Legislator Case Law & Legislation
200314L00557 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, ligningsloven, lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v., lov om finansiel virksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser\n(Indførelse af tilskudsordning, opgørelse af boligbehov og ændring af tildelingskriterier m.v.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2003 213 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 213

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 23/4-04 fra Forsikring & Pension

5

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 23/4-04 fra Forsikring & Pension, herunder konkret stillingtagen til de i henvendelsen nævnte ændringsforslag, til økonomi- og erhvervsministeren

6

Kopi BOU: Svar på spm. 124 om kopi af økonomi- og erhvervsministerens svar på henvendelsen af 24/3-04 fra Høje Taastrup Kommune, jf. alm. del - bilag 279

7

Spm. 2 om spekulationsmuligheder ved etapevis udbetaling i strategiske samarbejder, til økonomi- og erhvervsministeren

8

1. udkast til betænkning

9

Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren

10

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 23/4-04 fra Forsikring og Pension, herunder konkret stillingtagen til de i henvendelsen nævnte ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

11

Svar på spm. 2 om spekulationsmuligheder ved etapevis udbetaling i strategiske samarbejder, fra økonomi- og erhvervsministeren

12

2. udkast til betænkning

13

Meddelelse om, at betænkningsafgivelse er udskudt til 11/5-04

Betænkning over lovforslag 2003 213 Valid

Betænkning afgivet af Boligudvalget den 11. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, ligningsloven, lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v., lov om finansiel virksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser

(Indførelse af tilskudsordning, opgørelse af boligbehov og ændring af tildelingskriterier m.v.)

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2004 og var til 1. behandling den 15. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 9. marts 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 246. Den 5. april 2004 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Forsikring & Pension, som økonomi- og erhvervsministeren har kommenteret over for udvalget.

Deputationer

Endvidere har Forsikring & Pension mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har fra begyndelsen været stærkt kritisk over for den model for privat udlejningsbyggeri, som regeringen sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkepart og Det Radikale Venstre har valgt. Kritikken har vist sig endnu mere berettiget end ventet.

Udlodningerne i første runde er stort set kun benyttet til skattespekulation. Og anden runde er givet til Aalborg, hvor der slet ikke er brug for boligerne. Bundlinjen er altså, at der er brugt store summer, uden at der er bygget en eneste bolig dér, hvor der er behov for dem.

Det er et vigtigt mål for SF at få bygget flere boliger, og SF er ikke afvisende over for, at der også skal bygges mere privat udlejningsbyggeri. Derfor har SF længe peget på behovet for dels at omlægge den spekulationsvenlige fradragsmodel til en tilskudsmodel og dels at målrette ordningen til de områder af landet, hvor der er boligmangel.

Derfor er det med tilfredshed, SF kan konstatere, at økonomi- og erhvervsministeren omsider tilpasser ordningen til virkeligheden på de to punkter. Det er klart et skridt i den rigtige retning, som nu forhåbentlig fører til, at der faktisk bliver bygget flere boliger dér, hvor boligmangelen kradser.

Tilbage står fortsat ét meget væsentligt problem, nemlig huslejens størrelse. De boliger, der bygges efter regeringens model, vil typisk blive ganske dyre. På trods af betydelige statstilskud stilles der ingen krav overhovedet til huslejens størrelse. Det betyder ikke mindst i hovedstadsområdet, hvor boligmangelen er katastrofal, at det er udlejers marked, hvor huslejen kan sættes til næsten hvad som helst.

Derfor er det fortsat tvivlsomt, om der med lovforslaget vil komme flere boliger til dem, der virkelig har behov: folk med små og mellemstore indkomster. Og derfor vil SF fortsat arbejde for, at boligpakken tilpasses på det sidste væsentlige punkt: et loft over huslejen i de statsstøttede boliger.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten bemærker, at økonomi- og erhvervsministeren nu for anden gang ændrer sit lovforslag om støtte til private bygherrer i forbindelse med privat nybyggeri.

Erfaringerne viser, at der er givet tilskud til boligtyper, hvor der ikke er størst efterspørgsel.

Der er givet tilskud til lejemål i områder, der ikke har boligmangel. Og der er givet skatterabatter til firmaer, der aldrig har beskæftiget sig med boligbyggeri, ikke ejer nogen byggegrund og ikke har tegnet én streg endnu. Senere har disse firmaer videresolgt byggetilsagnet med en milliongevinst til følge.

Enhedslisten kan ikke medvirke til dette fortsatte lovsjusk, hvor fiffige private boliginvestorer belønnes, frem for at minister og regering for alvor går i gang med at løse de kolossale boligproblemer, der stadig vokser i hovedstadsområdet og Århus især. Det er simpelthen ikke seriøs politik.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 1

1) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer

»01. I § 1 f, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.«

[Teknisk konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9]

2) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer

»02. I § 1 f, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.«

[Teknisk konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9]

3) I den under nr. 18 foreslåede § 1 l udgår »1 e,«.

[Teknisk konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringerne er rent tekniske og er en konsekvens af den i lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede ændring om at ophæve § 1 f, stk. 1, i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri.

Til nr. 3

Ændringen er rent teknisk og er en konsekvens af den i lovforslagets § 1, nr. 7, foreslåede ændring om at ophæve § 1 e i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri om fordelingen af investeringsrammen.

Inge-Lene Ebdrup (V) Rikke Hvilshøj (V) Ulrik Kragh (V) nfmd. Gudrun Laub (V) Freddie H. Madsen (DF) Anita Knakkergaard (DF) Carina Christensen (KF) Helle Sjelle (KF) Tove Videbæk (KD) Jørn Pedersen (S) Jytte Andersen (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Lissa Mathiasen (S) René Skau Björnsson (S) fmd. Morten Homann (SF) Niels Helveg Petersen (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →