Betænkning over Forslag til lov om landbrugsejendomme

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 113

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, høringsnotat samt rapport af 25/11-03 fra Arbejdsgruppen vedrørende landbrugslovens bopælskrav og dets forhold til EU-retten

2

Henvendelse af 1/12-03 fra Niels Peter Skov, Kolding

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 1/12-03 fra Niels Peter Skov, Kolding, til fødevareministeren

4

Henvendelse af 11/12-03 fra Aage V. Jensens Fonde

5

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 11/12-03 fra Aage V. Jensens Fonde, til fødevareministeren

6

Svar på spm. 61, jf. alm. del – bilag 327, om kommentar til henvendelse af 20/11-03 fra Sammenslutningen af Danske Småøer, fra fødevareministeren

7

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 1/12-03 fra Niels Peter Skov, Kolding, fra fødevareministeren

8

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 11/12-03 fra Aage V. Jensens Fonde, fra fødevareministeren

9

Henvendelse fra Sammenslutningen af Danske Småøer om revision af landbrugsloven, jf. alm. del – bilag 217

10

Kommunikationsplan for lov om landbrugsejendomme

11

Henvendelse af 20/1-04 fra Aage V. Jensens Fonde

12

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 20/1-03 fra Aage V. Jensens Fonde, til fødevareministeren

13

Svar på spørgsmål nr. S 1570 om erhvervelse af landbrugsejendomme under 30 ha som sameje, fra fødevareministeren

14

Powerpointpræsentation fra den tekniske gennemgang af L 112 og L 113

15

Henvendelse af 20/1-04 fra Helge Mortensen, Glumsø

16

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 20/1-04 fra Helge Mortensen, Glumsø, til fødevareministeren

17

Spm. 5 om overgangsregler i forbindelse med ændrede uddannelseskrav, til fødevareministeren

Spm. 6 om teknisk bistand til udformning af ændringsforslag om overgangsregler ved ændrede uddannelseskrav, til fødevareministeren

18

Henvendelse af 20/1-04 fra Morten Jakobsen, Horsens

19

Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 20/1-04 fra Morten Jakobsen, Horsens, til fødevareministeren

20

Spm. 8 om forholdet mellem arealstørrelse og landbrugets konkurrenceevne, til fødevareministeren

Spm. 9 om sammenhæng mellem arealstørrelse og landbrugets konkurrenceevne, til fødevareministeren

Spm. 10 om ændret afstandsopgørelses konsekvenser for trafiksikkerheden og trafikafviklingen på veje, til fødevareministeren

Spm. 11 om strukturudviklingen i landbruget, til fødevareministeren

21

Henvendelse af 27/1-04 fra advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted

22

Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 27/1-04 fra advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted, til fødevareministeren

23

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

24

Materiale fra Sammenslutningen af Danske Småøer's foretræde

25

Spm. 13 om regler om fortrinsstilling, til fødevareministeren

26

Spm. 14 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om afstandsgrænse på 15 km ved samdrift, til fødevareministeren

Spm. 15 om kommentar til Dansk Erhvervsgartnerforenings ønske om en dispensationsmulighed i lovforslagets § 12, til fødevareministeren

Spm. 16 om kommentar til Dansk Ornitologisk Forening om bemærkning i høringssvaret om sammenhængen til miljølovgivningen, til fødevareministeren

Spm. 17 om Dansk Ornitologi Forenings høringssvar om landbrugsarealers overgang til naturarealer, til fødevareministeren

Spm. 18 om fordelingen af landbrugets konsulenter, til fødevareministeren

Spm. 19 om naturplaner for alle landbrugsejendomme, til fødevareministeren

Spm. 20 om kommentar til Dansk Skovforenings bemærkning til lovforslagets § 7, stk. 3, til fødevareministeren

Spm. 21 om bopælspligt, til fødevareministeren

Spm. 22 om kommentar til Friluftsrådets bemærkninger om offentlige myndigheders og fondes erhvervelse af landbrugsejendomme, til fødevareministeren

Spm. 23 om kommentar til høringssvaret fra Aage V. Jensens Fonde vedrørende fondes muligheder for at erhverve naturarealer, til fødevareministeren

27

Svar på spm. 5 om overgangsregler i forbindelse med ændrede uddannelseskrav, fra fødevareministeren

Svar på spm. 6 om teknisk bistand til udformning af ændringsforslag om overgangsregler ved ændrede uddannelseskrav, til fødevareministeren

28

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 20/1-04 fra Morten Jakobsen, Horsens, fra fødevareministeren

29

Henvendelse af 6/2-04 fra Dønnerup A/S

30

Spm. 24 om kommentar til henvendelse af 6/2-04 fra Dønnerup A/S, til fødevareministeren

31

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 20/1-04 fra Helge Mortensen, Glumsø, fra fødevareministeren

32

Svar på spm. 8 om forholdet mellem arealstørrelse og landbrugets konkurrenceevne, fra fødevareministeren

Svar på spm. 9 om sammenhæng mellem arealstørrelse og landbrugets konkurrenceevne, fra fødevareministeren

Svar på spm. 10 om ændret afstandsopgørelses konsekvenser for trafiksikkerheden og trafikafviklingen på veje, fra fødevareministeren

Svar på spm. 11 om strukturudviklingen i landbruget, fra fødevareministeren

33

Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 27/1-04 fra advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted, fra fødevareministeren

34

Svar på spm. 13 om regler om fortrinsstilling, fra fødevareministeren

35

Spm. 25 om baggrunden for ikke at medtage en bestemmelse svarende til den tidligere landbrugslovs § 32 i lovforslaget, til fødevareministeren

Spm. 26 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til fødevareministeren

36

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 20/1-03 fra Aage V. Jensens Fonde, fra fødevareministeren

37

Henvendelse af 20/2-04 fra Dansk Ornitologisk Forening

38

Spm. 27 om kommentar til henvendelse af 20/2-04 fra Dansk Ornitologisk Forening, til fødevareministeren

39

Svar på spm. 14 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om afstandsgrænse på 15 km ved samdrift, fra fødevareministeren

Svar på spm. 15 om kommentar til Dansk Erhvervsgartnerforenings ønske om en dispensationsmulighed i lovforslagets § 12, fra fødevareministeren

Svar på spm. 16 om kommentar til Dansk Ornitologisk Forening om sammenhængen til miljølovgivningen, fra fødevareministeren

Svar på spm. 17 om Dansk Ornitologisk Forenings høringssvar om landbrugsarealers overgang til naturarealer, fra fødevareministeren

Svar på spm. 18 om fordelingen af landbrugets konsulenter, fra fødevareministeren

Svar på spm. 19 om naturplaner for alle landbrugsejendomme, fra fødevareministeren

Svar på spm. 20 om kommentar til Dansk Skovforenings bemærkning til lovforslagets § 7, stk. 3, fra fødevareministeren

Svar på spm. 21 om bopælspligt, fra fødevareministeren

Svar på spm. 22 om kommentar til Friluftsrådets bemærkninger om offentlige myndigheders og fondes erhvervelse af landbrugsejendomme, fra fødevareministeren

Svar på spm. 23 om kommentar til høringssvaret fra Aage V. Jensens Fonde vedrørende fondes muligheder for at erhverve naturarealer, fra fødevareministeren

40

Spm. 28 om ophør af landbrugspligten, når jord anvendes til naturformål, til fødevareministeren

Spm. 29 om fordelingen af konsulenter før statstilskuddet blev sparet væk, til fødevareministeren

Spm. 30 om naturplaner, der er udarbejdet på frivillig basis, til fødevareministeren

41

Svar på spm. 24 om kommentar til henvendelse af 6/2-04 fra Dønnerup A/S, fra fødevareministeren

42

Henvendelse af 9/3-04 fra Helge Mortensen, Glumsø

43

Spm. 31 om kommentar til henvendelse af 9/3-04 fra Helge Mortensen, Glumsø, til fødevareministeren

44

Henvendelse af 11/3-04 fra Ole Laursen, Århus

45

Spm. 32 om kommentar til henvendelse af 11/3-04 fra Ole Laursen, Århus, til fødevareministeren

46

Svar på spm. 27 om kommentar til henvendelse af 20/2-04 fra Dansk Ornitologisk Forening, fra fødevareministeren

47

Spm. 33 om dokumentation for de størrelsesøkonomiske fordele ved lempelserne i den maksimale arealstørrelse, til fødevareministeren

Spm. 34 om de uudnyttede størrelsesøkonomiske fordele, til fødevareministeren

Spm. 35 om lempelse i den maksimale arealstørrelse, til fødevareministeren

Spm. 36 om teknologisk betydning for størrelsesøkonomiske fordele, til fødevareministeren

48

Henvendelse af 15/3-04 fra Dønnerup A/S

49

Spm. 37 om kommentar til henvendelse af 15/3-04 fra Dønnerup A/S, til fødevareministeren

50

Svar på spm. 25 om baggrunden for ikke at medtage en bestemmelse svarende til den tidligere landbrugslovs § 32, fra fødevareministeren

Svar på spm. 26 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra fødevareministeren

51

Spm. 38 om kommentar til artikel af 16/2-04 i LandboFyn »Fortrinsregler diskriminerer specialproducenter«, til fødevareministeren

Spm. 39 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag til fødevareministeren

52

Svar på spm. 28 om ophør af landbrugspligten, når jord anvendes til naturformål, fra fødevareministeren

Svar på spm. 29 om fordelingen af konsulenter før statstilskuddet blev sparet væk, fra fødevareministeren

Svar på spm. 30 om naturplaner, der er udarbejdet på frivillig basis, fra fødevareministeren

53

Henvendelse af 26/3-04 fra Dansk Landbrug

54

Spm. 40 om kommentar til henvendelse af 26/3-04 fra Dansk Landbrug, til fødevareministeren

55

Henvendelse af 26/3-04 fra Niels Hermansen og Charlotte Sondh, Sorø

56

Spm. 41 om kommentar til henvendelse af 26/3-04 fra Niels Hermansen og Charlotte Sondh, Sorø, til fødevareministeren

57

Svar på spm. 31 om kommentar til henvendelse af 9/3-04 fra Helge Mortensen, Glumsø, fra fødevareministeren

58

Svar på spm. 32 om kommentar til henvendelse af 11/3-04 fra Ole Laursen, Århus, fra fødevareministeren

59

Henvendelse af 29/3-04 fra Kjeld Hansen, Klippinge

60

Spm. 42 om kommentar til henvendelse af 29/3-04 fra Kjeld Hansen, Klippinge, til fødevareministeren

61

Henvendelse af 30/3-04 fra Aage V. Jensens Fonde

62

Spm. 43 om kommentar til henvendelse af 30/3-04 fra Aage V. Jensens Fonde

63

1. udkast til betænkning

64

Spm. 44 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til fødevareministeren

65

Henvendelse af 1/4-04 fra Helge Mortensen, Glumsø

66

Spm. 45 om kommentar til henvendelse af 1/4-04 fra Helge Mortensen, Glumsø, til fødevareministeren

67

Spm. 46 om konsekvenserne for trafikafvikling og -sikkerhed i forbindelse med afstandsgrænsen mellem landejendomme, til fødevareministeren

Spm. 47 om, hvilke initiativer man vil iværksætte for at sikre trafikafvikling og -sikkerhed i forbindelse med afstandsgrænse mellem landejendomme, til fødevareministeren

Spm. 48 om, hvilke konsekvenser ændringen i beregningen af afstandsgrænsen vil medføre, til fødevareministeren

Spm. 49 om udnyttelse af de størrelsesøkonomiske fordele, til fødevareministeren

68

Henvendelse af 2/4-04 fra Ole Laursen, Århus

69

Spm. 50 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra Ole Laursen, Århus, til fødevareministeren

70

Svar på spm. 33 om dokumentation for de størrelsesøkonomiske fordele ved lempelserne i den maksimale arealstørrelse, fra fødevareministeren

Svar på spm. 34 om de uudnyttede størrelsesøkonomiske fordele, fra fødevareministeren

Svar på spm. 35 om lempelse i den maksimale arealstørrelse, fra fødevareministeren

Svar på spm. 36 om teknologiers betydning for størrelsesøkonomiske fordele, fra fødevareministeren

71

Svar på spm. 41 om kommentar til henvendelse af 26/3-04 fra Niels Hermansen og Charlotte Sondh, Sorø, fra fødevareministeren

72

Spm. 51 om 8-års-reglen ved henholdsvis egen drift og familiehandel, til fødevareministeren

73

Svar på spm. 38 om kommentar til artikel af 16/2-04 i LandboFyn »Forstillingsregler diskriminerer specialproducenter«, fra fødevareministeren

Svar på spm. 39 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra fødevareministeren

74

Svar på spm. 46 om konsekvenserne for trafikafvikling og -sikkerhed i forbindelse med afstandsgrænsen mellem landejendomme, fra fødevareministeren

Svar på spm. 47 om, hvilke initiativer man vil iværksætte for at sikre trafikafvikling og -sikkerhed i forbindelse med afstandsgrænse mellem landejendomme, fra fødevareministeren

Svar på spm. 48 om, hvilke konsekvenser ændringen i beregningen af afstandsgrænsen vil medføre, fra fødevareministeren

Svar på spm. 49 om udnyttelse af de størrelsesøkonomiske fordele, fra fødevareministeren

75

Svar på spm. 50 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra Ole Laursen, Århus, fra fødevareministeren

76

Svar på spm. 37 om kommentar til henvendelse af 15/3-04 fra Dønnerup A/S, fra fødevareministeren

77

Svar på spm. 40 om kommentar til henvendelse af 26/3-04 fra Dansk Landbrug, fra fødevareministeren

78

Svar på spm. 42 om kommentar til henvendelse af 29/3-04 fra Kjeld Hansen, Klippinge, fra fødevareministeren

79

Svar på spm. 43 om kommentar til henvendelse af 30/3-04 fra Aage V. Jensens Fonde, fra fødevareministeren

80

Svar på spm. 45 om kommentar til henvendelse af 1/4-04 fra Helge Mortensen, Glumsø, fra fødevareministeren

81

Svar på spm. 44 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra fødevareministeren

82

Svar på spm. 51 om 8-års-reglen ved henholdsvis egen drift og familiehandel, fra fødevareministeren

83

Henvendelse af 29/4-04 fra Aage V. Jensens Fonde

84

Spm. 52 om kommentar til henvendelse af 20/4-04 fra Aage V. Jensens Fonde, til fødevareministeren

85

Svar på spm. 52 om kommentar til henvendelse af 20/4-04 fra Aage V. Jensens Fonde, fra fødevareministeren

86

Ændringsforslag fra fødevareministeren

87

2. udkast til betænkning

88

Yderligere bemærkninger til det tidligere fremsendte ændringsforslag omdelt på bilag 86

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til fødevareministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 5 og 6 og ministerens svar er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 5

Agter ministeren at udforme overgangsregler i forbindelse med de ændrede uddannelseskrav ved erhvervelse af en landbrugsejendom i fri handel eller ved erhvervelse af tillægsjord, således at de personer, som efter den nuværende 15 hektars regel opfylder betingelserne for at kunne få en uddannelsesattest, ikke mister denne mulighed?

Svar

Der er foreslået en skærpelse med hensyn til, hvordan opfyldelse af uddannelseskravet kan opnås ved praktisk drift af en landbrugsejendom. Hidtil har drift af en jordbrugsbedrift med et dyrket areal på mindst 15 ha eller med et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt i en periode på 4 år været nok til opfyldelse af lovens uddannelseskrav. Denne grænse foreslås sat op, således at uddannelseskravet kun kan opfyldes ved drift af en ejendom med et dyrket areal på mindst 30 ha eller drift af en ejendom med et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt (normtimer).

Med forslaget vil personer uden landbrugsuddannelse, der køber en landbrugsejendom med et areal på under 30 ha, ikke kunne opfylde uddannelseskravet ved drift af denne ejendom i 4 år. Uddannelseskravet vil i denne situation kun kunne opfyldes ved, at ejeren etablerer en produktion, så det samlede arbejdsbehov på bedriften bliver på mere end 900 normtimer, f.eks. en husdyrproduktion.

Jeg er blevet opmærksom på, at der er behov for en overgangsregel, således at de personer, som efter den nuværende 15 hektars regel opfylder betingelserne for at kunne få en uddannelsesattest, ikke mister denne mulighed i forbindelse med den nye lov.

Jeg agter derfor at foreslå en overgangsregel, hvorefter personer, som har erhvervet en landbrugsejendom før 1. september 2004 (hvor den nye lov træder i kraft), i en periode på 4 år efter lovens ikrafttræden vil kunne få en uddannelsesattest efter de hidtil gældende regler.

Uddannelseskravene fremgår ikke af selve loven, men vil blive optaget i en tilhørende bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 12, stk. 2, nr. 1. Den foreslåede overgangsregel vil derfor også komme til at fremgå af denne bekendtgørelse.

Spørgsmål 6

Såfremt ministeren ikke har til hensigt at udforme overgangsregler i forbindelse med ændrede uddannelseskrav, bedes om teknisk bistand til udformning af ændringsforslag, hvorefter de personer, som efter den nuværende 15 hektars regel opfylder betingelserne for at kunne få en uddannelsesattest, ikke mister denne mulighed.

Svar

Se min besvarelse af spørgsmål 5.

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 28. april 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om landbrugsejendomme

[af fødevareministeren (Mariann Fischer Boel)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 36 ændringsforslag til lovforslaget. Fødevareministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-29 og nr. 31-36. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 30.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. december 2003 og var til 1. behandling den 21. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 12 møder.

Teknisk gennemgang

Fødevareministeren og embedsmænd fra Fødevareministeriet har den 18. januar 2004 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget over for udvalget.

Sammenhæng med andre forslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 112 om drift af landbrugsjorder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og fødevareministeren sendte den 29. oktober 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 108. Den 10. december 2003 sendte fødevareministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 19 skriftlige henvendelser fra

Aage V. Jensens Fonde,

Advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted,

Dansk Landbrug,

Dansk Ornitologisk Forening,

Dønnerup A/S,

Kjeld Hansen, Klippinge,

Morten Jakobsen, Horsens,

Ole Laursen, Århus,

Helge Mortensen, Glumsø,

Niels Peter Skov, Kolding,

Niels Hermansen og Charlotte Sondh, Sorø og

Sammenslutningen af Danske Småøer.

Fødevareministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Sammenslutningen af Danske Småøer og Dansk Landbrug mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 52 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og fødevareministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af fødevareministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af SF under nr. 30 stillede ændringsforslag.

Flertallet vil ved en kommende revision af lovforslag nr. L 112 om drift af landbrugsjorder overveje indholdet og formen af reglerne om husdyrhold og arealkrav, der efter nærværende lovforslag om landbrugsejendomme opretholdes ind til videre med hjemmel i den gældende landbrugslov, jf. lovforslagets § 52, stk. 2. Det skal herunder overvejes, om arealkravet skal ændres, så kravet fremover skal opgøres på bedriftsniveau i stedet for som nu på ejendomsniveau.

Kristendemokraternes medlem af udvalget bemærker særligt, at Kristendemokraterne støtter lovforslaget, bl.a. fordi det sikrer en god balance mellem hensynet til de store og de små bedrifter. Kristendemokraterne havde dog gerne set forbedringer, især når det gælder afstandskrav og fortrinsstilling.

Kristendemokraterne havde endvidere af trafiksikkerhedsmæssige årsager helst set, at det nuværende afstandskrav blev fastholdt.

Vedrørende fortrinsstilling glæder Kristendemokraterne sig over, at grænsen for bedrifter, der er omfattet af fortrinsstilling, er blevet nedsat fra 200 ha i lovforslaget til 100 ha, men Kristendemokraterne havde gerne set, at den nuværende fortrinsstilling på 70 ha blev fastholdt.

Et mindretal i udvalget (S, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling . Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1-6 og nr. 17-19, stemme imod ændringsforlag nr. 12-14 og nr. 21-28 og stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 7-11, nr. 15, 16, 20, 29 og 31-36. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det af SF stillede ændringsforlag nr. 30.

Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling . Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1-6 og nr. 17-19, stemme imod ændringsforlag nr. 12-14 og nr. 21-28 og stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 7-11, nr. 15, 16, 20, 29 og 31-36. Mindretallet vil stemme for det af SF stillede ændringsforlag nr. 30.

Socialdemokraternes, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget beklager, at ministeren og dermed VK regeringen igen har valgt et snævert flertal med Dansk Folkeparti. Både det danske landbrug og den danske natur fortjener en bred aftale, der sikrer stabilitet i investeringer og planlægning, samtidig med at det gør Danmark egnet til at træde ind i det 21. århundrede.

Partierne finder samtidig, at der gives alt for mange bemyndigelser til ministeren, der derved selv kan bestemme, hvordan den danske jord skal bebos og dyrkes.

Overordnet ønsker partierne, at langt flere mennesker får mulighed for at bo på landet, og at de, der bor der, har en fornuftig og bæredygtig produktion. Ministeren går for langt for at sikre de store landbrug, godsejerne og de store svinefarme. Partierne ønsker at give familier, andelsselskaber, bofællesskaber og deltidslandmænd en langt bedre mulighed for at købe jord og bo på den – også uden, at de har gennemført en landbrugsuddannelse.

Samtidig ønsker partierne, at langt flere arealer bliver udlagt til natur. Målsætningen er, at 30 pct af Danmarks samlede areal skal være udlagt som natur inden 2025. Derfor glæder partierne sig også over, at der er private fonde, der har lyst til at købe jord op, og partierne ønsker at gøre det let for dem. Samtidig vil partierne stille krav til disse fonde – og til andre private købere – om at sikre offentligheden adgang til arealerne og skabe vished for, at arealerne ikke kan afhændes og dermed blive brugt til helt andre formål.

Partierne er dybt bekymrede over det stadigt stigende antal svin i Danmark, både på grund af det ubehag, det giver de mennesker, der bor i nærheden, og på grund af den ødelæggelse af naturen, som det repræsenterer. Også derfor ønsker partierne ikke at fremme de største landbrug gennem en uhæmmet liberalisering af landbrugsloven, og partierne undrer sig over, at fødevareministeren fortsætter den uheldige udvikling. For at dæmme yderligere op for de problemer, svineindustrien repræsenterer, støtter partierne gerne den teknologiske udvikling, der kan gøre det muligt at klare nogle af de problemer, som svineavlerne i dag slås med.

Partierne har også et stort ønske om at lave en mindre bureaukratisk og mere enkel landbrugslov, der er til at gennemskue for den enkelte landmand, og som fremmer den rigtige form for strukturudvikling, det vil sige en udvikling, der både bliver til gavn for landmændene, naturen og det omgivende samfund.

Partierne ønsker en landbrugslov, der som minimum bygger på følgende principper

– En grundlæggende åben adgang til at købe jord i Danmark. Det vil også medføre en tiltrængt forenkling af retten til at købe jord i Danmark.

– En særlig indsats for at gøre det lettere for deltidslandmænd at slå sig ned på landet, også på gårde over 30 ha.

– Fastlæggelse af, at svinefabrikker skal behandles på samme måde som al anden industri.

– Forbedrede muligheder for, at fonde kan købe jord til naturformål.

– En strukturudvikling, der hovedsagelig kommer de mindre og mellemstore landmænd til gavn, hvilket vil gavne mangfoldigheden i dansk landbrug og samtidig give størst økonomisk effekt.

– Overflytning af jordbrugskommissionernes opgaver til de kommende amter eller regioner.

– En påbegyndelse af afviklingen af de mange huller og særregler i beskatningen af landbruget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af fødevareministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 6

1) I stk. 1, nr. 5, ændres »fredskov, eller« til: »fredskov,«.

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 3]

2) I stk. 1, nr. 6, ændres »20 ha.« til: »20 ha,«.

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 3]

3) I stk. 1 indsættes som nr. 7 og 8

»7) arealer, der er under 2 ha, ønskes erhvervet af en godkendt fond, jf. § 24, stk. 3, til naturformål af almen, samfundsmæssig karakter, idet det er en betingelse,

a) at arealet ligger inden for et område, der er fastlagt efter reglerne i § 24, stk. 4, og

b) at der tinglyses deklaration, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier og naturværdier samt almene samfundsmæssige hensyn el. lign., herunder bl.a., at der sikres offentligheden adgang til arealerne, samt at det sikres, at arealet på ny pålægges landbrugspligt, hvis det ikke længere anvendes i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, jf. § 24, stk. 4, eller

8) arealer, der er under 2 ha, ønskes erhvervet af ejeren af et alment vandforsyningsanlæg med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer, idet det er en betingelse,

a) at arealet ligger inden for et område, der i regionplanen er udlagt som et indsatsområde, og der ifølge indsatsplanlægningen er behov for en særlig indsats til beskyttelse af drikkevand, jf. § 13 eller § 13 a i lov om vandforsyning, og

b) at der tinglyses deklaration, der tager sigte på, at arealet på ny pålægges landbrugspligt, hvis der ikke længere er behov for beskyttelse af drikkevandsressourcen det pågældende sted.«

[Mulighed for at godkendte fonde og ejere af vandforsyningsanlæg uden tilladelse kan erhverve arealer under 2 ha til naturformål og beskyttelse af drikkevand]

Til § 7

4) I stk. 1 ændres »jf. stk. 2-6« til: »jf. stk. 2-5«.

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 6]

5) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Ministeren kan meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves på arealer under 2 ha, der ønskes erhvervet af en fond, jf. § 24, til naturformål af almen samfundsmæssig karakter. En tilladelse kan gøres betinget, jf. § 6, stk. 1, nr. 7, og § 7, stk. 6.«

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 3]

6) Stk. 4 udgår.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 5]

Af fødevareministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og KD)

Til § 8

7) Som stk. 5 indsættes

»Stk. 5. Ministeren kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-3, når særlige forhold taler for det.«

[Bemyndigelse til ministeren til at dispensere fra bestemmelserne om fast bopæl]

Til § 10

8) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt.

»Der skal dog mindst opretholdes en beboelsesbygning, jf. § 9, for hver 200 ha, der ejes lovligt sammen.«

[Sikring af opretholdelsen af et vist antal landbrugsejendomme med beboelsesbygning]

9) I stk. 3, nr. 3, ændres »opfyldt, og« til: »opfyldt,«.

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 10]

10) I stk. 3 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4) betingelsen om, at der skal opretholdes en beboelsesbygning for hver 200 ha, der ejes lovligt sammen, jf. stk. 1, er opfyldt og«.

Nr. 4 bliver herefter nr. 5.

[Sikring af opretholdelsen af et vist antal landbrugsejendomme med beboelsesbygning]

11) I stk. 4 indsættes som 2. pkt.

»Oprettelse af en sådan bygningsløs landbrugsejendom kan ske ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis det godtgøres, at betingelserne i §§ 22-24 er opfyldt«.

[Oprettelse af bygningsløse ejendomme ved erklæring fra praktiserende landinspektør]

Til § 12

12) Stk. 3, nr. 6, affattes således

»6) erhververen ikke efter erhvervelsen vil være ejer af et samlet areal på mere end 400 ha, idet arealgrænsen dog ikke gælder, hvis erhververen højst vil blive ejer af 4 landbrugsejendomme, jf. stk. 6 og 7, og«.

[Indførelse af pro rata-princippet i stedet for medejerbegrebet ved opgørelsen af personers erhvervelse af landbrugsejendomme]

13) I stk. 3, nr. 7, ændres »200 ha« til: »100 ha«.

[Ændring af arealgrænsen fra 200 ha til 100 ha for fortrinsstilling]

14) Som stk. 6 og 7 indsættes

»Stk. 6. Ved opgørelsen af, om en person er ejer af mere end 400 ha, jf. stk. 3, nr. 6, medregnes også arealer af landbrugsejendomme, hvor den pågældende ejer en anpart, jf. § 16, eller hvor den pågældende ejer kapital i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. §§ 20 og 21, idet der medregnes den del af ejendommens areal, der svarer til størrelsen af den pågældendes anpart eller del af selskabskapitalen, eventuelt ved en holdingkonstruktion. Hvis personen ejer aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom efter § 20, medregnes dog hele ejendommens areal, jf. § 20, stk. 7.

Stk. 7. Ved opgørelsen af, om en person ejer mere end 4 landbrugsejendomme, jf. stk. 3, nr. 6, medregnes også dele af landbrugsejendomme, hvor den pågældende ejer en anpart, jf. § 16, eller hvor den pågældende ejer kapital i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, eventuelt i en holdingkonstruktion, jf. §§ 20 og 21. Størrelsen af disse dele af ejendomme medregnes efter tilsvarende retningslinjer som i stk. 6.«

[Fastsættelse af indholdet af pro rata-princippet]

Til § 21

15) I nr. 3 ændres »stk. 2 eller 3, eller« til: »stk. 2 eller 3,«.

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 16]

16) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»4) erhververen er en forening, institution m.v., der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, eller«.

Nr. 4 bliver herefter nr. 5.

[Præcisering af, at foreninger eller institutioner, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, har mulighed for at få tilladelse til at erhverve landbrugsjord til naturformål]

Af fødevareministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 23

17) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan også uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i landzone som en bygningsløs landbrugsejendom med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer, jf. stk. 1. På den bygningsløse landbrugsejendom skal der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

[Vandforsyningsselskabers mulighed for at erhverve dele af landbrugsejendomme]

18) Stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Hvis ejeren af vandforsyningsanlægget ikke længere har behov for ejendommen eller det pågældende areal til beskyttelse af drikkevandsressourcen, skal ejendommen eller det pågældende areal afhændes inden 6 måneder, medmindre der opnås dispensation efter stk. 4.«

[Vandforsyningsselskabers pligt til at afhænde dele af landbrugsejendomme]

19) I s tk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 17]

Af fødevareministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og KD)

Til § 24

20) Paragraffen affattes således

»§ 24. En fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på en landbrugsejendom i landzone med henblik på anvendelse til naturformål, hvis

1) fonden har opnået forhåndsgodkendelse, jf. stk. 3,

2) landbrugsejendommen i dens helhed ligger inden for områder, der er fastlagt efter reglerne i stk. 4, og

3) fonden forpligter sig til

a) at anvende ejendommen i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er fastlagt for den pågældende områdetype, jf. stk. 4,

b) at der sikres offentligheden adgang til ejendommens jorder, og

c) at afhænde ejendommen efter lovens regler, hvis den ikke længere anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne m.v., jf. litra a og b.

Stk. 2. En fond, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan også uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i landzone som en bygningsløs landbrugsejendom med henblik på anvendelse til naturformål, jf. § 10, stk. 4. På den bygningsløse landbrugsejendom skal der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler, hvorefter en fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan opnå en forhåndsgodkendelse til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom, regler om, at en forhåndsgodkendelse kan tilbagekaldes, samt regler om sådanne fondes oplysningspligt m.v.

Stk. 4. Ministeren kan desuden fastsætte regler om, inden for hvilke områder fonde kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom, samt generelle retningslinjer for anvendelsen af de pågældende jorder.

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ministeren meddele tilladelse til, at en fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller en del af en landbrugsejendom i landzone til naturformål.

Stk. 6. En tilladelse efter stk. 5 skal normalt betinges af, at der på ejendommen tinglyses deklaration, der tager sigte på opfyldelse af formålet med erhvervelsen og indeholder vilkår om afhændelse i overensstemmelse med lovens regler, hvis betingelserne for erhvervelsen ikke overholdes. Der kan også stilles krav, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier og naturværdier samt almene samfundsmæssige hensyn og lign., og krav om, at der sikres offentligheden adgang til arealerne.«

[Godkendte fonde kan herefter erhverve landbrugsejendomme uden tilladelse, hvis fonden forpligter sig til at overholde visse betingelser]

Til § 29

21) I stk. 2 ændres »200 ha« til: »100 ha«.

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 22 og 23]

Til § 31

22) I stk. 1, ændres »200 ha« til: »100 ha«.

[Ændring af arealgrænsen for fortrinsstilling til suppleringsjord]

23) I stk. 2 ændres »200 ha« til: »100 ha«.

[Ændring af arealgrænsen for fortrinsstilling til suppleringsjord]

Til § 32

24) Stk. 4 udgår.

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 27]

Til § 33

25) Før stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord i §§ 31 og 32 finder ikke anvendelse ved køb af jord til supplering af en hovedejendom, jf. stk. 5, der ved supplering ikke overstiger 125 ha, bortset fra fradragsarealer, jf. § 12, stk. 5.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

[Mulighed for supplering af hovedejendom op til 125 ha uden fortrinsstilling til suppleringsjord]

26) I stk. 1, der bliver stk. 2, udgår »i §§ 31 og 32«.

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 25]

27) Som stk. 5 indsættes

»Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om begrebet en hovedejendom, jf. stk. 1, og om administration af bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord i §§ 31-33.«

[Bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om begrebet hovedejendom og om administration af bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord]

Til § 37

28) Efter ordene »fastsætte regler« indsættes: »om dispensationer og tilladelser efter denne lov,«.

[Præcisering af ministerens bemyndigelse til at udstede uddybende regler i en bekendtgørelse]

Til § 39

29) Som stk. 3 indsættes

»Stk. 3. Betingelser om tinglysning af deklaration, der er en forudsætning for, at en disposition kan foretages uden tilladelse, jf. §§ 6, 10, 23 og 24, er bindende for indehavere af rettigheder i ejendomme uanset tidspunktet for rettens stiftelse.«

[Udvidelse af hjemlen til at tinglyse deklarationer forud for pantegæld]

Af et mindretal (SF)

30) Efter § 44 indsættes i kapitel 17 som ny paragraf

»§ 01. Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på aftaler, hvorved denne lovs bestemmelser søges omgået.«

[Opretholdelse af en bestemmelse svarende til § 32 i den gældende landbrugslov]

Af fødevareministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og KD)

Til § 50

31) I stk. 1, nr. 1, ændres »§ 10, stk. 1-3« til: »§ 10, stk. 1-4«.

[Teknisk korrektion]

32) I stk. 1, nr. 1, ændres »§ 23, stk. 1 og 2« til: »§ 23, stk. 1-3«.

[Teknisk korrektion]

33) I stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 23, stk. 1 og 2,«: »§ 24, stk. 1 og 2,«.

[Teknisk korrektion]

34) I stk. 1, nr. 2, ændres »§ 7, stk. 2-6,« til: »§ 7, stk. 2-5, § 8, stk. 4,«.

[Teknisk korrektion]

35) I stk. 1, nr. 2, ændres »§ 23, stk. 3« til: »§ 23, stk. 4«.

[Teknisk korrektion]

36) I stk. 1, nr. 2, ændres »§ 24, stk. 1« til: »§ 24, stk. 5 og 6«.

[Teknisk korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1, 2, 4, 15, 19, 26 og 31-36

Ændringsforslagene er redaktionelle ændringer som følge af de øvrige ændringsforslag i betænkningen.

Til nr. 3

Med forslaget åbnes der mulighed for, at godkendte fonde og ejere af vandforsyningsanlæg i visse situationer kan erhverve arealer under 2 ha til henholdsvis naturformål og beskyttelse af drikkevand, idet landbrugspligten kan ophæves ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis nærmere angivne betingelser er opfyldt. Det påhviler den praktiserende landinspektør, der står for udstykningen, at sørge for tinglysning af en standarddeklaration. Ændringen er en konsekvens af de tilsvarende regler for erhvervelse af arealer over 2 ha i lovforslagets §§ 23 og 24, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 17 og 20.

Ved fondes erhvervelse af arealer til naturformål er det bl.a. en betingelse, at fonden skal forpligte sig til at give offentligheden adgang til arealerne, og at der ikke må foretages indhegning af arealerne, jf. bemærkningerne om offentlighedens adgang m.v. i bemærkningerne til lovforslagets § 24, stk. 1, jf. ændringsforslag nr. 20.

Til nr. 5

Ændringen af § 7, stk. 3, er en konsekvens af ændringen af lovforslagets § 6, jf. ændringsforslag nr. 3, hvorved det bliver muligt for fonde uden tilladelse at erhverve arealer under 2 ha til naturformål.

Tilladelse efter § 7, stk. 3, vil f.eks. kunne være aktuel i situationer, hvor en fond ønsker at erhverve et areal, som ikke ligger inden for de områder, der skal fastlægges i medfør af § 24, stk. 4, f.eks. en »naturperle«, eller hvor betingelserne i øvrigt ikke er opfyldt. Der vil således f.eks. kunne gives tilladelse til en fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, selv om fonden ikke har opnået en forhåndsgodkendelse til erhvervelse, jf. ændringen til lovforslagets § 24, stk. 3, jf. ændringsforslag nr. 20.

Hvis erhververen er en forening eller institution, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, jf. ændringsforslag nr. 16, kan landbrugspligten ophæves efter lovforslagets § 7, stk. 2, når særlige forhold taler for det.

Til nr. 6

Ændringsforslaget indebærer, at lovforslagets § 7, stk. 4, udgår som konsekvens af, at vandforsyningsvirksomheders erhvervelse af arealer under 2 ha kan ske uden tilladelse under nærmere angivne betingelser, jf. § 6, stk. 1, nr. 8. Hvis betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 8, jf. ændringsforslag nr. 3, ikke er fuldt ud opfyldt, kan landbrugspligten ophæves efter lovforslagets § 7, stk. 2, når særlige forhold taler for det.

Til nr.7

Ændringsforslaget giver ministeren hjemmel til at dispensere fra det almindelige bopælskrav og sikrer, at det som hidtil skal være muligt i særlige situationer at dispensere fra bopælskravet i lovforslagets § 8, stk. 2, der gælder for den, der driver en landbrugsbedrift. En eventuel dispensation fra det bopælskrav, der indtræder ved erhvervelse af en landbrugsejendom, skal meddeles efter lovforslagets § 17.

Til nr. 8, 9 og 10

Den foreslåede ændring af lovforslagets § 10, stk. 1 og stk. 3, om en beboelse for hver 200 ha, der ejes lovligt sammen, skal sikre, at der opretholdes et vist antal landbrugsejendomme med beboelsesbygning. Kravet har sammenhæng med, at det som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets § 10 er en betingelse for fraskillelse af en beboelsesbygning, at der som udgangspunkt er tale om samme ejerforhold på ejendommen med bygninger og på den eller de ejendomme, hvor bygningerne ønskes fraskilt.

Til nr. 11

Den foreslåede ændring af lovforslagets § 10, stk. 4, skal sikre, at oprettelse af bygningsløse landbrugsejendomme efter reglerne i lovforslagets §§ 22-24 kan ske på baggrund af en erklæring fra en praktiserende landinspektør. Det skal bl.a. være en betingelse, at der tinglyses en deklaration om, at der ikke uden tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen.

Til nr. 12

Ændringsforslaget tager sigte på, at betingelsen om, at en person ikke efter erhvervelsen må være ejer af mere end 400 ha eller mere end 4 landbrugsejendomme (uden arealgrænse), ikke længere knyttes til medejerbegrebet i lovforslagets § 18. Opgørelsen af, om de nævnte grænser for areal og antal ejendomme overskrides, skal i stedet ske på grundlag af vægtede ejerandele (pro rata-princippet) efter retningslinjer, der omtales nærmere i bemærkningerne til ændringsforslagene til lovforslagets § 12, stk. 6 og 7 , jf. ændringsforslag nr. 14.

Til nr. 13

Ændringsforslagets ændring af arealgrænsen for fortrinsstilling sker som følge af ændringen af reglerne om fortrinsstilling, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 22-27.

Til nr. 14

I ændringsforslaget fastsættes pro rata-princippet, der er omtalt i forbindelse med begrænsningen på højst 400 ha eller højst 4 landbrugsejendomme (uden arealgrænse), jf. ændingsforslag nr. 12.

Opgørelsen af, om en person er ejer af mere end 400 ha, tager udgangspunkt i, at landbrugsejendomme, som den pågældende ejer personligt (som eneejer) efter lovforslagets §§ 12-15 og § 17 medregnes med ejendommenes hele areal, bortset fra fradragsarealer, jf. lovforslagets § 12, stk. 5.

Ved opgørelsen skal der i følge ændringsforslaget til lovforslagets § 12, stk. 6, desuden medregnes arealer af landbrugsejendomme, hvor den pågældende ejer en anpart, jf. lovforslagets § 16, eller hvor den pågældende ejer kapital i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. lovforslagets §§ 20 og 21. Opgørelsen skal ske på grundlag af vægtede ejerandele.

Hvis den pågældende f.eks. ejer en anpart på 1/5 af en landbrugsejendom på 100 ha, der er erhvervet efter reglerne i lovforslagets § 16, skal der medregnes 1/5 af ejendommens areal, og ejendommen medregnes således kun med 20 ha ved arealgrænsen på 400 ha.

Hvis den pågældende er investor i et selskab, der ejer en landbrugsejendom på 100 ha efter reglerne i lovforslagets §§ 20 og 21, og den pågældende ejer 1/5 af selskabets kapital, eventuelt gennem et holdingselskab, hvor den pågældende ejer hele selskabskapitalen, skal der ligeledes medregnes 1/5 af ejendommens areal, dvs. 20 ha ved arealgrænsen på 400 ha.

Ved en landbrugsejendom, der ejes af et landmandsselskab efter lovforslagets § 20, følger det af reglerne i lovforslagets § 20, stk. 7, at denne ejendom sidestilles med det personlige selveje. Hvis en person ejer aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom efter lovforslagets § 20, skal hele ejendommens areal medregnes, uanset om den pågældende f.eks. har stemmeflertal på grundlag af ca. 10 pct. af selskabets kapital.

Opgørelsen af, om en person er ejer af mere end 4 landbrugsejendomme tager ligeledes udgangspunkt i, at landbrugsejendomme, som den pågældende ejer personligt (som eneejer) efter lovforslagets §§ 12-15 og § 17 medregnes fuldt ud.

Ved opgørelsen skal i følge ændringsforslaget til lovforslagets § 12, stk. 7, desuden medregnes dele af landbrugsejendomme, hvor den pågældende ejer en anpart, jf. lovforslagets § 16, eller hvor den pågældende ejer kapital i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. lovforslagets §§ 20 og 21. Størrelsen af disse medregnes efter ejerandelens størrelse efter tilsvarende retningslinjer som omtalt i forbindelse med ændringsforslagets til lovforslagets § 12, stk. 6.

I relation til reglerne om erhvervelse af landbrugsejendomme i fri handel foreslås i øvrigt en overgangsregel, hvorefter personer, der har erhvervet en landbrugsejendom før den 1. september 2004 i en periode på 10 år efter lovens ikrafttræden vil kunne få en uddannelsesattest på baggrund af drift af en landbrugsejendom med et dyrket areal på 15 ha i mindst 4 år. Personer, som har opnået en uddannelsesattest efter de hidtidige regler, vil fortsat kunne få en ny uddannelsesattest efter de hidtidige regler i 10 år efter lovens ikrafttræden. Reglerne vil blive medtaget i en bekendtgørelse, hvori uddannelseskravene fastlægges.

Til nr. 16

Baggrunden for dette forslag er at præcisere, at foreninger eller institutioner, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, efter en konkret vurdering kan få tilladelse til at erhverve landbrugsjord til naturformål.

Ved vurderingen skal der lægges vægt på, at der er tale om arealer, der omfattes af reglerne for fondes erhvervelse i ændringsforslaget til lovforslagets § 24, jf. ændringsforslag nr. 20. En tilladelse kan betinges af vilkår efter tilsvarende retningslinjer som for fonde.

Der kan også gives tilladelse til erhvervelse af en del af en landbrugsejendom som en landbrugsejendom uden bygninger.

Til nr. 17 og 18

Det foreslås, at lovforslagets bestemmelse i § 23 om almene vandforsyningsanlægs erhvervelse af landbrugsjord suppleres med muligheden for, at der også kan erhverves dele af landbrugsejendomme som en bygningsløs landsbrugsejendom uden tilladelse. Dette svarer til den mulighed, der efter ændringsforslaget til lovforslagets § 24, jf. ændringsforslag nr. 20, er for fondes erhvervelse af dele af landbrugsejendomme.

Til nr. 20

Der foreslås en helt ny affattelse af lovforslagets § 24, hvorefter godkendte fonde kan erhverve landbrugsejendomme uden tilladelse, hvis fonden forpligter sig til at overholde visse betingelser.

I ændringsforslaget foreslås bestemmelser, hvorefter en fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhverve landbrugsjorder til naturformål, herunder gennemførelse af naturgenopretningsprojekter m.v.

I ændringsforslaget til lovforslagets § 24 foreslås i stk. 1, at en godkendt fond uden tilladelse kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone med henblik på anvendelse til naturformål.

Denne bestemmelse tager sigte på, at en fond umiddelbart har adgang til at erhverve en landbrugsejendom, hvis fonden erklærer sig indforstået med at overholde visse nærmere fastsatte betingelser, jf. nedenfor. Hvis en fond finder, at den i en konkret situation ikke kan overholde de fastlagte betingelser, må fonden søge om tilladelse til erhvervelsen hos jordbrugskommissionen, jf. ændringsforslagets stk. 5.

Det er en betingelse for erhvervelse uden tilladelse, at der er tale om en godkendt fond, jf. ændringsforslagets stk. 3.

Det er desuden en betingelse, at landbrugsejendommen i dens helhed ligger inden for områder, der er fastlagt efter reglerne i ændringsforslagets stk. 4, jf. bemærkningerne nedenfor. Hvis denne betingelse ikke er opfyldt, kan erhvervelsen kun ske med tilladelse efter ændringsforslagets stk. 5.

Det er endvidere en betingelse, at fonden forpligter sig til at anvende ejendommen i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er fastlagt for den pågældende områdetype, jf. ændringsforslagets stk. 4.

Fonden skal også forpligte sig til at give offentligheden adgang til arealerne. Arealerne må derfor ikke indhegnes, medmindre der kan opnås særlig tilladelse hertil. Reglerne om offentlig adgang udelukker dog ikke, at mindre arealer i en begrænset periode kan lukkes for offentlighedens adgang, f.eks. af hensyn til naturpleje eller periodevis nødvendig beskyttelse af flora og fauna.

Baggrunden for kravet om offentlighedens adgang er, at der er tale om erhvervelse af arealer til almennyttige naturbeskyttelsesformål. Det er derfor naturligt at opstille et generelt krav om adgang for offentligheden i de tilfælde, hvor erhvervelsen kan ske uden tilladelse.

Hvis en fond har erhvervet en landbrugsejendom uden tilladelse og med accept af de stillede betingelser, vil det i visse situationer efterfølgende være muligt at få tilladelse til ændring af standardbetingelserne, f.eks. hvis det viser sig, at der er behov for en indskrænkning af den offentlige adgang eller ændrede regler med hensyn til hegning eller lignende. Jordbrugskommissionen kan meddele en sådan tilladelse, hvis forholdene taler for det.

Endelig skal fonden forpligte sig til at afhænde ejendommen efter lovens regler, hvis den ikke længere anvendes i overensstemmelse med betingelserne for købet, jf. bemærkningerne til stk. 4.

I ændringsforslagets stk. 2 foreslås, at en fond, der opfylder betingelserne i stk. 1, også uden tilladelse kan erhverve og bevare adkomst på et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i landzone som en bygningsløs landbrugsejendom med henblik på anvendelse til naturformål, jf. ændringsforslag nr. 11.

I forbindelse med udstykningen af det pågældende areal skal der på den bygningsløse landbrugsejendom tinglyses deklaration med jordbrugskommissionen som påtaleberettiget om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen. Det påhviler den praktiserende landinspektør, der står for udstykningen, at sørge for tinglysning af denne standarddeklaration.

Deklarationen vil også indeholde betingelsen om, at fonden er forpligtet til at afhænde ejendommen, hvis den ikke længere anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne m.v., jf. ændringsforslagets stk. 1, nr. 3, litra c.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at en fond i forbindelse med erhvervelsen skal afgive erklæring om, at de nævnte betingelser er opfyldt.

Det er hensigten at offentliggøre erhvervelserne på internettet med oplysning om, hvilke betingelser, der gælder for de pågældende arealer. Denne offentliggørelse gælder såvel for de erhvervelser, der sker uden tilladelse, som for de erhvervelser, der sker med tilladelse.

I ændringsforslagets stk. 3 foreslås en hjemmel for ministeren til at fastsætte bestemmelser om, at en fond kan opnå forhåndsgodkendelse til at erhverve adkomst på landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme, regler om, at en forhåndsgodkendelse kan tilbagekaldes, samt regler om sådanne fondes oplysningspligt m.v.

Det vil være en betingelse for at opnå en forhåndsgodkendelse til erhvervelse af landbrugsjorder til naturformål m.v., at det dokumenteres, at fonden har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål.

Det forudsættes, at administrationen af regler om forhåndsgodkendelse skal henlægges til en institution under Fødevareministeriet. Behandlingen af konkrete ansøgninger om erhvervelse skal derimod ske hos jordbrugskommissionerne.

Adgangen til forhåndsgodkendelse af en fond skal medvirke til, at fonden kan disponere hurtigt i erhvervelsessituationer. Hvis en fond kan acceptere de generelle standardbetingelser, jf. bemærkningerne til ændringsforslagets stk. 4, kan erhvervelsen ske uden tilladelse efter landbrugsloven.

De nævnte betingelser om forhåndsgodkendelse af en fond betyder

– at fondens vedtægter skal indeholde bestemmelser om, at fonden har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål – fonden kan også have andre formål, men disse må ikke være i strid med formålet om at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål –

– at der skal være offentlighed om fondens formål, så det kan dokumenteres, at fonden har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, og

– at fonden skal oplyse om fondens navn og adresse, herunder evt. binavn.

Dokumentation for fondens formål skal som minimum ske ved indsendelse af fondens formålsbestemmelser. Herudover skal fonden kunne erklære, at fondens vedtægter i øvrigt ikke indeholder formål, der strider mod formålet om at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål.

Fonden skal også have pligt til at oplyse, hvis der sker ændring af vedtægterne på dette punkt.

Hvis en fond ikke overholder disse betingelser, kan forhåndsgodkendelsen tilbagekaldes. Der kan i så fald blive tale om, at fonden meddeles påbud om at afhænde landbrugsejendomme, der således er erhvervet på et urigtigt grundlag.

I ændringsforslagets stk. 4 foreslås en hjemmel for ministeren til at fastsætte bestemmelser om udpegning af områder, hvor fonde kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom. Det gælder både de situationer, hvor erhvervelsen sker uden tilladelse efter ændringsforslagets stk. 1, og de situationer, hvor erhvervelsen sker med tilladelse efter ændringsforslagets stk. 5.

Det foreslås, at det skal være en betingelse, at jorderne ligger inden for områder, der i en endeligt vedtaget region- og kommuneplan er udlagt til naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, Natura 2000-områder m.v. Jorderne kan også ligge inden for følgende arealkategorier, der ikke behøver at være optaget i region- og kommuneplanlægningen

– § 3-områder efter naturbeskyttelsesloven,

– områder, hvor der er planer om gennemførelse af naturgenopretningsprojekter eller anvendelse til godkendte vådområdeprojekter,

– arealer til successionsskov (selvgroet skov) og

– råstofgrave, der efterbehandles til naturformål.

Rammerne for fondes eventuelle køb af jorder inden for de kommende nationalparker må fastlægges nærmere, når principperne for etablering og forvaltning af nationalparker er afklaret.

Hvis der er tale om erhvervelse af arealer uden for de fastlagte områder (f.eks. »naturperler«), kan en sådan erhvervelse kun ske med jordbrugskommissionens tilladelse, der meddeles ud fra en konkret vurdering.

I ændringsforslagets stk. 4 foreslås også en hjemmel for ministeren til at fastsætte bestemmelser om retningslinjer for anvendelsen af de erhvervede jorder. Disse retningslinjer har primært til formål at regulere anvendelsen af de jorder, som fonde kan købe uden tilladelse efter landbrugsloven, idet en fond i forbindelse med erhvervelsen af et konkret areal skal erklære sig indforstået med at anvende jorden i overensstemmelse med retningslinjerne.

De generelle retningslinjer for forskellige arealkategorier forudsættes udarbejdet som standardvilkår i samarbejde med Miljøministeriet.

I ændringsforslagets stk. 5 foreslås, at ministeren kan meddele tilladelse til, at en fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom til naturformål.

Denne bestemmelse gælder både for godkendte fonde, som umiddelbart ikke kan opfylde standardbetingelserne for en ønsket arealerhvervelse, og for fonde, der ikke har indhentet en forhåndsgodkendelse.

Hvis en fond erhverver arealer på 2 ha eller derover, oprettes arealet som en selvstændig landbrugsejendom uden bygninger, jf. bestemmelsen i § 10, stk. 4, jf. ændringsforslag nr. 11. Der skal i forbindelse hermed tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen. En tilladelse kan betinges på samme måde som ved erhvervelse af hele landbrugsejendomme.

Efter ændringsforslagets stk. 6 skal en tilladelse efter ændringsforslaget til lovforslagets § 24, stk. 5, normalt betinges af, at ejendommen pålægges forpligtelser, der tager sigte på opfyldelse af formålet med erhvervelsen, samt vilkår om afhændelse efter reglerne i landbrugsloven, hvis betingelserne ikke overholdes. Der kan også stilles vilkår om naturpleje og offentlig adgang m.v. på baggrund af en vurdering af forholdene i den enkelte situation, herunder eventuelle planer for gennemførelse af naturgenopretningsprojekt m.v.

Vilkår vedrørende naturarealer forudsættes fastsat af jordbrugskommissionen efter høring af de myndigheder, der administrerer det åbne land.

Det bemærkes endvidere, at efter sommerhuslovens § 8 forudsætter fondes erhvervelse af en ejendom, der ikke er til erhverv eller helårsbeboelse, tilladelse fra miljøministeren. Fondes erhvervelse af arealer til naturformål vil derfor også kræve tilladelse fra miljøministeren.

Til nr. 21

Ændringen af arealgrænsen for fortrinsstilling til 100 ha i ændringsforslaget til lovforslagets § 29 sker som følge af ændringen af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 22-27.

Ændring af reglerne om fortrinsstilling vil betyde, at jordbrugskommissionerne vil skulle behandle flere sager om fortrinsstilling end efter lovforslaget. Antallet af ansøgninger vil således ikke blive reduceret helt så meget som forudsat i lovforslaget.

Til nr. 22 og 23

Arealgrænsen for, hvornår der kan gøres fortrinsstilling gældende til suppleringsjord, foreslås ændret fra 200 ha til 100 ha. Samtidig gives der mulighed for, at en hovedejendom, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 25, altid kan suppleres op til 125 ha, uanset arealet af de øvrige ejendomme, erhververen er ejer eller medejer af.

Til nr. 24

I lovforslagets § 32 udgår stk. 4, idet denne bestemmelse foreslås indarbejdet i lovforslagets § 33 som nyt stk. 5, jf. ændringsforslag nr. 27.

Til nr. 25

Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord skal efter ændringsforslagene til lovforslagets § 12, stk. 3, § 29, stk. 2, og § 31, stk. 1 og 2, bringes i anvendelse, når den primære erhverver ved køb af yderligere en landbrugsejendom eller ved køb af suppleringsjord vil blive ejer eller medejer af mere end 100 ha, bortset fra fradragsarealer, jf. ændringsforslag nr. 13, 21, 22 og 23.

Den primære erhverver skal dog efter ændringsforslaget kunne supplere sin hovedejendom op til 125 ha bortset fra fradragsarealer, uden at naboer skal kunne gøre krav på fortrinsstilling til suppleringsjord.

Ved en hovedejendom forstås som udgangspunkt en landbrugsejendom, der er forsynet med beboelsesbygning, og hvor den primære erhverver har sin bopæl, eller hvor den væsentligste del af produktionen er etableret.

Ægtefæller og samlevende personer kan eje hver sin hovedejendom, selv om bopælspligten kan opfyldes på en ægtefælles eller samlevers landbrugsejendom.

Den primære erhverver kan også eje flere landbrugsejendomme med beboelsesbygninger, hvor han f.eks. har bopæl på den først erhvervede landbrugsejendom, og hvor den væsentligste del af produktionen er etableret på en senere erhvervet landbrugsejendom, der ud fra en konkret vurdering kan betragtes som hovedejendom.

Til nr. 27

Ændringsforslaget indebærer, at ministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om begrebet hovedejendom, jf. ændringsforslag nr. 25. Det gælder bl.a. også i situationer, hvor en person er eneejer af en landbrugsejendom med beboelsesbygning og medejer af en eller flere landbrugsejendomme med beboelsesbygninger, hvor ejendommene ejes i sameje eller i selskabsform.

Det er tanken at fastsætte regler, hvorefter supplering af en hovedejendom op til arealgrænsen på 125 ha kan gennemføres ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis en landmand kun er ejer eller medejer af én landbrugsejendom med beboelsesbygning, der eventuelt ejes og drives sammen med en eller flere bygningsløse landbrugsejendomme.

Herudover vil supplering af en hovedejendom op til 125 ha-grænsen kun kunne ske ved en tilladelse fra jordbrugskommissionen, da det i andre situationer ikke er helt entydigt, hvilken ejendom der er hovedejendommen.

Til nr. 28

Jordbrugskommissionerne er kollegiale organer, som efter almindelige forvaltningsretlige regler ikke omfattes af det ministerielle over- og underordnelsesforhold. Der kræves derfor udtrykkelig lovhjemmel for ministeren til at udstede bindende forskrifter for kommissionernes afgørelser.

Lovforslaget indeholder mange bestemmelser, hvor ministeren gives direkte adgang til at dispensere og meddele tilladelse i særlige situationer.

Ændringsforslaget er en præcisering af reglerne i lovforslagets § 37, så der er en tydelig hjemmel til at fastlægge uddybende regler i en bekendtgørelse.

Til nr. 29

Hjemmelen i lovforslagets § 39 til, at deklarationer kan tinglyses forud for pantegæld, foreslås udvidet, så hjemmelen også omfatter de deklarationer, der er en forudsætning for, at en sag kan ekspederes på grundlag af en erklæring fra en praktiserende landinspektør.

Herved opnås den samme sikring af de deklarationer, der tinglyses i forbindelse med sager, der ikke kræver tilladelse fra jordbrugskommissionen, som ved deklarationer, der tinglyses som betingelse for tilladelser og dispensationer, jf. lovforslagets § 39, stk. 1.

Til nr. 30

Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i § 32 i den gældende landbrugslov.

Jens Kirk (V) nfmd. Jens Christian Larsen (V) Inger Støjberg (V) Henrik Vestergaard (V) Christian H. Hansen (DF) fmd. Jørn Dohrmann (DF) Else Theill Sørensen (KF) Carina Christensen (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Nicolai Wammen (S) Ole Vagn Christensen (S) Ritt Bjerregaard (S) Kristen Touborg (SF) Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne