Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven\n(Konsekvensændringer som følge af lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 233

Bilagsnr.

Titel

1

Materiale udleveret af Dansk Energi under foretræde for udvalget den 28. april 2004

2

Høringssvar, fra skatteministeren

3

Meddelelse om, at der er åbnet for spørgsmål til lovforslaget

4

Spm. 1, om det foreslåede forbud mod sambeskatning betyder, at alle selskaber m.v. er omfattet af selskabsskattelovens § 31, stk. 13, til skatteministeren

Spm. 2, om der er etableret sambeskatning mellem selskaber, der ikke er elforsyningsvirksomheder, til skatteministeren

Spm. 3 om, hvorfor lovforslaget først skal træde i kraft fra indkomståret 2005, til skatteministeren

Spm. 4 om, hvad kammeradvokaten er blevet bedt om at bistå økonomi- og erhvervsministeren med i forbindelse med de henvendelser/klager, der er kommet fra elselskaber, til skatteministeren

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

1. udkast til betænkning

7

Betænkningsafgivelse udskudt til den 26. maj 2004

8

Svar på spm. 1, om det foreslåede forbud mod sambeskatning betyder, at alle selskaber m.v. er omfattet af selskabsskattelovens § 31, stk. 13, fra skatteministeren

Svar på spm. 2, om der er etableret sambeskatning mellem selskaber, der ikke er elforsyningsvirksomheder, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om, hvorfor lovforslaget først skal træde i kraft fra indkomståret 2005, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om, hvad kammeradvokaten er blevet bedt om at bistå økonomi- og erhvervsministeren med i forbindelse med de henvendelser/klager, der er kommet fra elselskaber, fra skatteministeren

9

Kommentar fra skatteministeren til materiale udleveret af Dansk Energi under foretræde for udvalget den 28. april 2004

10

Ændringsforslag fra skatteministeren

11

2. udkast til betænkning

12

Spm. 5 om at uddybe svar på spørgsmål 1, til skatteministeren

Spm. 6 om, hvilket provenutab der vil være, hvis sådanne selskaber udnytter de høje indgangsværdier til at skabe skattemæssigt underskud, der via sambeskatning kan fratrækkes hos andre selskaber, til skatteministeren

13

Spm. 7 om at oversende kammeradvokatens vurderinger af elforsyningsloven § 46, jf. bemærkningerne til ændringsforslaget, til skatteministeren

Spm. 8 om, hvad de samlede provenumæssige konsekvenser er af, at § 46 i elforsyningsloven ikke havde den forventede skattemæssige konsekvens, til skatteministeren

Spm. 9 om at oversende en vurdering af de samlede skattemæssige konsekvenser af ikke at vedtage lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 10 om at garantere, at der – heller ikke efter en vedtagelse af lovforslaget – vil vise sig nye huller, således som det har været tilfældet med lovgivningen som følge af elaftalen i 1999, til skatteministeren

Spm. 11 om, i hvilke tilfælde en vederlagsfri overdragelse af ejerandele, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, kan udløse en beskatning hos overdrageren, hvis ikke det foreslåede § 2, stk. 2, vedtages, til skatteministeren

Spm. 12 om, hvilke muligheder der er for at udnytte § 46-hullet i indkomståret 2004, til skatteministeren

Spm. 13 om, hvorfor der står 36 sambeskattede elkoncerner i 2002 i bemærkningerne til lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 14, om der er andre uforudsete skattemæssige konsekvenser af lovgivningen efter elaftalen i 1999 end § 46-hullet, til skatteministeren

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 26. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven

(Konsekvensændringer som følge af lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 21. april 2004 og var til 1. behandling den 6. maj 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 6. april 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 377. Den 29. april 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Deputationer

Dansk Energi har mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 236 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning. (Sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur, ændring af kapitalbegreber, markedsovergang for miljøvenlig elektricitet, fremme af vindmølleudbygning, privat ankenævn på energiforsyningsområdet, anvendelse af brændsler i kraft-varme-værker m.v.) . Lovforslag nr. L 236 har været behandlet i Det Energipolitiske Udvalg.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF, SF og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

SF’s medlem af udvalget tilføjer, at SF som led i elreformen i 1999 fik tilsagn om, at der blev indføjet en klausul om, at der ikke kunne ske sambeskatning mellem elselskaber, der nu blev skattepligtige, og andre selskaber.

Det skete, fordi reformen også betød meget store indgangsværdier for de selskaber, der nu blev skattepligtige. SF havde ingen interesse i, at elselskaberne skulle betale store skatter, men skattefordelene skulle ikke udnyttes af andre, og SF ville derfor have et forbud mod, at der kunne etableres sambeskatning med et elselskab. Dette skulle indsættes i selskabsskattelovens § 31. SF blev imidlertid overbevist af ministeriet om, at dette ikke var nødvendigt, idet elselskaberne på grund af elforsyningslovens § 46 ikke kunne deltage i en sambeskatning. Det stillede SF sig tilfreds med på baggrund af ministeriets oplysninger.

Denne metode viste sig imidlertid ikke at være holdbar. Da SF fandt ud af dette i foråret 2003, kontaktede vi økonomi- og erhvervsministeren for at få forbuddet mod sambeskatning ind i selskabsskatteloven.

Dette er nu lykkedes, og selv om det har taget meget lang tid at få lukket dette skattehul, er SF naturligvis tilfreds med, at der nu skabes en klar bestemmelse, der fastsætter, at der ikke via sambeskatning kan etableres mulighed for at udnytte de store skattemæssige afskrivninger, som blev skabt af overgangsordningen, da elselskaberne blev skattepligtige.

Mange af elselskaberne har i dag store afskrivningsmuligheder, fordi de er omfattet af overgangsordningen i selskabsskattelovens § 35 O.

Elsam har lige offentliggjort sit regnskab for 2003. Det fremgår her, at ikke alene betaler Elsam ikke skat, men Elsam har et skatteaktiv på næsten 2 mia. kr. (nøjagtigt 1.973 mio. kr.). Det vil sige, at Elsam kan tjene yderligere 6.577 mio. kr. i overskud, før der skal betales selskabsskat. Dette kan SF godt holde til. Men det ville jo være katastrofalt for statskassen, hvis man gennem sambeskatningsmulighederne gav selskaber, der ellers skulle betale selskabsskat, mulighed for at udnytte Elsams muligheder for store skattemæssige afskrivninger.

Når Elsam nævnes, er det, fordi Elsam offentliggør sine regnskaber. Andre selskaber, f.eks. Københavns Energi, har samme potentielle skattemæssige underskud.

Den potentielle gevinst af et manglende forbud mod sambeskatning er meget stor, og den overgår klart den ellers meget omtalte TDC-sag, hvor TDC fratrak afskrivninger på udgifter til goodwill, som TDC aldrig havde afholdt (fordi det var oparbejdet goodwill). I spørgsmålet om elselskaberne ville der – uden et forbud – have været tale om, at elselskaberne kunne have fået lov til at afskrive skattemæssigt på anlæg og kraftværker, der er betalt tidligere af tidligere års elforbrugere. Der ville desuden have været tale om, at der kunne afskrives på den merværdi, der er opstået i kraftværkerne på grund af inflationen og dermed værkernes nu større ejendomsværdi.

Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget og det stillede ændringsforslag.

Enhedslisten er imod den liberalisering af elsektoren, der er baggrunden for denne lov. Selv om loven vil lukke et skattehul, der åbnes med elliberaliseringen, er det grundlæggende et problem, at samfundets elforsyning overhovedet kan gøres til genstand for spekulation og skattetænkning. Enhedslisten er på ingen måde overbevist om, at denne lov forhindrer skattespekulation inden for dette område – en usikkerhed, der er forstærket af, at ministeren, allerede før loven er vedtaget, har været nødt til at stille et ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF, SF og KD)

Til § 2

1) I stk. 1 indsættes efter »2005«: » for etablerede sambeskatninger og sambeskatninger, der er indgivet anmodning om tilladelse til inden den 26. maj 2004. Loven har virkning fra og med den 26. maj 2004 for sambeskatninger, der ikke er indgivet anmodning om tilladelse til inden den 26. maj 2004«.

[Ændret ikrafttræden – skærpende ændring med virkning fra tidspunktet for afgivelse af betænkning den 26. maj 2004]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med lovforslaget indsættes i selskabsskattelovens § 31 om sambeskatning et stk. 13, hvorefter kollektive elforsyningsvirksomheder, som anvender indgangsværdier opgjort efter § 35 O, ikke kan indgå i en sambeskatning.

Det foreslås at ændre ikrafttræden med virkning fra tidspunktet for afgivelse af betænkning over lovforslaget. Forslaget indebærer, at ændringen af selskabsskattelovens § 31, stk. 13, har virkning fra og med indkomståret 2005 for etablerede sambeskatninger og sambeskatninger, der er indgivet anmodning om tilladelse til inden 26. maj 2004 , samt fra og med dagen for betænkningsafgivelsen den 26. maj 2004 for sambeskatninger, der ikke er ansøgt om tilladelse til forinden.

Energistyrelsen har – foranlediget af Dansk Energis høringssvar af 25. april 2004 vedrørende lovforslaget – anmodet om kammeradvokatens vurdering af, hvorvidt den nuværende elforsyningslovs § 46 hindrer sambeskatning af kollektive elforsyningsvirksomheder.

Energistyrelsens hidtidige fortolkning af elforsyningslovens § 46 har været, at bestemmelsen hindrer sambeskatning, idet sambeskatning indebærer, at de sambeskattede selskaber hæfter solidarisk for skatten.

Kammeradvokaten konkluderer, at elforsyningslovens § 46 må fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for sambeskatning, såfremt der efter en konkret vurdering ikke findes at bestå en reel risiko for, at den solidariske hæftelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3, vil berøre den bundne egenkapital.

Det må således konstateres, at der i perioden indtil dette lovforslags ikrafttræden ikke har været det i forbindelse med elaftalen i 1999 politisk forudsatte fornødne værn mod sambeskatning af de kollektive elselskaber.

I lovforslag nr. L 155 (folketingsåret 1999-2000) om ændring af forskellige skattelove (Elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v. – elreformen), der blev fremsat i forlængelse af el-forliget i 1999 som følge af et bredt forlig i Folketinget (den daværende regering, Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF og Kristeligt Folkeparti), blev det forudsat, at elselskaberne ikke kunne sambeskattes. Baggrunden er, at de indgangsværdier, der blev fastsat ved overgangen til skattepligt, var meget gunstige. Dette ville give grundlag for skattemæssige afskrivninger i et sådant omfang, at der næppe kunne påregnes skatteprovenu fra disse selskaber i betragtning af, at selskaberne var indtægtsrammeregulerede. Eventuelle fordele som følge af de skattemæssige værdier ville dermed resultere i lavere priser, når de ikke kunne overføres til modregning i kommercielle ejeres øvrige indtægter ved sambeskatning. Forudsætningen var, at fordelene skulle komme forbrugerne til gode.

Af den grund foreslås det, at ændringen af selskabsskattelovens § 31, stk. 13, har virkning fra og med indkomståret 2005 for etablerede sambeskatninger og sambeskatninger, der er indgivet anmodning om tilladelse til inden den 26. maj 2004 , samt fra og med dagen for betænkningsafgivelse for sambeskatninger, der ikke er ansøgt om tilladelse til inden den 26. maj 2004.

Ændringsforslaget lukker hermed for fremtiden den mulighed, de kollektive elforsyningsselskaber har i dag for at indgå i en sambeskatning.

Ændringsforslaget sikrer herved, at kommercielle selskaber fremover ikke gennem sambeskatning med kollektive elselskaber kan udnytte de gunstige indgangsværdier, elselskaberne fik ved overgangen til skattepligt.

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Isoleret set skønnes ændringsforslaget ikke at have provenumæssige konsekvenser, idet der ikke foreligger oplysninger om, at der skulle være andre kollektive elforsyningsvirksomheder, som ønsker sambeskatning med andre selskaber end dem, der allerede indgår i de eksisterende 37 el-koncerner i 2002.

Med hensyn til provenuvirkningen af ændringsforslaget henvises der til besvarelsen af spørgsmål 4, jf. L 233 – bilag 4.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Såfremt der skulle være kollektive elforsyningsvirksomheder, som ikke allerede i dag er sambeskattede med andre selskaber, vil ændringsforslaget medføre en skærpet beskatning for disse selskaber.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Ejner Jensen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne