spm. 20, om ministeren ønsker at støtte de mindre bryggerier efter indførelse af ny alkoholafgift, til skatteministeren
Spm. 21, om ministeren vil arbejde for, at ølafgiften øges for de store bryggerier, hvorefter afgiftslettelsen i moderationsordningen tilsvarende kan øges, til skatteministeren
Spm. 22, om ministeren vil prioritere de mindre bryggeriers bidrag til større variation af danske ølprodukter, til skatteministeren
14
Spm. 23 om, hvorledes den foreslåede afgiftsmodel kan indrettes, så den uheldige virkning for de mindre bryggerier neutraliseres, til skatteministeren
15
Spm. 24 om beregning af størrelsen af de øgede emballageaffaldsmængder som følge af lovforslaget, til skatteministeren
Spm. 25 om, hvordan det reducerede genbrug og de øgede emballagemængder harmonerer med regeringens Affaldsstrategi 2005-2008, til skatteministeren
Spm. 26 om, hvordan det reducerede genbrug og de øgede emballagemængder harmonerer med Kommissionens strategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse, til skatteministeren
Spm. 27 om, hvornår ministeren forventer, at den tyske dåsepant bliver håndhævet, til skatteministeren
Spm. 28 om eksempler på, at en nedsættelse af en emballageafgift har medført prisfald, til skatteministeren
Spm. 29 om, hvorvidt »flaskefidusen« ikke kan afskaffes ved andre virkemidler end en nedsættelse af emballageafgiften, til skatteministeren
Spm. 30 om, hvilken fordeling på henholdsvis stål-, aluminium- og andre typer af dåser der er baggrunden for vurderingen af lovforslagets miljømæssige konsekvenser, til skatteministeren
Spm. 31 om, hvorvidt ministeren kan bekræfte, at den nuværende pantsats fastholdes, til skatteministeren
16
Materiale udleveret under Bryggeriforeningens foretræde den 3/12-03
17
Spm. 32 om at belyse den provenumæssige betydning af forskydningen af afgiften, til skatteministeren
18
Spm. 33 om redegørelse for, hvilke sundhedsmæssige og alkoholpolitiske konsekvenser lovforslaget har, til skatteministeren
19
Spm. 34 om, hvor mange og hvilke bryggerier der er omfattet af den gældende særordning, til skatteministeren
20
Spm. 35, om ministeren er indstillet på at stille ændringsforslag således, at afgiftslettelsen fremover også kommer til at gælde for bryggerier, der efter den 1. november 1940 er påbegyndt fremstilling af den pågældende øltype, til skatteministeren
Spm. 36, om at oplyse om de provenumæssige konsekvenser af et ændringsforslag som nævnt i spm. 35, til skatteministeren
Spm. 37 om anmodning om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag med det pågældende indhold, hvis ikke ministeren er indstillet på at stille et sådant ændringsforslag, til skatteministeren
21
Spm. 38 om at redegøre for den ændrede konkurrencesituation for små bryggerier, til skatteministeren
Spm. 39, om små bryggerier, der producerer specielle produkter, får en forbedret konkurrencesituation for disse produkter ved ændring af afgiftsskalaen, til skatteministeren
22
Supplerende høringssvar fra skatteministeren
23
Henvendelse af 7/12-03 fra Byggeriet S.C. Fuglsang A/S
24
Svar på spm. 32 om at belyse den provenumæssige betydning af forskydningen af afgiften, fra skatteministeren
25
Svar på spm. 35, om ministeren er indstillet på at stille ændringsforslag således, at afgiftslettelsen fremover også kommer til at gælde for bryggerier, der efter den 1. november 1940 er påbegyndt fremstilling af den pågældende øltype, fra skatteministeren
Svar på spm. 36 om at oplyse om de provenumæssige konsekvenser af et ændringsforslag som nævnt i spm. 35, fra skatteministeren
Svar på spm. 37 om anmodning om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag med det pågældende indhold, hvis ikke ministeren er indstillet på at stille et sådant ændringsforslag, fra skatteministeren
26
Svar på spm. 14, om ministeren vil stille ændringsforslag til dette forslag, der sikrer en omlægning af afgiftssystemet på øl, fra skatteministeren
Svar på spm. 15 om ministerens redegørelse for omkostningerne ved den øgede affaldsmængde i naturen, som forslaget vil føre til, fra skatteministeren
Svar på spm. 16 om forslagets sundhedsmæssige konsekvenser og omkostninger, fra skatteministeren
Svar på spm. 17 om afskaffelse af emballageafgiften på genbrugsflasker, fra skatteministeren
Svar på spm. 18, om en afskaffelse af emballageafgiften på genbrugsflasker vil gøre det attraktivt at bruge genbrugsflasker, fra skatteministeren
Svar på spm. 19 om begrundelsen for ikke at have stillet forslag om en afskaffelse af emballageafgiften alene på genbrugsflasker, fra skatteministeren
27
Svar på spm. 24 om beregning af størrelsen af de øgede emballageaffaldsmængder som følge af lovforslaget, fra skatteministeren
Svar på spm. 25 om, hvordan det reducerede genbrug og de øgede emballagemængder harmonerer med regeringens Affaldsstrategi 2005-2008, fra skatteministeren
Svar på spm. 26 om, hvordan det reducerede genbrug og de øgede emballagemængder harmonerer med Kommissionens strategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse, fra skatteministeren
Svar på spm. 27 om, hvornår ministeren forventer, at den tyske dåsepant bliver håndhævet, fra skatteministeren
Svar på spm. 28 om eksempler på, at en nedsættelse af en emballageafgift har medført prisfald, fra skatteministeren
Svar på spm. 29 om, hvorvidt »flaskefidusen« ikke kan afskaffes ved andre virkemidler end en nedsættelse af emballageafgiften, fra skatteministeren
Svar på spm. 30 om, hvilken fordeling på henholdsvis stål-, aluminium- og andre typer af dåser der er baggrunden for vurderingen af lovforslagets miljømæssige konsekvenser, fra skatteministeren
Svar på spm. 31 om, hvorvidt ministeren kan bekræfte, at den nuværende pantsats fastholdes, fra skatteministeren
28
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 7/12-03 fra Byggeriet S.C. Fuglsang A/S
29
Ændringsforslag, fra skatteministeren
30
Henvendelse af 8/12-03 fra Cocio Chokolademælk A/S
31
Supplerende høringssvar, fra skatteministeren
32
Svar på spm. 1, om problemet med flaskefidusen kan løses ved, at man fjernes emballageafgiften på genbrugsflasker og dåser, fra skatteministeren
Svar på spm. 2, om afskaffelsen af emballageafgiften på genbrugsflasker vil gøre det mere attraktivt at bruge genbrugsflasker, fra skatteministeren
Svar på spm. 3 om, hvorfor ministeren ikke har stillet forslag om afskaffelse af emballageafgiften på genbrugsflasker, fra skatteministeren
33
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 2/12-03 fra Hancock Bryggerierne A/S
34
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 2/12-03 fra Dansk Handel & Service
35
Svar på spm. 20, om ministeren ønsker at støtte de mindre bryggerier efter indførelse af ny alkoholafgift, fra skatteministeren
Svar på spm. 21, om ministeren vil arbejde for, at ølafgiften øges for de store bryggerier, hvorefter afgiftslettelsen i moderationsordningen tilsvarende kan øges, fra skatteministeren
Svar på spm. 22, om ministeren vil prioritere de mindre bryggeriers bidrag til større variation af danske ølprodukter, fra skatteministeren
36
Svar på spm. 23 om, hvorledes den foreslåede afgiftsmodel kan indrettes, så den uheldige virkning for de mindre bryggerier neutraliseres, fra skatteministeren
37
Kommentar fra skatteministeren til materiale udleveret under Bryggeriforeningens foretræde den 3/12-03
38
Foreløbigt svar på spm. 33 om redegørelse for, hvilke sundhedsmæssige og alkoholpolitiske konsekvenser lovforslaget har, fra skatteministeren
39
Svar på spm. 34 om, hvor mange og hvilke bryggerier der er omfattet af den gældende særordning, fra skatteministeren
40
Svar på spm. 38 om at redegøre for den ændrede konkurrencesituation for små bryggerier, fra skatteministeren
Svar på spm. 39, om små bryggerier, der producerer specielle produkter, får en forbedret konkurrencesituation for disse produkter ved ændring af afgiftsskalaen, fra skatteministeren
41
Svar på spm. 4 om lovforslagets konsekvenser for de mindre bryggerier, fra skatteministeren
Svar på spm. 5 om den tyske pants og moms betydning for grænsehandelen, fra skatteministeren
Svar på spm. 6, om emballageafgiften kun udgør en meget lille del af prisen på øl, fra skatteministeren
Svar på spm. 7, om forslaget vil medføre, at en større mængde øl og læskedrikke vil blive solgt i engangsemballage frem for i genbrugsflasker, fra skatteministeren
Svar på spm. 8 om konsekvenser for det danske pant- og retursystem ved en afgiftsnedsættelse på emballagen, fra skatteministeren
Svar på spm. 9 om de beregningsforudsætninger, som ligger til grund for vurderingen af, at miljøpåvirkningerne kan opgøres til ca. 10 mio. kr., fra skatteministeren
Svar på spm. 10, om afgiftsudviklingen i Tyskland vil føre til, at afgifterne på cigaretter hæves igen, fra skatteministeren
Svar på spm. 11 om et overslag over forventet tab af danske arbejdspladser, fra skatteministeren
Svar på spm. 12 om genanvendelsesprocenten for danske returdåser, fra skatteministeren
Svar på spm. 13 om fordelingen af dåser fremstillet af henholdsvis stål og aluminium, fra skatteministeren
42
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 8/12-03 fra Cocio Chokolademælk A/S
43
Spm. 40 om teknisk bistand til et ændringsforslag til finansiering af ophævelsen af alderskriteriet i moderationsordningen, til skatteministeren
44
1. udkast til betænkning
45
Svar på spm. 40 om teknisk bistand til et ændringsforslag til finansiering af ophævelsen af alderskriteriet i moderationsordningen, fra skatteministeren
46
Udskydelse af tidspunkt for betænkningsafgivelse
47
2. udkast til betænkning
48
Henvendelse af 11/12-03 fra Aqua d'or mineral water a/s
49
Spm. 41, om regeringen har planer om at nedsætte pantsatsen for returemballage, til skatteministeren
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. december 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. samt emballageafgiftsloven
(Konkurrenceforbedring for visse grænsehandelsvarer)
[Af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 13 ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslagene under nr. 1 og 5. Skatteministeren har stillet ændringsforslagene under nr. 2-4 og 6-13.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 19. november 2003 og var til 1. behandling den 27. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 17. november 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 107. Den 21. november 2003 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Den 1. og 4. december 2003 sendte skatteministeren yderligere indkomne høringssvar samt kommentarer hertil til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Aqua d’or mineral water, a/s,
Bryggeriforeningen,
Bryggeriet S.C. Fuglsang A/S,
Cocio Chokolademælk A/S,
Dansk Handel & Service og
Hancock Bryggerierne A/S.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget med undtagelse af henvendelsen fra Aqua d’or mineral water a/s. Denne henvendelse forventes kommenteret af skatteministeren inden 2. behandling af lovforslaget.
Deputationer
Endvidere har Bryggeriforeningen mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 41 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af 2 spørgsmål. Disse spørgsmål forventes besvaret af skatteministeren inden 2. behandling af lovforslaget.
3. Indstillinger
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af et mindretal under nr. 1 og 5 stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (S) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag og imod de af et mindretal under nr. 1 og 5 stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af mindretallet under nr. 1 og 5 stillede ændringsforslag og vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af et mindretal under nr. 1 og 5 stillede ændringsforslag.
Et femte mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af et mindretal under nr. 1 og 5 stillede ændringsforslag og det af skatteministeren under nr. 8 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren øvrige stillede ændringsforslag.
Et sjette mindretal i udvalget (KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af skatteministeren under nr. 7-13 stillede ændringsforslag, og vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren øvrige stillede ændringsforslag. Mindretallet vil endvidere stemme hverken for eller imod de af et mindretal under nr. 1 og 5 stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)
1) Nr. 2 affattes således
»2. § 1 affattes således
»§ 1. Der betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne lov. Afgiften udgør 58,80 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ætanolindhold), jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Øl med et ætanolindhold på under 2,8 pct. vol. er dog fritaget for afgift.««
[Finansiering af ophævelsen af »alderskriteriet« i moderationsordningen ved at sætte afgiftssatsen op med 40 øre pr. liter 100 pct. ren alkohol, jf. ændringsforslag nr. 5]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, S, DF, KF og RV)
2) Nr. 3 affattes således
»3. I § 2, stk. 1, ændres »(skatteklasse 1-5)« til: »(øl med et ætanolindhold på 2,8 pct. vol. eller derover)«.«
[Konsekvensrettelse som følge af utilsigtet forringelse af moderationsordningen]
3) Nr. 4 udgår.
[Konsekvensrettelse som følge af utilsigtet forringelse af moderationsordningen]
4) Nr. 5 affattes således
»5. I § 2, stk.4, ændres »svarende til øl af skatteklasse 1-5« til: »svarende til stærkt øl«.«
[Konsekvensrettelse som følge af utilsigtet forringelse af moderationsordningen]
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)
5) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer
»01. I § 2, stk. 4, ændres »der den 1. november 1940 fremstillede« til: »der fremstiller«.«
[»Alderskriteriet« for de mindre og små bryggeriers adgang til at opnå afgiftslettelse via den såkaldte moderationsordning udgår]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, S, DF, KF og RV)
6) Efter nr. 6 indsættes som nye numre
»02. I § 13, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 4« til: »§ 11, stk. 3«.
03. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 32, stk. 1 eller 2« til: »§ 32, stk.1«.
04. I § 25, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 11, stk. 5« til: »§ 11, stk. 4«.«
[Konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, henholdsvis ændringsforslag nr. 7]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)
7) Nr. 7 affattes således
»7. § 32, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.«
[Regelforenkling – ophævelse af overflødig bestemmelse]
Til § 3
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF)
8) I stk. 2 ændres »1. april 2004« to steder til: »1. oktober 2004«.
[Virkningstidspunktet for omlægning af ølafgiften foreslås udskudt til den 1. oktober 2004]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)
9) I stk. 3 ændres »5. januar 2004« to steder til: »1. februar 2004«.
[Virkningstidspunktet for nedsættelse af afgiften på emballager til øl og sodavand foreslås udskudt til den 1. februar 2004]
Til § 4
10) I stk. 1 og 6 ændres »5. januar 2004« til: »1. februar 2004«.
[Konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag nr. 9]
11) I stk. 6 ændres »8. januar 2004« til: »5. februar 2004«.
[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 9]
12) I stk. 6 ændres »22. januar 2004« til: »19. februar 2004«.
[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 9]
13) Stk. 12 udgår.
[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 9]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 5
Socialistisk Folkeparti indstiller lovforslaget til forkastelse, men stiller ændringsforslag nr. 1 og 5 for på denne måde at bidrage til, at de små bryggerier får bedre muligheder for at sælge øl til det danske marked for derved at få en større mangfoldighed. Den gældende moderationsordning, som alene gælder små bryggerier, der har fremstillet øl af den omhandlede øltype før den 1. november 1940, er udtryk for en positiv særbehandling, som skal bidrage til at opveje noget af den konkurrencemæssige vanskelighed, som disse bryggerier har i forhold til de meget store bryggerier. Det er denne særordning, som SF ønsker udbredt til alle små bryggerier.
Efter den gældende moderationsordning, jf. § 2 i lov om afgift af øl, vand og frugtvin m.m., gives der lettelser i ølafgiften for bryggerier i EU, der den 1. november 1940 fremstillede den af bestemmelsen omhandlede øltype. Moderationsordningen indebærer reelt en afgiftslettelse for de mindre og små bryggerier.
Ændringsforslaget under nr. 5 indebærer, at »alderskriteriet« for de mindre og små bryggeriers adgang til at opnå afgiftslettelse via moderationsordningen udgår, således at også bryggerier, der efter den 1. november 1940 har påbegyndt fremstilling af den af bestemmelsen omhandlede øltype, vil opnå afgiftslettelse. Ændringsforslaget medfører således en ligestilling af de omfattede bryggerier, uafhængigt af hvornår fremstilling af den pågældende øltype er påbegyndt.
Skatteministeriet har vurderet, at den foreslåede ophævelse af »alderskriteriet« for de mindre og små bryggeriers adgang til at opnå afgiftslettelse via den såkaldte moderationsordning vil medføre et provenutab på i størrelsesordenen 5 mio. kr., og næppe over 10 mio. kr. ved det forventede marked. Med hensyn til forudsætningerne m.v. for de provenumæssige konsekvenser af forslaget henvises til skatteministerens svar på spørgsmål 37, jf. L 86 – bilag 25.
Til finansiering af den foreslåede ophævelse af alderskriteriet foreslås under ændringsforslag nr. 1, at ølafgiften forhøjes fra de af regeringen foreslåede 58,40 kr. pr. liter ren alkohol til 58,80 kr. pr. liter ren alkohol. Provenugevinsten herved er af Skatteministeriet anslået til ca. 10 mio. kr. Der henvises vedrørende beregningsforudsætninger m.v. til skatteministerens svar på spørgsmål 40, jf. L 86 – bilag 45.
Til nr. 2-4
Lovforslagets § 1, nr. 3-5, medfører, at alkoholsvagt øl medregnes ved beregning af afgiftslettelsen i medfør af øl- og vinafgiftslovens § 2 (moderationsordningen).
Den administrative praksis har dog hidtil været således, at øl med et alkoholindhold på under 2,8 pct. vol. ikke medgik i bryggeriets udlevering i det foregående finansår af øl, der er fremstillet af bryggeriet.
Medregning af udleveringen af alkoholsvagt øl ved beregning af moderationen vil få den utilsigtede virkning, at afgiftslettelsen bliver mindre, og at moderationsordningen dermed forringes for det enkelte bryggeri.
Det foreslås derfor, at ordlyden af lovteksten bringes i overensstemmelse med den hidtidige administrative praksis på området.
Til nr. 6
Ophævelsen af § 11, stk. 1, som omhandler afgiftsfritagelse af øl med et alkoholindhold på under 2,8 pct. vol., medfører to konsekvensrettelser – i øl- og vinafgiftslovens § 13, stk. 1, og § 25, stk. 1, nr. 7.
Afgiftsfritagelsen af alkoholsvagt øl blev med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslået flyttet til øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 2 – i umiddelbar tilknytning til den foreslåede ølafgiftssats i øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1.
Ændringsforslagets nr. 7, hvoraf det fremgår, at øl- og vinafgiftslovens § 32, stk. 2, foreslås ophævet, medfører en konsekvensrettelse i øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2.
Til nr. 7
Det foreslås, at øl- og vinafgiftslovens § 32, stk. 2, ophæves.
Bestemmelsen indeholder krav om, at ølemballager, i hvilket øllet udleveres til forbrug her i landet, skal være forsynet med etiketter, der angiver virksomhedens navn, varens art og skatteklasse samt emballagens nominelle indhold.
Bestemmelsen er overflødig, da kravene til, hvad etiketterne skal indeholde, endvidere fremgår af fødevarelovgivningen. I medfør af Fødevareministeriets mærkningsbekendtgørelse stilles der således allerede krav om, at færdigpakkede fødevarer skal mærkes med oplysninger om producentens navn m.v. og om oprindelsessted, varebetegnelse, alkoholindhold samt nettoindhold m.v.
Til nr. 8
Det foreslås, at virkningstidspunktet for omlægningen af ølafgiften udskydes fra den 1. april 2004 til den 1. oktober 2004 for at imødekomme et ønske fra de danske bryggerier om et senere virkningstidspunkt.
Til nr. 9-13
Det foreslås, at virkningstidspunktet for nedsættelsen af afgiften på emballager til øl og sodavand udskydes fra den 5. januar 2004 til den 1. februar 2004. Den yderligere udskydelse af virkningstidspunktet er et ønske fra bryggerier, detailhandel m.v. for at sikre den fornødne tid til en pantregulering.
Den specificerede lageropgørelse skal som en konsekvens af udskydelsen være de statslige told- og skattemyndigheder i hænde senest den 5. februar 2004. Tilsvarende skal ansøgningen om afgiftsgodtgørelse være de statslige told- og skattemyndigheder i hænde senest den 19. februar 2004.
Ved både at lade afgiftsnedsættelsen og pantreguleringen have virkning fra den 1. februar 2004 reduceres administrationen, da der dermed kun er behov for at foretage lageropgørelse, prisændringer m.v. én, ikke to gange inden for en kortere periode.
Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne