Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen\n(Geografi som prøvefag, procedureregler i forbindelse med fritagelse for undervisning i kristendomskundskab, elevers deltagelse i undervisningen, udvidet adgang til madordninger, hjemmel til at kræve oplysninger i elektronisk form samt hjemmel til regler om elektronisk kommunikation og digital signatur m.v.)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 154

Bilagsnr .

Titel

1

Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Ændringsforslag fra undervisningsministeren

5

1. udkast til betænkning

6

2. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 27. april 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen

(Geografi som prøvefag, procedureregler i forbindelse med fritagelse for undervisning i kristendomskundskab, elevers deltagelse i undervisningen, udvidet adgang til madordninger, hjemmel til at kræve oplysninger i elektronisk form samt hjemmel til regler om elektronisk kommunikation og digital signatur m.v.)

[af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. februar 2004 og var til 1. behandling den 24. februar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 6. januar 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 143. Den 4. februar 2004 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at lovforslaget er en uskøn rodebutik af forskellige ændringer, som kan undre så kort tid efter, at der er indgået et folkeskoleforlig.

Filosofien bag at gøre geografi til prøvefag er tydeligvis, at hvis eleverne ikke skal til prøve i faget, så tages det ikke alvorligt. Enhedslisten er meget uenig heri. Det er en alt for snæver fokusering på prøver. Motivationen ligger et helt andet sted, nemlig hos underviseren og hos eleverne. Motivation kan sagtens opstå, uden at der skal være pisk i form af prøver bagefter.

Lovforslaget vil indføre ensartede regler for vejledning om faget kristendomskundskab. Hvis formålet er at få flere elever til at deltage i kristendomskundskab og lære om kristendommen, så burde man afskaffe selve faget og i stedet indføre et fag, som handler om religion og livsanskuelser på et bredt grundlag, så man ikke skræmmer dem væk, der ikke som udgangspunkt er kristne.

Den centrale vejledning om registrering af fravær giver kun mening, hvis forligspartierne ønsker at lave en central registrering af elevfravær. I dag er hver enkelt skole forpligtet til at registrere hver enkelt elevs fravær, og skolen er selvfølgelig forpligtet til at følge det op, hvis den enkelte elev har for meget fravær.

Enhedslisten er helt enig i alle lovforslagets flotte ord om betydningen af sund mad og sund børnekultur. Derfor var Enhedslisten drivkraften i at få sat gang i mulighederne for at sikre billig skolemad og med til at lave en pulje, hvor kommunerne kunne søge om penge. Puljen blev desværre fjernet af den borgerlige regering, da den kom til. Nu vil forligspartierne så lave en forældrebetalt skolemadsordning .

Hykleriet og inkonsekvensen bliver rigtig tydelig, når man ved, at det typisk er de fattigste børn, der får den dårligste mad, og som vil få svært ved at skulle betale den fulde pris for skolemaden. Lovforslaget vil derfor formentlig være med til at øge de sociale forskelle, og det vil ikke være med til at give de børn, der har størst behov for det, sund mad.

Der er tale om en uspiselig buket af ugennemtænkte »medieforslag«. Lovforslaget vil medføre en øget centralisering og en øget social skævvridning, og det kan Enhedslisten selvfølgelig ikke støtte.

Overordet set finder Kristendemokraternes medlem af udvalget, at der med lovforslaget lægges op til en yderligere centralisering på folkeskoleområdet. Det er uhensigtsmæssigt, da man derved fjerner det lokale ansvar for at forholde sig konstruktivt til de problemstillinger og opgaver, som den enkelte folkeskole står over for i dagligdagen. Centraliseringen ses bl.a. i forbindelse med fraværsregistrering, hvor undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler, der giver kommunerne og folkeskolerne ensartede retningslinjer for registrering m.v. af elevernes fravær, samt i forbindelse med håndtering af fritagelse for skolens undervisning i kristendomskundskab. Kristendemokraterne finder ikke, at der er et reelt dokumenteret behov for indførelse af disse tiltag.

Kristendemokraterne bakker op bag initiativet til, at man skærper formidlingen og orienteringen til forældrene om formålet med undervisningen i faget kristendomskundskab. Dialog og formidling er den eneste vej til gensidig forståelse. Men Kristendemokraterne kan ikke støtte, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte procedurereglerne . Den Den lokale løsning har vist sig at fungere ganske fyldestgørende og ikke mindst i overensstemmelse med skolens lokalområde. Fritagelse for faget varierer meget fra landsdel til landsdel, og derfor må man næsten forvente, at ensartede regler vil fremstå som uhensigtsmæssige i lokale situationer.

Endelig kan Kristendemokraterne ikke støtte forslaget om at indføre geografi som prøvefag. I og med, at geografi kun tildeles 30 klokketimer i 9. klasse, finder Kristendemokraterne, at de fremlagte ændringer i fagfordelingen afspejler en signalpolitik frem for et reelt bud på, hvad der fagligt og pædagogisk bør være fokus på.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget kan tilslutte sig Kristendemokraternes politiske bemærkninger.

Tjóðveldisflokkurin , Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer

»01. I § 44, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 11« til: »stk. 12«.«

[Teknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er alene en teknisk ændring som følge af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 9, der indsætter et nyt stykke. Ændringsforslaget retter op på den forkerte henvisning.

Else Winther Andersen (V) fmd. Gitte Lillelund Bech (V) Christian Lund Jepsen (V) Birgitte Josefsen (V) Louise Frevert (DF) Karina Sørensen (DF) Helle Sjelle (KF) Else Theill Sørensen (KF) Bodil Kornbek (KD) Carsten Hansen (S) Bjarne Laustsen (S) Jeppe Kofod (S) Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S) Aage Frandsen (SF) Margrethe Vestager (RV) nfmd . Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin , Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne