Betænkning over Forslag til lov om postbefordring
Statutory Text (5 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 121
Bilagsnr.
Titel
1
Notat om fejl i forbindelse med trykning af lovforslaget
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Pressemeddelelse af 9/1-04 fra trafikministeren: »Kravene til postkvaliteten skærpes«
4
Henvendelse af 14/1-04 fra Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder om foretræde for Trafikudvalget
5
Høringsnotat og høringssvar, fra trafikministeren
6
Pressemeddelelse af 23/1-04 fra Trafikministeren: »Kommentar til artikel i Børsen om brevkasseanlæg og brevkasser«
7
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
8
Henvendelse af 22/1-04 fra Dansk Fagpresse, Ugeaviserne og Danske Dagblades Forening
9
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 22/1-04 Dansk Fagpresse, Ugeaviserne og Danske Dagblades Forening, til trafikministeren
10
Svar på spørgsmål nr. S 1612, fra trafikministeren
11
Svar på spørgsmål nr. S 1613, fra trafikministeren
12
Henvendelse af 23/1-04 fra Anders Heine Hansen, Frederiksberg C
13
Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 23/1-04 fra Anders Heine Hansen, Frederiksberg C, til trafikministeren
14
Svar på spørgsmål nr. S 1605, fra trafikministeren
15
Spm. 3 om, hvor mange postbetjeningssteder i byer med over 5.000 indbyggere, der kan lukke, til trafikministeren
Spm. 4 om, hvor mange flere byer der vil være sikret postbetjeningssteder, såfremt krav til bystørrelse ændres, til trafikministeren
16
Henvendelse af 28/1-04 fra Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder
17
Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 28/1-04 fra Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder, til trafikministeren
18
Kopi af svar på spm. 32, jf. alm. del – bilag 213, om kommentar til brev fra SID, fra trafikministeren
19
Kopi af svar på spm. 73, jf. alm. del – bilag 301, om, hvornår det forventes, at ministeren offentliggør et forslag til nye koncessionsbetingelser for Post Danmark, fra trafikministeren
Kopi af svar på spm. 76, jf. alm. del – bilag 301, om, hvor mange boliger det vil påvirke, hvis postomdeling over 3. sal generelt bliver afskaffet, fra trafikministeren
Kopi af svar på spm. 77, jf. alm. del – bilag 301, om, hvilke omkostninger der vil blive ved at etablere postkasseanlæg til de pågældende adresser, fra trafikministeren
20
Spm. 6 om fordele ved liberalisering af postmarkedet, til trafikministeren
Spm. 7 om fordele ved et mere liberaliseret postmarked end i dag, til trafikministeren
Spm. 8 om en oversigt over, hvordan Post Danmarks aktiekurs vil blive påvirket, til trafikministeren
Spm. 9 om en oversigt over, hvilke fordele borgerne vil få af forslagets enkelte dele, til trafikministeren
Spm. 10 om, hvorvidt de andre EU-lande vil liberalisere brevmarkedet, til trafikministeren
Spm. 11 om konsekvens af en fremrykket liberaliseringsdato, til trafikministeren
Spm. 12 om ændringer i posthusnettet som følge af lovforslagets minimumskrav til servicering, til trafikministeren
Spm. 13 om konsekvenserne i forbindelse med et postkassenet, til trafikministeren
Spm. 14 om opgørelse over regnskabsmæssige nøgletal og omsætning af breve, til trafikministeren
Spm. 15 om udviklingen i Post Danmarks omkostninger, til trafikministeren
Spm. 16 om brugerfinansierede tilkøbsydelser, til trafikministeren
Spm. 17 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til trafikministeren
Spm. 18 om konsekvenser i forbindelse med indførelse af krav om, at postlevering skal ske senest kl. 13 på hverdage, til trafikministeren
21
Spm. 19 om gennemførelsen af en opsplitning af Post Danmark, til trafikministeren
Spm. 20 om konkurrencesituationen på postmarkedet, til trafikministeren
Spm. 21 om Post Danmarks modtagerdatabase, til trafikministeren
22
Spm. 22 udgår
Spm. 23 udgår
Spm. 24 udgår
23
Spm. 25 om krav om brevkasser, til trafikministeren
Spm. 26 om etageejendomme med adgang til elevatorer, til trafikministeren
Spm. 27 om arbejdsskader i forbindelse med postbefordring, til trafikministeren
Spm. 28 om arbejdsmiljø i forbindelse med postbefordring, til trafikministeren
Spm. 29 om nettobesparelse og reduktion af postmedarbejdere i forbindelse med implementering af brevkassebestemmelser, til trafikministeren
Spm. 30 om omkostninger ved befordringspligten, til trafikministeren
24
Spm. 31 om, hvilke konsekvenser det vil få for antallet af arbejdspladser, at Post Danmark får besparelser på brevombæringen, til trafikministeren
Spm. 32 om, hvor mange arbejdspladser der mistes som følge af reduktion af antal postbetjeningssteder, til trafikministeren
Spm. 33 om Post Danmark vil have mulighed for at indgå frivillige aftaler om placering af postkasser nederst i en opgang, til trafikministeren
25
Spm. 34 om, EU’s krav om at igangsætte liberaliseringen, til trafikministeren
Spm. 35 om teknisk bistand til udarbejdelsen af ændringsforslag, til trafikministeren
26
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 23/1-04 fra Anders Heine Hansen, Frederiksberg C, fra trafikministeren
27
Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 28/1-04 fra Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder, fra trafikministeren
28
Kopi af svar på spm. 218, jf. alm. del – bilag 710, om årsagen til, at der overvejes et salg på 25 pct. af aktierne i Post Danmark, fra trafikministeren
Kopi af svar på spm. 219, jf. alm. del – bilag 710, om oversendelse af redegørelse for status på forhandlingerne om frasalg af Post Danmark, fra trafikministeren
Kopi af svar på spm. 220, jf. alm. del – bilag 710, om beregninger af økonomiske konsekvenser for Post Danmark og staten,, fra trafikministeren
29
Ændringsforslag fra trafikministeren
30
Svar på spm. 19 om gennemførelsen af en opsplitning af Post Danmark, fra trafikministeren
Svar på spm. 20 om konkurrencesituationen på postmarkedet, fra trafikministeren
Svar på spm. 21 om Post Danmarks modtagerdatabase, fra trafikministeren
31
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 22/1-04 Dansk Fagpresse, Ugeaviserne og Danske Dagblades Forening, fra trafikministeren
32
Svar på spm. 25 om krav om brevkasser, fra trafikministeren
Svar på spm. 26 om etageejendomme med adgang til elevatorer, fra trafikministeren
Svar på spm. 27 om arbejdsskader i forbindelse med postbefordring, fra trafikministeren
Svar på spm. 28 om arbejdsmiljø i forbindelse med postbefordring, fra trafikministeren
Svar på spm. 29 om nettobesparelse og reduktion af postmedarbejdere i forbindelse med implementering af brevkassebestemmelser, fra trafikministeren
Svar på spm. 30 om omkostninger ved befordringspligten, fra trafikministeren
33
Svar på spm. 3 om, hvor mange postbetjeningssteder i byer med over 5.000 indbyggere, der kan lukke, fra trafikministeren
Svar på spm. 4 om, hvor mange flere byer der vil være sikret postbetjeningssteder, såfremt krav til bystørrelse ændres, fra trafikministeren
34
Svar på spm. 6 om fordele ved liberalisering af postmarkedet, fra trafikministeren
Svar på spm. 7 om fordele ved et mere liberaliseret postmarked end i dag, fra trafikministeren
Svar på spm. 8 om en oversigt over, hvordan Post Danmarks aktiekurs vil blive påvirket, fra trafikministeren
Svar på spm. 9 om en oversigt over, hvilke fordele borgerne vil få af forslagets enkelte dele, fra trafikministeren
Svar på spm. 10 om, hvorvidt de andre EU-lande vil liberalisere brevmarkedet, fra trafikministeren
Svar på spm. 11 om konsekvens af en fremrykket liberaliseringsdato, fra trafikministeren
Svar på spm. 12 om ændringer i posthusnettet som følge af lovforslagets minimumskrav til servicering, fra trafikministeren
Svar på spm. 13 om konsekvenserne i forbindelse med et postkassenet, fra trafikministeren
Svar på spm. 14 om opgørelse over regnskabsmæssige nøgletal og omsætning af breve, fra trafikministeren
Svar på spm. 15 om udviklingen i Post Danmarks omkostninger, fra trafikministeren
Svar på spm. 16 om brugerfinansierede tilkøbsydelser, fra trafikministeren
Svar på spm. 17 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra trafikministeren
35
Henvendelse af 23/2-04 fra Forbrugerrådet
36
Spm. 36 om kommentarer til henvendelse af 23/2-04 fra Forbrugerrådet, til trafikministeren
37
Svar på spm. 34 om EU’s krav om at igangsætte liberaliseringen, fra trafikministeren
Svar på spm. 35 om teknisk bistand til udarbejdelsen af ændringsforslag, fra trafikministeren
38
Spm. 37, om Post Danmark vil kunne indgå frivillige aftaler med beboelsesejendomme om at opsætte brevkasseanlæg helt eller delvis finansieret af Post Danmark, til trafikministeren
Spm. 38, om Post Danmark på noget tidspunkt har forsøgt at etablere frivillige aftaler med beboelsesejendomme om opsætning af brevkasseanlæg, til trafikministeren
39
Spm. 39 om klar selskabsmæssig opdeling af Post Danmark, til trafikministeren
40
Henvendelse af 26/2-04 fra Dansk Postordre Handel
41
Spm. 40 om kommentar til henvendelse af 26/2-04 fra Dansk Postordre Handel, til trafikministeren
42
Henvendelse af 26/2-04 fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
43
Spm. 41 om kommentar til henvendelse af 26/2-04 fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), til trafikministeren
44
Forslag til revideret tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
45
Svar på spm. 32 om, hvor mange arbejdspladser der mistes som følge af reduktion af antal postbetjeningssteder, fra trafikministeren
Svar på spm. 33 om Post Danmark vil have mulighed for at indgå frivillige aftaler om placering af postkasser nederst i en opgang, fra trafikministeren
46
Svar på spm. 36 om kommentarer til henvendelse af 23/2-04 fra Forbrugerrådet, fra trafikministeren
47
Diverse blade fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisations (ISOBRO) medlemsorganisationer i forbindelse med deres foretræde den 9/3-04
48
Svar på spm. 37, om Post Danmark vil kunne indgå frivillige aftaler med beboelsesejendomme om at opsætte brevkasseanlæg helt eller delvis finansieret af Post Danmark, fra trafikministeren
Svar på spm. 38, om Post Danmark på noget tidspunkt har forsøgt at etablere frivillige aftaler med beboelsesejendomme om opsætning af brevkasseanlæg, fra trafikministeren
49
Spm. 42 om, hvor mange etageejendomme der er, hvor der i forvejen bor eller forventes at bo ældre eller andre gangbesværede beboere, til trafikministeren
50
Kopi af svar på spm. 305, jf. alm. del – bilag 802, om Konkurrencestyrelsen fremtidig får til opgave at føre tilsyn med Post Danmark, fra trafikministeren
Kopi af svar på spm. 306, jf. alm. del – bilag 802, om prisloftmodeller i andre EU-lande, fra trafikministeren
Kopi af svar på spm. 307, jf. alm. del – bilag 802, om Post Danmarks priser sammenlignet med tilsvarende priser i de andre EU-lande, fra trafikministeren
Kopi af svar på spm. 308, jf. alm. del – bilag 802, om Post Danmarks delregnskaber specificeres efter årsregnskabslovens krav, fra trafikministeren
Kopi af svar på spm. 309, jf. alm. del – bilag 802, om konkurrenceretlige retningslinier, fra trafikministeren
Kopi af svar på spm. 310, jf. alm. del – bilag 802, om, hvordan ministeren vil sikre, at konkurrerende postvirksomheder har adgang til Post Danmarks netværk, fra trafikministeren
Kopi af svar på spm. 311, jf. alm. del – bilag 802, om sikring af CPR-registerets oplysninger, fra trafikministeren
51
Spm. 43 om teknisk gennemgang af lovforslaget, til trafikministeren
52
Ændret tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
53
Henvendelse af 9/3-04 fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
54
Spm. 44 om kommentar til henvendelse af 9/3-04 fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), til trafikministeren
55
Spm. 45 om, hvilke navngivne personer der sidder i arbejdsgruppen, som udarbejder forslag til de konkurrenceretlige retningslinjer og Post Danmarks regnskabsreglement, til trafikministeren
Spm. 46 om momsfri distribution og urimelige konkurrencefordele, til trafikministeren
Spm. 47 om Post Danmarks regnskabsmæssige gennemsigtighed, til trafikministeren
Spm. 48 om Post Danmarks regnskabsregler, til trafikministeren
Spm. 49, om Post Danmark kan begrænse befordringspligten, til trafikministeren
Spm. 50, om det er umuligt at ændre Post Danmarks ejerskab til modtagerdatabasen, til trafikministeren
Spm. 51, om det vil stride imod EU´s postdirektiv, at Posttilsynet adskilles fra Trafikministeriet, til trafikministeren
Spm. 52 om, hvilket kompetent organ der er uafhængigt af den befordringspligtige virksomhed, som kontrollerer, at regnskaberne er forenlige med den befordringspligtige virksomheds omkostningsfordelingssystemer, til trafikministeren
Spm. 53 om, hvilke uenigheder om metoderne og principperne for beregning af omkostningerne til befordringspligten der kom til udtryk ved præsentationen af NERA´s rapport, til trafikministeren
56
Spm. 54 om andre EU-lande og befordringspligten, til trafikministeren
Spm. 55 om, hvilken betydning det har for konkurrencesituationen på det danske postmarked, at befordringspligten finansieres med eneretten, til trafikministeren
Spm. 56, om den manglende værdifastsættelse af befordringspligten og eneretten giver Post Danmark øget eller mindsket mulighed for at foretage ulovlig krydssubsidiering, til trafikministeren
Spm. 57 om kompensation for befordringspligten, til trafikministeren
57
Spm. 58 om, hvilken status Konkurrencestyrelsen har i den arbejdsgruppe, som udarbejder forslag til de konkurrenceretlige retningslinjer og Post Danmarks regnskabsreglement, til trafikministeren
Spm. 59 om Europa-Kommissionens afgørelse vedrørende Deutsche Post, til trafikministeren
58
Spm. 60, om ministeren agter at fremsætte ændringsforslag til lovforslaget som imødekommer Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisations (ISOBRO) forslag til ændring af § 11, til trafikministeren
Spm. 61 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til trafikministeren
Spm. 62, om ministeren agter at fremsætte ændringsforslag til lovforslaget, som imødekommer Dansk Postordre Handels bemærkninger om det uhensigtmæssige i, at fjernelsen af befordringspligten medfører, at der indføres moms på pakker op til 20 kg, til trafikministeren
Spm. 63 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til trafikministeren
59
Spm. 64 om teknisk bistand til ændringsforslag, som udskyder liberaliseringen fra det foreslåede år 2005 til år 2006, til trafikministeren
Spm. 65 om teknisk bistand til ændringsforslag om betingelserne for nedlæggelse af postbetjeningssteder, til trafikministeren
60
Kopi af svar på spm. 39, jf. alm. del – bilag 845, om problemer på jernbaneforbindelsen mellem Ringsted og København, fra trafikministeren
61
Svar på spm. 43 om teknisk gennemgang af lovforslaget, fra trafikministeren
62
Svar på spm. 31 om, hvilke konsekvenser det vil få for antallet af arbejdspladser, at Post Danmark får besparelser på brevombæringen, fra trafikministeren
63
Svar på spm. 18 om konsekvenser i forbindelse med indførelse af krav om, at postlevering skal ske senest kl. 13 på hverdage, fra trafikministeren
64
Svar på spm. 41 om kommentar til henvendelse af 26/2-04 fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), fra trafikministeren
65
Svar på spm. 42 om, hvor mange etageejendomme der er, hvor der i forvejen bor eller forventes at bo ældre eller andre gangbesværede beboere, fra trafikministeren
66
1. udkast til betænkning
67
Spm. 66 om den samlede transporttid fra postcenter til kunde, til trafikministeren
Spm. 67 om redegørelse om service, til trafikministeren
68
Svar på spm. 50, om det er umuligt at ændre Post Danmarks ejerskab til modtagerdatabasen, fra trafikministeren
69
Oversigt fra ISOBRO over portostigninger
70
Svar på spm. 44 om kommentar til henvendelse af 9/3-04 fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), fra trafikministeren
71
Svar på spm. 60, om ministeren agter at fremsætte ændringsforslag til lovforslaget, som imødekommer Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisations (ISOBRO) forslag til ændring af § 11, fra trafikministeren
Svar på spm. 61 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra trafikministeren
72
Svar på spm. 46 om momsfri distribution og urimelige konkurrencefordele, fra trafikministeren
73
Svar på spm. 40 om kommentar til henvendelse af 26/2-04 fra Dansk Postordre Handel, fra trafikministeren
74
Svar på spm. 62 om ministeren agter at fremsætte ændringsforslag til lovforslaget, som imødekommer Dansk Postordre Handels bemærkninger om det uhensigtmæssige i, at fjernelsen af befordringspligten medfører, at der indføres moms på pakker op til 20 kg, fra trafikministeren
Svar på spm. 63 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra trafikministeren
75
Svar på spm. 64 om teknisk bistand til ændringsforslag, som udskyder liberaliseringen fra det foreslåede år 2005 til år 2006, fra trafikministeren
Svar på spm. 65 om teknisk bistand til ændringsforslag om betingelserne for nedlæggelse af postbetjeningssteder, fra trafikministeren
76
Svar på spm. 45 om, hvilke navngivne personer der sidder i arbejdsgruppen, som udarbejder forslag til de konkurrenceretlige retningslinjer og Post Danmarks regnskabsreglement, fra trafikministeren
Svar på spm. 47 om Post Danmarks regnskabsmæssige gennemsigtighed, fra trafikministeren
Svar på spm. 48 om Post Danmarks regnskabsregler, fra trafikministeren
Svar på spm. 49, om Post Danmark kan begrænse befordringspligten, fra trafikministeren
Svar på spm. 51 om det vil stride mod EU´s postdirektiv, at Posttilsynet adskilles fra Trafikministeriet, fra trafikministeren
Svar på spm. 52 om, hvilket kompetent organ der er uafhængigt af den befordringspligtige virksomhed, som kontrollerer, at regnskaberne er forenelige med den befordringspligtige virksomheds omkostningsfordelingssystemer, fra trafikministeren
77
Henvendelse af 2/4-04 fra Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder
78
Spm. 68 om kommentar til henvendelsen af 2/4-04 fra Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder, til trafikministeren
79
Svar på spm. 58 om, hvilken status Konkurrencestyrelsen har i den arbejdsgruppe, som udarbejder forslag til de konkurrenceretlige retningslinjer og Post Danmarks regnskabsreglement, fra trafikministeren
Svar på spm. 59 om Europa-Kommissionens afgørelse vedrørende Deutsche Post, fra trafikministeren
80
Svar på spm. 53 om, hvilke uenigheder om metoderne og principperne for beregning af omkostningerne til befordringspligten der kom til udtryk ved præsentationen af NERA´s rapport, fra trafikministeren
81
Henvendelse af 2/4-04 fra Dansk Postordre Handel
82
Svar på spm. 66 om den samlede transporttid fra postcenter til kunde, fra trafikministeren
Svar på spm. 67 om redegørelse om service, fra trafikministeren
83
Svar på spm. 55 om, hvilken betydning det har for konkurrencesituationen på det danske postmarked, at befordringspligten finansieres med eneretten, fra trafikministeren
Svar på spm. 56, om den manglende værdifastsættelse af befordringspligten og eneretten giver Post Danmark øget eller mindsket mulighed for at foretage ulovlig krydssubsidiering, fra trafikministeren
84
Svar på spm. 54 om andre EU-lande og befordringspligten, fra trafikministeren
Svar på spm. 57 om kompensation for befordringspligten, fra trafikministeren
85
Spm. 69 om, hvilke muligheder loven vil give Post Danmark for at krydssubsidiere mellem de områder, hvor de har befordringspligt, til trafikministeren
Spm. 70 om, hvori Post Danmarks muligheder for krydssubsidiering og fordeling af sine omkostninger adskiller sig fra de nugældende regler, til trafikministeren
Spm. 71 om repræsentanter i arbejdsgruppe, som skal udarbejde regnskabsregler for Post Danmark, til trafikministeren
Spm. 72 om, hvorfor Konkurrencestyrelsen kun er inddraget som ekstern part og ikke som medlem af arbejdsgruppen, til trafikministeren
86
Spm. 73 om prisfastsættelse vedrørende adresseløse forsendelser, til trafikministeren
87
Spm. 74 om, hvordan man fortolker, hvilke postydelser der kan fritages for moms, til trafikministeren
Spm. 75 om, hvilke typer blade der kan fritages for moms i henhold til de danske momsregler på skatteministerens område, til trafikministeren
Spm. 76 om, i hvilken grad Danmark kan fritage udbringningen af blade for moms, til trafikministeren
88
2. udkast til betænkning
89
Svar på spm. 74 om, hvordan man fortolker, hvilke postydelser der kan fritages for moms, fra trafikministeren
Svar på spm. 75 om, hvilke typer blade der kan fritages for moms i henhold til de danske momsregler på skatteministerens område, fra trafikministeren
Svar på spm. 76 om, i hvilken grad vi i Danmark kan fritage udbringningen af blade for moms, fra trafikministeren
90
Svar på spm. 69 om, hvilke muligheder loven vil give Post Danmark for at krydssubsidiere mellem de områder, hvor de har befordringspligt, fra trafikministeren
Svar på spm. 70 om, hvori Post Danmarks muligheder for krydssubsidiering og fordeling af sine omkostninger adskiller sig fra de nugældende regler, fra trafikministeren
Svar på spm. 71 om repræsentanter i arbejdsgruppe, som skal udarbejde regnskabsregler for Post Danmark, fra trafikministeren
Svar på spm. 72 om, hvorfor Konkurrencestyrelsen kun er inddraget som ekstern part og ikke som medlem af arbejdsgruppen, fra trafikministeren
91
Svar på spm. 73 om prisfastsættelse vedrørende adresseløse forsendelser, fra trafikministeren
92
Svar på spm. 68 om kommentar til henvendelsen af 2/4-04 fra Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder, fra trafikministeren
93
Svar på spørgsmål nr. S 3229 og S 3230, fra trafikministeren
94
3. udkast til betænkning
95
Dato for betænkningsafgivelse ændret
96
Pressemeddelelse af 29/4-04 fra trafikministeren: »Bredt forlig om postpolitikken« indeholdende aftale mellem regeringen (V og KF) og S, DF, RV og KD
97
4. udkast til betænkning
98
5. udkast til betænkning
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 29 og 32 og trafikministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.
Spørgsmål 29
Ministeren bedes oplyse, hvilken nettobesparelse der kan forventes for Post Danmark, såfremt Post Danmarks forslag til nye brevkassebestemmelser implementeres, herunder i hvilket omfang der sker en reduktion i arbejdsstyrken af postmedarbejdere.
Svar
Post Danmark forventer at kunne opnå en årlig reduktion i omkostningerne på ca. 145 mio.kr., såfremt selskabets forslag til nye brevkassebestemmelser implementeres, jf. lovforslagets bilag 1, underbilag 11.
Reduktionen i omkostningerne vedrører hovedsageligt løn til medarbejdere. Post Danmark forventer et reduceret behov i størrelsesordenen 500 fuldtids-beskæftigede medarbejdere, såfremt de foreslåede brevkassebestemmelser implementeres. Reduktionen forventes ikke at blive jævnt fordelt over landet, idet typiske landområder kun i begrænset omfang vil blive berørt af ændringen, mens reduktionen vil være størst i større byområder med megen ældre etagebebyggelse.
Da der er en stor naturlig udskiftning blandt postomdelerne, påregner Post Danmark ikke at skulle afskedige postbude i større omfang. Post Danmark bemærker tillige, at på trods af at der vil blive behov for færre postbude, anbefaler de faglige organisationer, at brevkassebestemmelserne ændres, idet den arbejdsmiljømæssige belastning herved reduceres markant.
Spørgsmål 32
Med henvisning til spørgsmål 3 (L 121 – bilag 15) bedes ministeren oplyse, hvor mange arbejdspladser der mistes som følge af nedlæggelsen af postbetjeningssteder.
Svar
Som oplyst i mit svar på spørgsmål 3 forventer Post Danmark på mellemlangt sigt (ultimo 2006) en reduktion i nettet af betjeningssteder til ca. 750 fuld-service betjeningssteder. Heraf forventes ca. 100 at være i egen drift. Denne reduktion nødvendiggøres af det fortsat faldende antal transaktioner i det fysiske netværk, der hidrører fra det kraftige fald i antallet af ind- og udbetalinger og også et fald i omfanget af Post Danmarks kerneforretning, brevene.
Den reduktion i medarbejderantallet på de egendrevne betjeningssteder, der må forventes frem til udgangen af 2006, er således en uundgåelig konsekvens af det faldende transaktionsantal, og reduktionen må forventes, uanset hvilke retningslinier for postbetjeningsnettets udvikling, der vil være gældende fremover.
Post Danmark oplyser, at der ultimo 2003 var 339 betjeningssteder i egendrift. På disse betjeningssteder havde selskabet ca. 1.700 ansatte. Dette antal ansatte forventer selskabet vil være reduceret til ca. 750 ultimo 2006.
En reduktion af betjeningsnettet som beskrevet inden for rammerne af lovforslaget vil således medføre en reduktion af medarbejderantallet hos Post Danmark i den egendrevne del af postbetjeningsstederne på mellem 900 og 1.000 ansatte. Post Danmark vurderer, at mange medarbejdere i stedet vil blive beskæftigede i de betjeningssteder i fremmed drift, der erstatter postbetjeningssteder i egendrift, medens nogle medarbejdere vil kunne tilbydes anden beskæftigelse i Post Danmark, ligesom reduktionen i stor udstrækning vil kunne findes ved naturlig afgang.
Post Danmarks vurdering af de beskæftigelsesmæssige virkninger hos samarbejdspartnerne beror i en vis udstrækning på et skøn. Ultimo 2003 var der 577 fuld-service betjeningssteder i fremmed drift. Post Danmark skønner, at der i disse betjeningssteder var beskæftiget godt 400 årsværk, hvilket dog svarer til et betydeligt større antal personer, idet en del af disse personer kun er deltidsbeskæftigede med postarbejdet.
Som følge af at postbetjeningssteder i egen drift bliver erstattet af postbetjeningssteder i fremmed drift forventer Post Danmark, at antallet af årsværk hos samarbejdspartnerne frem til ultimo 2006 vil vokse til mellem 1.000 og 1.100 årsværk, hvoraf en del af medarbejderne vil være tidligere medarbejdere fra Post Danmark.
Bilag 3
Et af udvalgets tidligere stillede spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 7, jf. L 185 – bilag 9 (folketingsåret 2001-02, 2. samling), og trafikministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 7
Ministeren bedes bekræfte følgende forligsaftale, jf. Socialdemokratiets ordførerindlæg under førstebehandlingen af lovforslaget.
»Lovforslaget indeholder i § 4 en bemyndigelse til at afhænde op til 25 pct. af aktierne. Det giver ikke anledning til bemærkninger, hvis det sker som led i aktieselskabets omstrukturering og for at sikre strategiske alliancer med dannelse af fælles selskaber. Mange alliancer med private virksomheder foregår netop ved, at to firmaer overtager en del af hinandens aktier og Post Danmark kan indgå den slags aftaler. Socialdemokratiet er som bekendt part i den politiske aftale om Post Danmark, og Socialdemokratiet forventer også at blive inddraget, når det bliver aktuelt at sælge aktierne på anden vis. Jeg går derfor ud fra, at ministeren kan bekræfte, at der fortsat er en politisk aftale, og at Socialdemokratiet som følge heraf vil blive inddraget ved salg af aktier, når dette ikke sker som følge af alliancer m.v.«
Svar
Jeg kan bekræfte, at parterne bag aftalen om Post Danmark vil blive inddraget i tilfælde af, at der måtte opstå en situation om aktiesalg, der ikke er en del af en alliancedannelse.
Bilag 4
Aftale om postbefordring
Regeringen (V og KF) og S, DF, RV og KD er enige om at vedtage det af regeringen fremsatte forslag til lov om postbefordring (L 121) samt de af trafikministeren fremsatte ændringsforslag med følgende tilføjelser
1. Fremtidssikring af lige og fair konkurrence i postsektoren
Partierne bag lov om postbefordring har drøftet de fremtidige vilkår for Post Danmarks udøvelse af konkurrencemæssig virksomhed.
Der er enighed om, at konkurrencen mellem Post Danmark og andre postvirksomheder/distributører skal foregå på lige og fair vilkår, og at det er hensigten, at virksomheden fremover alene skal følge den generelle nationale og EU-retlige konkurrencelovgivning.
Der har hidtil af trafikministeren været fastsat et særskilt regnskabsreglement med tilhørende konkurrenceretlige retningslinier for Post Danmark A/S.
Det er hensigten, at dette regelsæt skal bortfalde. Dog videreføres regelsættet uændret indtil videre. En endelig stillingtagen til spørgsmålet beror således på en kommende afgørelse fra de danske konkurrencemyndigheder vedrørende en verserende sag mod Post Danmark A/S, der indebærer påstand om overtrædelse af konkurrencelovgivningen.
Når denne afgørelse foreligger, indkaldes parterne til en drøftelse.
2. Regulering af postbetjeningsstederne
Regeringen har i forslag til lov om postbefordring lagt op til en regulering af postbetjeningsstederne, som bl.a. indebærer, at der skal være mindst ét betjeningssted med fuld service i byer med over 5.000 indbyggere kombineret med en maksimal afstand på 5 km for brugerne.
Der er enighed mellem parterne om, at der herudover fastsættes regler om, at i byer med mellem 2.000 og 5.000 indbyggere, hvor der i dag er et postbetjeningssted med fuld service, kan Post Danmark ikke nedlægge betjeningsstedet.
3. Provenu af aktiesalg
Parterne er enige om, at provenuet fra salg af 25 pct. af aktierne i Post Danmark A/S skal anvendes til nedbringelse af statens gæld.
4. Brevkasseanlæg i etageejendomme
Parterne er enige om, at der inden udgangen af 2009, hvor der er en forventning om, at EU liberaliserer postmarkedet yderligere, skal være opstillet brevkasseanlæg i etageejendomme opført før 1974, dog under hensyntagen til eventuelle særlige bygnings- og brandtekniske forhold, herunder fredningsmæssige forhold. Pensionister (beboere på 65 år eller derover) i disse ældre etageejendomme vil efter ønske og ved henvendelse til det lokale postbetjeningssted have ret til levering af posten til døren.
Den nuværende ordning, hvorefter bevægelseshæmmede og andre handicappede, der er ude af stand til selv at tømme deres brevkasse, efter indstilling fra vedkommende socialforvaltning, Dansk Blindesamfund eller De samvirkende Invalideorganisationer, kan få dispensation, således at posten til den pågældende omdeles direkte til boligen, fortsættes.
5. Fortsat liberalisering
Regeringen har i forslag til lov om postbefordring lagt op til, at Danmark allerede fra 2005 nedsætter eneretsgrænsen for breve fra 100 gram til 50 gram.
EU-landene har truffet aftale om, at Kommissionen skal fremlægge beslutningsgrundlag om en yderligere og evt. fuld liberalisering i EU med henblik på, at en sådan kan træde i kraft i 2009.
Der er enighed mellem parterne om, at såfremt flere EU-lande enkeltvis gennemfører yderligere liberaliseringstiltag, inden der måtte være truffet en fælles beslutning i EU, må spørgsmålet om yderligere liberalisering i Danmark ligeledes drøftes.
Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 6. maj 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om postbefordring
[af trafikministeren (Flemming Hansen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Trafikministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 5. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2-4.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. december 2003 og var til 1. behandling den 23. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 16. januar 2004 sendte trafikministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder,
Dansk Fagpresse, Ugeaviserne og Danske Dagblades Forening,
Dansk Postordre Handel,
Forbrugerrådet,
Anders Heine Hansen, Frederiksberg C og
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
Trafikministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget
Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder,
Dansk Postordre Handel,
Forbrugerrådet og
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
Teknisk gennemgang
Trafikministeren gav den 13. april 2004 udvalget en teknisk gennemgang af lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 73 spørgsmål til trafikministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen. Desuden er et af udvalgets tidligere stillede spørgsmål samt ministerens svar herpå, jf. L 185 – bilag 9 (folketingsåret 2001-02, 2. samling), optrykt som bilag 3 til betænkningen.
Regeringens aftale med S, DF, RV og KD om postbefordring er optrykt som bilag 4 til betænkningen.
3. Udtalelse fra trafikministeren
Trafikministeren udtaler følgende over for udvalget
1) At bemyndigelsen i § 11, nr. 8, vil blive udnyttet således
At der fastsættes regler om, at i byer med mellem 2.000 og 5.000 indbyggere, hvor der i dag er et postbetjeningssted med fuld service, kan Post Danmark ikke nedlægge betjeningsstedet.
2) At bemyndigelsen i § 12, nr. 6, vil blive udnyttet således
At der inden udgangen af 2009, hvor der er en forventning om, at EU liberaliserer postmarkedet yderligere, skal være opstillet brevkasseanlæg i etageejendomme opført før 1974, dog under hensyntagen til eventuelle særlige bygnings- og brandtekniske forhold, herunder fredningsmæssige forhold. Pensionister (beboere på 65 år eller derover) i disse ældre etageejendomme vil efter ønske og ved henvendelse til det lokale postbetjeningssted have ret til levering af posten til døren.
Den nuværende ordning, hvorefter bevægelseshæmmede og andre handicappede, der er ude af stand til selv at tømme deres brevkasse, efter indstilling fra vedkommende socialforvaltning, Dansk Blindesamfund eller De Samvirkende Invalideorganisationer kan få dispensation, således at posten til den pågældende omdeles direkte til boligen, fortsættes.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger om den nærmere udmøntning af bemyndigelserne i øvrigt.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af trafikministeren under nr. 1 og 5 stillede ændringsforslag. Flertallet stemmer imod de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag.
Venstre, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget tilslutter sig trafikministerens udtalelse til udvalget.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget anfører herudover, at Socialdemokratiet under forhandlingerne om lovforslaget har forsøgt præciseret, at det forudsættes, at ingen af aftalens parter henviser til salgsprovenuet i en forbindelse, hvor det besluttes at afholde statslige udgifter uden anden finansiering. Socialdemokratiet har desuden peget på, at statens finanser svækkes i de kommende år ved fraværet af en andel af udbyttet fra Post Danmark.
Et mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de under nr. 2 og 4 stillede ændringsforslag, hverken for eller imod de under nr. 1 og 5 stillede ændringsforslag og imod det under nr. 3 stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget kan ikke tilslutte sig ændringerne af betingelserne for postlevering. SF stiller sig stærkt kritisk over for de EU-bestemte liberaliseringer af postmarkedet.
Der er mange forringelser i lovforslaget, som regeringen har fremsat med opbakning fra et flertal i Folketinget. Færre posthuse, lavere ambitionsniveau med hensyn til præcision, højere porto og mere liberalisering er ikke noget, der gavner borgerne. Men det presser prisen på Post Danmark i vejret, når regeringen gør alvor af at sælge ud af selskabet. Man kunne få den tanke, at disse ændringer i det hele taget har som hovedformål at sikre en ordentlig pris, når Post Danmark skal sælges for at få flere penge i den slunkne statskasse.
SF noterer dog med tilfredshed, at det er lykkedes at få en ordning på plads om brevkasseanlæg for at forbedre postbudenes arbejdsmiljø. Det udhules dog væsentligt af, at der tilsyneladende ikke er noget, der forhindrer Post Danmark i at sælge postlevering til døren som en tilkøbsydelse. I så fald er der ingen gevinst for arbejdsmiljøet, men kun forringelser for borgerne.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag og hverken for eller imod de under nr. 1 og 5 stillede ændringsforslag.
Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget efter den netop indgåede aftale mellem regeringspartierne, DF, S og RV, der sigter på et salg af postvæsenet. Aftalen vil betyde, at Danmark liberaliserer postområdet i hurtigere tempo, end det er påkrævet af EU, og det ønsker Enhedslisten ikke. Enhedslisten har foreslået, at der blev truffet aftaler om flere ansatte i postvæsenet for at dæmme op for arbejdsmiljøskader, og har ønsket frivillige aftaler med beboelsesejendomme vedrørende postkasseanlæg. Med den i den indgåede aftale nye bemyndigelse til at opsætte anlæg i ældre ejendomme fra 2009 håber Enhedslisten at aftalepartierne har betinget sig, at ældre og dårligt gående stadig får bragt post til døren, og at ordningen med at få bragt post til døren ikke kan købes, således at det ikke er profitmotiver, der styrer ændringen. Man må gøre sig klart, at denne ændring betyder, at mange arbejdspladser vil gå tabt.
Enhedslisten har stillet ændringsforslag til lovforslaget om, at der skal være befordringspligt for blade, der er knyttet til almennyttige, almenvelgørende eller humanitære formål, eller som angår undervisning, religion, idræt, kunst, kultur eller miljø, til særlig lave takster. Enhedslisten har også stillet ændringsforslag om, at postbetjeningssteder kun skal kunne nedlægges med godkendelse af trafikministeren efter forudgående høring af et folketingsudvalg. Det er foreslået i erkendelse af, at det for Enhedslisten at se er umuligt at lave regler om postbetjeningssteder ud fra befolkningsstørrelser eller afstandskrav, da det risikerer at føre til nedlæggelser af steder, som kan have vigtige sekundære funktioner i lokalområderne. Et sådant system har også svært ved at tage hensyn til forbrugsmønstre. Enhedslisten ønsker, at postvæsenet fortsat skal være en grundsten i kommunikationen, og at det skal kunne tilbyde en grundydelse til alle borgere. Herudover må postvæsenet og betjeningsstederne meget gerne udvikle sig til at kunne tilbyde alle borgere moderne kommunikationsmuligheder. Enhedslisten frygter, at privatisering på området netop vil give dårligere betjening af udkantsområder, tyndtbefolkede områder og grupper, der benytter tjenester, der ikke udbydes i stort omfang.
Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af trafikministeren, tiltrådt af et flertal (V, S, DF, KF og RV)
Til § 6
1) Paragraffen affattes således
»§ 6. Den postvirksomhed, der har ansvaret for postbefordringen af en forsendelse, skal mærke forsendelsen på en sådan måde, at postvirksomheden kan identificeres.
Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om mærkning af forsendelser, herunder at visse forsendelser kan undtages fra mærkningskravet i stk. 1.«
[Mærkning af forsendelser]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF)
Til § 11
2) Nr. 3 affattes således
»3) Pålæg om at befordre visse momsfritagne blade samt blade, der er knyttet til almennyttige, almenvelgørende eller humanitære formål, eller som angår undervisning, religion, idræt, kunst, kultur eller miljø, til særlig lave takster.«
[Befordring af almennyttige blade til særlig lave takster]
Af et mindretal (EL)
Ny paragraf
3) Efter § 11 indsættes som ny paragraf
»§ 01. Nedlæggelse af postbetjeningssteder kan kun ske med trafikministerens godkendelse og efter forudgående høring af et af Folketinget nedsat udvalg.«
[Godkendelse ved nedlæggelse af postbetjeningssteder]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF)
Til § 12
4) Nr. 4 affattes således
»4) At visse blade, herunder blade, der er knyttet til almennyttige, almenvelgørende eller humanitære formål, eller som angår undervisning, religion, idræt, kunst, kultur eller miljø, kan befordres til særlig lave takster.«
[Befordring af almennyttige blade m.v. til særlig lave takster]
Af trafikministeren, tiltrådt af et flertal (V, S, DF, KF og RV)
Til § 16
5) I nr. 1 indsættes efter »§ 6«: », stk. 1,«.
[Straf vedrørende mærkning af forsendelser]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal sikre, at en postvirksomheds identitet uden videre kan fastslås, således at det er tydeligt for enhver, hvem der har ansvaret for postbefordring af den enkelte forsendelse. Det er således den postvirksomhed, som kunden har kontraheret med om postbefordringen, der har ansvaret for forsendelsen, og som skal sørge for, at denne umiddelbart efter indsamlingen påføres oplysning om, hvem der har ansvaret for befordringen. Andre postvirksomheder har således ikke pligt til for modtageren at returnere forsendelsen til afsenderen og kan dermed afvise denne.
Det foreslås i stk. 2, at der kan fastsættes regler om mærkning af forsendelser. Identifikation af postvirksomheden kan f.eks. ske ved, at postvirksomheden ved stempel, mærkat og lign. påfører forsendelsen sit navn eller varemærke, såfremt dette er almindeligt kendt af brugerne. Identifikationen af postvirksomheden kan tillige ske ved, at modtageren får udleveret fragtbrev eller kvittering, hvorpå postvirksomhedens navn er oplyst. Endvidere vil påsat frimærke eller frankeringspåtryk på forsendelsen kunne identificere postvirksomheden.
Det foreslås, at kravet om angivelse af postvirksomhedens identitet på den enkelte forsendelse efter stk. 1 skal kunne fraviges for visse typer af forsendelser. Det kan f.eks. være aviser og blade i abonnement, der befordres uemballeret, og som har begrænset økonomisk værdi, men hvor der normalt ikke hos modtageren vil opstå tvivl om, hvortil der i givet fald kan reklameres. Den nuværende praksis videreføres således, hvorefter der ikke sker mærkning af bl.a. aviser og blade.
Til nr. 2
Det foreslås, at koncessionshaveren kan pålægges at befordre de nævnte blade til særlig lave takster.
Til nr. 3
Det foreslås, at der i koncessionen, jf. § 11, fastsættes vilkår om, at postbetjeningssteder kun kan nedlægges, hvis trafikministeren godkender nedlæggelsen, og efter forudgående høring af et af Folketinget nedsat udvalg.
Til nr. 4
Det foreslås, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvilke blade der kan befordres til særlig lave takster. De gældende regler findes i bekendtgørelse nr. 130 af 23. februar 2000 (med senere ændringer om postbefordring af blade til særlig lave takster).
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvens af, at der med ændringsforslaget under nr. 1 indsættes et stk. 2 i lovforslagets § 6.
Sven Buhrkall (V) Svend Heiselberg (V) Peter Christensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Karsten Nonbo (V) Poul Fischer (DF) Peter Skaarup (DF) nfmd. Kaj Ikast (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Helge Mortensen (S) Jytte Wittrock (S) Klaus Hækkerup (S) Peder Sass (S) Poul Andersen (S) Margrete Auken (SF) Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne