Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven\n(Fortsættelse og justering af 150 pct. fradrag for forskningsudgifter)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 132

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Spm. 1, om det er Videnskabsministeriet eller skattemyndighederne, der skal kontrollere, at afholdte udgifter opfylder ligningslovens § 8, til skatteministeren

Spm. 2 om, hvordan Videnskabsministeriet orienterer skattemyndighederne om godkendte projekter, til skatteministeren

Spm. 3 om hidtidig brug af ordningen vedrørende ligningslovens § 8Q, herunder antal godkendte forskningsprojkter m.m., til skatteministeren

Spm. 4 om virkningen af en ordning, hvor der i stedet for 150 pct. fradrag blev givet 100 pct., til skatteministeren

Spm. 5 om, hvordan udviklingsomkostningerne regnskabsmæssigt skal behandles efter reglerne i den nugældende årsregnskabslov, til skatteministeren

Spm. 6 om, hvordan udviklingsomkostningerne skattemæssigt behandles efter de almindelige regler i skattelovgivningen, til skatteministeren

3

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 4/2-04 fra Landbrugsraadet

5

Spm. 7 om afsættelse af midler til direkte støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, til videnskabsministeren

Spm. 8 om Landbrugsraadets henvendelse, hvori det anføres, at ordningen ikke er attraktiv for større virksomheder og administrativt er for tung for mindre virksomheder, til videnskabsministeren

6

Spm. 9 om, hvorfor forslaget ikke har været sendt til høring i jordbrugs- og fødevareerhvervet, til skatteministeren

Spm. 10 om afsættelse af midler til direkte støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, til skatteministeren

Spm. 11 om kommentar til Landbrugsraadets henvendelse af 4/2-04, til skatteministeren

7

Samrådsspm. A om, hvilke positive hhv. negative konsekvenser ordningen med 150 pct. fradrag for forskningsudgifter har haft for danske virksomheders forskning, til videnskabsministeren

Samrådsspm. B om, hvorvidt en direkte tilskudsordning eller et skattefradrag vil give »mest forskning for pengene«, til videnskabsministeren

8

1. udkast til betænkning

9

Svar på spm. 1, om det er Videnskabsministeriet eller skattemyndighederne, der skal kontrollere, at afholdte udgifter opfylder ligningslovens § 8, fra skatteministeren

Svar på spm. 2 om, hvordan Videnskabsministeriet orienterer skattemyndighederne om godkendte projekter, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om hidtidig brug af ordningen vedrørende ligningslovens § 8 Q, herunder antal godkendte forskningsprojkter m.m., fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om virkningen af en ordning, hvor der i stedet for 150 pct. fradrag blev givet 100 pct., fra skatteministeren

Svar på spm. 5 om, hvordan udviklingsomkostningerne regnskabsmæssigt skal behandles efter reglerne i den nugældende årsregnskabslov, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om, hvordan udviklingsomkostningerne skattemæssigt behandles efter de almindelige regler i skattelovgivningen, fra skatteministeren

10

Svar på spm. 7 om afsættelse af midler til direkte støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, fra videnskabsministeren

Svar på spm. 8 om Landbrugsraadets henvendelse hvori det anføres, at ordningen ikke er attraktiv for større virksomheder og administrativt er for tung for mindre virksomheder, fra videnskabsministeren

11

Svar på spm. 9 om, hvorfor forslaget ikke har været sendt til høring i jordbrugs- og fødevareerhvervet, fra skatteministeren

Svar på spm. 10 om afsættelse af midler til direkte støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, fra skatteministeren

Svar på spm. 11 om kommentar til Landbrugsraadets henvendelse af 4/2-04, fra skatteministeren

12

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 4/2-04 fra Landbrugsraadet

13

Meddelelse om, at betænkningsafgivelse udskydes til den 24. marts 2004

14

Spm. 12 om at oversende talepapir fra samrådet den 17. marts 2004 om samrådsspørgsmål A og B, til videnskabsministeren

15

Svar på spm. 12 om at oversende talepapir fra samrådet den 17. marts 2004 om samrådsspørgsmål A og B, fra videnskabsministeren

16

2. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. marts 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af ligningsloven

(Fortsættelse og justering af 150 pct. fradrag for forskningsudgifter)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 21. januar 2004 og var til 1. behandling den 30. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 19. november 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 115. Den 22. januar 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Landbrugsraadet. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til videnskabsministeren til mundtligt besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med udvalget den 17. marts 2004.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til skatteministeren og 3 spørgsmål til videnskabsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener, at d er er bred politisk enighed om at fremme forskningen i Danmark, herunder erhvervsforskningen. Derfor kan Socialdemokratiet også tilslutte sig en lang række politiske aftaler, der netop har til formål at forbedre forskningen i Danmark.

Socialdemokratiet er til gengæld imod dette lovforslag, ligesom Socialdemokratiet også var imod det forudgående. Forskning betalt med offentlige midler skal støttes direkte, målrettet og med omtanke. Det forrige lovforslag virkede ikke, og nu udvides det med mere fleksible rammer, og Socialdemokratiet frygter, at forslaget åbner for en udgiftsglidning, hvor hidtidige driftsudgifter (i form af lønninger) bliver konverteret til forskningsudgifter.

Under udvalgsarbejdet har Socialdemokratiet appelleret til bl.a. videnskabsministeren om at indskrive en tidsbegrænsning i lovforslaget, så der kunne åbnes for en bred politisk drøftelse af, hvordan man kunne udarbejde et forslag, der kunne nyde bred tilslutning, og samtidig undgå førnævnte problemer. Desværre er der fra flertallets side ikke blevet kvitteret for dette tilbud.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget konstaterer, at den eksisterende ordning med 150 pct. fradrag for forskningsudgifter ikke har fungeret. Det har betydet, at man har brugt offentlige midler på en sådan måde, man har fået mindre forskning for dem. Hvis man i stedet havde brugt de penge, som er blevet afsat til denne ordning, på direkte og målrettet at investere i offentlig forskning, havde man faktisk fået mere forskning for pengene.

I det lys er det efter Socialistisk Folkepartis opfattelse uansvarlig omgang med skattekronerne, at regeringen ønsker at fortsætte den ordning, der ikke fungerer, frem for at bruge pengene til at investere mere direkte i forskning.

Det foreliggende lovforslag er en meget upræcis og usikker måde at fremme forskning på, men det er en meget præcis og meget målrettet måde at fremme spekulation på, for det er ualmindelig let, især for større virksomheder, som har kapaciteten til at spekulere i det her, at konvertere forskningsudgifter, som man ellers ville have haft, til forskningsudgifter, som man kan få 150 pct. fradrag for.

Socialistisk Folkeparti vil hellere bruge de i forvejen få skattekroner til forskning målrettet på direkte tilskud for at få mere forskning for pengene. Derfor stemmer Socialistisk Folkeparti imod lovforslaget.

Enhedslisten stemte imod loven i 2002, da den oprindelig blev fremlagt som en forsøgsordning. Siden da har loven vist sig som en fiasko, men alligevel vil regeringen have ordningen forlænget og til og med udvidet. Der skal smides gode penge efter dårlige, og igen vælger regeringen den form, der giver mulighed for skattespekulation.

Enhedslisten støtter, at der gives flere penge til forskning, men denne lov handler grundlæggende om, at det offentlige skal betale for, at erhvervslivet får øget indflydelse på forskningen i Danmark. Når virksomhederne kan få et skattefradrag, og forskningsinstitutionerne samtidig lider under for få bevillinger, vil der naturligvis blive et incitament til, at erhvervslivets interesser fremmes på bekostning af den fri forskning. Enhedslisten ønsker at støtte den fri forskning og øge bevillingerne hertil, bl.a. finansieret ved, at der luges ud i erhvervslivets skattefradrag. Enhedslistens politik er således den stik modsatte af det, som denne lov er udtryk for.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne