Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.\n(Tidlig prøveløsladelse af dømte)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 122

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2

Henvendelse af 25/1-04 fra fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo, Jyderup

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 25/1-04 fra fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo, Jyderup, jf. L 122 – bilag 2, til justitsministeren

4

Spm. 2 om, hvor lang høringsfristen til lovforslaget har været for de forskellige hørte myndigheder, til justitsministeren

Spm. 3, om høringsfristen har været tilfredsstillende for alle høringsparter, og om denne frist har været tilstrækkelig til, at alle hørte parter havde mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar, til justitsministeren

Spm. 4 om, hvorfor lovforslagets fremsættelse blev fremskyndet i forhold til meldingen i lovkataloget fra oktober måned, til justitsministeren

Spm. 5, om ministeren mener, at lovforslaget har været så hastende, at det var forsvarligt at slække på lovkvaliteten, til justitsministeren

Spm. 6 om, hvad ministeren mener havde været den optimale frist for høring af de berørte myndigheder og organisationer, til justitsministeren

5

Spm. 7 om hjælp til betaling af uddannelsesudgifter til indsatte, til justitsministeren

Spm. 8 om tildeling af de nødvendige ressourcer i forbindelse med tilsyn med indsatte og betaling af uddannelsesudgifter, til justitsministeren

6

Udkast til tidsplan over behandling af lovforslaget

7

Spm. 9, om ministeren vil overveje muligheden for prøveløsladelse, efter at halvdelen af straffen er udstået, når den dømte udfører sit arbejde i fængslet upåklageligt og udviser god opførelse generelt, til justitsministeren

8

Spm. 10 om lempelse af regler om frigang til indsatte, som ønsker at deltage i undervisning uden for fængslerne, til justitsministeren

9

Henvendelse af 4/2-04 fra Foreningen af kriminalforsorgsledere i Danmark

10

Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 4/2-04 fra Foreningen af kriminalforsorgsledere i Danmark, til justitsministeren

11

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

12

Spm. 12, om andre forhold end den indsattes adfærd i fængslet kan tilægges vægt ved en afgørelse om tidlig prøveløsladelse, til justitsministeren

13

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 25/1-04 fra fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo, Jyderup, jf. L 122 – bilag 2, fra justitsministeren

Svar på spm. 2 om, hvor lang høringsfristen til lovforslaget har været for de forskellige hørte myndigheder, fra justitsministeren

Svar på spm. 3, om høringsfristen har været tilfredsstillende for alle høringsparter, og om denne frist har været tilstrækkelig til, at alle hørte parter havde mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar, fra justitsministeren

Svar på spm. 4 om, hvorfor lovforslagets fremsættelse blev fremskyndet i forhold til meldingen i lovkataloget fra oktober måned, fra justitsministeren

Svar på spm. 5, om ministeren mener, at lovforslaget har været så hastende, at det var forsvarligt at slække på lovkvaliteten, fra justitsministeren

Svar på spm. 6 om, hvad ministeren mener havde været den optimale frist for høring af de berørte myndigheder og organisationer, fra justitsministeren

Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 4/2-04 fra Foreningen af kriminalforsorgsledere i Danmark, fra justitsministeren

14

Henvendelse af 27/2-04 fra Foreningen af kriminalforsorgsledere i Danmark

15

Spm. 13 om kommentar til henvendelse af 27/2-04 fra Foreningen af kriminalforsorgsledere i Danmark, jf. L 122 – bilag 14, til justitsministeren

16

Spm. 14 om styrkelse af indsatsen over for personer, som bliver løsladt fra Kriminalforsorgen, til justitsministeren

Spm. 15, om samarbejdet mellem kommunerne og fængslerne i forbindelse med prøveløsladelser m.v., til justitsministeren

Spm. 16 om styrkelse af indsatsen for efterbehandling på både stof- og alkoholmisbrugsområdet over for prøveløsladte, til justitsministeren

Spm. 17, om ministeren vil kompensere for den yderligere sagsbehandling m.v., til justitsministeren

17

Spørgsmål 18-20 tilbagetaget

18

Svar på spm. 7 om hjælp til betaling af uddannelsesudgifter til indsatte, fra justitsministeren

Svar på spm. 8 om tildeling af de nødvendige ressourcer i forbindelse med tilsyn med indsatte og betaling af uddannelsesudgifter, fra justitsministeren

Svar på spm. 9, om ministeren vil overveje muligheden for prøveløsladelse, efter at halvdelen af straffen er udstået, når den dømte udfører sit arbejde i fængslet upåklageligt og udviser god opførelse generelt, fra justitsministeren

Svar på spm. 10 om lempelse af regler om frigang til indsatte, som ønsker at deltage i undervisning uden for fængslerne, fra justitsministeren

Svar på spm. 12, om andre forhold end den indsattes adfærd i fængslet kan tilægges vægt ved en afgørelse om tidlig prøveløsladelse, fra justitsministeren

19

Svar på spm. 13 om kommentar til henvendelse af 27/2-04 fra Foreningen af kriminalforsorgsledere i Danmark, fra justitsministeren

20

Svar på spm. 14 om styrkelse af indsatsen over for personer, som bliver lødsladt fra Kriminalforsorgen, fra justitsministeren

Svar på spm. 15 om samarbejdet mellem kommunerne og fængslerne i forbindelse med prøveløsladelser m.v., fra justitsministeren

Svar på spm. 16 om styrkelse af indsatsen for efterbehandling på både stof- og alkoholmisbrugområdet over for prøveløsladte, fra justitsministeren

Svar på spm. 17, om ministeren vil kompensere for den yderligere sagsbehandling m.v., fra justitsministeren

21

1. udkast til betænkning

22

Spm. 22, om ministeren vil ændre lovforslaget, så afslag på tidlig prøveløsladelse efter den foreslåede § 40 a bliver omfattet af den udvidede adgang til domstolsprøvelse efter straffuldbyrdelseslovens § 112, til justitsministeren

23

Svar på spm. 22, om ministeren vil ændre lovforslaget, så afslag på tidlig prøveløsladelse efter den foreslåede § 40 a bliver omfattet af den udvidede adgang til domstolsprøvelse efter straffuldbyrdelseslovens § 112, fra justitsministeren

24

2. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 18. marts 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Tidlig prøveløsladelse af dømte)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. december 2003 og var til 1. behandling den 29. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt til høring, og justitsministeren sendte den 24. november 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 214. Den 21. januar 2004 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo, Jyderup, og Foreningen af kriminalforsorgsledere i Danmark.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget lægger vægt på, at ministeren i svar på spørgsmål 22 har udtalt følgende

»Som anført i lovforslagets bemærkninger, omfatter den særlige adgang til at få administrative afgørelser indbragt for domstolene efter straffuldbyrdelseslovens § 112 bl.a. afgørelser om nægtelse af prøveløsladelse efter 2/3 tid i henhold til straffelovens § 38, stk. 1. Derimod er afgørelser om afslag på prøveløsladelse efter 1/2 tid i henhold til straffelovens § 38, stk. 2, ikke omfattet af den særlige adgang til domstolsprøvelse. Det fremgår af den daværende regerings forarbejder til straffuldbyrdelsesloven fra 2000, at der ved afgrænsningen er lagt vægt på, at de afgørelser, som omfattes af den udvidede adgang til domstolsprøvelse, bl.a. retter sig mod det tidspunkt, hvor en indsat kan have forventning om at blive løsladt, og derfor er af meget væsentlig betydning for den pågældende.

Det foreliggende lovforslag er udformet i overensstemmelse hermed, idet den foreslåede adgang til tidlig prøveløsladelse ikke har karakter af en hovedregel – i modsætning til prøveløsladelse efter 2/3 tid. Afgørelse om tidlig prøveløsladelse vil efter forslaget bero på en skønsmæssig vurdering af bl.a. den indsattes adfærd og personlige udvikling under fængselsopholdet. Denne vurdering vil kriminalforsorgen være nærmest til at foretage, og det må forventes, at domstolene vil være yderst tilbageholdende med at tilsidesætte kriminalforsorgens skøn.

Det er naturligvis væsentligt, at det ikke for de indsatte kommer til at fremstå, som om afgørelser om tidlig prøveløsladelse træffes på grundlag af en rent subjektiv vurdering.

Med henblik på, at der hurtigt dannes en velkendt praksis om tidlig prøveløsladelse efter den foreslåede bestemmelse og dens forarbejder, vil kompetencen til at træffe afgørelse om tidlig prøveløsladelse efter den foreslåede bestemmelse i opstartsperioden ligge hos Direktoratet for Kriminalforsorgen. Jeg vil på grundlag af de af Direktoratet for Kriminalforsorgen trufne afgørelser udarbejde en redegørelse herom til Retsudvalget i 2005, når loven har været i kraft i ca. 1 år.

Der vil efter min opfattelse kunne være anledning til at overveje behovet for en udvidet adgang til domstolsprøvelse på ny, når erfaringerne med anvendelsen af bestemmelsen om tidlig prøveløsladelse således foreligger.«

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KD) bemærker, at disse partier med det af justitsministeren afgivne svar på spørgsmål 22 kan stemme for lovforslaget.

Det er S, SF, RV, EL og KD’s opfattelse, at lovforslaget kan motivere indsatte til at indgå i et behandlingsforløb. Principperne bag forslaget er gode: At indsats belønnes, og at gode personlige forhold kan medføre en tidligere prøveløsladelse, hvor afsoning i fængsel erstattes med samfundstjeneste.

S, SF, RV, EL og KD finder det dog afgørende for lovforslagets mål om at forbedre mulighederne for, at dømte kan skabe sig en kriminalitetsfri tilværelse, at behandlingsindsatsen under og efter endt afsoning styrkes.

Generelt finder S, SF, RV, EL og KD, at dømtes tilbagefaldsprocent til kriminalitet efter endt afsoning er helt uacceptabel høj.

Det er S, SF, RV, EL og KD’s opfattelse, at dette bl.a. skyldes den lave prioritering af den generelle behandlingsindsats i kriminalforsorgen og det faktum, at belægningsprocenten, som den har udviklet sig efter regeringsskiftet i november 2001, og kriminalforsorgens generelle økonomiske situation skaber endnu vanskeligere forudsætninger for en succesfuld behandlingsindsats i den samlede kriminalforsorg.

Der skal ikke komme flere ofre for kriminalitet. Derfor skal antallet af gengangere i vore fængsler ned. Forudsætningen for dét – og for dette lovforslags mål om at give dømte en bedre mulighed for efter endt afsoning at skabe sig en kriminalitetsfri tilværelse – er, at den samlede behandlingsindsats i kriminalforsorgen styrkes og den gennemsnitlige belægningsprocent nedbringes til 92.

I den forbindelse mener S, SF, RV, EL og KD, at der i særlig grad er brug for at sikre en egentlig behandlingsvisitation af dømte for at klargøre det præcise behandlingsbehov; en behandlingsgaranti mod narkomisbrug; forstærket indsats mod alkoholmisbrug og et løft til Kriminalforsorgen i Frihed og arbejdet her med, at dømte kan fortsætte en kriminalitetsfri tilværelse efter endt afsoning.

Dansk Folkeparti finder, at loven om tidlig prøveløsladelse er et godt tiltag. Dansk Folkeparti vil dog være sikker på, at der for den tunge kriminelle del af de indsatte er en meget stor grad af tilbageholdenhed med, at også disse kan prøveløslades tidligt.

Dansk Folkeparti vil gerne slå fast, at det ikke er Dansk Folkepartis politik, at indsatte, der flere gange har begået grov vold, voldtægt, grov narkosmugling, menneskesmugling eller andre former for grov personfarlig kriminalitet, kommer med i denne pulje.

Derfor er det Dansk Folkepartis generelle politik, at denne gruppe ikke kan være omfattet af reglen.

Dansk Folkeparti har dog stor forståelse for det eksempel på en morder, der kan komme på tale til tidlig prøveløsladelse, nemlig en forælder, der i affekt har slået sit barns morder ihjel. En sådan kvinde/mand er ikke en typisk morder, men en person, der har handlet under stort stress på grund af mordet på sit barn.

Derfor har Dansk Folkeparti forståelse for, at der ikke kan være et generelt forbud mod, at også denne gruppe får mulighed for prøveløsladelse.

Dansk Folkeparti regner med, at det også er justitsministerens holdning, at personer dømt for alle former for grov, personfarlig kriminalitet stort set ikke er omfattet af loven.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Inge Dahl‑Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) nfmd. Karsten Nonbo (V) Freddy Dam (V) Per Dalgaard (DF) Peter Skaarup (DF) Helge Adam Møller (KF) Lars Barfoed (KF) Jann Sjursen (KD) Frode Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S) Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S) Anne Baastrup (SF) fmd. Elisabeth Arnold (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne