Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven)\n(Tilpasning til forordningen om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, regelforenkling m.v.)
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 71
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringsvar fra økonomi- og erhvervsministeren
2
Spm. 1 om, hvilke krav i den danske årsregnskabslov der går videre end de krav, der fremgår af international regnskabsregulering, til økonomi- og erhvervsministeren
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse af 20/11-03 fra PricewaterhouseCoopers
5
Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 20/11-03 fra PriceWaterhouseCoopers, til økonomi- og erhvervsministeren
6
Spm. 3 om, hvorfor lovforslaget fremsættes kun 2 år efter, at loven sidst er blevet revideret, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 4 om, hvilke forenklinger virksomheder opnår ved kravet om, at oplysninger om specifikation af personaleomkostninger og ledelsesvederlag fjernes, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 5, om regeringen vil fremsætte ændringsforslag, således at kravet om, at virksomheder skal oplyse om personaleomkostninger og ledelsesvederlag, opretholdes, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 6 om, hvorfor regeringen ikke ønsker at inddrage en beskrivelse af arbejdsmiljø i beskrivelsen af miljø- og personaleforhold i ledelsesberetningen, til økonomi- og erhvervsministeren
7
Henvendelse af 12/12-03 fra Dansk Autoriseret Markedsplads A/S
8
Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 12/12-03 fra Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, til økonomi- og erhvervsministeren
9
Henvendelse af 12/12-03 fra Hovedstadsregionens Naturgas I/S
10
Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 12/12-03 fra Hovedstadsregionens Naturgas I/S, til økonomi- og erhvervsministeren
11
1. udkast til betænkning
12
Svar på spm. 1 om, hvilke krav i den danske årsregnskabslov der går videre end de krav, der fremgår af international regnskabsregulering, fra økonomi- og erhvervsministeren
13
Svar på spm. 3 om, hvorfor lovforslaget fremsættes kun 2 år efter, at loven sidst er blevet revideret, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 4 om, hvilke forenklinger virksomheder opnår ved kravet om, at oplysninger om specifikation af personaleomkostninger og ledelsesvederlag fjernes, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 5, om regeringen vil fremsætte ændringsforslag, hvor kravet om, at virksomheder skal oplyse om personaleomkostninger og ledelsesvederlag, opretholdes, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 6 om, hvorfor regeringen ikke ønsker at inddrage en beskrivelse af arbejdsmiljø i beskrivelsen af miljø- og personaleforhold i ledelsesberetningen, fra økonomi- og erhvervsministeren
14
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 20/11-03 fra PriceWaterhouseCoopers, fra økonomi- og erhvervsministeren
15
Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 12/12-03 fra Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, fra økonomi- og erhvervsministeren
16
Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelsen af 12/12-03 fra Hovedstadsregionens Naturgas I/S, fra økonomi- og erhvervsministeren
17
2. udkast til betænkning
18
3. udkast til betænkning
19
Artikel fra Børsen af 16. januar 2004: »Virksomheder får regnskabsgave før tid«.
Artikel 5 indeholder en række valgmuligheder, som medlemsstaterne derimod kan udnytte ved at fastsætte regler herom i deres nationale lovgivning. Valgmulighederne i forordningens artikel 5 er i lovforslaget udnyttet således, at børsnoterede virksomheder også får pligt til at anvende de internationale regnskabsstandarder i deres årsregnskab, og at alle andre virksomheder, som aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, får mulighed for frivilligt at anvende de internationale regnskabsstandarder i deres årsrapport.
For at undgå misforståelse præciseres det i den ændrede affattelse af § 137, stk. 1, 1. pkt., at det alene er børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som får pligt til at udarbejde årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder. Hvilke børsnoterede virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse D, fremgår af § 7, stk. 1, nr. 4 (lovforslagets § 1, nr. 4). Virksomhederne svarer således til de virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, som har pligt til at udarbejde koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder i henhold til IAS-forordningens artikel 4.
De ganske få børsnoterede virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse A, jf. årsregnskabslovens § 3, stk. 2, kan anvende de internationale regnskabsstandarder, hvis de selv ønsker det, efter bestemmelsen i § 137, stk. 2. Der er tale om børsnoterede virksomheder uden begrænset ansvar - typisk interessentskaber, hvor staten og/eller kommuner er interessenter. Disse virksomheder har ikke pligt til at udarbejde koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder efter IAS-forordningens artikel 4. De pågældende virksomheder har typisk udstedt obligationer, som er optaget til notering på en fondsbørs.
I § 137, stk. 1, er der endvidere indsat en ny bestemmelse som 3. pkt. Bestemmelsen, der har hjemmel i IAS-forordningens artikel 9, indeholder en overgangsbestemmelse til artikel 4. Udnyttelsen af overgangsbestemmelsen skal ske ved lov. Bestemmelsen indebærer, at det fåtal af børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som alene har deres gældsinstrumenter (obligationer m.v.) optaget til notering, kan vente med at opfylde kravet i artikel 4 om at udarbejde koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder til regnskabsår, der starter den 1. januar 2007 eller senere. Overgangsbestemmelsen kan ikke anvendes, hvis virksomheden har aktier eller andre kapitalandele optaget til notering.
Stk. 2-4 er uændrede bortset fra enkelte redaktionelle ændringer. Det præciseres således i stk. 3, at alle virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, der anvender de omhandlede standarder, skal følge samtlige godkendte standarder, uanset om det sker af pligt eller frivilligt, både i årsregnskabet og i deres eventuelle koncernregnskab. Heraf følger, at virksomhederne også skal følge samtlige krav heri. Dette sikrer, at virksomhederne ikke vælger fra forskellige regelsæt med henblik på, at regnskabet skal få et bestemt subjektivt udsagn.
Kravet om, at virksomhederne skal følge samtlige godkendte standarder, følger forudsætningsvis af forordningen og kan derfor ikke fraviges i Danmark. Virksomhederne kan ikke vælge at følge en standard delvist. Virksomhederne kan heller ikke vælge at følge nogle standarder på visse områder og i stedet årsregnskabslovens regler på andre områder, som er reguleret af standarderne. På de områder, hvor bestemmelser i årsregnskabsloven regulerer samme forhold som standarderne, skal virksomhederne således anvende standarderne i stedet for årsregnskabslovens bestemmelser. En virksomhed kan f.eks. ikke vælge at følge standarderne ved indregning og måling uden at give alle de oplysninger, som kræves efter standarderne. Standarderne skal således følges fuldt ud af børsnoterede virksomheder i deres årsregnskaber og i deres eventuelle koncernregnskaber, jf. § 137, stk. 1, og IAS-forordningens artikel 4, ligesom de skal følges fuldt ud af virksomheder, som frivilligt vælger at følge standarderne efter § 137, stk. 2.
Der er dog intet til hinder for, at virksomheder, som udarbejder årsregnskab eller koncernregnskab efter årsregnskabsloven, kan anvende IAS/IFRS i den udstrækning, standarderne ligger inden for rammerne af årsregnskabsloven, dvs. når de ikke er i strid med årsregnskabslovens bestemmelser. Hvis en bestemmelse i IAS/IFRS er i strid med årsregnskabsloven, kan standarden ikke følges, medmindre virksomheden beslutter at følge samtlige standarder, jf. § 137, stk. 3. Det vil sige, at virksomheden også skal følge alle notekrav i IAS/IFRS.
I den ændrede affattelse af lovforslagets § 2, stk. 4, der omtales nedenfor, foreslås det i 2. pkt., at der indføres nogle overgangsordninger, som vil lette danske virksomheders overgang til at anvende de internationale regnskabsstandarder.
Til nr. 11
Den oprindelige version af lovforslagets § 2, stk. 4, indeholder en generel bemyndigelse til økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelsen i § 137 om udarbejdelse af årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder samt de deraf følgende konsekvensændringer i en række af lovens bestemmelser. Som anført i bemærkningerne til § 2, stk. 4, er baggrunden for dette, at alle relevante standarder skal foreligge i en af Kommissionen godkendt form, inden IAS-forordningen kan finde anvendelse. Dette er ikke tilfældet på nuværende tidspunkt. Der henvises til afsnit 2.1.1. i almindelige bemærkninger vedrørende godkendelsesproceduren.
I den foreslåede ændrede affattelse af § 2, stk. 4, er der indsat nogle overgangsordninger i 2. pkt., som vil lette danske virksomheders overgang til at anvende de internationale regnskabsstandarder. Samtidig er der foreta get nogle redaktionelle ændringer og præciseringer i stk. 4 som en konsekvens heraf.
I den ændrede affattelse af 1. pkt. fastslås det, at de nævnte bestemmelser som udgangspunkt træder i kraft den 1. januar 2005 og har virkning for regnskabsår, der starter den 1. januar 2005 eller senere. Dette svarer til ikrafttrædelsestidspunktet for kravet i IAS-forordningens artikel 4 om, at børsnoterede virksomheder skal anvende de internationale regnskabsstandarder i deres koncernregnskab.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at nogle virksomheder vil få problemer ved overgangen til brug af IAS/IFRS i årsregnskabet. I 2. pkt. foreslås det derfor, at der indføres en overgangsordning, således at børsnoterede virksomheder, som har pligt til at udarbejde årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder i henhold til § 137, stk. 1, kan vente med dette til regnskabsår, der starter den 1. januar 2009 eller senere.
Overgangsordningen vil ikke mindst være til hjælp for de små børsnoterede virksomheder, herunder dem som er noteret på Dansk Autoriseret Markedsplads, og som ikke udarbejder koncernregnskab. Disse virksomheder er først nu blevet opmærksomme på, at de allerede fra 2005 skal følge de meget omfattende regler i IAS/IFRS.
På denne baggrund skønnes det hensigtsmæssigt at ændre lovforslaget således, at det i en overgangsperiode bliver frivilligt for alle børsnoterede virksomheder at anvende IAS/IFRS i deres årsregnskab. Som en konsekvens heraf foreslås der også i 2. pkt. en overgangsperiode for ikke-børsnoterede virksomheder, som frivilligt ønsker at anvende standarderne, med hensyn til om de både vil anvende dem i årsregnskabet og/eller koncernregnskabet.
Som nævnt ovenfor er ikke alle relevante standarder godkendt af Kommissionen på nuværende tidspunkt. I 3. pkt. er der derfor indsat en bemyndigelse til økonomi- og erhvervsministeren til at bestemme, at alle virksomheder omfattet af loven skal have mulighed for at anvende de internationale regnskabsstandarder fra det tidspunkt, hvor alle relevante standarder foreligger i en af Kommissionen godkendt form. Denne hjemmel er navnlig indsat for at gøre det muligt at tillade, at virksomhederne kan anvende de internationale regnskabsstandarder på regnskabsår, som starter før den 1. januar 2005.
Else Winther Andersen (V) Kim Andersen (V) Rikke Hvilshøj (V) fmd. Christian Lund Jepsen (V) Colette L. Brix (DF) nfmd. Poul Fischer (DF) Carina Christensen (KF) Lars Barfoed (KF) Jann Sjursen (KD) Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S) Jens Peter Vernersen (S) Ole Vagn Christensen (S) Peder Sass (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) Naser Khader (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. januar 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven)
(Tilpasning til forordningen om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, regelforenkling m.v.)
[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslagene under nr. 1-9. Økonomi- og erhvervsministeren har stillet ændringsforslagene under nr. 10 og 11.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2003 og var til 1. behandling den 25. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 26. august 2003 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2002-03) alm. del – bilag 586. Den 12. november 2003 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Dansk Autoriseret Markedsplads A/S,
Hovedstadsregionens Naturgas I/S og
PriceWaterhouseCoopers.
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF, RV og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af et mindretal under nr. 1-9 stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet kan stemme for de under nr. 1-9 stillede ændringsforslag og imod de under nr. 10 og 11 stillede ændringsforslag. Mindretallet kan dog stemme for lovforslaget, såfremt de under nr. 1-9 stillede ændringsforslag vedtages og de under nr. 10 og 11 stillede ændringsforslag forkastes.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S og SF)
1) Nr. 15 udgår.
[Krav til informationer fastholdes]
2) Nr. 20 udgår.
[Krav til informationer fastholdes]
3) Nr. 21 udgår.
[Krav til informationer fastholdes]
4) Nr. 22 udgår.
[ Krav til informationer fastholdes ]
5) Det under nr. 23 foreslåede § 70, stk. 2, udgår.
De foreslåede stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
[ Krav til informationer fastholdes ]
6) Nr. 28 udgår.
[ Krav til informationer fastholdes ]
7) Nr. 29 udgår.
[ Krav til informationer fastholdes ]
8) Nr. 30 udgår.
[ Krav til informationer fastholdes ]
9) Nr. 37 udgår.
[ Krav til informationer fastholdes ]
Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)
10) Den under nr. 46 foreslåede affattelse af § 137 affattes således
»§ 137. Børsnoterede virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, skal anvende de internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i artikel 4 vedrørende børsnoterede selskabers koncernregnskaber i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, tilsvarende på de dele af årsrapporten, herunder deres årsregnskab, der ikke er reguleret af den nævnte bestemmelse i forordningen. Bestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse, selv om virksomheden ikke aflægger koncernregnskab. Virksomheder, som alene har deres gældsinstrumenter optaget til notering, kan vente med at opfylde kravene i den nævnte artikel 4 vedrørende børsnoterede selskabers koncernregnskaber til regnskabsår, der starter den 1. januar 2007 eller senere.
Stk. 2. Andre virksomheder, som i henhold til § 3 aflægger årsrapport efter reglerne i denne lov, kan vælge at udarbejde årsrapport efter de i stk. 1 nævnte standarder.
Stk. 3. Virksomheder, som efter stk. 1 eller 2 følger de i stk. 1 nævnte standarder, skal følge samtlige godkendte standarder i hele årsrapporten, herunder såvel i deres årsregnskab som i deres eventuelle koncernregnskab. Hvor bestemmelser i denne lov regulerer samme forhold som standarderne, skal disse virksomheder anvende standarderne i stedet for lovens bestemmelser.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af den i stk. 1 nævnte forordning.«
[Overgangsbestemmelse til forordningens artikel 4 for børsnoterede virksomheder, som alene har deres gældsinstrumenter optaget til notering, samt redaktionelle ændringer]
Til § 2
11) Stk. 4 affattes således
»Stk. 4. § 1, nr. 4, 8, 13, 24, 34, 39 og 45-50, vedrørende tilpasning af loven til samt gennemførelse af valgmulighederne i forordningen om internationale regnskabsstandarder samt konsekvensændringer i medfør heraf træder i kraft den 1. januar 2005 og har virkning for regnskabsår, der starter den 1. januar 2005 eller senere, jf. dog 2. og 3. pkt. Kravet i § 137, stk. 1, 1. pkt., om, at børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse D skal udarbejde årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, samt kravet i § 137, stk. 3, om, at alle virksomheder, der følger standarderne, skal anvende disse både i årsregnskabet og i et eventuelt koncernregnskab, har dog først virkning for regnskabsår, der starter den 1. januar 2009 eller senere. Uanset 1. pkt. kan økonomi- og erhvervsministeren bestemme, at alle virksomheder omfattet af loven skal have mulighed for at anvende de internationale regnskabsstandarder fra det tidspunkt, hvor alle relevante standarder foreligger i en af Kommissionen godkendt form.«
[Overgangsbestemmelse til lovforslagets § 1, nr. 46, for så vidt angår § 137, stk. 1 og 3, samt præciseringer]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget medfører, at virksomheder, der driver investeringsaktivitet som hovedaktivitet, stadig skal opgive deres investeringsaktiver til dagsværdi. Dette er vigtigt af hensyn til regnskabsbrugernes informationsbehov.
Til nr. 2, 6, 7 og 9
Ændringsforslaget fastholder pligten for store og mellemstore virksomheder til at oplyse om aktiver og resultatets fordeling på aktiviteter og geografiske markeder, de såkaldte segmentsoplysninger. Det vil være meget uhensigtsmæssigt, hvis store virksomheder kan undlade at give så væsentlige informationer i deres årsregnskab, og det vil være til stor skade for regnskabsbrugernes informationsbehov.
Til nr. 3
Ændringsforslaget medfører, at den foreslåede lempelse af kravene til specifikationen af personaleomkostninger som lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring annuleres. Disse oplysninger har betydning for medarbejderne. Det er i lovforslagets bestemmelse vanskeligt at se den reelle lempelse, da oplysningerne er direkte tilgængelige i virksomhedernes økonomistyringssystemer.
Til nr. 4, 5 og 8
Lovforslagets nr. 22 og 23 foreslår § 69 og § 70, stk. 2, ophævet, således at oplysningspligten ikke mere skal gælde for små virksomheder. Denne oplysningspligt er meget vigtig for regnskabsbrugerne, idet de kan se, i hvor høj grad ledelsen og/eller ejerne tilgodeser sig selv i forvaltningen af virksomhedernes ressourcer. Særlig set i lyset af den øgede anvendelse af optionsprogrammer virker lovforslagets bestemmelse utidssvarende. Oplysningerne er let tilgængelige for den enkelte virksomhed, og fjernelsen af oplysningspligten på dette område kan ikke begrundes i administrative lettelser. § 98 b udgår som konsekvens af at nr. 22 udgår
Til nr. 10
Børsnoterede virksomheder, som er omfattet af årsregnskabslovens regnskabsklasse D, har pligt til at udarbejde deres eventuelle koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder – IAS/IFRS – for regnskabsår, der starter den 1. januar 2005 eller senere. Dette følger af artikel 4 i den såkaldte IAS-forordning – forordningen om internationale regnskabsstandarder (1606/2002/EF). Denne pligt er ikke skrevet ind i lovteksten, da artikel 4 gælder umiddelbart i medlemsstaterne. Det er derfor ikke tilladt efter EU-retten at skrive pligten ind i lovteksten.