Legislator Case Law & Legislation
200314L00569 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. \n(Bestemmelser om dørmænd, bestyrere og diskoteker)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2003 163 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 163

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Spm. 1 om ministerens definition af ejerens/forpagterens ansvar m.v., til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 2 om definition af stillingen dørmand, samt i hvilken sammenhæng en dørmand skal have autorisation, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 3 om, hvilke delelementer uddannelsen til dørmand skal omfatte, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 4 om kravene til den politimæssige godkendelse m.v., til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 5 om konsekvenserne af at hæve aldersgrænsen for udskænkning af alkohol m.v., til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 6 om virkningerne af de ændrede udskænkningsregler for unges brug af alkohol under deltagelse i semiprofessionelle rejser samt fællesarrangementer på campingpladser i Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 7 om yderligere initiativer i forbindelse med, at aldersgrænsen for indtagelse af alkohol m.v. hæves, til økonomi- og erhvervsministeren

5

Kopi af økonomi- og erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 2775 om fratagelse af bevillinger fra københavnske diskoteker, som afviser unge med indvandrerbaggrund

6

Henvendelse af 25/3-04 fra SikkerhedsBranchen

7

Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 25/3-04 fra SikkerhedsBranchen, til økonomi- og erhvervsministeren

8

Henvendelse af 26/3-04 fra Institut for Menneskerettigheder

9

Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 26/3-04 fra Institut for Menneskerettigheder, til økonomi- og erhvervsministeren

10

Svar på spm. 1 om ministerens definition af ejerens/forpagterens ansvar m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 2 om definition af stillingen dørmand, samt i hvilken sammenhæng en dørmand skal have autorisation, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 3 om, hvilke delelementer uddannelsen til dørmand skal omfatte, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 4 om kravene til den politimæssige godkendelse m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 5 om konsekvenserne af at hæve aldersgrænsen for udskænkning af alkohol m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 6 om virkningerne af de ændrede udskænkningsregler for unges brug af alkohol under deltagelse i semiprofessionelle rejser samt fællesarrangementer på campingpladser i Danmark, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 7 om yderligere initiativer i forbindelse med, at aldersgrænsen for indtagelse af alkohol m.v. hæves, fra økonomi- og erhvervsministeren

11

Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 25/3-04 fra SikkerhedsBranchen, fra økonomi- og erhvervsministeren

12

Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 26/3-04 fra Institut for Menneskerettigheder, fra økonomi- og erhvervsministeren

13

1. udkast til betænkning

14

Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse til 20/4-04

15

Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse til 29/4-04

16

Udtalelse fra økonomi- og erhvervsministeren

17

2. udkast til betænkning

Betænkning over lovforslag 2003 163 Valid

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 29. april 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.

(Bestemmelser om dørmænd, bestyrere og diskoteker)

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. februar 2004 og var til 1. behandling den 9. marts 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 22. december 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 204. Den 27. februar 2004 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Institut for Menneskerettigheder og SikkerhedsBranchen.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Udtalelse fra økonomi- og erhvervsministeren

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget oplyst følgende

»På baggrund af Erhvervsudvalgets forespørgsel til indholdet af dørmandsuddannelsen i forbindelse med behandlingen af L 163 vil jeg gerne uddybe mine tidligere afgivne svar i denne tilkendegivelse

Min forventning er, at den obligatoriske dørmandsuddannelse vil bidrage til at gøre det mere sikkert at færdes i nattelivet. Gennem uddannelse vil de personer, der fungerer som dørmænd, få en viden, der sætter dem i stand til på forsvarlig vis at håndtere de situationer, der naturligt kan opstå i deres virke.

Denne forventning baserer jeg på den tætte inddragelse af branchens parter og politiet, der har været under udarbejdelsen af lovforslaget. Uddannelsens målformulering afspejler således de ønsker, som både restaurationsbranchens parter og politiet har til en forsvarlig dørmandsuddannelse.

SikkerhedsBranchen gør i sin henvendelse af 25. marts 2004 opmærksom på, at den eksisterende sikkerhedsvagtuddannelse er under revision. Da flere vagtmænd i dag bruges i forbindelse med dørmandsvirksomhed, er det min opfattelse, at overvejelserne fra dette arbejde naturligvis bør indgå i sammensætningen af dørmandsuddannelsen. Den fortløbende ajourføring af dørmandsuddannelsen i Efteruddannelsesudvalget for Køkken-, Hotel-, Bager-, Konditor- og Kødbranchen vil sikre, at det sker.«

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Enhedslisten støtter den del af lovforslaget, der gælder dørmænd, men er imod begrænsningen af mulighederne for at afholde lukkede fester.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Henrik Vestergaard (V) Kim Andersen (V) Rikke Hvilshøj (V) fmd. Christian Lund Jepsen (V) Colette L. Brix (DF) nfmd. Poul Fischer (DF) Carina Christensen (KF) Lars Barfoed (KF) Jann Sjursen (KD) Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S) Jens Peter Vernersen (S) Ole Vagn Christensen (S) Peder Sass (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) Naser Khader (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →