Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser\n(Udvidet adgang, supplerende adgangskriterier og større fleksibilitet)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 226

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren

2

Henvendelse af 2/4-04 fra Forbundet af Offentligt Ansatte

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra Forbundet af Offentligt Ansatte, til undervisningsministeren

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Henvendelse af 22/4-04 fra Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser

6

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 22/4-04 fra Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, til undervisningsministeren

7

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

8

Spm. 3 om, i hvilket omfang personer med anden etnisk baggrund er i gang med en SOSU-uddannelse, til undervisningsministeren

Spm. 4, om der ikke på nuværende tidspunkt er gode muligheder for, at etniske minoriteter uden lovændringer i højere grad kan komme i gang med SOSU-uddannelsen, til undervisningsministeren

Spm. 5 om, i hvilken grad ministeren er enig med FOA om, at kvaliteten i uddannelsen svækkes med lovforslaget, til undervisningsministeren

Spm. 6 om, hvad regeringens måltal er for, hvor mange med en anden etnisk baggrund end dansk der skal ind i SOSU-uddannelserne, til undervisningsministeren

Spm. 7 om opgørelse over, hvor mange personer med anden etnisk baggrund end dansk der er i forskellige uddannelser, som f.eks. sygeplejeuddannelser, læreruddannelser, ingeniøruddannelser m.v., til undervisningsministeren

Spm. 8 om grunden til, at man ikke i højere grad bygger på de erfaringer, som social- og sundhedsskolerne har med AMU-kurser, til undervisningsministeren

Spm. 9 om betydningen af praksis, når der skal laves forløb, der er mere praktiske og mindre teoretiske, til undervisningsministeren

Spm. 10 om, hvorfor regeringen ikke har valgt at styrke de uddannelsessøgendes muligheder gennem forkurser, AMU-kurser m.v., til undervisningsministeren

9

Henvendelse af 3/5-04 fra Sammenslutningen af ledere ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

10

Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 3/5-04 fra Sammenslutningen af ledere ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, til undervisningsministeren

11

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra Forbundet af Offentligt Ansatte, fra undervisningsministeren

12

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 22/4-04 fra Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, fra undervisningsministeren

13

Meddelelse om fremlæggelse af materiale modtaget i forbindelse med foretræde for udvalget 11/5-04

14

Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 3/5-04 fra Sammenslutningen af ledere ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, fra undervisningsministeren

15

Svar på spm. 3 om, i hvilket omfang personer med anden etnisk baggrund er i gang med en SOSU-uddannelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 4, om der ikke på nuværende tidspunkt er gode muligheder for, at etniske minoriteter uden lovændringer i højere grad kan komme i gang med SOSU-uddannelsen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 5 om, i hvilken grad ministeren er enig med FOA om, at kvaliteten i uddannelsen svækkes med lovforslaget, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 6 om, hvad regeringens måltal er for, hvor mange med en anden etnisk baggrund end dansk der skal ind i SOSU-uddannelser-ne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 7 om opgørelse over, hvor mange personer med anden etnisk baggrund end dansk der er i forskellige uddannelser, f.eks. sygeplejeuddannelser, læreruddannelser, ingeniøruddannelser m.v., fra undervisningsministeren

Svar på spm. 8 om grunden til, at man ikke i højere grad bygger på de erfaringer, som social- og sundhedsskolerne har med AMU-kurser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 9 om betydningen af praksis, når der skal laves forløb, der er mere praktiske og mindre teoretiske, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 10 om, hvorfor regeringen ikke har valgt at styrke de uddannelsessøgendes muligheder gennem forkurser, AMU-kurser m.v., fra undervisningsministeren

16

1. udkast til betænkning

17

2. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser

(Udvidet adgang, supplerende adgangskriterier og større fleksibilitet)

[af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2004 og var til 1. behandling den 27. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 27. januar 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 163. Den 2. april 2004 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Forbundet af Offentligt Ansatte,

Sammenslutningen af ledere ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og

Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Forbundet af Offentligt Ansatte mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 11 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF, EL og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget noterer sig, at undervisningsministeren har tilkendegivet, at lovforslaget ikke indebærer en forringelse af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelsers niveau.

Lovforslaget indeholder nye bemyndigelser for ministeren til at fastsætte nærmere regler om adgangskrav med hensyn til danskkundskaber og til vurdering af ansøgeres realkompetence samt til at fastsætte generelle supplerende kvalifikationskriterier for optagelse af ansøgere. Partierne understreger, at de gældende lovfæstede adgangskrav er uændrede.

Til grundforløbet er der fortsat ingen faglige adgangskrav. Adgangskravene til social- og sundhedshjælperuddannelsen eller den pædagogiske grunduddannelse er fortsat efter lovens § 11

– Et gennemført grundforløb,

– 1 års uddannelses- eller erhvervserfaring, der er opnået efter undervisningspligtens ophør,

– anden relevant erfaring, herunder grundforløb i erhvervsuddannelserne, eller

– tilsvarende kvalifikationer erhvervet i udlandet.

Partierne er enige i lovforslagets bemærkninger, hvor der er redegjort for, hvordan bemyndigelserne forventes anvendt. Det fremgår heraf, at der vil blive fastsat regler om, at skolen kan kræve af ansøgere ved optagelsen til social- og sundhedshjælperuddannelsen og til den pædagogiske grunduddannelse, at de besidder danskkundskaber på et nærmere angivet niveau. Reglerne skal dels bidrage til, at eleverne kan følge undervisningen i skole og praktik og dels give ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk, som opfylder kravene, sikkerhed for, at de ikke afvises med henvisning til manglende danskkundskaber.

Fastsættelse af et bestemt niveau for de krav om danskkundskaber, som skolerne kan stille, skal give både den enkelte ansøger og skolen sikkerhed for, at det dansksproglige niveau er tilstrækkeligt til, at ansøgeren kan gennemføre uddannelsen på tilfredsstillende vis. S kolernes krav til ansøgernes sprogfærdigheder er meget forskellige. Forslaget om danskprøve har ikke til hensigt at øge eller højne optagelseskravene, men skal alene sikre, at ansøgerne ikke møder unødigt høje sprogkrav, når de søger optagelse.

I pkt. 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der givet en udførlig beskrivelse af indholdet af de påtænkte regler om sprogkrav. Det fremgår bl.a., at skolen i tilfælde, hvor den finder, at der er væsentlig usikkerhed med hensyn til, om ansøgeren kan tale og forstå dansk i tilstrækkeligt omfang til at gennemføre uddannelsen, skal kunne kræve dokumentation for ansøgerens sprogkundskaber i dansk.

Det forudsættes fastsat, at danskkravet skal være opfyldt, hvis prøve i dansk 3 eller lignende prøve er bestået i henhold til reglerne om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Såfremt ansøgeren har mindst 6 måneders erhvervserfaring inden for et relevant beskæftigelsesområde, typisk inden for hjemmeplejen eller børnepasningsordninger, vil der alene blive stillet krav om prøve i dansk 2, idet den pågældende på grundlag af sin beskæftigelse formodes at kunne anvende det danske sprog på et brugbart niveau og navnlig har fået kendskab til fagområdets terminologi.

På den måde sikres det, at prøve i dansk 2, der vægter beherskelse af dansk i dagligdagssituationer, suppleres med et fagrelevant ordforråd og ikke mindst et fagrelevant erfaringsgrundlag.

For ansøgere, der optages på grundforløbet, og som har behov herfor, vil prøve i dansk 2 indgå i grundforløbet, således at der sikres samme dansksproglige kompetencer i det videre uddannelsesforløb, uanset hvilken adgangsvej der benyttes. Forslaget om et særligt grundforløb for voksne med behov for undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforståelse skal bl.a. ses i denne sammenhæng, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

For Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er det en forudsætning, at uddannelsernes faglige niveau ikke sænkes.

Det er helt afgørende, at kvaliteten i servicen og omsorgen for de ældre og syge fastholdes på et højt niveau. Derfor skal det faglige niveau i social- og sundhedshjælperuddannelsen også fastholdes. Dette gælder også mindstekravene til de færdiguddannedes dansksproglige niveau.

Det har imidlertid vist sig, at der er behov for at give uddannelsesmålene et serviceeftersyn med henblik på at sikre, at de faglige mål i alle tilfælde er relevante, og at se på, om der er overflødige krav, som kan lempes eller omformuleres, så målene endnu bedre end i den gældende bekendtgørelse rammer netop det faglige niveau, som er relevant.

Der er i denne sammenhæng nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for beskæftigelsesområderne og skolerne, der skal gennemføre en nøje gennemgang af uddannelsernes mål og fagmål og komme med forslag til en justering af målene dels i forhold til det arbejdsmarked, elever efter endt uddannelse kommer ud på, dels i forhold til de videre uddannelsesmuligheder.

Allerede i de gældende regler for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser er der muligheder for, at elever med svagere uddannelsesmæssige forudsætninger kan tage grundfagene på lavere niveauer end de normale. Muligheden er begrundet i, at der ikke ud fra en videreuddannelsesmålsætning må stilles urimelige barrierer for de elever, der kun med væsentlige anstrengelser kan gennemføre f.eks. en social- og sundhedshjælperuddannelse, og for hvem videreuddannelse ikke er et realistisk perspektiv uden en vis supplering. Det bemærkes herved, at der er tale om uddannelser, der henvender sig til en meget varieret målgruppe af elever med meget forskellige uddannelsesforudsætninger. Det skal derfor sikres, at der ikke stilles så høje krav, at elever, som er mere praktisk orienterede, holdes ude fra et beskæftigelsesområde, som har hårdt brug for deres arbejdskraft.

Justeringen vil indebære en udvidelse af muligheden for at tage fagene dansk og engelsk på et lavere niveau end i dag, dvs. på niveau med folkeskolens afgangsprøve, og at formalisere en mulighed på social- og sundhedshjælperuddannelsen, der allerede eksisterer på forsøgsbasis, for, at elever, der ikke tidligere har haft undervisning i engelsk, kan fritages for faget og i stedet få yderligere undervisning i dansk.

Forslaget om at kunne forlænge skoleundervisningen for den enkelte elev i social- og sundhedshjælperuddannelsen med indtil 6 ugers ekstra skoleundervisning indebærer endvidere, at elever med svagere uddannelsesmæssige forudsætninger kan få mulighed for at nå uddannelsens faglige og personlige mål.

Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget er enig i lovforslagets intention om, at flere skal have en uddannelse. SF er enig i, at det er vigtigt, at der tilrettelægges uddannelsesforløb, som indebærer, at de mennesker, der måske ikke umiddelbart har forudsætningerne for at få en uddannelse, får disse forudsætninger, så de får den ønskede uddannelse. Men på baggrund af høringssvarene og ministerens svar på de stillede spørgsmål finder SF det ikke nødvendigt at gennemføre dette lovforslag. Mulighederne er angiveligt allerede til stede, samtidig med at der er er en risiko for, at de foreslåede ændringer kan svække uddannelsens kvalitet. Da der alligevel skal ske en revision på baggrund af en evaluering af den nuværende lovs hidtidige virke, indstiller SF lovforslaget til forkastelse.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Else Winther Andersen (V) fmd. Gitte Lillelund Bech (V) Christian Lund Jepsen (V) Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF) Karina Sørensen (DF) Helle Sjelle (KF) Else Theill Sørensen (KF) Bodil Kornbek (KD) Carsten Hansen (S) Bjarne Laustsen (S) Jeppe Kofod (S) Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S) Aage Frandsen (SF) Margrethe Vestager (RV) nfmd. Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne