Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse\n(Udvidelse af adgangen til SVU)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 224
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsbrev og høringsliste til udkast til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. (Udvidelse af adgangen til SVU), fra undervisningsministeren
2
Henvendelse af 15/4-04 fra SiD
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 15/4-04 fra SiD, til undervisningsministeren
4
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren
6
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 15/4-04 fra SiD, fra undervisningsministeren
8
1. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
(Udvidelse af adgangen til SVU)
[af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2004 og var til 1. behandling den 27. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt i høring. Den 22. april 2004 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra SiD.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF, RV, EL og KD)
Til § 1
1) I det under nr. 3 foreslåede § 3, stk. 4, udgår », og om, at der højst kan gives SVU i op til 18 uger omregnet til heltid«.
[Fjernelse af grænsen på SVU i op til 18 uger]
2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer
»01. I § 4, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
»Tildeling af SVU skal svare til en ugentlig nedsættelse af arbejdstiden på mindst 3 timer.««
[SVU gives til frihed svarende til mindst 3 ugentlige timer]
3) Efter nr. 3 indsættes som nye numre
»02. I § 5, stk. 2, 2. pkt., ophæves »i indtil 18 uger omregnet til heltid.«
03. I § 5, stk. 3, ophæves »i op til 18 uger omregnet til heltid«.«
[Fjernelse af grænsen på SVU i op til 18 uger]
4) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer
»04. I § 8, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
»Tildeling af SVU skal svare til en ugentlig nedsættelse af arbejdstiden på mindst 3 timer.««
[SVU gives til frihed svarende til mindst 3 ugentlige timer]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 3
Ændringsforslagene fjerner den foreslåede øvre grænse på 18 uger, omregnet til fuldtidsundervisning, for at modtage støtte. Ændringsforslagene sikrer en større fleksibilitet, således at personer, der har behov for og ønske om yderligere deltagelse i enten FVU eller specialundervisning for voksne, har mulighed for det med SVU.
Til nr. 2 og 4
Begrundelsen for ændringsforslagene er, at mange små virksomheder ikke har ressourcer til at undvære ansatte i mindst 6 timer om ugen, hvilket næsten svarer til en hel arbejdsdag. Kravet om mindst 6 timers ugentlig uddannelsestid fremgår i dag af bekendtgørelse nr. 1190 af 17. december 2002 om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-bekendtgørelsen).
Else Winther Andersen (V) fmd. Gitte Lillelund Bech (V) Christian Lund Jepsen (V) Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF) Karina Sørensen (DF) Helle Sjelle (KF) Else Theill Sørensen (KF) Bodil Kornbek (KD) Carsten Hansen (S) Bjarne Laustsen (S) Jeppe Kofod (S) Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S) Aage Frandsen (SF) Margrethe Vestager (RV) nfmd. Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne