Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven\n(Fradrag for forskeres rejseudgifter og periodisering af tilskudsbevillinger til forskning)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 212
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra skatteministeren
2
Spm. 1, om forskere ansat af og udsendt fra danske forskningsinstitutioner kan udnytte ligningslovens § 33 A, til skatteministeren
Spm. 2 om bekræftelse af, at forskere udsendt på bevillinger i mere end et år ikke kan udnytte fradragene i ligningslovens § 9 eller modtage skattefrie rejsetillæg efter ligningslovens § 7 R, til skatteministeren
Spm. 3, om forskere udsendt på bevillinger fra Forskningsstyrelsen på mere end et år beskattes fuldt og uden mulighed for fradrag, til skatteministeren
Spm. 4 om ligestilling mellem forskere udsendt i mere end et år på bevilling fra Forskningsstyrelsen og forskere udsendt fra danske forskningsinstitutioner, til skatteministeren
3
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Ændringsforslag, fra skatteministeren
5
1. udkast til betænkning
6
Svar på spm. 1, om forskere ansat af og udsendt fra danske forskningsinstitutioner kan udnytte ligningslovens § 33 A, fra skatteministeren
Svar på spm. 2 om bekræftelse af, at forskere udsendt på bevillinger i mere end et år ikke kan udnytte fradragene i ligningslovens § 9 eller modtage skattefrie rejsetillæg efter ligningslovens § 7 R, fra skatteministeren
Svar på spm. 3, om forskere udsendt på bevillinger fra Forskningsstyrelsen på mere end et år beskattes fuldt og uden mulighed for fradrag, fra skatteministeren
Svar på spm. 4 om ligestilling mellem forskere udsendt i mere end et år på bevilling fra Forskningsstyrelsen og forskere udsendt fra danske forskningsinstitutioner, fra skatteministeren
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. maj 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af ligningsloven
(Fradrag for forskeres rejseudgifter og periodisering af tilskudsbevillinger til forskning)
[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2004 og var til 1. behandling den 28. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 10. november 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 115. Den 24. april 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 2
1) I stk. 2 indsættes som 2. pkt.
»For modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, der administreres af Forskningsstyrelsen, og som er tildelt i indkomståret 2002, har § 1, nr. 1, dog virkning fra og med indkomståret 2002, såfremt udbetalingen af tilskudsbevillingen er påbegyndt i 2002, uagtet det i 2002 udbetalte beløb er B-indkomst.«
[Fradrag for rejseudgifter til forskere, som har fået tildelt tilskudsbevilling til forskning i 2002]
Bemærkninger
Til nr. 1
Forslaget skal sikre fradrag for rejseudgifter til forskere, der i 2002 har fået tildelt og har modtaget udbetalinger af en tilskudsbevilling til forskning, som administreres af Forskningsstyrelsen.
For flerårige tilskudsbevillinger til forskning tildelt i 2002 medfører bekendtgørelse nr. 339 af 1. maj 2003, at den del af tilskudsbevillingen, som udbetales i 2003 og senere, er A-indkomst og beskattes i takt med udbetalingen, hvorimod den del, som udbetales i 2002, er B-indkomst.
Tilskudsbevillinger til forskning, som er tildelt i 2002, er derfor ikke omfattet af den foreslåede § 27 B, stk. 1, om periodisering af tilskudsbevillinger til forskning tildelt i 1998-2001, og ej heller af den hertil knyttede mulighed for at foretage fradrag for rejseudgifter efter samme regler, som gjaldt for lønmodtagere i de indkomstår, de nævnte bevillinger udbetales i, jf. den foreslåede § 27 B, stk. 3.
Det er foreslået, at lovens § 1, nr. 1, får virkning fra og med indkomståret 2003. Dermed får bestemmelsen om, at modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er A-indkomst, kan foretage fradrag for rejseudgifter, virkning fra samme tidspunkt som bekendtgørelse nr. 339 af 1. maj 2003. Dette betyder, at modtagere af en flerårig tilskudsbevilling til forskning tildelt i 2002 kan foretage rejsefradrag for indkomståret 2003 og senere. Efter forslaget vil de pågældende imidlertid ikke kunne foretage fradrag for rejseudgifter for indkomståret 2002, som relaterer sig til eventuelle udbetalinger fra tilskudsbevillingen i 2002.
Det er dette misforhold, som ændringsforslaget skal rette op på.
Fradrag for rejseudgifter i indkomståret 2002 opnås ved at anmode den kommunale ligningsmyndighed om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2002. Fristen for anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2002 er den 1. maj 2006, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 2.
Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Ejner Jensen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne