Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. \n(Maksimumsbeløb, grundkapital samt boliger til handicappede og demente)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 70

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Meddelelse om, at der er åbnet for spørgsmål på lovforslaget

3

Meddelelse om, at ministerens svar på spørgsmål, jf. alm. del – bilag 15, både vil blive omdelt på alm. del og på forslagsdelen

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Spm. 1 om regeringens nærmere begrundelse for ikke at udvikle et særligt totaløkonomisk styringsredskab og begrundelse herfor, til økonomi- og erhvervsministeren

6

Fastsættelse af tidsplan for behandling af lovforslaget

7

Kopi BOU: Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 14/10-03 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, fra økonomi- og erhvervsministeren

8

Spm. 2 om ministerens vurdering af omkostningerne ved, at ældre- og handicapboliger undtages for rammebeløbet for at give bedre muligheder for at lave særligt tilpassede boliger, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 3 om revisionsklausul til vurdering af, om de foreslåede forhøjede rammer er tilstrækkelige til at bygge de nødvendige tilpassede boliger til ældre- og handicappede, til økonomi- og erhvervsministeren

9

Spm. 4, om diverse organisationer er blevet taget med på råd, inden forslaget blev sendt til høring, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 5 om dispensationsadgang for maksimumbeløbene i tilfælde af, at byggeprojekter ikke holder sig inden for rammen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 6 om kriterier for, hvornår standard for alment byggeri er for høj eller for dyr, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 7 om dokumentation for omfang, karakter og beliggenhed af byggeri, som menes at være af for høj standard og for dyrt i anskaffelsesudgift, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 8 om anmodning om at holde udvalget løbende orienteret om udviklingen i anskaffelsesudgifterne, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 9 om overgangsordningen i lovforslaget, hvor der inden fremsættelsen er indgået forhåndsaftaler om byggeriet, til økonomi- og erhvervsministeren

10

Spm. 10 om gennemsnitlig kvadratmeterpris for ældreboliger, familieboliger og ungdomsboliger for 2001 og 2002 i fem byer, til økonomi- og erhvervsministeren

11

Spm. 11, om den del af anskaffelsessummen, som Landsbyggefonden yder ydelsesstøtte til i 2004, reduceres med 130 mio. kr. og beregningsforudsætninger herfor, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 12 om konsekvenserne for Landsbyggefonden, hvis den skønnede besparelse ikke holder, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 13 om, på hvilke områder de gældende regler ikke giver kommunerne tilstrækkeligt grundlag til iværksættelse af undersøgelser og udstedelse af påbud til efterlevelse af det kommunale tilsyn, til økonomi- og erhvervsministeren

12

Spm. 14 om fordelingen af de foreslåede maksimumbeløb for almene familieboliger, til økonomi- og erhvervsministeren

13

Svar på spm. 4, om diverse organisationer er blevet taget med på råd inden forslaget blev sendt til høring, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 5 om dispensationsadgang for maksimumbeløbene i tilfælde af, at byggeprojekter ikke holder sig inden for rammen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 6 om kriterier for, hvornår standard for alment byggeri er for høj eller for dyr, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 7 om dokumentation for omfang, karakter og beliggenhed af byggeri, som menes at være af for høj standard og for dyrt i anskaffelsesudgift, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 8 om anmodning om at holde udvalget løbende orienteret om udviklingen i anskaffelsesudgifterne, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 9 om overgangsordningen i lovforslaget, hvor der inden fremsættelsen er indgået forhåndsaftaler om byggeriet, fra økonomi- og erhvervsministeren

14

Svar på spm. 10 om gennemsnitlig kvadratmeterpris for ældreboliger, familieboliger og ungdomsboliger for 2001 og 2002 i fem byer, fra økonomi- og erhvervsministeren

15

Svar på spm. 13 om, på hvilke områder de gældende regler ikke giver kommunerne tilstrækkeligt grundlag til iværksættelse af undersøgelser og udstedelse af påbud til efterlevelse af det kommunale tilsyn, fra økonomi- og erhvervsministeren

16

Svar på spm. 1 om regeringens nærmere begrundelse for ikke at udvikle et særligt totaløkonomisk styringsredskab og begrundelse herfor, fra økonomi- og erhvervsministeren

17

Svar på spm. 2 om ministerens vurdering af omkostningerne ved, at ældre- og handicapboliger undtages for rammebeløbet for at give bedre muligheder for at lave særligt tilpassede boliger, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 3 om revisionsklausul til vurdering af, om de foreslåede forhøjede rammer er tilstrækkelige til at bygge de nødvendige tilpassede boliger til ældre- og handicappede, fra økonomi- og erhvervsministeren

18

Svar på spm. 14 om fordelingen af de foreslåede maksimumbeløb for almene familieboliger, fra økonomi- og erhvervsministeren

19

Svar på spm. 11, om den del af anskaffelsessummen, som Landsbyggefonden yder ydelsesstøtte til i 2004, reduceres med 130 mio. kr. og beregningsforudsætninger herfor, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 12 om konsekvenserne for Landsbyggefonden, hvis den skønnede besparelse ikke holder, fra økonomi- og erhvervsministeren

20

Henvendelse af 1/12-03 fra Dansk Blindesamfund

21

Spm. 15 om kommentar til henvendelsen af 1/12-03 fra Dansk Blindesamfund, til økonomi- og erhvervsministeren

22

1. udkast til betænkning

23

Svar på spm. 15 om kommentar til henvendelsen af 1/12-03 fra Dansk Blindesamfund, fra økonomi- og erhvervsministeren

24

Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse

25

Spm. 16, om ældre- og plejeboliger især vil blive berørt af et maksimumsbeløb, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 17, om ældre- og plejeboliger har oplevet særlig prisglidning, eller om udgifter til opførelse heraf er større på grund af særlige behov, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 18 om forhøjelse/fjernelse af maksimumsbeløbet eller indførelse af dispensationsadgang for ældre- og plejeboliger, til økonomi- og erhvervsministeren

26

Svar på spm. 16, om ældre- og plejebolige især vil blive berørt af et maksimumsbeløb, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 17, om ældre- og plejeboliger har oplevet særlig prisglidning, eller om udgifter til opførelse heraf er større på grund af særlige behov, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 18 om forhøjelse/fjernelse af maksimumsbeløbet eller indførelse af dispensationsadgang for ældre- og plejeboliger, fra økonomi- og erhvervsministeren

27

2. udkast til betænkning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 2

Vil ministeren give en vurdering af omkostningerne (eller mindrebesparelsen) ved, at ældre- og handicapboliger helt undtages for rammebeløbet for at give bedre muligheder for at lave særligt tilpassede boliger til de konkrete behov?

Svar

De foreslåede maksimumgrænser for ældreboliger er henholdsvis 17.500 kr./m 2 i provinsen og 20.000 kr./m 2 i hovedstadsregionen, dvs. i begge områder 3.000 kr./m² over de tilsvarende maksimumbeløb for familieboliger. Denne forskel afspejler, at ældreboliger er dyrere end familieboliger. Med et tillæg af denne størrelse vurderes der således at være givet tilstrækkelig »luft« til, at de indretnings- og beliggenhedsmæssige hensyn, der generelt er ved etableringen af ældreboliger, kan tilgodeses.

Ældreboliger, som bebos af handicappede, vil oftest være plejeboliger. Forskellen imellem ældreboliger og plejeboliger er, at plejeboliger har tilknyttet et serviceareal. Da servicearealet holdes udenfor den samlede kvadratmeterpris, er det ikke fundet hensigtsmæssigt at differentiere imellem ældreboliger og plejeboliger.

Ligesom for familieboliger er der i forhold til de gennemsnitlige anskaffelsesudgifter for ældreboliger fastsat en »buffer«, således at der er plads til at tage totaløkonomiske hensyn i byggeriet og til eventuelt at kunne opfylde særlige indretningsmæssige krav og behov. Jeg ser derfor ingen grund til at undtage almene ældreboliger fra det bindende maksimumbeløb.

Hvis ældreboliger bliver undtaget fra maksimumbeløbet, vurderes det, at den offentlige besparelse i forbindelse med lovforslaget reduceres med 29 mio. kr. om året i 2004 og 2005 og 27 mio. kr. om året i 2006 og 2007 (2004-prisniveau). Herefter vil den samlede offentlige besparelse blive 16 mio. kr. om året i 2004 og 2005 og 14 mio. kr. om året i 2006 og 2007.

Spørgsmål 3

Vil ministeren være indstillet på at indarbejde en revisionsklasul i loven med henblik på at vurdere, om de foreslåede forhøjede rammer er tilstrækkelige til i praksis at bygge de nødvendige tilpassede boliger til ældre og handicappede?

Svar

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil der som opfølgning på indførelsen af maksimumbeløbet blive foretaget en evaluering heraf primo 2005. På baggrund heraf vil maksimumbeløbet blive vurderet i relation til byggeriet af boliger til ældre og handicappede. Der findes derfor efter min opfattelse ikke behov for, at der indarbejdes en revisionsbestemmelse i lovforslaget.

Spørgsmål 16

I forlængelse af ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 2, jf. L 70 – bilag 17, kan ministeren så bekræfte, at det i praksis særligt vil være ældre- og plejeboliger, der vil blive berørt af forslaget om et maksimumbeløb?

Spørgsmål 17

Afspejler dette efter ministerens opfattelse, at det særligt er ældre- og plejeboliger, der har oplevet en unødig prisglidning, eller afspejler det, at udgifterne til opførelse af netop disse boligformer er større på grund af de særlige behov, målgrupperne har i forhold til bl.a. tilgængelighed?

Spørgsmål 18

Giver det ministeren anledning til overvejelser om enten et højere maksimumbeløb, fjernelse af maksimumbeløbet for disse boligtyper eller indførelsen af en dispensationsadgang eventuelt kun til disse boligtyper?

Svar

Det fremgår af mit svar på spørgsmål 2 (L70 – bilag 17), at den offentlige besparelse vurderes at blive reduceret med 29 mio. kr. om året i 2004 og 2005 og 27 mio. kr. om året i 2006 og 2007 (2004-prisniveau), hvis ældreboliger (herunder plejeboliger) undtages fra maksimumbeløbet. Dette svarer til ca. 2/3 af den samlede offentlige besparelse ved lovforslaget.

Idet omkring halvdelen af det samlede almene nybyggeri i 2004-2007 forudsættes at blive ældreboligbyggeri, kan jeg bekræfte, at ældreboliger relativt set vil blive mere berørt af forslaget end familie- og ungdomsboliger.

Ligesom for familieboliger er maksimumbeløbet for ældreboliger fastsat som gennemsnitsprisen for ældreboliger med tillæg af en »buffer«, der muliggør en vis variation i anskaffelsesudgifterne.

I forhold til maksimumbeløbet for familieboliger er maksimumbeløbet for ældreboliger tillagt et beløb på 3.000 kr. pr. m 2 i både provinsen og hovedstaden. Denne forskel afspejler netop, at ældreboliger er dyrere end familieboliger.

Med et tillæg af denne størrelse vurderes der at være givet tilstrækkelig »luft« til, at de særlige indretnings- og beliggenhedsmæssige hensyn, der er ved etableringen af ældreboliger, kan tilgodeses. Desuden er der som for familieboliger lagt vægt på, at den »buffer«, der lægges oveni gennemsnitsprisen, er af en sådan størrelse, at der fortsat kan tages hensyn til byggeriets totaløkonomi.

Skønnet over reduktionen af den samlede anskaffelsessum for tilsagn i 2004 er bl.a. beregnet under antagelse af, at den konstaterede spredning i anskaffelsesudgifterne i 2002 også vil gælde for de forventede tilsagn til de enkelte boligtyper i 2004.

Den relativt set større besparelse for ældreboliger afspejler således, at der har været en større spredning i anskaffelsesudgifterne for denne type boliger. Andelen af meget dyrt ældreboligbyggeri er således større end for familieboliger. Herved bliver besparelsen som følge af begrænsning af anskaffelsesudgifter for ældreboliger større end for familieboliger ved indførelse af et maksimumbeløb.

Anskaffelsesudgifterne for ældreboliger er ud over den almindelige inflation steget med 3,8 pct. om året i perioden 1997-2002, mens familieboligerne er steget med 2,6 pct. For både familie- og ældreboliger er stigende grundudgifter den primære årsag til de stigende anskaffelsesudgifter. Merstigningen for ældreboliger i forhold til familieboliger kan tilskrives større stigninger i udgifter til såvel grund som håndværkere.

Den markant forskellige stigningstakt i anskaffelsesudgifterne mellem ældreboliger og familieboliger peger på, at tendensen til utilsigtet glidning i standarden for ældreboliger er mere udbredt end for familieboliger. Det forekommer derfor rimeligt, at ældreboligerne bærer en forholdsvis stor del af den samlede besparelse.

På denne baggrund finder jeg derfor ikke, at der er behov for et højere maksimumbeløb, fjernelse af maksimumbeløbet for disse boligtyper eller indførelsen af en dispensationsadgang til ældreboliger.

Betænkning afgivet af Boligudvalget den 9. december 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

(Maksimumsbeløb, grundkapital samt boliger til handicappede og demente)

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2003 og var til 1. behandling den 20. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 1. oktober 2003 dette udkast til udvalget, alm. del – bilag 379, folketingsåret 2002-03. Den 27. oktober og den 6. november 2003 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf. alm. del – bilag 30 og 45. Den 12. november 2003 sendte økonomi- og erhvervsministeren et notat om de indkomne høringssvar samt supplerende høringssvar til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Dansk Blindesamfund.

Økonomi- og erhvervsministeren har kommenteret henvendelsen over for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 5 af udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget er meget betænkelige ved at indføre et bindende maksimumsbeløb for almene boliger. Det er udtryk for en forældet reguleringstankegang, og der er brug for en deregulering frem for en yderligere detailregulering af den almene sektor. Genindførelsen af tidligere tiders rammebeløb, som det bindende maksimumbeløb i virkeligheden er udtryk for, nedprioriterer tænkningen i totaløkonomi, hvilket samfundsøkonomisk er uhensigtsmæssigt. Endvidere er der i lovforslaget ikke indført muligheder for dispensation fra rammebeløbet f.eks. i forbindelse med opførelse af ældreboliger, der i særlig grad er handicapegnede.

Når Socialdemokraterne trods disse væsentlige reservationer alligevel stemmer for indførelsen af bindende maksimumbeløb, skyldes det, at Socialdemokraterne ønsker at medvirke ved den evaluering af ordningen, der skal finde sted i begyndelsen af 2005.

Samtidig skal det understreges, at Socialdemokraterne fortsat er af den klare opfattelse, at udmøntningen af den statslige besparelse i forbindelsen med indførelsen af rammebeløbet er forligsbrud i forhold til boligaftalen »Flere og bedre boliger« fra oktober 2002. Det fremgår således klart af lovforslag nr. L 53 (Aktivering af Landsbyggefondens midler) fremsat i november 2002 i forbindelse med udmøntningen af boligaftalen, at grundlaget for beregning af refusion fra Landsbyggefonden er en anskaffelsessum på 5.408 mio. kr. i 2004, hvilket kun kan tolkes som et fast, endeligt beløb, jf. også bekendtgørelse om Landsbyggefondens refusion af statens udgifter til ydelsesstøtte fra juni 2003.

Socialdemokraterne finder det positivt, at den midlertidige reduktion af den kommunale grundkapital fra 14 pct. til 7 pct. forlænges til også at omfatte 2005. Samtidig noterer Socialdemokraterne sig, at den midlertidige reduktion af grundkapitalen fra 2002 til og med 2004 belaster Landsbyggefonden og dermed beboerne i den almene sektor med ikke mindre end 4.596 mio. kr., jf. FFL2004. Udmøntninger af Landsbyggefondens midler af denne størrelsesorden er uholdbare, fordi konsekvensen er, at der vil være alt for få midler tilbage i Landsbyggefonden til at varetage de kommende års store nødvendige renoveringsopgaver. Dette forstærkes yderligere af forslaget om, at de almene boliger udelukkes fra byfornyelse. Resultatet kan blive mange nødlidende boligområder præget af fysiske og sociale problemer, hvor det offentlige i sidste ende er nødt til at afholde store udgifter for at rette områderne op.

Socialdemokraterne advarer derfor kraftigt mod en metode, hvor der år efter år inddrages flere af Landsbyggefondens midler til finansiering af nybyggeri på bekostning af de kommende års renoveringsindsats.

Finansieringen af merudgifterne ved at videreføre en grundkapital på 7 pct. i 2005 skal ifølge lovforslaget drøftes med partierne bag boligaftalen »Flere og bedre boliger« fra oktober 2002. Socialdemokraterne finder det meget bekymrende med et så isoleret tema for drøftelserne. I stedet ønsker Socialdemokraterne, at der anlægges et langsigtet perspektiv, hvor også mulighederne for et langsigtet kvalitetsløft af den almene sektor finansieret af midlerne i Landsbyggefonden inddrages.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget hilser forslagets initiativer med hensyn til boliger til handicappede og demente varmt velkommen. Ligeledes noterer Socialistisk Folkeparti med tilfredshed, at der er lagt op til at forlænge nedsættelsen af grundkapitalen for alment byggeri. Det er et krav, bl.a. SF har arbejdet for i adskillige år, og som har været årsagen til den eneste boligpolitiske succes i den nuværende regerings levetid, nemlig et forøget alment byggeri.

Samtidig finder Socialistisk Folkeparti det positivt, at det indskærpes, at kommunerne kan udstede påbud over for de almene boligselskaber, men forudsætter naturligvis, at det sker i respekt for beboerdemokratiet og alene vil gå imod dette i de få tilfælde, hvor de beboerdemokratiske beslutninger ikke er i overensstemmelse med landets love.

Socialistisk Folkeparti har forståelse for forsøget på at begrænse en prisstigning i det almene byggeri, der ligger ud over den almindelige prisudvikling. Højere priser, der er et væsentligt problem i den danske byggebranche og i det almene byggeri, viser sig i unødvendigt høje huslejer. Det problem vil Socialistisk Folkeparti gerne medvirke til at løse.

Det er Socialistisk Folkepartis opfattelse, at et maksimum for anskaffelsesprisen kan være et sådant værktøj, men Socialistisk Folkeparti bemærker også, at totaløkonomien vil være et bedre mål at styre efter, og opfordrer derfor regeringen og parterne til at udvikle bedre totaløkonomiske styringsredskaber.

Endelig er det magtpåliggende for Socialistisk Folkeparti, at et maksimumbeløb ikke vanskeliggør byggeriet af ældre- og plejeboliger, der tager individuelt hensyn til beboernes særlige behov. Derfor har Socialistisk Folkeparti noteret sig, at økonomi- og erhvervsministeren har givet tilsagn til at evaluere lovforslaget specifikt med hensyn til dette problem. Socialistisk Folkeparti agter at deltage i denne proces med henblik på at sikre en løsning, der skaber gode rammer for at bygge de nødvendige boliger til ældre og handicappede i en ordentlig kvalitet til en pris, der hverken mere eller mindre svarer hertil. Socialistisk Folkeparti vil på den baggrund støtte lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (EL) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at Enhedslisten finder, at lovgivningsarbejdet bliver uigennemskueligt og besværliggjort ved, at indholdsmæssigt yderst forskellige lovforslag bundtes sammen i ét forslag. Det er en parlamentarisk uskik.

Lovforslaget om et maksimumbeløb er ikke udelukkende negativt for Enhedslisten, men den formålsløse modvilje mod at forhandle med de berørte parter, som ressortministeren igen har udvist, får Enhedslisten til at undlade at stemme for forslaget.

Der mangler en konkret stillingtagen til de fastlagte maksimumbeløb fra de boligselskaber, der dagligt har med problemstillingen at gøre.

Det er nødvendigt med samarbejde og dialog for at opnå et realistisk, fleksibelt niveau, som alle parter kan administrere og bygge gode boliger for.

Det er ærgerligt, at Enhedslisten må undlade at stemme for fortsættelse af ordningen med den lavere kommunale grundkapital. Det er Enhedslistens forslag, og vi ville gerne have støttet forlængelsen med vores stemme.

Også boliger til handicappede og demente har Enhedslistens tilslutning.

Til gengæld er der alvorlige forbehold over for forslaget om påbud til almene boligorganisationer. Det er vigtigt, at råderummet for beboerdemokratiet fastholdes. Ligeså vigtigt er det, at retssikkerheden bevares for alle parter, samtidig med at der slås hårdt ned på uregelmæssigheder og ulovligheder.

Det er en magtfuld katedermetode, som Enhedslisten ikke mener hører hjemme i et oplyst demokrati. Det er yderst uklædeligt.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Inge‑Lene Ebdrup (V) Rikke Hvilshøj (V) Ulrik Kragh (V) nfmd. Gudrun Laub (V) Freddie H. Madsen (DF) Anita Knakkergaard (DF) Carina Christensen (KF) Helle Sjelle (KF) Tove Videbæk (KD) Jørn Pedersen (S) Jytte Andersen (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Lissa Mathiasen (S) René Skau Björnsson (S) fmd. Morten Homann (SF) Niels Helveg Petersen (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne