Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension \n(Opsat pension og justering af optjeningsregler)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 128

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, til socialministeren

2

Henvendelse af 12/2-04 fra Dansk Landbrug

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Spm. 1 om kommentar til Fagpressebureuets fire depecher om lovforslaget, til socialministeren

5

Svar på spm. 1 om kommentar til Fagpressebureauets fire depecher om lovforslaget, fra socialministeren

6

Henvendelse af 9/3-04 fra De Samvirkende Invalideorganisationer

7

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 9/3-04 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren

8

Spm. 3 om kommentar til Fagpressebureauets beregninger af de såkaldte venteprocenter, til socialministeren

9

Ændringsforslag fra socialministeren

10

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 9/3-04 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, fra socialministeren

11

Svar på spm. 3 om kommentar til Fagpressebureauets beregninger af de såkaldte venteprocenter, fra socialministeren

12

1. udkast til betænkning over lovforslaget

13

2. udkast til betænkning over lovforslaget

14

Henvendelse af 1/4-04 fra De Samvirkende Invalideorganisationer

15

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 1/4-04 fra De Samvirkende Invalideorganisationer

16

Ændringsforslag fra socialministeren

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 25. marts 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social pension

(Opsat pension og justering af optjeningsregler)

[af socialministeren (Henriette Kjær)]

1. Ændringsforslag

Der er af socialministeren stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 21. januar 2004 og var til 1. behandling den 6. februar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og socialministeren sendte den 13. november 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 91. Den 29. januar 2004 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget tre skriftlige henvendelser fra Dansk Landbrug og De Samvirkende Invalideorganisationer.

Spørgsmål

Udvalget har stillet tre spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan tilslutte sig lovforslagets formål, nemlig at give ældre en større økonomisk tilskyndelse til at fortsætte på arbejdsmarkedet samt at bidrage til en mere fleksibel holdning til, hvornår man går på pension.

For mange ældre er det et ønske at blive på arbejdsmarkedet så længe som overhovedet muligt. Det viser Ældre Sagens fremtidsstudier. Heraf fremgår det, at flertallet af 60-64-årige, som stadig er på arbejdsmarkedet, ønsker at arbejde så længe som muligt.

Dansk Folkeparti mener, at ældre skal betragtes som en ressource. Den ældre medarbejder har en viden og erfaring, som er til gavn for både arbejdspladsen og de yngre medarbejdere.

Et andet mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener ikke, at lovforslaget retter sig mod de store grupper på arbejdsmarkedet, men at der er en risiko for, at der vil være social slagside blandt de grupper, der vil benytte sig af forslaget.

Man kan spørge: Hvor er det i grunden, der er problemer med at fastholde folk på arbejdsmarkedet? Det er meget svært eksempelvis for personer over 55 år at komme i arbejde, hvis de først er kommet ud af arbejdsmarkedet. Socialdemokratiet mener, at man i stedet burde undersøge, hvad man kan gøre for de mange, for hvem det virkelig er et problem at nå frem til pensionsalderen og nå frem til at kunne komme på efterløn.

Socialdemokratiet finder også, man burde gøre det mere attraktivt for de over 60-årige at være aktive, efter at de er gået på efterløn. Socialdemokratiet har været fremme med nogle tanker om, at der kunne være en grænse, som man kunne gå op til, uden at det blev modregnet i efterlønnen.

Der må fokus på disse forhold, hvis man virkelig mener, at man vil fastholde nogle af de medarbejdere, der i dag forsvinder fra arbejdsmarkedet, og som ikke synes, at det er attraktivt at arbejde.

Socialdemokratiet kunne godt forestille sig helt andre modeller, også omfattende andre aldersgrupper, hvor man fik mere for pengene. Det må jo trods alt være det, man samlet set må gå efter, hvis man mener noget med, at det grå guld er en værdifuld arbejdskraft.

Socialdemokratiet synes, at Folketinget burde interessere sig mere for, hvordan man får flere ud på arbejdsmarkedet, og også for, hvordan man får mere gang i beskæftigelsen.

Socialdemokratiet mener, at lovforslaget indfører en situation, hvor man belønner nogle af dem, der i forvejen ville blive på arbejdsmarkedet, i stedet for at tænke på at sikre sig, at nogle af dem, der er på vej ud af arbejdsmarkedet, kunne blive.

Et tredje mindretal i udvalget (SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget mener, at det kommer til at koste skatteyderne dyrt, at regeringen vil have de ældre til at arbejde ud over folkepensionsalderen. Regeringen har som en del af sit »Noget for noget«-program besluttet, at der skal gives en opsat folkepension til ældre, som er i arbejde efter det fyldte 65. år. Desværre er forslaget dyrt, og arbejdsstyrken øges kun helt marginalt. Dermed kan udgiften blive højere end den ekstra indtægt, som statskassen får ind fra de arbejdende ældres skattebetaling.

Det viser, mener Det Radikale Venstre, en besvarelse fra finansminister Thor Pedersen (V) på spørgsmål nr. S 3386.

Finansministeren slår fast, at nettoudgiften til ordningen med opsat pension er på 100 mio. kr. på lang sigt, men at man kun regner med, at 1.000 ældre vil arbejde længere. Hele pointen med at øge arbejdsudbuddet er sådan set, at der skal spares nogle offentlige udgifter, så der er råd til velfærdssamfundet i fremtiden. Nu viser det sig, at regeringens tiltag tværtimod koster penge. Der følger 100.000 kr. med til hver af de 1.000 ældre, som regeringen forventer at få til at arbejde i længere tid. Hvis regeringen fortsætter på den måde, vil det koste samfundet 10 mia. kr. at få de nødvendige mennesker i arbejde. Det mener Det Radikale Venstre ikke er klog politik.

Årsagen til, at ordningen trods en marginalt øget beskæftigelse bliver dyr, er, at der også gives opsat pension til ældre, der i dag arbejder ud over pensionsalderen uden at blive belønnet for det.

Det Radikale Venstre mener, at der virkningsfuldt kan sættes ind to steder for at øge arbejdsudbuddet. Den ene vej er at lave en gennemgribende skattereform, som sænker skatten på arbejde markant. Det vil regeringen ikke. Den anden mulighed er en ændring af efterlønnen, men det vil regeringen heller ikke.

Enhedslistens medlem af udvalget stemmer imod lovforslaget, fordi der er tale om en lovændring, der trækker folkepensionen over mod en forsikrings- og opsparingsordning. Det er en usolidarisk ordning, som kun vil komme de mennesker til gode, som har helbred til at blive længere på arbejdsmarkedet, hvorimod de mennesker, som trækker sig tilbage før pensionsalderen – eller den nuværende pensionsalder – skal straffes.

Regeringens udsagn om, at udgifterne til pensioner vil stige eksplosivt, bruges som argumentation for at ville lave en ændring i reglerne for folkepension. Enhedslisten mener, det er usandt, at samfundet på sigt ikke har råd til en ordentligt pensionsordning, og at udgifterne til omsorg og hospitaler vil stige markant.

Det er rigtigt, at vi får flere og flere ældre, men vi får også flere og flere ældre med et godt helbred, der kan klare sig selv. Det er veldokumenteret, at når levetiden stiger for ældre, så forkortes den tid, hvor de er syge også. Det betyder, at sygehusudgifterne ikke vil stige på den måde, som regeringen prøver at bilde befolkningen ind.

Man skal blive længere på arbejdsmarkedet, synes regeringen. Tilbagetrækningsalderen i Danmark er i gennemsnit 62,5 år. Det er langt den højeste blandt alle de lande, vi ellers plejer at sammenligne os med. Det kan forklares med, at danskerne er vilde med at arbejde. Der er skabt kultur og normer for, at menneskers identitet er stærkt afhængig af arbejdslivet. Dette kan man sammenholde med den velkendte sandhed om, at de mennesker, der trækker sig tilbage før pensionsalderen, er mennesker, der er slidt op af manuelt arbejde eller af arbejde, der er psykisk hårdt belastende. Hvis disse mennesker ikke som i dag kan trække sig tilbage med en pension, vil de bruge andre veje ud af arbejdsmarkedet, f.eks. sygedagpenge, kontanthjælp m.v. Det vil være uværdigt og desuden blive langt dyrere end de ordninger, vi har i dag.

Den stigende produktivitet vil også være et forhold, der er med til at udligne det forhold, at vi får flere ældre, men uden at dette er et problem for velfærdssamfundet.

Enhedslisten går selvfølgelig ind for, at de mennesker, der har lyst til og mulighed for at blive på arbejdsmarkedet uanset alder skal gøre dette, altså at fjerne den aldersdiskrimination, som også Folketingets fremtidspanel i forbindelse med Folketingets høringer om det aldrende samfund konkluderede skulle fjernes.

Det mener Enhedslisten at man kan gøre ved at nedsætte arbejdstiden for alle og derved dele arbejdet mellem sig. Ligeledes kan der skabes bedre arbejdsmiljø og fleksible ordninger, så man kan gå gradvis ned i tid med alderen, hvis det er, hvad man ønsker.

Et fjerde mindretal i udvalget (KD) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af socialministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Til titlen

1) I titlen indsættes efter »pension« ordene: »og lov om social service«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]

Til § 1

2) I den under nr. 7 foreslåede § 15 c indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Dør en person, mens pensionen er opsat, ophører opsætningen fra dagen efter dødsfaldet.«

[Præcisering af, at opsætning af pension ophører ved død]

3) I det under nr. 7 foreslåede § 15 d, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »periode«: », jf. dog § 15 e, stk. 3«.

[Henvisning som konsekvens af ændringsforslag nr. 7]

4) I det under nr. 7 foreslåede § 15 d, stk. 4, indsættes som 3. pkt .

»Beløbet beregnes på grundlag af modtagerens faktiske indkomst for perioden.«

[Præcisering vedrørende beregning af engangsbeløb]

5) I det under nr. 7 foreslåede § 15 d, stk. 5, indsættes efter »heraf«: », samt om beregning af engangsbeløb.«

[Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om beregning af engangsbeløb]

6) I det under nr. 7 foreslåede § 15 e, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »opsætningsperioden«: », jf. dog stk. 3«.

[Indsat henvisning som konsekvens af ændringsforslag nr. 7]

7) I den under nr. 7 foreslåede § 15 e indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Ved opsætningens ophør ved død, jf. § 15 c, stk. 4, beregnes der ikke venteprocent, og der udbetales ikke engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, efter ophøret.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

[Præcisering med hensyn til venteprocent og engangsbeløb ved død]

8) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer

»01. I § 29, stk. 4, indsættes som nr. 4

»4) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.««

[Fradrag af engangsbeløb ved beregning af pension]

Ny paragraf

9) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 1165 af 19. december 2003 og § 2 i lov nr. 1168 af 19. december 2003, foretages følgende ændring

1. § 84, stk. 1, affattes således

»Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.«

[Adgang til merudgiftsydelse for personer over 65 år, der opsætter folkepensionen]

Bemærkninger

Til nr. 1-9

Ændringsforslagene indeholder dels forslag om adgang til merudgiftsydelser efter servicelovens § 84 for personer med handicap, der vælger opsat pension, dels supplerende bestemmelser om det engangsbeløb, der udbetales, hvis en person med opsat pension ikke har opfyldt beskæftigelseskravet for optjening af venteprocent.

Merudgiftsydelse efter servicelovens § 84

Det kan være af væsentlig betydning for personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ønsker at vælge opsat pension, at de nødvendige handicapkompenserende ydelser fortsat er tilgængelige.

Det foreslås derfor at give adgang til nødvendige merudgiftsydelser efter servicelovens § 84 til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er over 65 år, og som har ret til folkepension, og som vælger at opsætte pensionen.

En udvidelse af reglen i servicelovens § 84 til også at omfatte personer over 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der opsætter pensionen, vil gøre det muligt for denne gruppe ældre på samme måde som andre, der ikke oppebærer folkepension, at kunne få dækket de merudgifter, der er en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne. Det vil sige, at de udgifter, som kan dækkes, er udgifter, som den pågældende ikke ville have haft, hvis der ikke havde været tale om en nedsat funktionsevne.

Udgifter, som den pågældende selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige omkostninger ved den daglige livsførelse på grund af den nedsatte funktionsevne, skal derfor afholdes af den pågældende selv.

Der lægges herved vægt på, at den pågældende skal afholde udgifter på linje med, hvad andre på samme alder og i samme livssituation har. Samtidig skal den pågældende have mulighed for at oppebære kompensation for de handicapbetingede merudgifter, som ikke er en følge af aldersbetinget funktionsnedsættelse.

Ved vurderingen af, om merudgifterne kan dækkes efter servicelovens § 84, skal der således foretages en sammenligning med andre personer på samme alder og i samme livssituation. En funktionsnedsættelse opstået alene som følge af den pågældendes alder er derfor principielt ikke omfattet af bestemmelsen.

Med den foreslåede ordning kan en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der fylder 65 år, vælge ikke at blive folkepensionist. Han/hun kan derimod vælge at opsætte sin pension og blive på arbejdsmarkedet og samtidig blive kompenseret for de merudgifter, der er en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne. På denne måde har den pågældende samme mulighed som ikkehandicappede på samme alder og i samme livssituation for at forblive erhvervsaktiv.

Engangsbeløb

Ændringsforslagene tydeliggør, hvordan beregning af engangsbeløb skal ske, hvis en person med opsat pension ikke har opfyldt beskæftigelseskravet for optjening af venteprocent, samt forslag om, at engangsbeløbet ikke skal indgå i indkomstgrundlaget ved beregning af pension. Endvidere indeholder forslaget præciseringer af, at der ikke udbetales engangsbeløb eller beregnes venteprocent, hvis den, der har opsat pensionen, dør, inden opsætningen er bragt til ophør.

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ændringsforslagene skønnes med nogen usikkerhed at medføre samlede offentlige merudgifter på mindre end 0,1 mio. kr. i 2004. I perioden 2005-2007 forventes udgifterne at være på henholdsvis 0,1 mio. kr., 0,3 mio. kr. og 0,4 mio. kr.

I nedenstående tabel er vist de offentlige udgifter fordelt på stat og kommuner.

Merudgiftsydelsen refunderes med 50 pct.

Mio. kr. 2004 pl.

2004

2005

2006

2007

Samlede merudgifter

0

0,1

0,3

0,4

- heraf stat

0

0,1

0,1

0,2

- heraf kommuner

0

0,1

0,1

0,2

Det skønnes, at 12 personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne vil opsætte pensionen årligt fra 2007 og frem.

Ændringsforslagene skønnes ikke at have væsentlige konsekvenser for de offentlige udgifter til boligstøtte.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ændringsforslagene skønnes ikke at medføre statslige og kommunale administrative merudgifter, der ligger ud over de i forslaget om opsat pension allerede skønnede.

Ad nr. 1

Den foreslåede ændring af titlen er en konsekvens af, at der ved ændringsforslagets nr. 9 foreslås en ændring af lov om social service for så vidt angår personer, der opsætter folkepensionen.

Ad nr. 2, 3, 6 og 7

Dør den, der har opsat pension, inden opsætningen af pensionen er bragt til ophør enten ved anmodning fra pensionisten eller ved udløbet af 120 måneder, vil der ikke blive udbetalt folkepension og derfor heller ikke tillæg hertil for opsat pension.

Det foreslås præciseret, at der derfor ikke beregnes venteprocent ved opsætningens ophør som følge af dødsfald.

Tilsvarende foreslås fastslået, at engangsbeløb, der træder i stedet for tillæg for opsat pension, hvis beskæftigelseskravet ikke er opfyldt, heller ikke kommer til udbetaling, når opsætningen ophører ved dødsfald.

Kommunen skal således ikke efter dødsfaldet tage stilling til spørgsmålet om opfyldelse af beskæftigelseskravet forud herfor eller udbetale engangsbeløb vedrørende perioder forud for dødsdagen, hvor beskæftigelseskravet ikke er opfyldt.

Ad nr. 4

Efter den foreslåede § 15 d, stk. 4, betales et engangsbeløb, når en person ikke har opfyldt beskæftigelseskravet i en opsætningsperiode. Engangsbeløbet er ikke pension, men beregnes som folkepension. Folkepension beregnes imidlertid fremadrettet på baggrund af en forventet indkomst, mens engangsbeløbet beregnes efterfølgende.

På den baggrund foreslås præciseret i bestemmelsen, at engangsbeløbet beregnes på grundlag af den faktiske indkomst i den periode, beløbet opgøres for.

Hvis en person, der har opsat pension i et kalenderår, ikke har opfyldt beskæftigelseskravet, beregnes engangsbeløbet således på grundlag af beregningsreglerne for folkepension for det pågældende år, men på grundlag af den samlede faktiske indkomst, den pågældende har haft i perioden, herunder den indkomst, vedkommende har haft ved arbejde. Er den pågældende gift eller samlevende, indgår tillige ægtefællens/samleverens faktiske indkomst i beregningen.

Hvis den, der får udbetalt et engangsbeløb, er gift eller samlevende med en pensionist, der modtog pension i den periode, engangsbeløbet opgøres for, vil den allerede beregnede og udbetalte pension for ægtefællen eller samleveren ikke blive påvirket ved beregningen og udbetalingen af engangsbeløbet.

Ad nr. 5

Bemyndigelsesbestemmelsen foreslås udvidet, således at socialministeren kan fastsætte nærmere regler for beregning af engangsbeløb.

Som anført i bemærkningerne til nr. 4 skal engangsbeløb beregnes på grundlag af reglerne for beregning af folkepension. Engangsbeløbet beregnes imidlertid efterfølgende på baggrund af en faktisk indtægt – i modsætning til folkepensionen, der beregnes fremadrettet. Der kan derfor være behov for i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler for, hvordan beregningen af engangsbeløb mere præcist foretages.

Det er hensigten i en bekendtgørelse at fastsætte, at beregning sker på grundlag af den faktiske indtægt for hele opgørelsesperioden, dvs. et kalenderår eller en kortere periode, hvis opsat pension er påbegyndt eller ophørt i løbet af et år, og at der ikke foretages en periodeopdeling, uanset om indkomsten har været jævnt fordelt over perioden.

Det er endvidere hensigten at præcisere, at engangsbeløbet i øvrigt opgøres på grundlag af de faktiske forhold i perioden. Hvis modtageren har været enlig i en del af perioden og gift eller samlevende i en anden del af perioden, skal engangsbeløbet, ligesom det ville ske ved beregning af folkepension – opgøres efter beregningsreglerne for enlige for den del af perioden, hvor den pågældende har været enlig, og efter reglerne for gifte eller samlevende i den anden periode.

Ad nr. 8

Det foreslås fastsat, at engangsbeløb ikke skal indgå i indtægtsgrundlaget for beregning af pension. Engangsbeløbet vil hermed ikke påvirke en eventuel pensions størrelse.

Efter pensionslovens § 29 indgår udbetalt pension ikke i indtægtsgrundlaget for pensionsberegning.

Et udbetalt engangsbeløb efter den foreslåede § 15 d er imidlertid ikke pension.

Et modtaget engangsbeløb vil dermed som udgangspunkt indgå i beregningen af pension for modtageren i de følgende 12 måneder, hvis modtageren i denne periode vælger at blive pensionist. Tilsvarende vil beløbet påvirke en eventuel ægtefælles eller samlevers pension i denne periode.

Hensigten med engangsbeløbet er, at det skal svare til den pension, der ville være udbetalt, hvis pensionen ikke var opsat. Da en sådan pension ikke ville påvirke den fremtidige pension, foreslås, at heller ikke engangsbeløbet skal påvirke pensionens størrelse, hverken for den, der havde valgt opsat pension, eller for en eventuel ægtefælle eller samlever.

Ad nr. 9

Der er alene tale om en udvidelse af personkredsen i servicelovens § 84.

Personkredsen foreslås udvidet i forhold til tidligere og vil komme til at omfatte personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har fået opsat udbetalingen af deres folkepension til et tidspunkt, der ligger efter det fyldte 65. år. Det er en betingelse, at merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.

Omfattet af personkredsen i servicelovens § 84 er personer på 65 år og derover med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der vælger at opsætte deres pension, uanset om de tidligere har modtaget dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 84.

For at være omfattet af servicelovens § 84 skal der være tale om en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger, for at den pågældende kan opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse.

Som eksempler herpå kan nævnes nedsat bevægelsesfunktion, herunder respirationsinsufficiens, sindslidelser, epilepsi, hjerneskade, udviklingshæmning, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse.

Eksemplerne er ikke udtømmende, og selv om årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægeligt diagnosticeret lidelse, der angiver en varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, er det imidlertid den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse og de deraf affødte behov for kompensation for merudgifter, der er afgørende for berettigelsen til den særlige merudgiftsydelse. Det er således ikke den lægelige diagnose eller den pågældendes arbejdsevne, der er afgørende, men den pågældendes muligheder for at klare sig i sin daglige tilværelse.

Ved den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse vil blandt andet indgå den pågældendes aktivitetsniveau, erhvervsforhold, boligforhold, personlige forhold, helbredsforhold osv.

Det er kommunen, der træffer afgørelse om hjælp efter servicelovens § 84. En sådan afgørelse vil altid bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Udgangspunktet for vurderingen af funktionsevnen er den metode, der er beskrevet i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1098 af 11. december 2002 om metoden for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser.

Merudgiftsydelsen efter servicelovens § 84 udmåles ud fra størrelsen af den enkelte ansøgers sandsynliggjorte nødvendige merudgifter som følge af funktionsnedsættelsen.

Med sandsynliggjorte merudgifter menes, at der laves et overslag over omfanget af de behov, som den pågældende efter al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter. Der skal således ikke søges kommunen om hjælp for hver enkelt merudgift, men derimod for sandsynliggjorte merudgifter, der er en følge af funktionsnedsættelsen, for det kommende år.

For at man kan komme ind i ordningen, skal der foreligge sandsynliggjorte merudgifter på mindst 500 kr. pr. måned eller mindst 6.000 kr. årligt.

Der kan ikke gives en udtømmende opremsning af, hvilke merudgifter der kan ydes hjælp til efter servicelovens § 84, idet der ofte kan være tale om komplicerede situationer, som opstår på grund af den varigt nedsatte funktionsevne.

Merudgiftsydelsen efter servicelovens § 84 ophører i forbindelse med den berettigedes overgang til folkepension.

Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V) Flemming Oppfeldt (V) Troels Lund Poulsen (V) Pia Kristensen (DF) Jette Jespersen (DF) Charlotte Dyremose (KF) nfmd. Helge Adam Møller (KF) Tove Videbæk (KD) fmd. Jette Bergenholz Bautrup (S) Grete Schødts (S) Jørn Pedersen (S) Sandy Brinck (S) Lotte Bundsgaard (S) Villy Søvndal (SF) Margrethe Vestager (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne