Legislator Case Law & Legislation
200314L00421 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og dødsboskatteloven (Bindende ligningssvar for selskaber og hovedaktionærer m.v.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2003 170 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 170

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1, om det er hensigten, at virksomheder og hovedaktionærer skal kunne få bindende ligningssvar inden for 1 måned, til skatteministeren

Spm. 2, om dette pres forøges af, at virksomheden 5 år ud i fremtiden kan støtte ret på den afgørelse om bindende ligningssvar, som træffes inden for den omtalte måned, til skatteministeren

Spm. 3, om ministeren kan bekræfte, at der ikke er afsat penge til at understøtte den meropgave i kommunerne, som lovforslaget indebærer, til skatteministeren

Spm. 4, om kommunerne ikke burde kompenseres for de forventede meropgaver, til skatteministeren

Spm. 5 om at overveje at lade en central myndighed afgive de bindende ligningssvar, til skatteministeren

4

Spm. 6, om de regler, lovforslaget lægger op til, giver virksomheder mulighed for at disponere og indrette deres skatteregnskaber efter det afgivne svar, til skatteministeren

Spm. 7, om der med lovforslaget er risiko for utilsigtet udnyttelse af svage punkter i skattesystemet, til skatteministeren

Spm. 8 om, hvorledes ministeren har tænkt sig reglen om 5-års-bindingen udmøntet, til skatteministeren

Spm. 9 om, hvordan ministeren ser på risikoen for, at virksomhedernes sager får forskellig behandling afhængig af, hvor i landet sagerne behandles, til skatteministeren

Spm. 10, om der er planer om at sikre, at sager får ens behandling i kommunernes skatteforvaltninger, til skatteministeren

5

Svar på spm. 1, om det er hensigten, at virksomheder og hovedaktionærer skal kunne få bindende ligningssvar inden for 1 måned, fra skatteministeren

Svar på spm. 2, om dette pres forøges af, at virksomheden 5 år ud i fremtiden kan støtte ret på den afgørelse om bindende ligningssvar, som træffes inden for den omtalte måned, fra skatteministeren

Svar på spm. 3, om ministeren kan bekræfte, at der ikke er afsat penge til at understøtte den meropgave i kommunerne, som lovforslaget indebærer, fra skatteministeren

Svar på spm. 4, om kommunerne ikke burde kompenseres for de forventede meropgaver, fra skatteministeren

Svar på spm. 5 om at overveje at lade en central myndighed afgive de bindende ligningssvar, fra skatteministeren

6

Svar på spm. 6, om de regler, lovforslaget lægger op til, giver virksomheder mulighed for at disponere og indrette deres skatteregnskaber efter det afgivne svar, fra skatteministeren

Svar på spm. 7, om der med lovforslaget er risiko for utilsigtet udnyttelse af svage punkter i skattesystemet, fra skatteministeren

Svar på spm. 8 om, hvorledes ministeren har tænkt sig reglen om 5-års-bindingen udmøntet, fra skatteministeren

Svar på spm. 9 om, hvordan ministeren ser på risikoen for, at virksomhedernes sager får forskellig behandling afhængig af, hvor i landet sagerne behandles, fra skatteministeren

Svar på spm. 10, om der er planer om at sikre, at sager får ens behandling i kommunernes skatteforvaltninger, fra skatteministeren

7

Ændringsforslag fra skatteministeren

8

1. udkast til betænkning

Betænkning over lovforslag 2003 170 Valid

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 28. april 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og dødsboskatteloven (Bindende ligningssvar for selskaber og hovedaktionærer m.v.)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 19. februar 2004 og var til 1. behandling den 12. marts 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 19. december 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 176. Den 25. februar 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 10 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (S, SF, RV og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse, men vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har støttet ordningen med bindende ligningssvar for skatteydere med mindre komplicerede skatteforhold og betragter det som en service for borgerne og en forbedring af deres retsstilling. Derfor er S og SF også som udgangspunkt positivt indstillede over for en udvidelse af ordningen til at omfatte selskaber og juridiske personer. Men virkningerne af en sådan udvidelse er i sagens natur væsentligt mere usikre, og derfor vil partierne følge udviklingen på området nøje for at sikre, at der ikke opstår utilsigtede konsekvenser. Det gælder særlig to forhold.

For det første har skatteministeren under udvalgets behandling af lovforslaget – i besvarelsen af spørgsmål 8, jf. L 170 – bilag 6 – tilkendegivet, at et konkret bindende ligningssvar vil kunne ophæves, hvis en domstol vurderer, at det pågældende ligningssvar er forkert. Der er behov for nøje at følge, om denne tolkning i praksis vil tillade mange ukorrekte ligningssvar at stå til troende.

For det andet er der behov for nøje at følge, hvorvidt de kommunale skattemyndigheder presses til at afgøre sager på et utilstrækkeligt gennemarbejdet grundlag. Såfremt det er tilfældet, vil det give selskaber mulighed for at spekulere i ordningen. Derfor forudsætter den, at de lokale skattemyndigheder også reelt har mulighed for at sige fra, såfremt det ikke vil være forsvarligt at afgive bindende ligningssvar inden for den relativt korte tidsfrist.

Det er S’s og SF’s forhåbning, at ordningen vil skabe større klarhed og indebære en lettelse for selskaber og juridiske personer, så partierne vil nøje følge udviklingen for at imødekomme eventuelle uhensigtsmæssigheder i ordningen.

Et tredje mindretal (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Enhedslisten støttede ideen om bindende forhåndstilsagn for personer, fordi det er vigtigt, at borgeren kan gennemskue, hvilke skattemæssige konsekvenser bestemte handlinger har. Det gælder også virksomheder, men her er sagen meget mere kompliceret, bl.a. fordi selskaberne har en række skattefordele, der kan misbruges, og derfor er begrænset af et stort sæt af værnsregler, der gør den samlede lovgivning svær at gennemskue.

Enhedslisten er derfor imod, at kompetencen til at give et bindende ligningssvar overlades til lokale skattemyndigheder, der ikke altid kan forventes at have den tilstrækkelige faglige viden.

Skal man give mulighed for bindende ligningssvar til selskaber og hovedaktionærer, skal det ske via en central skattemyndighed, og det skal overvejes, om muligheden også skal gælde meget sammensatte skattespørgsmål, hvor det kan være vanskeligt på forhånd at vurdere de konkrete virkninger. Det gælder særlig, hvor der er tale om virksomheder med grænseoverskridende virksomhed eller med eventuel sambeskatning med datterselskaber i udlandet, eller hvor der er tale om transfer pricing.

Der skal desuden være ordentlig tid til at behandle en ansøgning, og der skal være sikkerhed for, at der ikke kan spekuleres i ordningen. Da disse betingelser ikke er opfyldt, stemmer Enhedslisten imod lovforslaget, selv om EL gerne så, at også virksomheder kunne få et bindende ligningssvar.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af s katteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og EL)

Til § 1

1) I nr. 6 ændres »I § 20 F, stk. 1, indsættes som nyt 4. pkt.:« til»: § 20 F, stk. 1, 4. pkt., affattes således:«.

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er alene af redaktionel karakter.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Ejner Jensen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →