Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S\n(Valg og sammensætning af bestyrelsen)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 162

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

2

Høringssvar, fra trafikministeren

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Spm. 1 om, hvilke partier der stod bag aftalen om opdeling af DSB i selskaber, herunder DSB og DSB S-tog, til trafikministeren

5

1. udkast til betænkning

6

Svar på spm. 1 om, hvilke partier der stod bag aftalen om opdeling af DSB i selskaber, herunder DSB og DSB S-tog, fra trafikministeren

7

Pressemeddelelse af 25/3-04: »Nye medlemmer for bestyrelsen af DSB«

8

Spm. 2, om ministeren mener, det er juridisk og etisk korrekt at udsende en pressemeddelelse om udskiftninger i DSB’s bestyrelse, inden loven er vedtaget, til trafikministeren

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1 og trafikministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S og SF

Spørgsmål 1

Ministeren bedes oplyse, hvilke partier der stod bag aftalen om opdeling af DSB i selskaber, herunder DSB og DSB S-tog.

Svar

Den politiske aftale om forslag til lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og DSB S-tog A/S blev den 30. april 1998 indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti.

Til orientering vedlægges kopi af aftalen.

Jeg gør i forlængelse af det af Poul Andersen (S) anførte i forbindelse med 1. behandlingen den 10. marts 2004 af lovforslag L 162 opmærksom på, at det er indeholdt i aftalen af 30. april 1998, at forligspartierne er enige om at gennemføre loven i et tæt samarbejde.

Aftalen af 30. april 1998 indeholder derimod ikke, som f.eks. den politiske aftale af 21. november 1997 om lov om jernbanevirksomhed, en forudsætning om, at eventuelle ændringer af den vedtagne lov kræver enighed mellem aftaleparterne. Som jeg anførte i forbindelse med 1. behandlingen af lovforslag L 162 er der med fremsættelsen af L 162 derfor ikke tale om aftalebrud.

Aftale mellem Regeringen, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti om forslag til lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og DSB S-tog A/S 30. april 1998.

I supplementsaftalen af 24. oktober 1996 til DSB-rammeaftalen 1995-98 fastlagdes det, at DSB inden udgangen af 1998 skulle omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed efter Post Danmark-modellen. I supplementsaftalen bestemtes det desuden, at S-togsdivisionen hurtigst muligt skulle omdannes til et aktieselskab under DSB, DSB S-tog A/S.

Som opfølgning på det aftalte fremsætter regeringen nu forslag til lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S (DSB-loven). Forligspartierne er enige om at gennemføre loven i et tæt samarbejde.

I henhold til lovforslaget omdannes DSB den 1. januar 1999 til en selvstændig offentlig virksomhed, og samtidig etableres DSB S-tog A/S som et helejet datterselskab af DSB. Med lovforslaget skabes der en klar adskillelse mellem DSB som jernbanevirksomhed og staten som indkøber af trafikale ydelser og regulerende myndighed på området. Det øger DSBs mulighed for at handle forretningsorienteret og effektivt og medfører, at DSB og andre fremtidige jernbaneoperatører kommer til at virke på lige vilkår inden for de rammer, som fastlægges i forslag til lov om jernbanevirksomhed mv. (L27 af 26. marts 1998, jernbaneloven), som er under behandling i Folketinget.

DSBs vil som sin største aktivitet udføre passagertrafik med jernbane på kontrakt med staten i henhold til reglerne i jernbaneloven. DSBs godstrafik vil som andre godsoperatørers trafik blive drevet uden kontrakt og kontrakttilskud. DSB Gods havde i 1997 et betydelig underskud, men det forudsættes, at godsdivisionen gennem omstruktureringsforanstaltninger, herunder en ledelsesmæssig fokusering på divisionens problemer, bringes i regnskabsmæssig balance efter årsregnskabslovens principper inden udgangen af 2002.

DSB får mulighed for dække underskud og udgifter til omstruktureringsforanstaltninger i perioden 1999-2002 gennem et træk på egne reserver (en hensættelse) inden for en i DSB-lovforslaget forudsat ramme på 1 mia.kr.

Der er enighed om, at træk på hensættelsen til DSB Gods er betinget af, at forligspartierne tiltræder den omstruktureringsplan, som DSBs bestyrelse forventes at træffe beslutning om, og løbende kan tiltræde fremdriften i planen. Trafikministeren vil årligt orientere aftalepartierne om udviklingen i DSB Gods med henblik på en stillingtagen hertil.

DSB-lovforslaget og jernbanelovforslaget indeholder en række bestemmelser, som tilsammen har til formål at forhindre, at DSB kan overføre midler fra de beskyttede forretningsområder til konkurrenceområderne, herunder godstrafikken, og på den måde forvride konkurrencen. Der forudsættes således, at DSB udarbejder delregnskaber og produktøkonomiopgørelser, som skal tiltrædes af virksomhedens revisorer efter forbillede fra Post Danmark. Aftalepartierne er enige om at tillægge disse bestræbelser stor vægt.

DSB Gods vil som andre godsoperatører nyde godt af det miljø- og regionaltilskud, som er indarbejdet i forslaget til lov om jernbanevirksomhed mv. Der er enighed om i forbindelse med rammeaftaleforhandlingerne senere i 1998 med udgangspunkt i en vurdering af banegodstransportens miljømæssige fordele at drøfte mulighederne for at forhøje tilskuddet i forhold til det niveau på 75 mill.kr., som er forudsat i jernbanelovforslaget. Dette niveau modsvarer alene godstrafikkens baneafgifter for benyttelse af jernbaneinfrastrukturen, ekskl. broafgifter.

Tilskuddet til indkøb af passagertrafik og spørgsmålet om nye tog-investeringer i rammeaftaleperioden forudsættes ligeledes drøftet i forbindelse med rammeaftaleforhandlingerne, idet parterne konstaterer, at det i lovforslaget indarbejdede tiårsbudget alene er et grundbudget.

DSB vil også i fremtiden stå som ejer af togmateriel, stationer, osv. Der vil være en nær sammenhæng mellem investeringsbeslutningerne og størrelsen af statens tilskud til passagertrafikken gennem kontrakterne. Derfor bestemmes det i lovforslaget, at investeringsbeslutninger over 100 mill.kr. skal godkendes af Folketingets Finansudvalg.

Investeringer i togmateriel, stationer osv. har lang levetid. Det er hensigtsmæssigt, at DSB som enhver anden virksomhed får mulighed for at lånefinansiere investeringer. I lovforslaget fastlægges, at DSB og DSB S-tog A/S vil få en sådan låneadgang, men det forudsættes, at låntagning til investeringer sker inden for rammer, som tiltrædes af Folketingets Finansudvalg.

For at holde kontraktudgifterne for staten nede, forudsættes det i almindelighed, at der ydes statsgaranti til låntagning og over for leverandør i forbindelse med materielanskaffelser, mv., over 200 mill.kr. til den kontraktbaserede passagertrafik. Statsgaranti forudsætter dog i hvert enkelt tilfælde forelæggelse for Finansudvalget.

Omdannelsen af DSB til selvstændig offentlig virksomhed indebærer ikke ændringer i ansættelsesformen for DSBs medarbejdere. DSB overtager samtlige rettigheder og forpligtelser i forhold til gældende aftaler og overenskomster, som er indgået af DSB.

De tjenestemænd, der i dag gør tjeneste i DSBs S-togsdivision, vil ved etableringen af DSB S-tog A/S blive forpligtet til at gøre tjeneste i selskabet, men med bevarelse af deres ansættelsesforhold i DSB. De vil inden for en periode på 2 år kunne overgå til ansættelse i DSB S-tog A/S på særlige personlige vilkår.

De tjenestemænd i DSB, som er udlånt til Scandlines A/S (tidligere DSB Rederi A/S) og Combus A/S (tidligere DSB Busser A/S), vil i fremtiden være udlånt af den selvstændige offentlige virksomhed DSB.

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 25. marts 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S

(Valg og sammensætning af bestyrelsen)

[af trafikministeren (Flemming Hansen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. februar 2004 og var til 1. behandling den 10. marts 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 10. marts 2004 sendte trafikministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til trafikministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål 2, som forventes besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.

Udvalgets spørgsmål 1 og trafikministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 i betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling .

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at i aftalen af 30. april 1998 mellem S, RV, KF, V, CD og KRF (efterfølgende tiltrådt af SF) om forslag til lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og DSB S-tog A/S er der i 2. afsnit skrevet følgende: »Forligspartierne er enige om at gennemføre loven i et tæt samarbejde.« Det er derfor Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis opfattelse, at man i denne kreds af partier efterfølgende skulle drøfte ændringer i loven.

Det har ikke været tilfældet i denne sag, som S og SF derfor betragter som et brud på et politisk forlig. Trafikministeren har gjort gældende, at der ikke juridisk er aftalebrud. Det skal S og SF ikke afvise korrektheden af, men S og SF lægger vægt på kutymer i politiske aftaler og tager derfor til efterretning, at tavlen er vasket ren, og at S og SF derfor står frit.

S og SF er ikke enige i, at bestyrelserne i DSB og DSB S-tog bliver mere professionelle af at trække statsansatte ud af bestyrelserne, som det er tilfældet med henholdsvis en repræsentant for Finansministeriet og en repræsentant for Trafikministeriet.

Disse repræsentanter var en del af aftalen ved dannelsen af disse statsselskaber.

S og SF mener ikke, at offentligt ansatte i statslige bestyrelser er mindre professionelle end privat ansatte. S og SF vil på baggrund af dette indstille lovforslaget til forkastelse.

Enhedslistens medlem af udvalget støtter ikke lovforslaget. Enhedslisten finder ingen grund til, at staten skal minimere sin indflydelse i et statsejet selskab ved at indsætte personer udefra i bestyrelsen, medmindre disse personer kan bidrage med noget særligt. Tværtimod er en så god kontakt med selskabets udvikling som overhovedet muligt at foretrække. Trafikministeren har i debatten begrundet ønsket om at afskaffe statsansattes mulighed for at være bestyrelsesmedlemmer med eventuelle salg af virksomheder og løsrivelse fra staten, hvilket blot forstærker en afvisning af forslaget, idet Enhedslisten ikke ønsker at privatisere DSB, hverken helt eller delvis.

Et andet mindretal i udvalget (RV) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget finder, at der er behov for en yderligere kulegravning af hele problemstillingen om statslig repræsentation i såvel statslige som private selskaber, jf. f.eks. den fremtidige statslige repræsentation i DUC. Derudover noterer Det Radikale Venstre, at mindst to partier opfatter det som direkte forligsstridigt at ændre den nuværende lovgivning, hvilket RV finder problematisk.

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Sven Buhrkall (V) Svend Heiselberg (V) Peter Christensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Karsten Nonbo (V) Poul Fischer (DF) Peter Skaarup (DF) nfmd. Kaj Ikast (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Helge Mortensen (S) Jytte Wittrock (S) Klaus Hækkerup (S) Peder Sass (S) Poul Andersen (S) Margrete Auken (SF) Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne