Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion\n (Fastsættelse af CO2-kvote for 2004 og ændret anvendelse af afgiftsprovenu)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 8

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1, om kraftværkernes CO 2 -kvoteafgifter har påvirket de danske forbrugeres elpriser i 2003, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 2 om, hvordan de danske forbrugeres elpriser ville have været i 2003, hvis der ikke havde eksisteret CO 2 -kvoteafgifter, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 3 om økonomiske følgevirkninger for forbrugerne ved at nedsætte kraftværkernes samlede CO 2 -kvote, til økonomi- og erhvervsministeren

4

Spm. 4 om afgrænsning af anvendelsesområdet for provenuet fra indbetalt afgift, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 5 om, hvorvidt mindre end halvdelen af midlerne kan anvendes til andre formål end energibesparelser, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 6 om elpris, hvor eksport af el kan betale sig, selv om der skal betales afgift, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 7 om, hvilke konkrete produktionsanlæg der forventes at give et provenu på 200 mio. kr. i afgift for kvoteoverskridelse, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 8 om kvotehandler under den hidtidige lov, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 9 om fortolkning af EU’s kvotedirektiv, til økonomi- og erhvervsministeren

5

1. udkast til betænkning

6

Svar på spm. 4 om afgrænsning af anvendelsesområdet for provenuet fra indbetalt afgift, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 5 om, hvorvidt mindre end halvdelen af midlerne kan anvendes til andre formål end energibesparelser, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 6 om elpris, hvor eksport af el kan betale sig, selv om der skal betales afgift, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 7 om, hvilke konkrete produktionsanlæg der forventes at give et provenu på 200 mio. kr. i afgift for kvoteoverskridelse, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 8 om kvotehandler under den hidtidige lov, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 9 om fortolkning af EU’s kvotedirektiv, fra økonomi- og erhvervsministeren

7

Svar på spm. 1, om kraftværkernes CO 2 -kvoteafgifter har påvirket de danske forbrugeres elpriser i 2003, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 2 om, hvordan de danske forbrugeres elpriser ville have været i 2003, hvis der ikke havde eksisteret CO 2 -kvoteafgifter, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 3 om økonomiske følgevirkninger for forbrugerne ved at nedsætte kraftværkernes samlede CO 2 -kvote, fra økonomi- og erhvervsministeren

8

2. udkast til betænkning

9

Bidrag til betænkning fra økonomi- og erhvervsministeren

10

Supplerende bidrag til betænkning fra økonomi- og erhvervsministeren

11

Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren

12

3. udkast til betænkning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå

Spørgsmålene og ministerens svar er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 1

Det fremgår af vedlagte artikel fra Børsen den 4. november 2003: »MIA-eksport af el«, at kraftværkerne har haft en rekordstor eksport af el til Danmarks nabolande med en meget stor elproduktion til følge, og at denne udvikling vil fortsætte i 2004. Da lovforslaget vil videreføre det nuværende regelsæt for CO 2 -kvoteafgifter, bedes det oplyst, om kraftværkernes CO 2 -kvoteafgifter har påvirket de danske forbrugeres elpriser i 2003, og om det reelt er de danske elforbrugere, der betaler miljøregningen for den øgede eleksport.

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der har svaret følgende, hvortil jeg kan henholde mig

Danmark er for tiden det eneste land med CO 2 -kvoter på elproduktion. Da Danmark kun udgør en mindre del af det samlede nordiske og nordeuropæiske elmarked, er elproducenternes muligheder for at sende en eventuel regning for betaling af CO 2 -kvoteafgift videre til elforbrugerne begrænset. Hvis de danske elproducenter forsøger at hæve elprisen, risikerer de, at produktionen overtages af udenlandske producenter, som ikke er underlagt CO 2 -kvoter. Det vurderes derfor, at CO 2 -kvoteafgiften overvejende påvirker elproducenternes indtjening og kun i mindre omfang elforbrugerne. I de – formentlig relativt få – driftssituationer, hvor forbrugerprisen påvirkes af CO 2 -kvoter, vil elprisstigningen som udgangspunkt gælde alle elforbrugere i markedet og ikke kun de danske elforbrugere. Energistyrelsen er ikke bekendt med undersøgelser af elprispåvirkningen fra den danske kvoteordning. Svaret er derfor baseret på en vurdering af den måde elmarkedet fungerer på, idet der ikke er tale om en kvantitativ analyse.

Spørgsmål 2

Hvordan ville de danske forbrugeres elpriser have været i 2003, hvis der ikke havde eksisteret CO 2 -kvote-afgifter?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der har udtalt følgende, hvortil jeg kan henholde mig

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1, vurderes elprispåvirkningen af den isolerede danske kvoteordning til at være begrænset. På denne baggrund må det antages, at elprisen i 2003 ville have været nogenlunde den samme uden CO 2 -kvoter.

Spørgsmål 3

Ministeren bedes redegøre for, hvilke følgevirkninger en nedsættelse af kraftværkernes samlede CO 2 -kvote fra 20 mio. ton til 19 mio. ton i 2004 ville have for elforbrugerne og dermed for samfundsøkonomien, hvis afgiften for overskridelse af de tilladte kvoter f.eks. sættes til 120 kr. pr. ton CO 2 .

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der har udtalt følgende, hvortil jeg kan henholde mig

Hvis overskridelsesafgiften sættes til 120 kr. pr. ton CO 2 , er der lille sandsynlighed for, at afgiften vil blive betalt, idet der så vil være stor sandsynlighed for, at kvoterne vil blive overholdt. Hermed vil virkningerne af en reduceret kvote fra 20 til 19 mio. tons sandsynligvis blive en reduceret produktion på danske kraftværker. Denne vil medføre en reduceret indtjening for de danske kraftværker. Det samfundsøkonomiske tab herved blev i regeringens klimastrategi vurderet til i størrelsesordenen 100 mio. kr. Da elprisen, jf. svaret på spørgsmål 1, formentlig kun påvirkes i begrænset omfang, vil tabet overvejende ligge hos elproducenterne og ikke hos elforbrugerne.

Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 3. december 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om CO 2 -kvoter for elproduktion

(Fastsættelse af CO 2 -kvote for 2004 og ændret anvendelse af afgiftsprovenu)

[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Økonomi- og erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 4. Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Kristendemokraternes medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2 og 3.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2003 og var til 1. behandling den 23. oktober 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 1. juli 2003 dette udkast til udvalget, jf. (2002-03) alm. del – bilag 464. Den 13. oktober 2003 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Oplysninger fra økonomi- og erhvervsministeren

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget præciseret, at det forventede provenu på 200 mio. kr. fra elproducenternes afgift for CO 2 -kvote-overskridelse er disponeret i overensstemmelse med 9. maj 2003-aftalen på følgende måde: 25 mio. kr. årligt i en 5-årig periode fra 2004 – i alt 125 mio. kr. – til en forøgelse af bevillingen til Energiforskningsprogrammet målrettet energieffektive teknologier, herunder støtte til demonstrationsprojekter. Endvidere er i samme periode dis-poneret 7 mio. kr. årligt – i alt 35 mio. kr. – til typegodkendelse og kvalitetssikring af vedvarende energi-teknologier. Der er endvidere ved aftalen opnået enighed om en varig årlig forøgelse på 15 mio. kr. – fra 10 mio. kr. til 25 mio. kr. – af netvirksomhedernes økonomiske rammer til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Denne forøgelse finansieres fra netvirksomhedernes økonomiske rammer og ikke fra det forventede provenu fra overskridelsesafgifterne.

Herudover er disponeret 10 mio. kr. årligt i 2004 og 2005 til fremme af særlig energieffektive køl/frys-produkter – i alt 20 mio. kr. – samt 20 mio. kr. over en 3-årig periode til fremme af energieffektive vinduer.

Økonomi- og erhvervsministeren har tilkendegivet, at såfremt der bliver et større provenu fra kvoteoverskridelser i 2003 end de 200 mio. kr., vil disponeringen heraf ske efter drøftelse med partierne bag 9. maj 2003-aftalen.

Økonomi- og erhvervsministeren har endvidere tilkendegivet, at provenuet til forøgelse af bevillingen til energiforskningsprogrammet ikke vil blive anvendt til fremme og udvikling af kulbaseret teknologi.

Økonomi- og erhvervsministeren har præciseret, at der inden for den oprindelige del af bevillingsrammen til energiforskningsprogrammet kan ske anvendelse til fremme og udvikling af kulbaseret teknologi.

Økonomi- og erhvervsministeren har tilkendegivet, at anvendelse af et eventuelt provenu fra overskridelsesafgiften i 2004 vil ske under inddragelse af de partier, der stemmer for lovforslaget.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af S, SF, RV og KD stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det positivt, at lovforslaget kun vil medføre marginale udgifter for elforbrugerne, jf. ministerens svar på spørgsmål 1-3. Dernæst ændres overskridelsesafgiften på 40 kr. pr. ton CO 2 og loftet på 20 mio. tons ikke. Dermed overholdes aftalen om skatte- og afgiftsstoppet, og de danske elproducenters konkurrenceevne forringes ikke yderligere.

I forslaget til finanslov for 2004 er provenuet fra afgiften skønnet til 200 mio. kr. Til grund for anvendelsen af dette provenu ligger aftalen af 9. maj 2003, som Dansk Folkeparti har tilsluttet sig. Det er derfor meget tilfredsstillende, at midlerne med dette lovforslag nu også kan anvendes til fremme af nye energieffektive teknologier og til støtte for forskning og demonstration.

Dansk Folkeparti konstaterer, at økonomi- og erhvervsministeren – i fortsættelse af dette lovfor-

slag, der kun er gældende for 2004 – vil fremsætte et lovforslag i 2004 på baggrund af EU-direktivet om CO 2 -kvote-handel. Dette skal overordnet ses i sammenhæng med regeringens klimastrategiplan, og direktivet vil medføre en afgiftsstigning til ca. 280 kr. pr. ton CO 2 for 2005-2007. Dette vil blive fulgt op af et direktiv om projektkreditter (Joint Implementation og Clean Development Mechanisms) med deraf følgende dansk lovgivning.

Det skal i den forbindelse nævnes, at der i forslaget til finanslov for 2004 er afsat et stort millionbeløb bl.a. til fremme af udbygning og omlægning af energiforsyningen til mere bæredygtige energiformer som led i forberedelse af internationale fleksible mekanismer samt køb af CO 2 -kreditter i udlandet. Dette er en del af regeringens klimastrategiplan, som Dansk Folkeparti har tilsluttet sig.

Et andet mindretal i udvalget (S, SF, RV og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne betragter det som afgørende, at dansk energipolitik udformes på en måde, der sikrer, at det danske udslip af drivhusgasser (her CO 2 ) nedbringes år for år, således at Danmark for det første indfrier sin del af byrdefordelingen mellem EU-landene ved primært at satse på hjemlige tiltag og for det andet ruster sig bedst muligt i forhold til skærpede målsætninger i 2. budgetperiode under Kyotoprotokollen (2012-16).

Kvoteloven med dens kombination af et kvoteloft og en strafafgift på overskridelse af loftet har medvirket til at holde CO 2 -udslippet i ave. Ifølge regeringens egen klimastrategi (»En omkostningseffektiv klimastrategi«, februar 2003) er dette tiltag blandt de billigste til at nedbringe CO 2 -udslippet. Mindretallet har derfor ønsket at fastsætte loftet for 2004 1 mio. tons lavere end for 2003. Alternativt kunne man have skævdelt kvoterne, således at de mest rene produktioner fik større kvoter end de værker, der sender mest CO 2 ud i atmosfæren. Endelig kunne regeringen have valgt simpelthen at øge strafafgiften, så den gradvis tilpasses de knap 300 kr. (40 euro) pr. ton, der vil være gældende, når EU’s kvotedirektiv træder i kraft i 2005.

Regeringen og Dansk Folkeparti har desværre hverken ønsket at imødekomme oppositionen på det ene eller det andet forslag, hvilket vil føre til, at CO 2 -udslippet øges, ikke mindst i kraft af, at det bliver attraktivt for de kulfyrede værker (der har det største CO 2 -udslip pr. energienhed) at eksportere sort el og tjene ekstra på en fejlslagen energipolitik.

Mindretallet er tilfreds med ministerens tilkendegivelser i betænkningen, hvor retningslinjer for anvendelse af 2003-provenuet er beskrevet. Der er imidlertid ikke fastlagt retningslinjer for anvendelsen af 2004-provenuet. Efter mindretallets mening bør mindst halvdelen af et eventuelt provenu i 2004 anvendes til energibesparelser. Baggrunden for dette er at sikre, at der sættes stærkere ind for at sikre energibesparelser på de mange områder, hvor der er et uudnyttet potentiale. Uden vedtagelse af mindretallets ændringsforslag vil der være en meget stor risiko for, at der slet ikke afsættes midler til investeringer i energibesparelser. Mindretallet ønsker desuden at fastholde, at midler fra 2004 heller ikke kan anvendes til forskning og udvikling af kulteknologier.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.

Enhedslisten anerkender ændringer i mulig anvendelse af afgiftsprovenuet, for så vidt angår udvidelse af anvendelsesområdet, til også at gælde udvikling af energieffektive teknologier, men må afvise at støtte lovforslaget, fordi det ikke holder takten i begrænsningen af CO 2 -udledningen. De i forvejen meget beskedne reduktioner i CO 2 -udledningen bliver yderligere udskudt, og da den generelle politik i stadig stigende grad tager sigte på, hvordan reel begrænsning af CO 2 -udledning kan omgås med handler og bytte m.m., kan man frygte, at der reelt er åbnet for en stigning. Dermed opnås intet med hensyn til at begrænse skaderne på det globale klimasystem.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

1) I det under nr. 2 foreslåede 2. pkt. i § 3, stk. 1, og § 5, stk. 1, ændres »31. december« til: »31. januar 2004«.

[Ændring af frist for tildeling]

Af et mindretal (S, SF, RV og KD)

2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 5, stk. 3, ændres »har opsparingsgrænsen samme størrelse som den i § 2, stk. 1, angivne CO 2 -kvote« til: »1 mio. t CO 2 mindre for hvert af de følgende år«.

[Nedsættelse af CO 2 -opsparingsgrænsen fra 2004]

3) Det under nr. 5 foreslåede 2. pkt. i § 13, stk. 2, affattes således: »Op til halvdelen af provenuet kan tillige anvendes til finansiering af udgifter til fremme af energieffektive teknologier baseret på vedvarende energi, affald eller naturgas«.

[Op til halvdelen af provenuet kan anvendes til energieffektive teknologier]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 2

4) Paragraffen affattes således

Ȥ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 2004. «

[Ændret ikrafttrædelsesbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 4

Lovforslaget bygger på den forudsætning, at kvoter for året 2004 på baggrund af en høring af de berørte skal være uddelt senest den 31. december 2003. Med den nu foreliggende tidsplan for behandling af lovforslaget skønnes det ikke at være muligt at få lovforslaget stadfæstet og sat i kraft så betids, at denne tidsfrist kan overholdes. Lovforslagets frist for udmelding foreslås derfor udskudt 1 måned. Denne tekniske ændring skønnes ikke at kunne være til gene for de omfattede virksomheder.

Den 31. oktober 2003 godkendte Europa-Kommissionen lovforslaget, idet dette blev fundet foreneligt med EF-traktaten. Da godkendelsen nu foreligger, er der ikke længere behov for, at lovfor-slaget som oprindelig foreslået skal sættes i kraft ved bekendtgørelse. For at sikre den hurtigst mulige ikrafttræden af lovforslaget og dermed uddeling af kvoterne foreslås det at ændre ikrafttrædelsesbestemmelsen således, at lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget fastsættes kvoteloftet for 2004 1 mio. tons lavere end for 2003.

Til nr. 3

Ændringsforslaget afgrænser anvendelsen af provenuet fra kvoteoverskridelsesafgiften, således at op til halvdelen af provenuet kan anvendes til finansiering af udgifter til fremme af energieffektive teknologier baseret på vedvarende energi, affald eller naturgas.

Kim Andersen (V) Ulrik Kragh (V) Lars Christian Lilleholt (V) Helga Moos (V) Bodil Kornbek (KD) Aase D. Madsen (DF) fmd. Uno Larsson (DF) Helle Sjelle (KF) Lars Barfoed (KF) Arne Toft (S) Erik Mortensen (S) Jan Trøjborg (S) Svend Auken (S) Torben Hansen (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) nfmd. Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne