Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service \n(Pligt til at tilbyde handleplaner, etablering af døgntilbud til børn og unge og netværksstøtte til unge kriminelle m.v.)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 129
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren
2
Henvendelse af 2/2-04 fra Kommunernes Landsforening
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Kommunernes Landsforening, til socialministeren
4
Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
5
Spm. 2 om eksempler på muligheder, der opnås med lovforslagets § 49 a, til socialministeren
Spm. 3 om amternes forsyningsforpligtelse, til socialministeren
Spm. 4 om det økonomisk rationelle i ønsket om flere driftsherrer, til socialministeren
Spm. 5 om kommentar til Socialpædagogernes Landsforbunds påstand om, at korte ophold i krisesituationer medfører behov for faglig ekspertise, til socialministeren
6
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Kommunernes Landsforening, fra socialministeren
7
Ændringsforslag fra socialministeren
8
Svar på spm. 2 om eksempler på muligheder, der opnås med lovforslagets § 49 a, fra socialministeren
Svar på spm. 3 om amternes forsyningsforpligtelse, fra socialministeren
Svar på spm. 4 om det økonomisk rationelle i ønsket om flere driftsherrer, fra socialministeren
Svar på spm. 5 om kommentar til Socialpædagogernes Landsforbunds påstand om, at korte ophold i krisesituationer medfører behov for faglig ekspertise, fra socialministeren
9
1. udkast til betænkning over lovforslaget
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 25. marts 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social service
(Pligt til at tilbyde handleplaner, etablering af døgntilbud til børn og unge og netværksstøtte til unge kriminelle m.v.)
[af socialministeren (Henriette Kjær)]
1. Ændringsforslag
Der er af socialministeren stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 21. januar 2004 og var til 1. behandling den 6. februar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Den 29. januar 2004 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Kommunernes Landsforening.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan varmt støtte forslaget, fordi det indeholder tiltag, som har til formål at forbedre støtten til udsatte børn og unge samt deres forældre.
En tvangsfjernelse er et voldsomt indgreb. Derfor er det vigtigt, at der satses på forebyggende foranstaltninger. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at det er vigtigt, at både børn og forældre inddrages på en hensigtsmæssig måde.
Handleplaner kan være med til at gøre formålet, den forventede varighed og indholdet af en foranstaltning helt klar for en familie.
Dansk Folkeparti er ligeledes positiv, når det drejer sig om at etablere en ny type anbringelsessted i form af kommunale døgntilbud. Det betyder, at et ungt menneske, som akut har brug for at blive placeret uden for hjemmet, kan blive i nærmiljøet og dermed bevare kontakten til kammeraterne, skolen og det øvrige netværk.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af socialministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 1
1) Nr. 4 udgår.
[Forslaget om, at kommunen skal tage stilling til netværksstøtte til unge kriminelle, udgår]
Til § 2
2) Stk. 2 udgår.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
[Konsekvensændring af ændringen i nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1
KL har rettet henvendelse til Socialministeriet om lovforslaget, jf. Folketingets Socialudvalg, L 129 – bilag 2.
Der er heri refereret til et nu afholdt møde i Socialministeriet den 4. februar 2004. Under dette møde blev der med KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune drøftet, hvordan man bedst kan gennemføre den ændring af indsatsen, regeringen ønsker.
Man drøftede bl.a. forslaget om et centralt, lovfæstet krav om, at kommunen skal tage stilling til, om der som led i handleplanen skal findes netværksstøtte til et barn eller en ung. På baggrund af kendskab til praksisfeltet vurderede de kommunale parter, at dette ikke var den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde i den konkrete situation.
I den forbindelse var det under drøftelserne fremme, at regeringens ønske bedre ville kunne opnås uden lovgivning.
I forlængelse heraf ønsker regeringen at udtage denne del af lovforslaget. Det er i stedet regeringens hensigt primo august 2004 at udsende en opfordring til alle kommuner om, at kommunerne skal tage stilling til, om der som led i handleplanen skal findes netværksstøtte til et barn eller en ung.
En sådan udmelding skal – i lighed med lovforslaget – økonomisk forhandles med de kommunale parter.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring af ændringen i nr. 1.
Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V) Flemming Oppfeldt (V) Troels Lund Poulsen (V) Pia Kristensen (DF) Jette Jespersen (DF) Charlotte Dyremose (KF) nfmd. Helge Adam Møller (KF) Tove Videbæk (KD) fmd. Jette Bergenholz Bautrup (S) Grete Schødts (S) Jørn Pedersen (S) Sandy Brinck (S) Lotte Bundsgaard (S) Villy Søvndal (SF) Margrethe Vestager (RV) Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne