Betænkning over I. Forslag til lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold\n(Brug af aktieoptioner m.v. i ansættelsesforhold)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 150/L 151

1

Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagene

3

Spm. 1 om, hvilken retsstilling der gælder for en lønmodtager, hvis arbejdsgiveren ikke har oplyst om lønmodtagerens retsstilling ved fratræden, til beskæftigelsesministeren

Spm. 2, om ændringer i aktieoptionsaftalen til ugunst for lønmodtageren varsles på lige fod med ændringer i ansættelseskontrakten, til beskæftigelsesministeren

Spm. 3 om, hvornår en lønmodtager kan sige op på grund af alder, til beskæftigelsesministeren

Spm. 4, om indløsning af aktieoptioner kan have nogen indflydelse på udbetaling af dagpenge, til beskæftigelsesministeren

Spm. 5 om, hvorfor der ikke i den særlige skriftlige erklæring kan angives pligtsubjekt, til beskæftigelsesministeren

4

Henvendelse af 3/3-04 fra Akademikernes Centralorganisation

5

Spm. 6, om medarbejderen kan udnytte tildelte ordninger i opsigelsesperioden, til beskæftigelsesministeren

Spm. 7 om, hvor tildelingstidspunktet og udnyttelsestidspunktet er i opsigelsesperioden, til beskæftigelsesministeren

Spm. 8 om, hvilke regler der gælder på områder, hvor der ikke er beskyttelse mod opsigelse, til beskæftigelsesministeren

Spm. 9, om lønmodtageren skal afvente en opsigelse for ikke at miste tildelinger, til beskæftigelsesministeren

Spm. 10 om en saglig opsigelse, der skyldes lønmodtagerens forhold, vil medføre, at lønmodtageren mister sine aktieoptioner, til beskæftigelsesministeren

Spm. 11 om, hvem der skal bevise, at opsigelsen er usaglig, til beskæftigelsesministeren

Spm. 12 om, hvem der skal bevise, at opsigelsen skyldes arbejdsgiverens grove misligholdelse, til beskæftigelsesministeren

Spm. 13, om dødsfald er omfattet af § 4 eller § 5, til beskæftigelsesministeren

Spm. 14, om førtidspensionering, hvor lønmodtageren derfor bliver nødt til at sige op, er omfattet af § 4, stk. 1, til beskæftigelsesministeren

Spm. 15 om eksempler, der kan bebrejdes lønmodtageren i tilfælde, hvor opsigelsen skyldes lønmodtagerens forhold, til beskæftigelsesministeren

6

Henvendelse af 11/3-04 fra Bech-Bruun Dragsted, advokatfirma

7

Spm. 16 om kommentar til henvendelse af 11/3-04 fra Bech-Bruun Dragsted, advokatfirma

8

Henvendelse af 15/3-04 fra Funtionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

9

Spm. 17 om kommentar til henvendelse af 15/3-04 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), til beskæftigelsesministeren

10

Spm. 18 om, i hvilket omfang lovforslaget er koordineret med de skattemæssige regler, til beskæftigelsesministeren

Spm. 19 om oversendelse af Skatteministeriets høringssvar, til beskæftigelsesministeren

Spm. 20 om årsagen til, at der i lovforslagets § 3’s opregning af oplysninger ikke er bestemmelser om, hvilke skattemæssige regler der skal anvendes, til beskæftigelsesministeren

Spm. 21 om bekræftelse af, at der ikke i skattemæssig forstand foreligger en retserhvervelse af suspensiv karakter, til beskæftigelsesministeren

Spm. 22, om den i skattemæssig henseende definitive retserhvervelse for lønmodtageren også vil have betydning for ordninger omfattet af ligningslovens § 7 H, til beskæftigelsesministeren

Spm. 23, om den skattemæssige retserhvervelse for lønmodtageren vil have stor betydning for ordninger, der ikke er omfattet af ligningslovens § 7 H, til beskæftigelsesministeren

Spm. 24 om den definitive retserhvervelses betydning for beskatningen ved lønmodtagerens flytning til udlandet, til beskæftigelsesministeren

11

Svar på spm. 1 om, hvilken retsstilling der gælder for en lønmodtager, hvis arbejdsgiveren ikke har oplyst om lønmodtagerens retsstilling ved fratræden, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 2, om ændringer i aktieoptionsaftalen til ugunst for lønmodtageren varsles på lige fod med ændringer i ansættelseskontrakten, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 3 om, hvornår en lønmodtager kan sige op på grund af alder, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 5 om, hvorfor der ikke i den skriftlige erklæring kan angives pligtsubjekt, fra beskæftigelsesministeren

12

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagene

13

Henvendelse af 18/3-04 fra Akademikernes Centralorganisation

14

Spm. 25 om kommentar til henvendelse af 18/3-04 fra Akademikernes Centralorganisation, til beskæftigelsesministeren

15

Svar på spm. 6, om medarbejderen kan udnytte tildelte ordninger i opsigelsesperioden, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 7 om, hvor tildelingstidspunktet og udnyttelsestidspunktet er i opsigelsesperioden, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 8 om, hvilke regler der gælder på områder, hvor der ikke er beskyttelse mod opsigelse, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 9, om lønmodtageren skal afvente en opsigelse for ikke at miste tildelinger, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 10, om en saglig opsigelse, der skyldes lønmodtagerens forhold, vil medføre, at lønmodtageren mister sine aktieoptioner, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 11 om, hvem der skal bevise, at opsigelsen er usaglig, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 12 om, hvem der skal bevise, at opsigelse skyldes arbejdsgiverens grove misligholdelse, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 13, om dødsfald er omfattet af § 4 eller § 5, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 14 om førtidspensionering, hvor lønmodtageren derfor bliver nødt til at sige op, er omfattet af § 4, stk. 1, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 15 om eksempler, der kan bebrejdes lønmodtageren i tilfælde, hvor opsigelsen skyldes lønmodtagerens forhold, fra beskæftigelsesministeren

16

Henvendelse af 24/3-04 fra Bech-Bruun Dragsted

17

Spm. 26 om kommentar til henvendelse af 24/3-04 fra Bech-Bruun Dragsted, til beskæftigelsesministeren

18

Henvendelse af 23/3-04 fra Norrbom & Vinding

19

Spm. 27 om kommentar til henvendelse af 23/3-04 fra Norrbom & Vinding, til beskæftigelsesministeren

20

Svar på spm. 4, om indløsning af aktieoptioner kan have nogen indflydelse på udbetaling af dagpenge, fra beskæftigelsesministeren

21

Svar på spm. 16 om kommentar til henvendelse af 11/3-04 fra Bech-Bruun Dragsted, fra beskæftigelsesministeren

22

Svar på spm. 21 om bekræftelse af, at der ikke i skattemæssig forstand foreligger en retserhvervelse af suspensiv karakter, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 22, om den i skattemæssig henseende definitive retserhvervelse for lønmodtageren også vil have betydning for ordninger omfattet af ligningslovens § 7 H, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 23, om den skattemæssige retserhvervelse for lønmodtageren vil have stor betydning for ordninger, der ikke er omfattet af ligningslovens § 7 H, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 24 om den definitive retserhvervelses betydning for beskatningen ved lønmodtagerens flytning til udlandet, fra beskæftigelsesministeren

23

Svar på spm. 17 om kommentar til henvendelse af 15/3-04 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), fra beskæftigelsesministeren

24

Svar på spm. 25 om kommentar til henvendelse af 18/3-04 fra Akademikernes Centralorganisation, fra beskæftigelsesministeren

25

Svar på spm. 18 om, i hvilket omfang lovforslaget er koordineret med de skattemæssige regler, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 19 om oversendelse af Skatteministeriets høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 20 om årsagen til, at der i lovforslagets § 3’s opregning af oplysninger ikke er bestemmelser om, hvilke skattemæssige regler der skal anvendes, fra beskæftigelsesministeren

26

Svar på spm. 26 om kommentar til henvendelse af 24/3-04 fra Bech-Bruun Dragsted, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 27 om kommentar til henvendelse af 23/3-04 fra Norrbom & Vinding, fra beskæftigelsesministeren

27

1. udkast til betænkning

28

2. udkast til betænkning

29

Henvendelse af 13/4-04 fra HK Danmark

30

Spm. 28 om kommentar til henvendelse af 13/4-04 fra HK Danmark , til beskæftigelsesministeren

31

Svar på spm. 28 om kommentar til henvendelse af 13/4-04 fra HK Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 14. april 2004

Betænkning

over

I. Forslag til lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold

II. Forslag til lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer

(Brug af aktieoptioner m.v. i ansættelsesforhold)

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

Ændringsforslag

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslag nr. L 150.

Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 28. januar 2004 og var til 1. behandling den 19. februar 2004. Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslagene i 5 møder.

Høring

Den 28. januar 2004 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige henvendelser fra

Akademikernes Centralorganisation,

Bech-Bruun Dragsted,

Funktionærenes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),

HK/Danmark og

Norrbom & Vinding.

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslagene

Akademikernes Centralorganisation,

Bech-Bruun Dragsted og

Funktionærenes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF).

Spørgsmål

Udvalget har stillet 28 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, KF og KD) indstiller lovforslagene til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (S og SF) indstiller lovforslagene til vedtagelse med de stillede ændringsforslag til lovforslag nr. L 150. Såfremt ændringsforslagene ikke vedtages, stemmer mindretallet imod lovforslagene ved 3. behandling.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget anerkender, at sigtet med lovforslagene er at skabe klare regler for brugen af købe- og tegningsrettigheder til aktier for lønmodtagere som led i et ansættelsesforhold. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti må imidlertid notere sig, at regeringen ønsker at fratage enhver lønmodtager, der selv siger op, alle rettigheder på dette område. Regeringen har derved valgt entydigt at tilgodese arbejdsgivernes ønske om at kunne fastholde nøglemedarbejdere. Taberen er den enkelte lønmodtager. Den aftale, hun eller han har indgået med sin arbejdsgiver, er altså bogstaveligt talt ikke det papir værd, den er skrevet på, hvis man ønsker at skifte job eller måske føler sig foranlediget til at sige op af andre årsager.

Denne forringelse sker på trods af en række domme ved bl.a. Højesteret, hvor man har anset det for urimeligt, at en lønmodtager som følge af egen opsigelse totalt afskæres fra de rettigheder, han eller hun har erhvervet sig. Resultatet af disse lovforslag vil altså være, at man ophøjer urimelig praksis til lov.

Ud over det åbenlyst urimelige i et sådant regelsæt vil der også opstå negative sideeffekter. Det synes oplagt, at visse typer arbejdskraft bliver mindre mobile, hvis aktieløn vinder frem. Det kan bl.a. tænkes at have konsekvenser for, hvor mange iværksættere der starter egen virksomhed. Det vil også gå ud over vækstvirksomhedernes muligheder for at tiltrække nye medarbejdere med erfaring.

Socialdemokratiet har stillet 3 ændringsforslag til lovforslag nr. L 150

For det første stilles et ændringsforslag om et nyt stk. 3 til § 3, som skal sikre, at det materiale om vilkårene for aktieoptioner m.v., som lønmodtageren præsenteres for, foreligger på dansk. Hvis ikke en sådan bestemmelse indføres, vil der være stor risiko for, at den enkelte lønmodtager ikke har mulighed for at vurdere det tilbud, som vedkommende præsenteres for.

For det andet stilles et ændringsforslag om en ny formulering af stk. 1 og 2 i § 4, som skal rette op på den åbenlyse urimelighed i, at lønmodtagere, der selv siger op, kan fratages alle rettigheder. I ændringsforslaget er valgt en model, hvor lønmodtagerne får ret til en forholdsmæssig andel af optjente rettigheder. Denne model vil stille lønmodtagerne ringere end gældende retspraksis, men langt bedre end regeringens lovforslag.

For det tredje stilles et ændringsforslag om en ny formulering af stk. 2 i § 9, som skal sikre, at loven ikke får tilbagevirkende kraft. Der er således allerede indgået en række aftaler om købe- eller tegningsrettigheder til aktier eller anparter. Disse aftaler er indgået under de på daværende tidspunkt kendte vilkår. Disse aftaler skal respekteres, og derfor kan loven kun have gyldighed for aftaler indgået efter lovens ikrafttrædelse.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti kan støtte lovforslaget, såfremt de fremsatte ændringsforslag vedtages. Hvis de ikke vedtages, kan Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti ikke støtte lovforslaget.

Et tredje mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslagene til vedtagelse med ændringsforslag nr. 1 til lovforslag nr. L 150. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 2 og 3 til lovforslag nr. L 150.

Et fjerde mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslagene til vedtagelse med ændringsforslag nr. 2 og 3 til lovforslag nr. L 150. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1 til lovforslag nr. L 150. Såfremt ændringsforslag nr. 2 og 3 til lovforslag nr. L 150 ikke vedtages, stemmer mindretallet imod lovforslagene ved 3. behandling.

Et femte mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for de stillede ændringsforslag til lovforslag nr. L 150.

Enhedslistens medlem af udvalget stemmer imod lovforslaget. Som udgangspunkt går Enhedslisten ind for, at løn udbetales som løn. Aktieoptioner kan heroverfor virke som en form for stavnsbinding af den ansatte. Dette problem forstærkes af, at dette forslag forringer den ansattes retsstilling, hvis man af en eller anden grund siger sit job op.

Enhedslisten stemmer for de af Socialdemokratiet stillede ændringsforslag, da de begrænser de skadelige virkninger af lovforslaget. Men selv med ændringsforslagene vil der være tale om en forringelse i forhold til gældende retspraksis.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (DF, SF og EL)

Til § 3

1) Efter stk. 2 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Kontraktmaterialet og andre oplysninger til lønmodtageren skal foreligge på dansk.«

[Aftaler om købe- og tegningsrettigheder skal foreligge på dansk]

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF, RV og EL)

Til § 4

2) Stk. 1 og 2 affattes således

»Hvis ansættelsesforholdet ophører på grund af lønmodtagerens opsigelse, før lønmodtageren udnytter tildelte købe- eller tegningsrettigheder til aktier eller anparter, bevarer lønmodtageren retten til en forholdsmæssig andel af disse købe- eller tegningsrettigheder i henhold til ordningens eller aftalens udnyttelsesbetingelser, som om lønmodtageren fortsat var ansat.

Stk. 2. Den forholdsmæssige andel fastsættes for hver enkelt gruppe af tildelinger ud fra forholdet mellem tidsperioden fra det tidspunkt, hvor tildelingen skete, til lønmodtagerens endelige fratræden, og tidsperioden fra tildelingen til den første dag i udnyttelsesperioden.«

[Kompensation for ubenyttede købe- eller tegningsrettigheder i forbindelse med opsigelse]

Til § 9

3) S tk. 2 og 3 ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Loven finder anvendelse på ordninger eller aftaler, der er etableret efter lovens ikrafttræden.«

[Allerede indgåede aftaler skal respekteres]

Bemærkninger

Til nr. 1

Sådanne aftaler er ofte omfattende og med mange bestemmelser. Hvis en aftale ikke foreligger på dansk, forringes den enkelte ansattes muligheder for at vurdere, hvad der er af fordele og ulemper ved aftalen.

Til nr. 2

Tildeling af købe- eller tegningsrettigheder må ses som et led i det samlede vederlag for erlagt arbejde, hvorfor lønmodtageren skal kompenseres herfor ved fratræden. Bestemmelsen fastlægger de nærmere principper herfor.

I stk. 1 fastslås princippet om, at lønmodtageren uanset aftalens ordlyd ikke mister alle sine rettigheder til aktieoptioner eller warrants, men har ret til en forholdsmæssig andel heraf på de oprindelige betingelser.

I stk. 2 fastlægges reglen om en beregning af den forholdsmæssige andel af lønmodtagerens tilgodehavende.

Til nr. 3

Bestemmelsen tjener til at sikre, at vilkårene for allerede indgåede aftaler respekteres.

Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Freddy Dam (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Bent Bøgsted (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) Anne‑Marie Meldgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Lone Møller (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Anders Samuelsen (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne