Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 40

1

Høringssvar fra behandlingen af L 152 (forbud mod forskelsbehandling)

2

Spm. 1 om, hvilke muligheder fagforeninger har for at hjælpe deres medlemmer i sager, der vedrører forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

Spm. 2 om, hvor mange lønmodtagere der arbejder på arbejdspladser, som ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, til beskæftigelsesministeren

3

Henvendelse af 5/11-03 fra Kristelig Fagbevægelse

4

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 5/11-03 fra Kristelig Fagbevægelse, til beskæftigelsesministeren

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Spm. 4 om ændringsforslag om klageadgang, til beskæftigelsesministeren

Spm. 5 om eksempler på et EU-direktiv, der er overimplementeret, til beskæftigelsesministeren

Spm. 6, om deltidsdirektivet er et eksempel på et politisk ønske om overimplementering af et EU-direktiv, til beskæftigelsesministeren

Spm. 7 om initiativ til at etablere en klageadgang samt anmodning om teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren

7

Svar på spm. 1 om, hvilke muligheder fagforeninger har for at hjælpe deres medlemmer i sager, der vedrører forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 2 om, hvor mange lønmodtagere der arbejder på arbejdspladser, som ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, fra beskæftigelsesministeren

8

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 5/11-03 fra Kristelig Fagbevægelse, fra beskæftigelsesministeren

9

Svar på spm. 4 om ændringsforslag om klageadgang, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 5 om eksempler på et EU-direktiv, der er overimplementeret, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 6, om deltidsdirektivet er et eksempel på et politisk ønske om overimplementering af et EU-direktiv, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 7 om initiativ til at etablere en klageadgang samt anmodning om teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

10

Henvendelse af 17/11-03 fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske

11

Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 17/11-03 fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske, til beskæftigelsesministeren

12

Henvendelse af 19/11-03 fra Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC)

13

Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 19/11-03 fra Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination, til beskæftigelsesministeren

14

Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 19/11-03 fra Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination, fra beskæftigelsesministeren

15

Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 17/11-03 fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske, fra beskæftigelsesministeren

16

Kopi af bemærkninger fra Institut for Menneskerettigheder vedrørende manglende forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap og alder, fra beskæftigelsesministeren

17

Henvendelse af 3/12-03 fra Kristelig Fagbevægelse

18

Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

19

1. udkast til betænkning

20

2. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 10. marts 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. oktober 2003 og var til 1. behandling den 4. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 152 fra folketingsåret 2002-03, og lovforslaget har derfor ikke været sendt i fornyet høring. I forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. 152 i folketingsåret 2002-03 sendte beskæftigelsesministeren den 28. januar 2003 de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget, jf. L 40 – bilag 1. Den 3. december 2003 sendte beskæftigelsesministeren et supplerende høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget tre skriftlige henvendelser fra

Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC),

Kristelig Fagbevægelse og

Landsforeningen for bøsser og lesbiske.

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC),

Kristelig Fagbevægelse og

Landsforeningen for bøsser og lesbiske.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Venstres, Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget finder, at gennemførelsen af EU-direktiver på arbejdsmarkedsområdet i form af lovgivning som overvejende hovedregel bør ske i form af såkaldt »minimumsimplementering«, dvs. at gennemførelsesloven ikke indeholder mere vidtgående regler, end direktivet kræver. Loven bør heller ikke udnytte enhver undtagelsesmulighed i direktivet. Det er der flere grunde til. Dels værner man på den måde bedst om det danske overenskomstsystem, hvorefter arbejdsmarkedets parter i videst muligt omfang selv skal have lov at regulere arbejdsmarkedets forhold ved overenskomst. Dels er princippet om minimumsimplementering afgørende for, at arbejdsmarkedets parter selv kan gennemføre direktiver ved deres egne overenskomster, således at gennemførelsesloven alene omfatter de ikkeoverenskomstdækkede dele af arbejdsmarkedet. Princippet gælder alene ved selve implementeringen. Det siger sig selv, at et flertal i Folketinget ikke skal være afskåret fra senere at gennemføre ændringer også i lovgivning, som har sit udspring i EU-regler, som man på det tidspunkt af andre grunde måtte finde påkrævede.

V, S, KF og RV er imidlertid enige om, at selv om den kompetence, Institut for Menneskerettigheder i dag har til at bistå ofre for etnisk forskelsbehandling, i og for sig er tilstrækkelig til at opfylde direktivet, vil det samlede regelsæt alt i alt blive enklere og mere forståeligt, hvis Instituttet også i arbejdsmarkedsspørgsmål får den samme kompetence, som det i dag har i andre sager om etnisk forskelsbehandling i medfør af lov om etnisk ligebehandling, nemlig til at afgive udtalelse i sådanne sager.

V, S, KF og RV er også enige om, at oprettelsen af et helt nyt klageorgan med væsentligt udvidede beføjelser ikke er aktuelt på den givne anledning. Forslagsstillerne til L 37 vil derfor trække dette lovforslag tilbage.

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer for lovforslaget med det af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag, fordi lovforslaget betyder forbedringer for nogle af de mennesker, der bliver udsat for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

For SF og EL har det været afgørende at få indført en klageadgang for de mennesker, som udsættes for klageadgang i situationer, hvor de faglige organisationer ikke kan eller vil føre fagretlige sager. Med ændringsforslaget er der nu indført en klageadgang gennem Institut for Menneskerettigheder, for så vidt angår forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. SF og EL vil dog fremhæve, at det stadig ikke er tilfredsstillende, at denne klageadgang ikke også gælder i forbindelse med forskelsbehandling på grund af hudfarve, religion, tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national eller social oprindelse. Derfor vil SF og EL fortsat arbejde for en forbedring af loven, så mennesker, der udsættes for forskelsbehandling af den ene eller anden grund, kan sikres en ordentlig sagsbehandling.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget tager skarpt afstand fra lovforslaget. DF finder, at loven er ødelæggende for det danske arbejdsmarked og udtryk for en misforståelse og naivitet fra EU’s side.

Lovforslaget vil være med til at skabe utryghed på arbejdsmarkedet og gøre det meget vanskeligt at få en stor indvandrergruppe i arbejde.

En arbejdsgiver vil komme i en situation, der gør det vanskeligt at behandle en jobansøgning reelt efter kvalifikationer. Hvis en ansøger føler, at han eller hun bliver forskelsbehandlet ved ikke at få arbejdet, bliver det med loven i hånden nemt at lægge sag an mod arbejdsgiveren, og da der er delt bevisbyrde, er det arbejdsgiveren, der så skal bevise, at det ikke forholder sig sådan. Resultatet bliver, at der ikke indkaldes så mange indvandrere til jobsamtale.

Et andet område er den jargon, der er på en arbejdsplads. Hvis der er én, der føler sig generet af en arbejdskollega, bliver der med denne lov åbnet for sagsanlæg mod en arbejdskollega. Da der er delt bevisbyrde, skal arbejdskollegaen bevise, at det ikke forholder sig sådan.

Det er ikke en lov, der vil fremme arbejdsforholdene mellem arbejdskollegaerne. Loven vil tværtimod skabe splid og usikkerhed på arbejdspladserne. Loven vil tillige kunne føre til sagsanlæg mellem arbejdskollegaer, der ikke er med i den samme fagforening, eller mod en arbejdsgiver, der ikke er med i en bestemt arbejdsgiverorganisation.

Det er ikke en fornuftig løsning, som EU er kommet med i direktivet, og det viser kun, at der er for mange lovgivere, der ikke har føling med, hvad der sker på arbejdspladserne.

Loven vil efter DF’s mening være stærkt medvirkende til at gøre det sværere at få indvandrere i arbejde og dermed gøre det svært for regeringen at nå målet med 60.000 flere indvandrere i arbejde.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)

Til § 1

1) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer

»01. Efter § 8 indsættes som ny paragraf

»§ 8 a. Klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse efter denne lov og over overtrædelse af forbuddet i § 7, stk. 2, mod repressalier som følge af krav om ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse behandles af Institut for Menneskerettigheder efter reglerne i kapitel 4 i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling.

Stk. 2. Institut for Menneskerettigheder kan endvidere efter reglerne i kapitel 4 i lov om etnisk ligebehandling behandle klager fra en lønmodtager om brud på bestemmelser i kollektive overenskomster, der indeholder tilsvarende pligt til ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse som efter denne lov, hvis den pågældende godtgør, at vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet.««

[Indføjelse af klagemulighed til Institut for Menneskerettigheder for lønmodtagere, der forskelsbehandles på grund af race eller etnisk oprindelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Institut for Menneskerettigheder fik med § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling tildelt en særskilt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og over overtrædelse af forbuddet mod repressalier og til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse eller forbuddet mod repressalier. Institut for Menneskerettigheder fik med § 10, stk. 3, endvidere mulighed for at henstille, at der i sager, hvor instituttet finder, at der er sket en overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling, meddeles fri proces til klagere, der opfylder betingelserne i retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2.

Kompetencen vedrører sager om forskelsbehandling, der er omfattet af lov om etnisk ligebehandling, men ikke sager, der er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., idet dette ville gå ud over de krav, der stilles i de 2 direktiver, der gennemføres med det foreliggende lovforslag. Uanset princippet om minimumsimplementering af direktiver på arbejdsmarkedet er det imidlertid under forhandlingerne om lovforslaget fundet hensigtsmæssigt, at der i sager om forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse er ensartede klagemuligheder. På den baggrund fremsættes nærværende ændringsforslag.

Det foreslås i stk. 1 , at Institut for Menneskerettigheders kompetence udvides til at omfatte sager om forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse efter forskelsbehandlingsloven, idet der henvises til reglerne i kapitel 4 i lov om etnisk ligebehandling. Herefter vil lønmodtagere, der har været udsat for forskelsbehandling på grund af deres race eller etniske oprindelse, efter forslaget kunne rette henvendelse til Institut for Menneskerettigheder med henblik på en udtalelse om, hvorvidt forbuddet mod forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven er overtrådt. Som det fremgår af bemærkningerne til § 10, stk. 2, i lov om etnisk ligebehandling, kan instituttet give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af de anførte bestemmelser, herunder i form af en vejledende udtalelse eller i form af en vejledende henstilling. Det falder derimod uden for instituttets beføjelser at udtale kritik i form af beklagelse, misbilligelse eller lignende, uanset at der er handlet i strid med lovgivningen. Det falder endvidere uden for instituttets beføjelser at tage stilling til, om en lønmodtager, der har været udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, har adgang til en godtgørelse, ligesom instituttet ikke kan træffe afgørelse om ugyldighed.

Kan kravet om ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse behandles i henhold til kollektiv overenskomst, vil instituttet som udgangspunkt ikke have kompetence til at gå ind i den pågældende sag. For at tage højde for de situationer, hvor en lønmodtagers faglige organisation ikke ønsker at forfølge en sag om ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse, foreslås det i stk. 2 , at instituttet i sådanne sager alligevel kan behandle sagen efter reglerne i kapitel 4 i lov om etnisk ligebehandling, jf. også princippet i arbejdsretslovens § 11, stk. 2.

Ændringsforslaget vurderes ikke at medføre merudgifter for Institut for Menneskerettigheder.

Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Freddy Dam (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Bent Bøgsted (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) Anne‑Marie Meldgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Lone Møller (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Anders Samuelsen (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne