Legislator Case Law & Legislation
200314L00559 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene\n(Bopælspligt i helårsboliger)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2003 5 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 5

Bilagsnr.

Titel

1

Spm. 1 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til socialministeren

2

Svar på spm. 1 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra socialministeren

3

1. udkast til betænkning

4

Meddelelse om, at betænkningsafgivelse er udskudt til 4/5-04

Betænkning over lovforslag 2003 5 Valid

Betænkning afgivet af Boligudvalget den 11. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af

boligforholdene

(Bopælspligt i helårsboliger)

[af Keld Albrechtsen (EL) og Pernille Rosenkrantz‑ ;Theil (EL)]

1. Ændringsforslag

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. oktober 2003 og var til 1. behandling den 30. oktober 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 14 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF, RV og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Flertallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S og SF)

Til § 1

1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»01. I § 51, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »samtykke«: »efter §§ 46 og 47«.«

[Ophævelse af kommunal anvisningspligt af lejer ved en ejers anmodning om samtykke til benyttelse af helårsbolig til midlertidig bolig]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at bestemmelsen i boligreguleringslovens § 51, stk. 3, ændres. Efter gældende regler kræver det samtykke fra kommunalbestyrelsen, hvis der sker sammenlægning af boliger, hvis medlemmer af samme husstand benytter flere boliger i samme kommune, eller hvis en helårsbolig tages i brug til midlertidig benyttelse. Hvis et sådan samtykke nægtes, kan ejeren i henhold til § 51, stk. 3, anmode kommunalbestyrelsen om at anvise en lejer til boligen. Sker dette ikke inden 6 uger efter anmodningen, anses samtykket for meddelt.

Efter ændringsforslaget skal bestemmelsen fremover kun gælde ved nægtelse af samtykke til sammenlægning efter § 46 og til samme hustands benyttelse af flere boliger i samme kommune efter § 47. Bestemmelsen vil således ikke skulle gælde ved en lejers anmodning om samtykke til benyttelse af en helårsbolig til midlertidige formål såsom sommerbeboelse.

Inge-Lene Ebdrup (V) Rikke Hvilshøj (V) Ulrik Kragh (V) nfmd. Gudrun Laub (V) Freddie H. Madsen (DF) Anita Knakkergaard (DF) Carina Christensen (KF) Helle Sjelle (KF) Tove Videbæk (KD) Jørn Pedersen (S) Jytte Andersen (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Lissa Mathiasen (S) René Skau Björnsson (S) fmd. Morten Homann (SF) Niels Helveg Petersen (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →