Betænkning over Forslag til lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven (Pant og udlæg i andelsboliger m.v.) \n»Forslag
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 56
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar samt høringsnotat, fra justitsministeren
2
Henvendelse af 18/11-03 fra Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns Universitet
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 18/11-03 fra Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns Universitet, til justitsministeren
4
Kopi BOU: Høringssvar og høringsnotat ad forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre bofællesskaber. (Pant og udlæg i andelsboliger m.v.), fra økonomi- og erhvervsministeren
5
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslaget
6
Spm. 2 om omkostninger, som den enkelte rettighedsindehaver kommer til at betale ved at få sin rettighed tinglyst, til justitsministeren
Spm. 3 om, hvilke omkostninger lovforslaget vil medføre for andelsboligforeningerne i form af udfærdigelse af erklæringer, til justitsministeren
7
Spm. 4 om, hvordan køberen af en andelslejlighed kan sikre sig mod, at der er pant i løsøre, som følger med andelslejligheden, når dette løsøre ikke er omfattet af pantet i andelslejligheden, til justitsministeren
8
Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget
9
Henvendelse af 10/12-03 fra Andelsboligforeningen Kirsten Kimers Gaard
10
Spm. 5 om kommentar til henvendelsen af 10/12-03 fra Andelsboligforeningen Kirsten Kimers Gaard, til justitsministeren
11
Kopi BOU: Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 18/11-03 fra Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, vedr. forslag til justeringer, fra økonomi- og erhvervsministeren
12
Henvendelse af 15/12-03 fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
13
Spm. 6 om kommentar til henvendelsen af 15/12-03 fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, til justitsministeren
14
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 18/11-03 fra Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns Universitet, fra justitsministeren
Svar på spm. 2 om omkostninger, som den enkelte rettighedsindehaver kommer til at betale ved at få sin rettighed tinglyst, fra justitsministeren
Svar på spm. 3 om, hvilke omkostninger lovforslaget vil medføre for andelsboligforeningerne i form af udfærdigelse af erklæringer, fra justitsministeren
Svar på spm. 4 om, hvordan køberen af en andelslejlighed kan sikre sig mod, at der er pant i løsøre, som følger med andelslejligheden, når dette løsøre ikke er omfattet af pantet i andelslejligheden, fra justitsministeren
Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelsen af 10/12-03 fra Andelsboligforeningen Kirsten Kimers Gaard, fra justitsministeren
Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelsen af 15/12-03 fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, fra justitsministeren
15
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
16
Henvendelse af 19/1-04 fra Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns Universitet
17
Spm. 7 om kommentar til henvendelsen af 19/1-04 fra Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns Universitet, til justitsministeren
18
Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelsen af 19/1-04 fra Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns Universitet, fra justitsministeren
19
Henvendelse af 3/2-04 fra Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns Universitet
20
Spm. 8 om kommentar til henvendelsen af 3/2-04 fra Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns Universitet, til justitsministeren
21
Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelsen af 3/2-04 fra Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns Universitet, fra justitsministeren
22
Spm. 9 om teknisk bistand til ændringsforslag, hvis de af Socialdemokratiet stillede ændringsforslag til L 51 vil få konsekvenser for L 56, til justitsministeren
23
Henvendelse af 20/2-04 fra Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
24
Spm. 10 om kommentar til henvendelsen af 20/2-03 fra Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, til justitsministeren
25
Svar på spm. 9 om teknisk bistand til ændringsforslag, hvis de af Socialdemokratiet stillede ændringsforslag til L 51 vil få konsekvenser for L 56, fra justitsministeren
Svar på spm. 10 om kommentar til henvendelsen af 20/2-03 fra Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, fra justitsministeren
§§ 4 og 5 bliver herefter §§ 3 og 4.
[Konsekvensændringer som følge af ændringsforslag til L 51]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Ændringsforslagene er en konsekvens af de af Socialdemokratiet stillede ændringsforslag til L 51 (Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Pant og udlæg i andelsboliger)).
Efter ændringsforslagene vil det ligesom i dag være muligt ved en bestemmelse i en andelsboligforenings vedtægter at udelukke pantsætning og udlæg af andele i foreningen.
Inge Dahl‑Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) nfmd. Karsten Nonbo (V) Freddy Dam (V) Per Dalgaard (DF) Peter Skaarup (DF) Helge Adam Møller (KF) Lars Barfoed (KF) Jann Sjursen (KD) Frode Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S) Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S) Anne Baastrup (SF) fmd. Elisabeth Arnold (RV) Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. februar 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af tinglysningsloven,
retsplejeloven og konkursloven
(Pant og udlæg i andelsboliger m.v.)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003 og var til 1. behandling den 25. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Sammenhæng med andet lovforslag
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag om lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Pant og udlæg i andelsboliger m.v.)
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1421/2002 om pant og udlæg i andelslejligheder. Betænkningen har været sendt i høring.
Den 18. november 2003 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns Universitet,
Andelsboligforeningen Kirsten Kimers Gaard og
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.
Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 10 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets mål i boligpolitikken er, at alle borgere i Danmark skal have et godt og trygt sted at bo. Et varieret udbud af boliger, som kan imødekomme de forskellige ønsker og behov, den enkelte har, er nødvendigt i den sammenhæng. Derfor lægger Socialdemokratiet vægt på at bevare andelsboligen som den unikke boligform, den udgør.
Socialdemokratiet er således optaget af at følge, hvad der sker med denne boligform, når den offentlige støtte er udfaset helt. Udviklingen lige nu går i retning af dyrere andelsboliger. Dette kan betyde, at andelsboligtanken, der skulle sikre, at personer med små indkomster også har mulighed for at blive andelsejere og indgå i et andelsfællesskab med både rettigheder og pligter, med tiden udviskes.
Andelsboligernes sociale sigte har således hidtil været baggrunden for den meget begrænsede mulighed for at foretage udlæg og pant i andelsboliger. Denne retspraksis har dog i de seneste 10 år været til debat, og derfor nedsatte den tidligere regering i juni 2000 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at finde en model for, hvordan man i fremtiden kunne tillade pantsætning af andelsboliger under hensyn til andelsboligens sociale sigte, fælleseje, og sikre boligtypen mod spekulantinteresser. Håbet var samtidig, at man kunne finde en model, der kunne gøre det lettere for andelshavere at opnå billigere lånemuligheder til blandt andet istandsætning af deres andelsboliger, eftersom 28 pct. af de danske andelsboliger stadig mangler adgang til centralvarme, bad og ordentlige køkkenfaciliteter.
Det var derfor med positiv interesse, Socialdemokratiet kastede sig over konklusionerne i betænkning nr. 1421, som den i år 2000 nedsatte arbejdsgruppe kom med i 2002. Det er Socialdemokratiets indtryk, at betænkningens konklusioner kunne have været omsat til nogle gode lovforslag på området. Desværre har regeringen valgt ikke at følge betænkningens anbefalinger.
Et eksempel på dette er den måde, man med loven vil tilsidesætte andelsboligforeningers demokratiske selvstyre. Kun et fåtal af andelsboligforeninger giver i dag i deres vedtægter mulighed for pantsætning af andele. I betænkning nr. 1421 om pant og udlæg i andelslejligheder har man ikke ment, at man skulle tilsidesætte en sådan demokratisk beslutning i vedtægterne for at fremme antallet af pantsætninger. Det er Socialdemokratiet enig i, men kan konstatere, at det ikke er regeringens holdning.
Socialdemokratiet anerkender argumentet om at tillade pantsætning i andele for at sikre, at andelshavere i fremtiden får mulighed for at få adgang til bedre og billigere lånemuligheder til f.eks. indskud i andelen og boligforbedringer. Derfor har Socialdemokratiet stillet ændringsforslag til lovforslag nr. L 51 og som konsekvens heraf 2 ændringsforslag til nærværende lovforslag, der følger denne logik ved at begrænse lånemulighederne ved pantsætning til kun at omfatte andelsindskud og boligforbedringer, der fører til varige forbedringer af boligen.
Socialdemokratiet er således også bekymret for prisudviklingen på andelsboliger, hvis man ukritisk tillader pant og udlæg i andelsboliger. I dag opererer omkring 50 pct. af alle andelsboligforeninger stadig med lavere andelspriser end den mulige maksimalpris. Ved en generel mulighed for alle til at foretage pant og udlæg i deres andel, frygter Socialdemokratiet, at incitamentet til at bevare en lav andelspris vil falde til fordel for den enkelte andelshavers »egennytte« med hensyn til at sikre sig så stor en andelsværdi som muligt. Alene af den årsag, at en stor andelsværdi samtidig vil give den største pant- og dermed lånemulighed.
Resultatet kan blive manglende midler til fremtidig vedligeholdelse af andelsboligfællesskaberne. Ligesom en stor andelsværdi vil betyde, at det for mange vil blive langt sværere at kunne købe en sådan andel. Den traditionelle andelsboligtanke bliver hermed brudt.
Socialdemokratiets bekymring for flere af disse elementer i regeringens lovforslag skyldes således frygten for, at forskellene mellem ejer- og andelsboliger i fremtiden udviskes til ugunst for de mennesker, der i fremtiden forsøger at komme ind på boligmarkedet.
Socialdemokratiet støtter mulighederne for i fremtiden at tillade pant og udlæg i andelsboliger, men ønsker, at dette sker på særlig vilkår, der dels begrænser lånemulighederne, dels sikrer den enkelte andelsboligforenings selvbestemmelsesret.
Socialdemokratiet finder ikke for nærværende, at regeringen med sit forslag tager dette hensyn, og kan derfor ikke støtte lovforslaget. Men Socialdemokratiet vil gerne indgå i fortsat dialog med regeringen om en form og et indhold i loven, der sikrer, at andelsboliger fortsat bliver en attraktiv boligform for de mange.
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF, RV, EL og KD)
Til titlen
1) Titlen affattes således
»Forslag
til
Lov om ændring af tinglysningsloven og retsplejeloven
(Pant og udlæg i andelsboliger m.v.)«
[Titelændring som konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Til §§ 3-5
2) § 3 udgår.