Betænkning over Forslag til lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 164
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Spm. 1 om, hvorvidt § 2, stk. 1, nr. 4 og 7, skal forstås således, at foreningerne også skal stille efteruddannelseskrav til deres medlemmer, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 2 om, hvorvidt foreningerne er velkvalificerede med hensyn til de stillede krav, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 3 om ændring af lægelovens § 25, stk. 2, således, at nåleakupunktur ikke regnes for et operativt indgreb, til indenrigs- og sundhedsministeren
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Spm. 4 om, hvordan ministeren vil sikre, at paraplyorganisationerne inden for alternative behandlere overholder den samme stramme styring af deres medlemmer som brancheorganisationerne, til indenrigs- og sundhedsministeren
6
Svar på spm. 1 om, hvorvidt § 2, stk. 1, nr. 4 og 7 skal forstås således, at foreningerne også skal stille efteruddannelseskrav til deres medlemmer, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 2 om, hvorvidt foreningerne er velkvalificerede med hensyn til de stillede krav, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 3 om ændring af lægelovens § 25, stk. 2, således, at nåleakupunktur ikke regnes for et operativt indgreb, fra indenrigs- og sundhedsministeren
7
Henvendelse af 25/3-04 fra Terapeutforeningen
8
Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 25/3-04 fra Terapeutforeningen, til indenrigs- og sundhedsministeren
9
Henvendelse af 2/4-04 fra SDZ – Samarbejdende Danske Zoneterapeutforeninger
10
Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra SDZ – Samarbejdende Danske Zoneterapeutforeninger, til indenrigs- og sundhedsministeren
11
Henvendelse af 13/4-04 fra SundhedsRådets Registreringsgruppe
12
Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 13/4-04 fra SundhedsRådets Registreringsgruppe, til indenrigs- og sundhedsministeren
13
1. udkast til betænkning
14
Svar på spm. 4 om, hvordan ministeren vil sikre, at paraplyorganisationerne for alternative behandlere overholder den samme stramme styring af deres medlemmer som brancheorganisationerne, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 25/3-04 fra Terapeutforeningen, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra SDZ – Samarbejdende Danske Zoneterapeutforeninger, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 13/4-04 fra SundhedsRådets Registreringsgruppe, fra indenrigs- og sundhedsministeren
15
2. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 28. april 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om en brancheadministreret registreringsordning for
alternative behandlere
[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)]
1. Ændringsforslag
Der er af indenrigs- og sundhedsministeren stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 18. februar 2004 og var til 1. behandling den 11. marts 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 15. januar 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 305. Den 23. februar 2004 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
SDZ – Samarbejdende Danske Zoneterapeutforeninger,
SundhedsRådets Registreringsgruppe og
Terapeutforeningen.
Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har SDZ – Samarbejdende Danske Zoneterapeutforeninger og Terapeutforeningen mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (KD) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 1
Som stk. 3 indsættes
»Stk. 3. En forening er efter denne lov en organisation, hvis medlemmer er alternative behandlere inden for et enkelt fagområde. Der kan dog efter en konkret vurdering tillige meddeles godkendelse efter § 2 til foreninger, hvis medlemmer er alternative behandlere inden for forskellige alternative fagområder.«
[Definition af forening]
Bemærkninger
Ændringsforslaget stilles på baggrund af de uklarheder vedrørende en registreringsadgang for paraplyorganisationer, som er kommet til udtryk i flere skrivelser til Sundhedsudvalget fra forskellige foreninger af alternative behandlere, jf. udvalgets spørgsmål 4-7.
Sundhedsstyrelsen har på baggrund af disse henvendelser den 21. april 2004 afholdt et møde med repræsentanter for Landsorganisationen Natursundhedsrådet og SundhedsRådet. På mødet blev der opnået enighed om at anbefale, at paraplyorganisationer ikke skal kunne godkendes af Sundhedsstyrelsen til at registrere alternative behandlere, sådan som dette er nævnt i bemærkningerne til § 2, stk. 1, nr. 2.
En paraplyorganisation udgør typisk en organisation, som udelukkende har foreninger som medlemmer. Det forhold, at paraplyorganisationen ikke har enkeltpersoner som medlemmer, og at der skal ske en fastlæggelse af den nærmere opgavefordeling efter registreringsordningen mellem paraplyorganisationen og de enkelte foreninger, vil kunne give anledning til problemer i forbindelse med ordningens styring og overskuelighed.
Det anbefales derfor, at det udelukkende er foreninger med enkeltpersoner som medlemmer, der kan søge om registreringstilladelse efter loven og ikke paraplyorganisationer. Det anbefales endvidere, at det skal være hovedreglen, at den enkelte forening skal repræsentere alternative behandlere inden for et enkelt fagområde (en brancheforening), f.eks. henholdsvis akupunktører zoneterapeuter, men således at Sundhedsstyrelsen efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde også kan godkende foreninger, der repræsenterer alternative behandlere inden for en række forskellige alternative behandlingsformer (en behandlerforening).
Foreninger med medlemmer fra flere fagområder kan bl.a. godkendes, hvis foreningen repræsenterer mindre grupper af uddannelsesmæssigt velfunderede alternative behandlere, der imidlertid ikke selv har kapacitet til at etablere en forening, der opfylder lovens krav. Men også foreninger med større faggrupper kan tænkes godkendt, f.eks. i tilfælde, hvor disse foreninger allerede eksisterer ved registreringsordningens ikrafttræden.
Ved vurderingen af en ansøgning fra en behandlerforening om godkendelse til at registrere alternative behandlere vil der bl.a. blive taget stilling til, hvilke af faggrupperne inden for foreningen der har en uddannelse, der opfylder kravene, og dermed som gruppe kan omfattes af godkendelsen.
Det vil herefter være de godkendte foreningers opgave at vurdere, om de enkelte medlemmer opfylder betingelserne for at blive registreret, herunder de krav, der vil blive fastsat af Sundhedsstyrelsen i forbindelse med en overgangsordning for de medlemmer, der har arbejdet med alternativ behandling inden lovens ikrafttræden.
En konsekvens af ændringsforslaget vil være, at bemærkningerne til § 2, stk. 1, nr. 2, i lovforslaget om eventuel godkendelse af paraplyorganisationer ikke lægges til grund for lovens administration.
Hans Andersen (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Jørgen Winther (V) nfmd. Birthe Skaarup (DF) fmd. Anita Knakkergaard (DF) Else Theill Sørensen (KF) Pia Christmas‑Møller (KF) Tove Videbæk (KD) Jette Bergenholz Bautrup (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Lone Møller (S) René Skau Björnsson (S) Karen J. Klint (S) Lene Garsdal (SF) Kamal Qureshi (SF) Naser Khader (RV)
Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne