Legislator Case Law & Legislation
200314L00265 DK

Betænkning over Forslag til lov om registrering af ledningsejere

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2003 52 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 52

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Supplerende høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren

3

Udkast til tidsplan for behandling af L 52

4

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Justering af fastsat tidsplan for forslagets behandling

6

Henvendelse af 15/12-03 fra Telekommunikationsindustrien i Danmark og Fællesudvalget vedr. Ledningsejer Samarbejde

7

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 15/12-03 fra Telekommunikationsindustrien i Danmark og Fællesudvalget vedr. Ledningsejer Samarbejde, til økonomi- og erhvervsministeren

8

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 15/12-03 fra Telekommunikationsindustrien i Danmark og Fællesudvalget vedr. Ledningsejer Samarbejde, fra økonomi- og erhvervsministeren

9

Henvendelse af 12/1-04 fra Fællesudvalget vedr. Ledningsejer Samarbejde

10

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 12/1-04 fra Fællesudvalget vedr. Ledningsejer Samarbejde, til økonomi- og erhvervsministeren

11

1. udkast til betænkning

12

Materiale udleveret af Fællesudvalget vedr. Ledningsejer Samarbejde under foretrædet for udvalget den 15/1-04

13

Spm. 3 om kommentar til materiale udleveret af Fællesudvalget vedr. Ledningsejer Samarbejde under foretrædet for udvalget den 15/1-04, til økonomi- og erhvervsministeren

14

Spm. 4 om privatpersoners oplysningspligt med hensyn til registrering af rørledninger m.v. ved nybyggeri og eventuelle senere ændringer/omlægninger, til økonomi- og erhvervsministeren

15

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 12/1-04 fra Fællesudvalget vedr. Ledningsejer Samarbejde, fra økonomi- og erhvervsministeren

16

Svar på spm. 3 om kommentar til materiale udleveret af Fællesudvalget vedr. Ledningsejer Samarbejde under foretrædet for udvalget den 15/1-04, fra økonomi- og erhvervsministeren

17

Svar på spm. 4 om privatpersoners oplysningspligt med hensyn til registrering af rørledninger m.v. ved nybyggeri og eventuelle senere ændringer/omlægninger, fra økonomi- og erhvervsministeren

18

2. udkast til betænkning

Betænkning over lovforslag 2003 52 Valid

Betænkning afgivet af Boligudvalget den 29. januar 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om registrering af ledningsejere

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiet har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003 og var til 1. behandling den 11. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 6. oktober 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 3. Den 5. og den 10. november 2003 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget to skriftlige henvendelser fra Telekommunikationsindustrien i Danmark og Fællesudvalget vedr. Ledningsejer Samarbejde.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Fællesudvalget vedr. Ledningsejer Samarbejde mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)

Til § 3

1) I stk. 1, nr. 2, indsættes efter »fællesvej« ordene: »eller i øvrige offentlige/private arealer«.

[Udvidelse af spørgepligten til at omfatte gravearbejde i alle offentlige/private arealer]

Til § 9

2) I stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »fællesvej« ordene: »eller i øvrige offentlige/private arealer«.

[Udvidelse af spørgepligten til at omfatte gravearbejde i alle offentlige/private arealer]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Efter lovforslagets § 9 er der alene forespørgelsespligt for den, der erhvervsmæssigt udøver gravearbejde i offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej. Ændringsforslaget indebærer, at forespørgelsespligten udvides til gravearbejder i alle offentlige/private arealer og således ikke kun, når et gravearbejde skal udføres i vejarealer.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at det er blevet påpeget, at de store transmissionsledninger typisk ligger nedgravet i private arealer. Skader på sådanne transmissionsledninger har særlig store konsekvenser for borgere og virksomheder og er desuden dyre at reparere. En manglende forespørgelsespligt vedrørende private arealer vil derfor medføre, at ejere af disse ledninger ikke opnår den forventede nytteværdi af registret.

Socialdemokratiet hæfter sig endvidere ved, at økonomi- og erhvervsministeren har oplyst, dels at ledningsejerne ifølge lovforslaget har pligt til at registrere deres interesseområde i alle arealer, hvorfor oplysningerne allerede efter lovforslaget er tilgængelige for graveaktørerne, samt at risikoen for at ifalde erstatningsansvar alligevel vil tilskynde graveaktøren til at forespørge i ledningsejerregistret. Under disse omstændigheder finder Socialdemokratiet det rimeligt, at graveaktørens forespørgelsesmulighed efter lovforslaget også i disse situationer gøres til en forespørgelsespligt.

Inge‑Lene Ebdrup (V) Rikke Hvilshøj (V) Ulrik Kragh (V) nfmd. Gudrun Laub (V) Freddie H. Madsen (DF) Anita Knakkergaard (DF) Carina Christensen (KF) Helle Sjelle (KF) Tove Videbæk (KD) Jørn Pedersen (S) Jytte Andersen (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Lissa Mathiasen (S) René Skau Björnsson (S) fmd. Morten Homann (SF) Niels Helveg Petersen (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →