Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord\n(Kommunal udgiftsdækning og søgsmålsfrist)
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 167
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Spm. 1, om ministeren har kendskab til konkrete tilfælde, som begrunder de foreslåede ændringer, til miljøministeren
Spm. 2 om konsekvenserne ved at give kommunerne pligt til – fremfor en mulighed for – at tilsidesætte forældelse, til miljøministeren
4
Svar på spm. 1, om ministeren har kendskab til konkrete tilfælde, som begrunder de foreslåede ændringer, fra miljøministeren
Svar på spm. 2 om konsekvenserne ved at give kommunerne pligt til – fremfor en mulighed for – at tilsidesætte forældelse, fra miljøministeren
5
Spm. 3, om tildeling af kompensation er et brud på kommunalfuldmagten, til miljøministeren
6
Svar på spm. 3, om tildeling af kompensation er et brud på kommunalfuldmagten, fra miljøministeren
7
1. udkast til betænkning
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 2 og miljøministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 2
Hvad vil konsekvenserne være af at give kommunerne pligt til at tilsidesætte forældelse fremfor en mulighed?
Svar
Der kan peges på en række betænkeligheder ved en ophævelse af forældelsesfristerne for krav mod kommuner, der har solgt grunde, som senere viser sig at være forurenet.
Forældelsesreglerne har blandt andet den væsentlige funktion at afskære tvister om meget gamle krav, som ellers kan medføre betydelige praktiske og bevismæssige vanskeligheder.
Hertil kommer, at en eventuel ophævelse af forældelsesfristen for krav mod kommuner vedrørende forurenede grunde naturligt rejser spørgsmål om tilsvarende ændringer for mange andre krav, som borgerne kan have mod kommuner og eventuelt også mod andre offentlige myndigheder.
Der kan være grund til at tilføje, at det i givet fald måtte undersøges nærmere, om en sådan ordning – i det omfang, den blev tillagt tilbagevirkende kraft – ville rejse ekspropriationsretlige spørgsmål i forhold til de berørte kommuner.
På den anførte baggrund kan jeg ikke støtte en regel om ophævelse af forældelsesfristerne for de omhandlede krav.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Forældelsesudvalget under Justitsministeriet for tiden overvejer, om der er behov for at ændre de gældende forældelsesregler.
Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 28. april 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord
(Kommunal udgiftsdækning og søgsmålsfrist)
[af miljøministeren (Hans Christian Schmidt)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 19. februar 2004 og var til 1. behandling den 17. marts 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 18. december 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 383. Den 20. februar 2004 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmål 2 til miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslag til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (EL) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Enhedslisten undlader at stemme til lovforslaget. Enhedslisten erkender, at der er store reelle problemer med forurenede grunde, og at flere borgere er i klemme, fordi de har erhvervet grunde med uerkendte forureninger, der viser sig at være problematiske for miljøet og værdien af ejendommene.
Lovforslaget vil åbne mulighed for, at kommuner kan yde erstatninger til borgere, selv om forældelsesfristen på 20 år er overskredet og uagtet kommunens rolle i forureningens tilblivelse. Det bliver altså frivilligt for kommunerne at give den enkelte borger denne ret fra sag til sag, og det finder Enhedslisten betænkeligt. Skal man indføre en sådan hjemmel, bør der som minimum ligge entydige retningslinjer til grund, og grundlæggende bør det defineres, om retten findes generelt eller ej.
Kommunerne har i dag mulighed for at yde hjælp til forureningsramte grundejere ved at støtte oprensning økonomisk. For mange borgere er denne mulighed dog noget teoretisk, fordi opgaven er meget omfattende, og der derfor er lang venteliste til at komme i betragtning. Enhedslisten mener, at en bedre løsning vil være en statslig fond til afhjælpning af de forureningssager, hvor forureneren ikke kan findes eller bestemmes, eventuelt finansieret af en jordskat.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Svend Aage Jensby (V) Helga Moos (V) Eyvind Vesselbo (V) fmd. Jens Vibjerg (V) Jørn Dohrmann (DF) Freddie H. Madsen (DF) Helle Sjelle (KF) Lars Barfoed (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) nfmd. Inger Bierbaum (S) Helge Mortensen (S) Bjørn Westh (S) Jacob Buksti (S) Torben Hansen (S) Jørn Jespersen (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne