Betænkning over Forslag til lov om CO2-kvoter
Statutory Text (4 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 216
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren
2
Den nationale allokeringsplan for Danmark for perioden 2005-2007, fra økonomi- og erhvervsministeren
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse af 22/4-04 fra Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S
5
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 22/4-04 fra Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S, til økonomi- og erhvervsministeren
6
Henvendelse af 23/4-04 fra Danske Fjernvarmeværkers Forening
7
Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 23/4-04 fra Danske Fjernvarmeværkers Forening, til økonomi- og erhvervsministeren
8
Spm. 3 om at sende udvalget en kopi af fremsendelsesbrevet til Europa-Kommissionen, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 4 om at forklare begrebet »høring indirekte«, jf. allokeringsplanen, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 5, om resultaterne af kvotehandler løbende vil blive forelagt offentligheden til orientering, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 6 om, hvordan den foreslåede kvoteallokering vil bringe Danmark på vej mod at opfylde klimamålsætningerne for 2008-2012, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 7 om at forklare, hvordan de 33,5 mio. t CO 2 er et udtryk for et klart brud på en stigende trend, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 8 om forventet CO 2 -udslip på grund af eksport fortrinsvis fra danske kulkraftværker, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 9 om årsager til den forventede eleksport, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 10 om at dokumentere, at »elforbruget er fortsat med at stige« i Skandinavien, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 11 om at redegøre for størrelsen af og udviklingen i den danske overkapacitet fra 1990 til i dag, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 12 om, hvorfor der ikke er grebet ind for at nedbringe overkapaciteten i Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 13, om det er rimeligt, at Danmark belaster mankoen med yderligere 10 mio. t gennem eleksport til vore nabolande, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 14 om, at Danmark fjerner incitamenter til el- og varmebesparelser i Norge og Sverige, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 15 om at bekræfte og årsagsforklare, at elforbruget pr. indbygger i Norge og Sverige er større end i Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 16 om, hvorfor emissionen i 2002 og ikke emissionen i 1998-2002 anvendes som reference i allokeringsplanen, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 17 om at uddybe et citat fra allokeringsplanen, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 18 om klimapolitisk begrundelse for, at kvoten i 2005-2007 bliver knap 25 pct. større end emissionen i 1998-2002, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 19, om forhøjelse af kvoten i forhold til den tidligere emission kan kaldes ulovlig statsstøtte, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 20 om at dokumentere baggrund for kvoter i figur 2.1 i allokeringsplanen, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 21 om økonomiske incitamenter gennem kvotetildeling til danske virksomheder til at reducere deres udslip af drivhusgasser i 2005-2007, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 22, om incitamentet til energibesparelser gennem de frivillige aftaler mellem Energistyrelsen og virksomhederne samtidig falder bort, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 23 om at sikre, at varmebesparelsesindsatsen i fjernvarmeområder fortsat har positive økonomiske incitamenter, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 24 om beskyttelse mod prisstigninger for varmesiden i kraft-varme-produktionen, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 25 om fordelingen af den danske drivhusgasreduktion i 2008-2012, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 26 om påvirkning af energisektoren i 2008-2012, hvis der ikke foretages yderligere over for de sektorer, som ikke er omfattet af kvotehandelsdirektivet, til økonomi- og erhvervsministeren
9
Henvendelse af 26/4-04 fra Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S
10
Spm. 27 om kommentar til henvendelse af 26/4-04 fra Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S, til økonomi- og erhvervsministeren
11
Henvendelse af 28/4-04 fra Århus Kommune, Magistratens 5. afdeling
12
Spm. 28 om kommentar til henvendelse af 28/4-04 fra Århus Kommune, Magistratens 5. afdeling, til økonomi- og erhvervsministeren
13
Spm. 29, om offshoresektoren er kategoriseret som »erhverv« og ikke som »energiproducent«, til økonomi- og erhvervsministeren
14
Spm. 30 om bekræftelse af udregninger af CO 2 -udledninger og -kvoter, som Greenpeace har fremsendt med sit høringssvar, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 31 om, hvor store reduktionerne i CO 2 -udledningen skal være fra første til anden fase, hvis man skal nå reduktionsmålene i 2008-2012, til økonomi- og erhvervsministeren
15
Spm. 32 om betaling af klimaafgift for tredje gang, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 33, om havvindmøller kun skal ses som et led i forsyningssikkerheden, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 34 om de øvrige EU-landes implementering af kvotedirektivet, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 35, om merprovenu fra afgift ved kvoteoverskridelse medregnes som et afgiftsprovenu, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 36, om virkemidlerne til opfyldelse af klimaforpligtelsen relaterer sig til det energipolitiske område, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 37 om, hvilke initiativer ministeren agter at tage for at nedbringe det indenlandske CO 2 -udslip, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 38 om betydningen af, at EU’s linking-direktiv ikke træder i kraft 1/1-05 samtidig med EU’s kvotedirektiv, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 39 om, hvor meget der forventes afsat på finansloven for 2005 til de fleksible mekanismer i form af køb af projektkreditter, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 40 om den samlede samfundsøkonomiske omkostning til den forventede CO 2 -reduktion, der er omfattet af lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 41 om, hvorledes det sikres, at el- og varmeforbrugerne (husholdningerne) ikke får ekstra omkostninger i forbindelse med lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 42 om skematisk opstilling af alle direkte, indirekte og afledte omkostninger, der er forbundet med lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 43 om økonomiske omkostninger som følge af Danmarks 14 års aktive klimapolitik, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 44 om, hvilke indenlandske CO 2 -reduktionstiltag der vil blive taget i brug fremover, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 45 om uddybning af finansministerens svar på spørgsmål nr. S 2772, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 46 om redegørelse fra miljøministeren om omkostninger ved og miljømæssige virkninger af den danske energipolitik, til økonomi- og erhvervsministeren
16
Spm. 47 om redegørelse for otte konkrete energibesparelsesinitiativer i allokeringsplanen, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 48, om forventet meremission på grund af eleksport skal have en gratis kvote, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 49 om, hvordan flaring på Nordsøen omfattes af loven, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 50 om færre kvoter til industrien allerede i 2008, til økonomi- og erhvervsministeren
17
1. udkast til betænkning
18
Henvendelse af 29/4-04 fra Landbrugsraadet vedrørende talepapir brugt ved foretræde 28/4-04
19
Spm. 51 om kommentar til henvendelse af 29/4-04 fra Landbrugsraadet vedrørende talepapir brugt ved foretræde 28/4-04, til økonomi- og erhvervsministeren
20
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 22/4-04 fra Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S, fra økonomi- og erhvervsministeren
21
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 23/4-04 fra Danske Fjernvarmeværkers Forening, fra økonomi- og erhvervsministeren
22
Svar på spm. 3 om at sende udvalget en kopi af fremsendelsesbrevet til Europa-Kommissionen, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 4 om at forklare begrebet »høring indirekte«, jf. allokeringsplanen, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 5, om resultaterne af kvotehandler løbende vil blive forelagt offentligheden til orientering, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 6 om, hvordan den foreslåede kvoteallokering vil bringe Danmark på vej mod at opfylde klimamålsætningerne for 2008-2012, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 7 om at forklare, hvordan de 33,5 mio. t CO 2 er et udtryk for et klart brud på en stigende trend, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 8 om forventet CO 2 -udslip på grund af eksport fortrinsvis fra danske kulkraftværker, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 9 om årsager til den forventede eleksport, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 10 om at dokumentere, at »elforbruget er fortsat med at stige« i Skandinavien, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 11 om at redegøre for størrelsen af og udviklingen i den danske overkapacitet fra 1990 til i dag, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 12 om, hvorfor der ikke er grebet ind for at nedbringe overkapaciteten i Danmark, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 13, om det er rimeligt, at Danmark belaster mankoen med yderligere 10 mio. t gennem eleksport til vore nabolande, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 14 om, at Danmark fjerner incitamenter til el- og varmebesparelser i Norge og Sverige, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 15 om at bekræfte og årsagsforklare, at elforbruget pr. indbygger i Norge og Sverige er større end i Danmark, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 16 om, hvorfor emissionen i 2002 og ikke emissionen i 1998-2002 anvendes som reference i allokeringsplanen, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 17 om at uddybe et citat fra allokeringsplanen, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 18 om klimapolitisk begrundelse for, at kvoten i 2005-2007 bliver knap 25 pct. større end emissionen i 1998-2002, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 19, om forhøjelse af kvoten i forhold til den tidligere emission kan kaldes ulovlig statsstøtte, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 20 om at dokumentere baggrund for kvoter i figur 2.1 i allokeringsplanen, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 21 om økonomiske incitamenter gennem kvotetildeling til danske virksomheder til at reducere deres udslip af drivhusgasser i 2005-2007, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 22, om incitamentet til energibesparelser gennem de frivillige aftaler mellem Energistyrelsen og virksomhederne samtidig falder bort, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 23 om at sikre, at varmebesparelsesindsatsen i fjernvarmeområder fortsat har positive økonomiske incitamenter, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 24 om beskyttelse mod prisstigninger for varmesiden i kraft-varme-produktionen, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 25 om fordelingen af den danske drivhusgasreduktion i 2008-2012, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 26 om påvirkning af energisektoren i 2008-2012, hvis der ikke foretages yderligere over for de sektorer, som ikke er omfattet af kvotehandelsdirektivet, fra økonomi- og erhvervsministeren
23
Svar på spm. 27 om kommentar til henvendelse af 26/4-04 fra Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S, fra økonomi- og erhvervsministeren
24
Svar på spm. 28 om kommentar til henvendelse af 28/4-04 fra Århus Kommune, Magistratens 5. afdeling, fra økonomi- og erhvervsministeren
25
Svar på spm. 29, om offshoresektoren er kategoriseret som »erhverv« og ikke som »energiproducent«, fra økonomi- og erhvervsministeren
26
Svar på spm. 30 om bekræftelse af udregninger af CO 2 -udledninger og -kvoter, som Greenpeace har fremsendt med sit høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 31 om, hvor store reduktionerne i CO 2 -udledningen skal være fra første til anden fase, hvis man skal nå reduktionsmålene i 2008-2012, fra økonomi- og erhvervsministeren
27
Svar på spm. 47 om redegørelse for otte konkrete energibesparelsesinitiativer i allokeringsplanen, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 48, om forventet meremission på grund af eleksport skal have en gratis kvote, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 49 om, hvordan flaring på Nordsøen omfattes af loven, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 50 om færre kvoter til industrien allerede i 2008, fra økonomi- og erhvervsministeren
28
Svar på spm. 51 om kommentar til henvendelse af 29/4-04 fra Landbrugsraadet vedrørende talepapir brugt ved foretræde 28/4-04, fra økonomi- og erhvervsministeren
29
Svar på spm. 32 om betaling af klimaafgift for tredje gang, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 33, om havvindmøller kun skal ses som et led i forsyningssikkerheden, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 34 om de øvrige EU-landes implementering af kvotedirektivet, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 35, om merprovenu fra afgift ved kvoteoverskridelse medregnes som et afgiftsprovenu, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 36, om virkemidlerne til opfyldelse af klimaforpligtelsen relaterer sig til det energipolitiske område, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 37 om, hvilke initiativer ministeren agter at tage for at nedbringe det indenlandske CO 2 -udslip, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 38 om betydningen af, at EU’s linking-direktiv ikke træder i kraft 1/1-05 samtidig med EU’s kvotedirektiv, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 39 om, hvor meget der forventes afsat på finansloven for 2005 til de fleksible mekanismer i form af køb af projektkreditter, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 40 om den samlede samfundsøkonomiske omkostning til den forventede CO 2 -reduktion, der er omfattet af lovforslaget, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 41 om, hvorledes det sikres, at el- og varmeforbrugerne (husholdningerne) ikke får ekstra omkostninger i forbindelse med lovforslaget, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 42 om skematisk opstilling af alle direkte, indirekte og afledte omkostninger, der er forbundet med lovforslaget, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 43 om økonomiske omkostninger som følge af Danmarks 14 års aktive klimapolitik, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 44 om, hvilke indenlandske CO 2 -reduktionstiltag der vil blive taget i brug fremover, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 45 om uddybning af finansministerens svar på spørgsmål nr. S 2772, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 46 om redegørelse fra miljøministeren om omkostninger ved og miljømæssige virkninger af den danske energipolitik, fra økonomi- og erhvervsministeren
30
Ændringsforslag og bekendtgørelsesudkast, fra økonomi- og erhvervsministeren
31
Spm. 52 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, som sikrer, at varmeforsyningerne får en andel af de gratis CO 2 -kvoter svarende til deres tidligere forbrug, til økonomi- og erhvervsministeren
32
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
33
Talepapir m.v., som blev anvendt ved Vestegnens Kraftvarmeselskabs og Centralkommunernes Transmissionsselskabs foretræde 5/5-04
34
Spm. 53 om kommentar til henvendelse af 6/5-04 fra Vestegnens Kraftvarmeselskab og Centralkommunernes Transmissionsselskab vedrørende talepapir m.v. brugt ved foretræde 5/5-04, til økonomi- og erhvervsministeren
35
Talepapir m.v., som blev anvendt ved Århus Kommune, Magistratens 5. afdelings foretræde 5/5-04
36
Spm. 54 om kommentar til henvendelse af 6/5-04 fra Århus Kommune, Magistratens 5. afdeling, vedrørende talepapir m.v. brugt ved foretræde 5/5-04, til økonomi- og erhvervsministeren
37
Spm. 55 om at begrunde valget af en varmevirkningsgrad på 125 pct. i § 16, stk. 7, til økonomi- og erhvervsministeren
38
2. udkast til betænkning
39
Spm. 56 om mulighed for at tildele CO 2 -kvoter til varmeaftagerne, til økonomi- og erhvervsministeren
40
Spm. 57 om, det kan forventes, at naturgasprisen vil stige som følge af, at elprisen forudses at stige med 2-4 øre, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 58 om, hvad de stigende brændselspriser betyder for den danske eleksport, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 59, om indførelsen af CO 2 -kvoter vil medføre, at CO 2 -udledningen værdisættes, hvilket vil indebære en dobbeltregulering, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 60, om der skal iværksættes yderligere tiltag på energiområdet som følge af, at miljøministeren vil se nærmere på omkostningseffektive tiltag uden for de kvotebelagte sektorer, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 61, om det reelt bliver husholdningerne og ikke de kvotebelagte virksomheder, der må bære hovedparten af omkostningerne ved kvotereguleringen, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 62, om husholdningerne generelt set bliver hårdest belastet af klimaomkostningerne, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 63 om, hvordan direkte og indirekte meromkostninger ved kvotereguleringen forholder sig til regeringens skatte- og afgiftsstop, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 64, om den opkrævning af gebyrer, der sker hos virksomhederne i forbindelse med statens administration af registre m.m., er i overensstemmelse med regeringens skattestop, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 65, om der ved beregning af samfundsomkostningerne til at lukke CO 2 -mankoen er taget højde for de mangeartede energiafgifter og moms, der vil indbringe staten et betragteligt merprovenu, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 66 om meromkostningerne ved nedbringelse af CO 2 -mankoen, hvis Danmark ikke får medhold i sagen om CO 2 -basisåret 1990, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 67 om at fremskynde miljøministerens redegørelse, der omhandler Danmarks hidtidige klimaomkostninger på energiområdet, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 68 om overkapacitet af elproducerende anlæg, til økonomi- og erhvervsministeren
41
2. reviderede tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
42
Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren
43
Svar på spm. 52 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, som sikrer, at varmeforsyningerne får en andel af de gratis CO 2 -kvoter svarende til deres tidligere forbrug, fra økonomi- og erhvervsministeren
44
Svar på spm. 53 om kommentar til henvendelse af 6/5-04 fra Vestegnens Kraftvarmeselskab og Centralkommunernes Transmissionsselskab vedrørende talepapir m.v. brugt ved foretræde 5/5-04, fra økonomi- og erhvervsministeren
45
Svar på spm. 54 om kommentar til henvendelse af 6/5-04 fra Århus Kommune, Magistratens 5. afdeling, vedrørende talepapir m.v. brugt ved foretræde 5/5-04, fra økonomi- og erhvervsministeren
46
Svar på spm. 55 om at begrunde valget af en varmevirkningsgrad på 125 pct. i § 16, stk. 7, fra økonomi- og erhvervsministeren
47
Svar på spm. 56 om mulighed for at tildele CO 2 -kvoter til varmeaftagerne, fra økonomi- og erhvervsministeren
48
Svar på spm. 57, om det kan forventes, at naturgasprisen vil stige som følge af, at elprisen forudses at stige med 2-4 øre, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 58 om, hvad de stigende brændselspriser betyder for den danske eleksport, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 59, om indførelsen af CO 2 -kvoter vil medføre, at CO 2 -udledningen værdisættes, hvilket vil indebære en dobbeltregulering, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 60, om der skal iværksættes yderligere tiltag på energiområdet som følge af, at miljøministeren vil se nærmere på omkostningseffektive tiltag uden for de kvotebelagte sektorer, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 61, om det reelt bliver husholdningerne og ikke de kvotebelagte virksomheder, der må bære hovedparten af omkostningerne ved kvotereguleringen, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 62, om husholdningerne generelt set bliver hårdest belastet af klimaomkostningerne, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 63 om, hvordan direkte og indirekte meromkostninger ved kvotereguleringen forholder sig til regeringens skatte- og afgiftsstop, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 64, om den opkrævning af gebyrer, der sker hos virksomhederne i forbindelse med statens administration af registre m.m., er i overensstemmelse med regeringens skattestop, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 65, om der ved beregning af samfundsomkostningerne ved at lukke CO 2 -mankoen er taget højde for de mangeartede energiafgifter og moms, der vil indbringe staten et betragteligt merprovenu, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 66 om meromkostningerne ved nedbringelse af CO 2 -mankoen, hvis Danmark ikke får medhold i sagen om CO 2 -basisåret 1990, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 67 om at fremskynde miljøministerens redegørelse, der omhandler Danmarks hidtidige klimaomkostninger på energiområdet, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 68 om overkapacitet af elproducerende anlæg, fra økonomi- og erhvervsministeren
49
3. udkast til betænkning
50
Spm. 69 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der sikrer, at CO 2 -kvoterne til energisektoren løbende nedsættes svarende til den installerede effekt i vindmøller, til økonomi- og erhvervsministeren
51
Henvendelse af 24/5-04 fra Århus Kommune, Magistratens 5. afdeling
52
Spm. 70 om kommentar til henvendelse af 24/5-04 fra Århus Kommune, Magistratens 5. afdeling, til økonomi- og erhvervsministeren
53
4. udkast til betænkning
54
Henvendelse af 24/5-04 fra Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S
55
Spm. 71 om kommentar til henvendelse af 24/5-04 fra Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S, til økonomi- og erhvervsministeren
56
Svar på spm. 69 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der sikrer, at CO 2 -kvoterne til energisektoren løbende nedsættes svarende til den installerede effekt i vindmøller, fra økonomi- og erhvervsministeren
57
Svar på spm. 70 om kommentar til henvendelse af 24/5-04 fra Århus Kommune, Magistratens 5. afdeling, fra økonomi- og erhvervsministeren
Bilag 2
Økonomi- og erhvervsministerens orientering om en fejl i lovforslagets bemærkninger
Økonomi- og erhvervsministerens orientering om en fejl i lovforslagets bemærkninger er optrykt efter ønske fra V og KF
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Den 4. maj 2004
Folketingets Energipolitiske Udvalg
Jeg skal endvidere gøre opmærksom på, at der er konstateret fejl i lovforslagets bemærkninger, side 39, § 38, afsnit 2. Det fremgår af linie 6, »at lovgrundlaget skal være på plads inden den 1. januar 2007«. Der skulle have stået » inden den 1. juli 2006.« Det fremgår endvidere af linie 9, »om den samlede kvotetildeling og fordelingen heraf senest 12 måneder inden .«. Der skulle have stået »..senest 18 måneder inden «.
Herudover vedlægges til udvalgets orientering et udkast til bekendtgørelse om betaling af gebyr for ydelser i medfør af kvoteloven, som sendes i ekstern høring.
Som det fremgår af bekendtgørelsesudkastet forventes det, at udgangspunktet for gebyropkrævningen er, at alle virksomheder betaler det samme gebyr for statens administrationsomkostninger. Jeg skal gøre opmærksom på, at der i lovforslagets bemærkninger til § 33 bliver lagt op til et differentieret gebyr, hvor brugerbetalingen afspejler den mængde kvoter, som den enkelte virksomhed modtager eventuelt kombineret med en vis basisbetaling pr. produktionsenhed virksomheden råder over.
Med venlig hilsen
Bendt Bendtsen
§ 21. Økonomi- og erhvervsministeren foranlediger, at kvoter fastsat efter § 15, stk. 2, sælges på CO 2 -kvote-markedet, herunder eventuelt på auktion.
Stk. 2. Tildeling af kvoter erhvervet efter stk. 1 sker ved, at ministeren anmoder miljøministeren om at indsætte kvoter på køberens konto i registeret.
Stk. 3. Ministeren fastsætter tidspunktet for salget efter stk. 1 og vilkårene herfor.
Stk. 4. Provenuet fra salg af kvoter efter stk. 1 med fradrag af omkostninger forbundet hermed tilfalder statskassen.«
[Mulighed for, at kvoter reserveret til auktion også kan bortsælges direkte på CO 2 -kvote-markedet]
Til § 37
4) I stk. 2 indsættes efter »opgaven med«: »salg eller«.
[Redaktionel ændring som følge af ændringsforslag nr. 3]
Til § 41
5) I den under nr. 1 foreslåede ændring ændres »stk. 7 og 8« til: »stk. 7-11,«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6]
6) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer
»3. I § 20 indsættes som stk. 9-11
»Stk. 9. Værdien af overskydende CO 2 -kvoter tildelt til varmeproduktion efter §§ 16-20 i lov om CO 2 -kvoter modregnes i priserne for ydelser omfattet af stk. 1. Ved overskydende kvoter forstås, at antallet af gratis tildelte kvoter til producenten efter §§ 16-20 i lov om CO 2 -kvoter er større end det antal, producenten faktisk har haft behov for til dækning af CO 2 -udledningen fra varmeproduktionen.
Stk. 10. Udgifter til betaling af afgift efter bestemmelsen i § 31 i lov om CO 2 -kvoter kan ikke indregnes i priser for ydelser omfattet af stk. 1.
Stk. 11. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden for værdifastsættelsen af de kvoter, som er nævnt i stk. 8, og af overskydende CO 2 -kvoter efter stk. 9.««
[Værdien af overskydende kvoter skal komme varmeforbrugerne til gode, afgift pålagt af ministeren kan ikke indregnes i varmeprisen, samt bemyndigelsesbestemmelse til ministeren]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 3
Lovforslaget foreslås ændret således, at ministeren får mulighed for at bortsælge kvoter på CO 2 -markedet. Dette kan eksempelvis ske på en CO 2 -kvote-børs, gennem kompetente børsmæglere eller på auktion.
Baggrunden herfor er et ønske om at give mulighed for at gennemføre bortsalg af kvoter på den mest hensigtsmæssige måde, herunder med hensyntagen til færrest mulige administrative omkostninger.
I første periode 2005-2007 er den mængde kvoter, som kan bortsælges, begrænset af direktivet til 5 pct. af den samlede kvotemængde, ligesom der kun er tale om kvoter for en 3-årig periode. I senere perioder kan der sælges 10 pct. af kvoterne for en 5-års-periode. Der er derfor navnlig i første periode brug for at kunne gennemføre bortsalg af kvoter, uden at der etableres en auktion. Bortsalget vil naturligvis blive gennemført på en måde, som sikrer, at interesserede virksomheder bliver stillet lige i at kunne erhverve kvoter ved salget.
Til nr. 2
På grund af manglende datagrundlag forelå der på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ikke offentligt tilgængelige oplysninger om brændselsforbrug eller CO 2 -udledning for de produktionsenheder, som er sat i drift i perioden fra den 2. januar 2002 til den 31. marts 2004. Derfor har det ikke været muligt at tildele disse produktionsenheder kvoter på baggrund af oplysninger om historisk produktion, brændselsforbrug eller CO 2 -udledning, hvilket er tildelingsprincippet efter § 17. Kvotetildelingen efter § 18 til disse produktionsenheder har stilet mod, at de får tildelt kvoter svarende til de produktionsenheder, hvor der forefindes data og oplysninger om CO 2 -udledning. Dette er sket ved, at de af § 18 omfattede produktionsenheder har fået tildelt CO 2 -kvoter pr. produktionskapacitet svarende til de produktionsenheder, der foreligger data for. Beregningen er sket på brancheplan for hver af de i §§ 5-8 angivne aktiviteter.
Enkelte af de af § 18 omfattede produktionsenheder kan nu dokumentere, at de har en højere historisk CO 2 -udledning end forudsat i § 18, stk. 2-4. Dette kan f. eks. skyldes, at produktionsanlæggets benyttelsestid er større end forudsat i beregningsforudsætningerne. For disse virksomheder åbner stk. 5 for, at produktionsenheden kan få tildelt en supplerende kvote. Disse virksomheder vil hermed på lige fod med de virksomheder, der er omfattet af § 17, få tildelt kvoter ud fra data om virksomhedens historiske produktion, brændselsforbrug eller CO 2 -udledning. Det forudsættes, at produktionsenheden kan dokumentere, eksempelvis via fakturaer vedrørende indkøbt energi, at den beregnede tildelte kvote efter stk. 2-4 er mindst 5 pct. mindre end den kvotetildeling, som produktionsenhedens faktiske CO 2 -udledning eller produktion berettiger til efter principperne i § 17. Den højere CO 2 -udledning skal være sket gennem en længere periode. For sæsonafhængig produktion skal der foreligge dokumentation for mindst 1 år, for anden produktion mindst for en repræsentativ periode. Der skal foreligge reelt målte og registrerede data, for at produktionsenheden er berettiget til supplerende kvoter. Prognoser og forventede CO 2 -udledninger berettiger således ikke til en supplerende kvote.
Størrelsen af den supplerende kvote vil følge tildelingsprincipperne i § 17. Hvis der i den periode, hvor der er dokumenteret højere CO 2 -udledning, der berettiger til en supplerende kvote, er sket reduktioner i produktionsenhedens eventuelle øvrige CO 2 -udledning, vil den supplerende kvote blive reduceret tilsvarende.
Produktionsenheden skal ansøge om supplerende kvotetildeling senest den 15. august 2004. Fristen svarer til den i § 9 nævnte frist for indsendelse af ansøgning om tilladelse til udledning af CO 2 . Det foreslås, at supplerende kvoter tages fra puljen i § 15, stk. 3.
Til nr. 4
Ændringsforslaget indebærer, at ministeren kan lade en privat organisation gennemføre det praktiske arbejde med bortsalget af kvoter. Den hidtidige formulering gav alene mulighed for, at ministeren kunne overlade afholdelse af auktion til en privat organisation.
Til nr. 5 og 6
Det følger af varmeforsyningsloven, at de anlæg, der er regulerede efter lovens hvile i sig selv-princip, kan indregne alle nødvendige omkostninger i varmeprisen. Det vil sige, at kun de nødvendige omkostninger vil kunne medtages i varmepriserne, herunder nødvendige udgifter til kvotekøb.
Det er derfor i lovforslagets § 41, nr. 2, foreslået, at der i varmeforsyningsloven indsættes en bestemmelse om, at udgifter til erhvervelse af kvoter til dækning af CO 2 -udledning først må indregnes i varmeprisen, når de gratistildelte kvoter ikke længere er tilstrækkelige til at dække CO 2 -udledningen fra varmeproduktionen.
For yderligere at sikre varmeforbrugerne foreslås forslaget til ændring af varmeforsyningsloven udvidet med en bestemmelse, så det sikres, at den økonomiske værdi af eventuelle overskydende kvoter i et kraft-varme- og varmeværk modregnes i varmepriserne og dermed kommer varmeforbrugerne til gode. Efter den foreslåede bestemmelse skal værdien af overskydende CO 2 -kvoter modregnes i priserne for ydelser omfattet af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Efter varmeforsyningslovens hvile i sig selv-princip kan de anlæg, som er reguleret efter § 20, stk. 1, som udgangspunkt indregne alle nødvendige omkostninger i varmeprisen. Såfremt varmeproducenten har fået tildelt flere gratiskvoter til at dække CO 2 -udledningen fra varmeproduktionen, end der har været behov for, skal – efter ændringsforslaget – en indtægt eller værditilvækst som følge af de for mange gratistildelte kvoter fratrækkes omkostningerne til varmeproduktionen. Det er således hensigten, at modregningen af værdien af de overskydende kvoter skal indgå som et led i prisfastsættelsen efter hvile i sig selv-princippet i varmeforsyningsloven.
Hvis varmeforbruget stiger i forhold til de tildelte gratiskvoter, skal omkostningerne til køb af kvoter til varmeproduktionen indregnes i varmepriserne efter hvile i sig selv-princippet. Omvendt vil der ved et mindre varmeforbrug ske en reduktion af omkostningerne, og der vil derfor være et incitament for varmeaftagerne til at reducere energiforbruget, eksempelvis i form af energibesparende foranstaltninger.
Med de foreslåede ændringer af varmeforsyningsloven præciseres, at alene de nødvendige omkostninger som følge af indførelsen af kvoter på varmeområdet medregnes i varmeprisen, og det præciseres, at den økonomiske værdi af eventuelle overskydende kvoter i et kraft-varme- og varmeværk modregnes i varmepriserne i overensstemmelse med lovens hvileisigselv-princip.
Ændringen af varmeforsyningsloven foreslås desuden tilføjet en bestemmelse, hvorefter økonomi- og erhvervsministeren får adgang til at fastsætte nærmere regler om værdifastsættelsen af kvoter, herunder overskydende CO 2 -kvoter. Der vil efter denne bestemmelse kunne fastsættes regler om tidspunktet for opgørelsen, ligesom der kan fastsættes regler om, hvorledes værdifastsættelsen af kvoterne skal finde sted. Der vil kunne fastsættes regler, der giver mulighed for, at modregningen sker ved, at overskydende kvoter overdrages fra varmeproducenten til varmeforsyningsvirksomhederne, ligesom der kan fastsættes regler om, at varmesiden i tilfælde, hvor kvotetildelingen ikke dækker udledningen, kan få mulighed for at overdrage kvoter til varmeproducenten.
Der foreslås indsat en bestemmelse i varmeforsyningsloven, hvorefter det bestemmes, at en afgift pålagt efter CO 2 -kvotelovens § 31 for kvoteoverskridelse ikke kan indregnes i varmepriserne.
Det er Energitilsynet, der påser, at prisfastsættelsen sker under iagttagelse af de foreslåede regler, herunder at kvoterne er prissat korrekt og i overensstemmelse med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.
Kim Andersen (V) Ulrik Kragh (V) Lars Christian Lilleholt (V) Helga Moos (V) Bodil Kornbek (KD) Aase D. Madsen (DF) fmd. Uno Larsson (DF) Helle Sjelle (KF) Lars Barfoed (KF) Arne Toft (S) Erik Mortensen (S) Jan Trøjborg (S) Svend Auken (S) Torben Hansen (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) nfmd. Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 26. maj 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om CO 2 -kvoter
[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2004 og var til 1. behandling den 22. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 19. februar 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 217. Den 2. april 2004 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 229 om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl. (Den skattemæssige behandling af CO 2 -kvoter og tilpasninger af CO 2 -afgiften for det kvoteomfattede brændselsforbrug). Lovforslag nr. L 229 har været behandlet i Skatteudvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S,
Danske Fjernvarmeværkers Forening,
Landbrugsraadet,
Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S og
Århus Kommune, Magistratens 5. afdeling.
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget
Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S,
Danske Fjernvarmeværkers Forening,
Landbrugsraadet,
Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S og
Århus Kommune, Magistratens 5. afdeling.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 71 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret bortset fra spørgsmål 71, som forventes besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.
Optrykte bilag
En henvendelse fra økonomi- og erhvervsministeren vedrørende en fejl i lovforslagets bemærkninger er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Kristendemokraternes medlemmer af udvalget bemærker
EU’s kvotedirektiv er et meget vigtigt instrument til opfyldelse af EU’s klimaforpligtelser. Det er derfor afgørende, at medlemslandene i deres såkaldte allokeringsplaner reelt bidrager til at sikre, at EU gennemfører sine forpligtelser om en reduktion på 8 pct. i 2008-2012. Desværre tegner det til, at medlemslandene konkurrerer om sidstepladsen og om at nå de færreste reduktioner i så lang tid som muligt. Danmark er ingen undtagelse.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne havde ønsket, at en større del af kvoterne skulle til auktion, så prisen for udslip af drivhusgasser blev højere og motivationen til at gå over til renere teknologier blev tilsvarende større. De fire partier støttede imidlertid direktivet, fordi det – trods mangler – kunne blive et vigtigt redskab til at sikre, at EU når den 8 procents-reduktion i 2008-2012, som EU har forpligtet sig til i klimakonventionens Kyotoprotokol.
Denne målsætning bidrager regeringens kvotelovforslag imidlertid ikke til. I stedet for at starte med at stramme kvoterne, så Danmark bevæger sig nedad mod målet for 2008-2012, giver regeringens lovforslag grønt lys for, at CO 2 -udslippet øges med 7 pct. i »prøveperioden« 2005-2007. Hermed udhules mulighederne for at indhøste erfaringer med, hvordan kvoter kan anvendes som et aktivt redskab til reduktion af udslippet af CO 2 .
Bevæggrunden er tydeligvis, at regeringen ikke ønsker at begrænse mulighederne for en omfattende eleksport baseret på kul til Norge og Sverige – heller ikke, selv om regeringen selv har fremhævet dette som en meget billig metode til CO 2 -reduktioner (se »En omkostningseffektiv klimastrategi« februar 2003).
Konsekvensen er, at Danmark skubber et større og større klimaproblem foran sig. Det skal så løses i 2008-2012, hvor der også skal tages højde for, at der kommer reduktioner efter 2012. Den opgave er med forslaget til kvotelov mildt sagt blevet meget svær.
Den samme fremgangsmåde benytter en række andre lande i EU. England var egentlig indstillet på at udforme et stramt kvoteloft. Dette blev imidlertid opgivet, da man fandt ud af, at andre lande ville gå den modsatte vej. Så nu kører rouletten, hvor landene giver los.
Enhver kan se, at det ikke er holdbart. Regeringens forslag til kvotelov er derfor uholdbart både fra et mere snævert nationalt synspunkt og fra synspunktet om at stå sammen med andre EU-lande om at leve op til den fælles forpligtelse.
Konsekvensen er, at kvotemarkedet bliver et sælgers marked, mens der vil være få købere. Det giver en kvotepris, der er lav, og et marked, der ikke fungerer.
De mange udtalelser fra regeringen om, at Danmark står fast på sine forpligtelser, virker derfor utroværdige. Der er tilsyneladende tale om en fælles »forståelse« om at sætte så lavt et ambitionsniveau, at det reelt vil komme til at undergrave hele kvotedirektivet.
Uanset om – eller hvornår – Rusland ratificerer Kyotoprotokollen, står man derfor i en situation, hvor mange års intense forhandlinger muligvis er spildt, fordi kvotepriserne ramler i bund, mens udslippet af CO 2 stiger. Det vil derfor også blive meget svært at få udviklingslandene med, når de erfarer, at de rige lande reelt ikke har viljen til at reducere deres egne bidrag til klimaforstyrrelserne.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne anbefaler derfor, at lovforslaget ændres, så
– kvoteloftet reduceres, så det som minimum kommer ned på det gennemsnitlige udslip for 1998-2002,
– mulighederne for at tildele varmeaftagerne kvoter eller på anden vis sikre en bæredygtig og fleksibel varmeproduktion forfølges,
– det indskrives i lovforslaget, at tildelingen af kvoter for 2008-2012 vil blive strammet,
– virksomheder, der gør en særlig indsats i 2005-2007, vil blive tilgodeset,
– der sættes fart i arbejdet med at få inddraget de andre sektorer, der bidrager til CO 2 -udslip (transportsektoren m.v.), således at indsatsen i 2008-2012 fordeles på flere sektorer, og
– der sættes et arbejde i gang for at få sikret en høj mindstepris for kvoter i EU.
Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. Enhedslisten finder, at hele den proces, som kvotetildelingen og dette lovforslag er en del af, er et forsøg på reelt at undgå at forholde sig til klimakrisen. Regeringen vil med lovforslaget tillade at udnytte alle muligheder for reelt ikke at forholde sig til at beskære udledningen af CO 2 , idet kvotekøb, inklusive køb af varm luft, er tilladt.
Lovforslaget giver et større udslip end det, man har i dag. Der er altså ikke tale om en fordel for miljøet. Samtidig bliver det endnu vanskeligere – og med en mere mærkbar effekt – at opfylde kvotemålene i 2008, hvis man vil have reelle nedskæringer i udledningen af CO 2 og andre klimagasser. Det er en tåbelig politik både i miljømæssig sammenhæng og set i sammenhæng med en langsigtet energiforsyningspolitik, der skal give stabilitet med hensyn til råstofforekomsten. Samtidig giver lovforslaget ikke incitament til at yde en reel indsats for at spare på energi eller at omstille til vedvarende energiforbrug. Det er en skandale, at dansk produktion således ikke kommer ordentligt i gang og får det forspring, som nyere og renere teknologier kunne give, og det bliver en stor ulempe for Danmark set over en periode, der rækker over den næste generation.
Enhedslisten anerkender ændringsforslag nr. 6, der søger at tilgodese varmekunderne, men er enig med fjernvarmeforeningerne i, at et bedre instrument ville være, hvis forbrugerne selv kunne have kvoten. Varmekunderne vil også blive hårdere ramt med den uansvarlige udskydelse af reduktionen af udledningen, der sker med dette lovforslag.
Et mindretal i udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (DF) vil ved 2. behandling redegøre for sin indstilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.
Dansk Folkeparti kan konstatere, at det i hele Kyotoperioden fra 2005 til 2012 vil være forbundet med store samfundsøkonomiske omkostninger, at Danmark har bundet sig til et af Europas største CO 2 -reduktionskrav, og at dette i sig selv vil være konkurrenceforvridende. Med hensyn til CO 2 -kvotetildelingen og -kvoteprisen er der ingen erfaringer at trække på. For Dansk Folkeparti er det derfor vigtigt, at der med dette lovforslag er fundet en afbalanceret løsningsmodel i prøveperioden 2005-2007, som generelt ikke yderligere sætter konkurrenceevne og arbejdspladser på spil.
Af konkurrencemæssige hensyn lægger Dansk Folkeparti stor vægt på, at kvotedirektivet implementeres ens i medlemsstaterne. Det er derfor tilfredsstillende, at dette problem allerede nu er blevet taget op over for Europa-Kommissionen, jf. ministerens svar på spørgsmål 34.
Men Dansk Folkeparti er meget opmærksom på, at lovforslaget medfører en uhensigtsmæssig dobbeltregulering mellem CO 2 -kvotesystemet og CO 2 -afgiftssystemet, og at der endnu ikke er taget stilling til at neutralisere denne dobbeltregulering. Forbrugerne og de ikkekvoteregulerede virksomheder vil derfor opleve stigende elpriser og andre økonomiske følgevirkninger af lovforslaget, jf. ministerens svar på spørgsmål 32.
Der er ligeledes af væsentlig betydning for Dansk Folkeparti, at varmeforbrugerne ikke belastes unødigt af kvoteomkostningerne. Dansk Folkeparti kan derfor støtte ministerens ændringsforslag nr. 6, der præciserer, at overskydende kvoter hos en varmeproducent modregnes i varmepriserne, samt at kvoteoverskridelsesafgiften ikke kan indregnes i varmeprisen.
Det er helt klart, at den danske klimapolitik, herunder kvotereguleringen, også skal ses på et globalt plan. Derfor har Dansk Folkeparti været positiv over for de store besparelser for det danske samfunds CO 2 -regnskab, der er i forbindelse med CDM- og JIP-projekterne. Hermed sikres det tillige, at avancerede danske energiteknologier bidrager til miljøforbedringer på internationalt plan.
Dansk Folkeparti finder det i øvrigt stærkt beklageligt, at miljøministerens bebudede redegørelse, der blandt andet skal omhandle Danmarks hidtidige klimaomkostninger på energiområdet, ikke er blevet færdiggjort i så god tid, at den kan indgå i udvalgsarbejdet vedrørende dette lovforslag. Dansk Folkeparti kan konstatere, at kvotereguleringerne er et vigtigt led i Danmarks opfyldelse af klimaforpligtelsen, og at dette skal ses i sammenhæng med de nuværende og kommende nationale virkemidler på energiområdet.
Dansk Folkeparti finder det derfor ikke tilfredsstillende, at det ikke har været muligt at få oplyst, hvilke langsigtede planer for de nationale omkostningseffektive tiltag på energiområdet regeringen agter at benytte sig af i 5-års-perioden fra 2008-2012.
Af regeringens klimastrategiplan fremgår det, at samfundsomkostningerne, der skal til for at opfylde Danmarks reduktionsforpligtelse, vil ligge på 2-5 mia. kr. årligt, som skal finansieres af den danske befolkning. Netop derfor er det vigtigt for Dansk Folkeparti, at den samlede klimastrategi skal ses på baggrund af en sammenhængende energiplanlægning, der hviler på gennemarbejdede og langsigtede konsekvensberegninger.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et mindretal (V og KF)
Til § 15
1) I stk. 2 udgår »ved auktion«.
[Redaktionel ændring som følge af ændringsforslag nr. 3]
Til § 18
2) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke
»Stk. 5. De i stk. 1-4 nævnte produktionsenheder kan efter ansøgning få tildelt supplerende kvoter, hvis produktionsenheden kan dokumentere, at den tildelte kvote efter stk. 2-4 er mindst 5 pct. mindre end den kvotetildeling, som produktionsenhedens faktiske udledning af CO 2 set over en længere periode berettiger til efter tildelingsprincipperne i § 17. Ansøgningen skal være indgivet senest den 15. august 2004. Supplerende kvoter tages fra den i § 15, stk. 3, nævnte pulje.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
[Mulighed for supplerende kvoter til visse nye virksomheder sat i drift efter den 2. januar 2002]
Til § 21
3) Paragraffen og den tilhørende overskrift affattes således
»Salg af kvoter