Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion og lov om elforsyning\n(Ophør af tilskud til nye industrielle kraft-varme-anlæg, forsyningssikkerhed)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 50

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1, om ministeren anser industriel kraftvarme som værende uden for forligspartiernes aftaleområde, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 2 om, i hvilket omfang forligs/aftalepartierne er blevet hørt i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren

4

Spm. 3 om udsagn i Energitilsynets høringssvar om utilsigtede prisstigninger for varmeforbrugere, til økomomi- og erhvervsministeren

Spm. 4 om miljømæssige fordele og ulemper ved den industrielle kraftvarme, til økonomi- og erhvervsministeren

5

Spm. 5, om det er alle former for decentrale og centrale kraft-varme-værker, der bliver omfattet af elforsyningslovens § 27 b, stk. 3, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 6 om det nye stk. 3 i § 27 b, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 7, om systemansvarets nye kompetencer også indebærer betaling til nødstrømanlæg, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 8 om økonomiske konsekvenser, når systemansvaret får kompetence til i »kortere perioder« at yde betaling til elproduktionsanlæg, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 9 om systemansvarets kompetence i forhold til vindmøller og om de økonomiske konsekvenser heraf for elforbrugeren, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 10 om lovforslagets økonomiske konsekvensberegninger, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 11 om betænkelighed ved at overføre yderligere kompetence til Energitilsynet, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 12, om Energitilsynets vanskeligheder vil være løst pr. 1/1-04, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 13 om dispensationsmulighed for virksomheder, der har indgået bindende kontrakt inden lovforslagets fremsættelse, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 14 om økonomiske konsekvenser og administrative problemer som følge af en tidligere dispensationsmulighed, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 15 om god tro hos industrielle anlægsejere, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 16 om, hvordan dispensationer vil virke på det merprovenu, som er indregnet i finansloven for 2004, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 17 om divergens mellem udtalelse fra ministeren og høringssvar fra Danske Kraftvarmeværker, til økonomi- og erhvervsministeren

6

1. udkast til betænkning

7

Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren

8

Svar på spm. 1, om ministeren anser industriel kraftvarme som værende uden for forligspartiernes aftaleområde, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 2 om, i hvilket omfang forligs/aftalepartierne er blevet hørt i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget, fra økonomi- og erhvervsministeren

9

Svar på spm. 3 om udsagn i Energitilsynets høringssvar om utilsigtede prisstigninger for varmeforbrugere, fra økomomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 4 om miljømæssige fordele og ulemper ved den industrielle kraftvarme, fra økonomi- og erhvervsministeren

10

Svar på spm. 5, om det er alle former for decentrale og centrale kraft-varme-værker, der bliver omfattet af elforsyningslovens § 27 b, stk. 3, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 6 om det nye stk. 3 i § 27 b, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 7, om systemansvarets nye kompetencer også indebærer betaling til nødstrømanlæg, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 8 om økonomiske konsekvenser, når systemansvaret får kompetence til i »kortere perioder« at yde betaling til elproduktionsanlæg, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 9 om systemansvarets kompetence i forhold til vindmøller og om de økonomiske konsekvenser heraf for elforbrugeren, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 10 om lovforslagets økonomiske konsekvensberegninger, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 11 om betænkelighed ved at overføre yderligere kompetence til Energitilsynet, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 12, om Energitilsynets vanskeligheder vil være løst pr. 1/1-04, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 13 om dispensationsmulighed for virksomheder, der har indgået bindende kontrakt inden lovforslagets fremsættelse, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 14 om økonomiske konsekvenser og administrative problemer som følge af en tidligere dispensationsmulighed, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 15 om god tro hos industrielle anlægsejere, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 16 om, hvordan dispensationer vil virke på det merprovenu, som er indregnet i finansloven for 2004, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 17 om divergens mellem udtalelse fra ministeren og høringssvar fra Danske Kraftvarmeværker, fra økonomi- og erhvervsministeren

11

Spm. 18 om forhandling mellem energireformpartierne, til økonomi- og erhvervsministeren

12

Svar på spm. 18 om forhandling mellem energireformpartierne, fra økonomi- og erhvervsministeren

13

Samrådsspm. A om grundlaget for opfattelsen af, at vilkårene for de industrielle kraft-varme-værker ikke er omfattet af de forligsaftaler, der er indgået, til økonomi- og erhvervsministeren

14

2. udkast til betænkning

15

Talepapir for samrådsspm. A om grundlaget for opfattelsen af, at vilkårene for de industrielle kraft-varme-værker ikke er omfattet af de forligsaftaler, der er indgået, fra økonomi- og erhvervsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1 og 18 og ministerens svar er optrykt efter ønske fra V og KF.

Spørgsmål 8, 10, 14 og 15 og ministerens svar er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 1

Anser ministeren industriel kraftvarme som værende uden for forligspartiernes aftaleområde – henset til at industriel kraftvarme løbende har været reguleret sammen med andre områder?

Svar

Efter regeringens opfattelse er statstilskuddet til industriel kraftvarme ikke omfattet af aftaler mellem regeringspartierne og de øvrige partier i Folketinget.

Regeringen indgik den 20. februar 2002 en aftale om forbedring af decentrale kraftvarmeværkers rammevilkår med S, SF, RV og KrF. I aftalen blev der peget på, at et mindre antal værker fortsat havde behov for hjælp. Der indgik derfor i aftalen en omlægning af kraftvarmebeskatningen og en bevilling til gældsreduktion af barmarksværker og andre små decentrale kraftvarmeværker. Parterne var frit stillede i forhold til finansieringen heraf. I aftalen var tilskuddet til elproduktion ikke nævnt.

I lovforslaget om omlægningen af kraftvarmebeskatningen for decentral kraftvarme blev elproduktionstilskuddet til hovedparten af de decentrale kraftvarmeværker reduceret, og tilskuddet til nye decentrale værker og eksisterende decentrale værker over 25 MW blev stoppet fra 1. juli 2002. Samlet ville hovedparten af værkerne kunne sænke varmepriserne, dog mest de små. Der skete ingen ændringer i elproduktionstilskuddet til nye industrielle kraftvarmeanlæg, dog blev tilskuddet til udskiftning af eksisterende anlæg reduceret fra 7 øre til 2 øre pr. kWh.

Elproduktionstilskud til industrielle værker har heller ikke indgået i tidligere politiske forlig. Det kan i den sammenhæng nævnes, at tilskuddet ved sin oprindelige indførelse i 1991 blev vedtaget af S, SF og RV uden om den daværende VK-regering. Elproduktionstilskuddet blev desuden videreført som led i den grønne afgiftspakke fra 1995, der blev gennemført af regeringen (S, RV og CD) med støtte fra SF og EL. En nedsættelse af tilskuddet blev gennemført i 1996 af regeringen (S og RV) med støtte fra SF, EL og CD.

Spørgsmål 8

Hvilke økonomiske konsekvenser vil det få for elforbrugeren, når systemansvaret får kompetence til i »kortere perioder« at betale elproduktionsanlæg for ikke at tage deres produktion ud eller for at igangsætte produktionen?.

Svar

Lovforslaget vedrører selve dette at holde en produktionsenhed driftsklar. De omkostninger, som følger af lovforslaget, er meromkostningerne (løn, vedligeholdelse o.l.) i forhold til, hvis enheden var taget ud af drift i en kortere periode. Lovforslaget vedrører ikke adgangen til at sætte en produktion i gang og betalingen herfor. Dette er allerede reguleret i lovens § 27 c, stk. 4.

Omkostningerne ved at holde en produktionsenhed driftsklar vurderes at blive meget begrænsede og varierende fra år til år. Det er ikke muligt at opgøre disse omkostninger med nogen sikkerhed, da de vil afhænge af, hvor hyppigt og i hvilket omfang der vil være behov for at beordre produktionsenheder driftsklare. Det afhænger blandt andet af elprisen i markedet, herunder af vejrliget. Stor tilstrømning af vand til de norske og svenske vandkraftværker kan betyde – særligt om sommeren – at danske producenter vælger at tage enheder ud af drift for en kortere periode. Det vurderes dog, at producenterne kun i sjældne tilfælde vil tage så mange enheder ud, at der bliver behov for at anvende bestemmelsen.

Spørgsmål 10

Hvorfor fremgår de udgifter, der vil være forbundet med at holde elproduktionsanlæggene driftsklare samt eventuelt at undlade at tage produktionen ud af drift, ikke af lovforslagets økonomiske konsekvensberegninger?

Svar

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger om de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, at denne del af lovforslaget vil have positive økonomiske konsekvenser i form af større forsyningssikkerhed i det sammenhængende elforsyningsnet. Det er imidlertid ikke muligt at fastsætte den eksakte værdi heraf, jf. i øvrigt mit svar på spørgsmål nr. 8.

Spørgsmål 14

Ministeren bedes beskrive de økonomiske konsekvenser og de administrative problemer som følge af den dispensationsmulighed i forbindelse med de indgåede bindende kontrakter, som købere af vindmøller fik mulighed for at benytte sig af i en overgangsperiode, da et stort forbrugerbetalt pristilskud blev nedsat efter en bestemt skæringsdag – i henhold til en aftale mellem de daværende elreformpartier.

Svar

En sammenligning med afgrænsning af begrebet eksisterende vindmøller, som var et led i elreformaftalen fra 1999 (jf. § 10 i vindmøllebekendtgørelsen), er ikke relevant i denne sammenhæng. Ved elreformaftalen blev der indført en overgangsperiode på knap 10 måneder fra aftalens indgåelse til at indgå endelig, ubetinget kontrakt og opnå fornødne myndighedstilladelser til de igangværende vindmølleprojekter. Disse bestemmelser fik betydning for et betydeligt antal igangværende projekter.

Såfremt der vedtages en dispensationsadgang til skæringsdatoen for ophør at tilskud til nye industrielle kraftvarmeanlæg er det forventningen, at der vil være tale om en enkelt eller meget få dispensationer, jævnfør svaret til spørgsmål 15.

Spørgsmål 15

Hvor mange industrielle anlægsejere, forventer ministeren, har handlet i god tro og indgået kontrakter inden den 1. januar 2004, og hvad mener ministeren med, at »planlægningen har været langt fremme«?

Svar

Energistyrelsen har over for mig oplyst, at styrelsen på nuværende tidspunkt kun er bekendt med en eneste industriel kraftvarmeproducent, der inden fremsættelsen af lovforslaget har indgået en bindende kontrakt om udskiftning af en eksisterende motor. Energistyrelsen har holdt møde med Foreningen Danske Kraftvarmeværker og leverandøren i den pågældende sag, hvor der er indgået en bindende kontrakt. Både Foreningen Danske Kraftvarmeværker og leverandøren oplyste på mødet, at der ifølge deres oplysninger ikke er andre tilfælde, hvor der er indgået bindende kontrakter. Det kan dog ikke afvises, at der kan komme tilsvarende sager, men i så fald er det Energistyrelsens forventning, at der vil være tale om meget få sager.

Til sidste del af spørgsmålet kan oplyses, at der kan alene blive tale om dispensation til industrielle krafvarmeværker, der har indgået en bindende kontrakt om køb af nyt anlæg i god tro, og som derfor rammes utilsigtet af lovforslaget.

Spørgsmål 18

Hvor mange gange har industriel kraftvarme været genstand for forhandling mellem energireformpartierne, og vil ministeren fremsende citater af relevante dele af energireformaftaler fra 1999 og fremefter, som vedrører industriel kraftvarme?

Svar

Som nævnt i svaret på spørgsmål 1 (L 50 – bilag 8) blev tilskud til industriel kraftvarme ved sin oprindelige indførelse i 1991 vedtaget af S, SF og RV uden om den daværende VK-regering. Elproduktionstilskuddet blev desuden videreført som led i den grønne afgiftspakke fra 1995, der blev gennemført af regeringen (S, RV og CD) med støtte fra SF og EL. En nedsættelse af tilskuddet blev gennemført i 1996 af regeringen (S og RV) med støtte fra SF, EL og CD.

I elreformaftalen af 3. marts 1999 mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Kristendemokraterne skete der en omlægning af de statslige tilskud til VE-elproduktion til såkaldte pristillæg, der finansieres over elprisen. Men statstilskud til elproduktion fra naturgasbaseret industriel og decentral kraftvarme samt affaldsbaseret kraftvarme var ikke omfattet af aftalen. Disse tilskud fortsatte derfor som statstilskud.

Det fremgik af elreformaftalens afsnit 5, at »Decentrale- og industrielle kraftvarmeanlæg, som ikke er ejet af elværkerne, fortsætter indtil videre med nuværende afregningsregler.« Værkerne fortsatte således med afregning efter treleds-tariffen.

I aftalen om reform-opfølgning af 22. marts 2000 mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristendemokraterne, er parterne under afsnit 5 enige om, at: »principperne for egenproducenternes betaling til prioriteret strøm bør indrettes således, at man viderefører det såkaldte nettoprincip, som tidligere har været gældende. Det er afgørende, at de forskellige incitamenter i form af afgifter, CO 2 -kvoteregulering og afregningsregler for prioriteret strøm fremmer de miljømæssigt bedste løsninger. Parterne er derfor enige om, at anvendelsen af nettoprincippet for betaling til prioriteret strøm ikke må føre til en øget miljøbelastning f.eks. ved, at eksisterende naturgasbaserede kraftvarmeanlæg omstilles til kulfyring. Parterne er derfor enige om at gennemføre eventuelle justeringer, hvis anvendelsen af nettoprincippet fører til øget brug af olie eller kul til elproduktion.«

Det statslige elproduktionstilskud til de industrielle kraft-varme-værker har således efter regeringens opfattelse ikke på noget tidspunkt været omfattet af de forligsaftaler, der er indgået mellem de nuværende regeringspartier og de øvrige partier i Folketinget.

Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 3. december 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion og lov om elforsyning

(Ophør af tilskud til nye industrielle kraft-varme-anlæg, forsyningssikkerhed)

[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003 og var til 1. behandling den 14. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Udvalget ønsker lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

To udkast til lovforslag har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 16. september og den 17. oktober 2003 disse udkast til udvalget, jf. (2002-03) alm. del – bilag 551 og alm. del – bilag 14. Den 5. november 2003 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 3. december 2003. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Flertallet vil dog stemme for de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Kristendemokraternes medlemmer af udvalget vender sig mod gennemførelsen af dette lovforslag af to grunde.

For det første er det et helt forkert signal at afbryde produktionsstøtten til nye industrielle kraft-varme-anlæg. Industriel kraft-varme har været en væsentlig del af en fremsynet dansk energipolitik i 25 år baseret på energieffektivitet og vedvarende energi. De decentrale kraft-varme-værker – herunder industrielle kraft-varme-anlæg – har medført en ikke ubetydelig brændselsbesparelse. Samtidig er der sket en væsentlig teknologiudvikling. På hele kraft-varme-området er Danmark et pionerland, og skiftende regeringer har agiteret for udbredelse af kraft-varme i andre lande. At afbryde for produktionstilskud til nye anlæg i Danmark nu vil være indholdsmæssigt forkert og som nævnt et uklogt signal.

For det andet er lovforslaget et åbenbart brud på energireformaftalerne. Ved lov nr. 377 af 2. juni 1999 – som er en del af energireformen – blev tilskuddet til industriel kraft-varme-produktion på vedvarende energi og biobrændsler ophævet. Samtidig fremgik det af bemærkningerne til lovforslaget (nr. L 236 i folketingsåret 1998-99), at tilskud til elproduktion fra naturgasbaseret decentral og industriel kraft-varme fortsatte uændret med de hidtidige satser. Det vil sige, at energireformpartierne – som havde forhandlet lovforslagene i energireformen detaljeret – tilsluttede sig en uændret videreførelse af tilskuddene til elproduktion fra industrielle kraft-varme-anlæg. Der blev ikke – som f.eks. ved »lex NESA«, der også blev videreført i lovgivningen – taget forbehold af Venstre og Det Konservative Folkeparti. Derfor er tilskuddene uden tvivl omfattet af de indgåede aftaler og kan kun ændres efter forudgående forhandling og aftale mellem partierne. S, SF, RV og KD mener derfor, at der nu er tale om et åbenbart forligsbrud.

I de generelle bemærkninger til lovforslag nr. L 236 står der bl.a.: »Et flertal af Folketingets partier indgik den 3. marts 1999 en aftale om en lovreform for elsektoren «, og videre: »Aftalen om en lovreform for elsektoren indebærer, at der skal foretages visse ændringer i lov om tilskud til elproduktion.«. Videre hedder det dog: »Tilskud til elproduktion fra naturgasbaseret decentral og industriel kraftvarme samt affaldsbaseret kraftvarmeproduktion fortsætter uændret med de satser og principper for ydelsen, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 768 af 6. oktober 1997 om tilskud til elproduktion«.

De fire partier kan ikke medvirke til lovforslaget og skal kraftigt henstille til økonomi- og erhvervsministeren, at regeringen overholder indgåede aftaler og trækker lovforslaget tilbage. Det politiske arbejde med energireformen vil blive særdeles vanskeligt, hvis aftaler ikke overholdes og man ikke kan stole på hinandens ord. Partierne imødeser derfor, at ministeren trækker lovforslaget tilbage, og er naturligvis herefter åbne over for at forhandle fremtidige betingelser for støtte til industriel kraft-varme.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det positivt, at regeringen med dette lovforslag mindsker det statstilskud til elproduktion, der ydes over finansloven.

Men samtidig finder Dansk Folkeparti det stærkt problematisk, at de politisk bestemte forbrugerbetalte tilskud til miljøvenlig elproduktion under den siddende regering er blevet øget med cirka 1 mia. kr.

Dansk Folkeparti finder, at forsyningssikkerheden med dette lovforslag øges i og med, at den systemansvarlige kan kræve, at elproduktionsanlæg holdes driftsklare. Ministeren har oplyst, at omkostningerne ved at holde disse anlæg driftsklare bliver meget begrænsede, afhængigt af blandt andet elprisen på markedet og vejrliget. På den baggrund har det ikke været muligt at opgøre de forbrugerbetalte merudgifter, jf. ministerens svar på spørgsmål 8 og 10.

Med hensyn til muligheden for dispensation efter ændringsforslag nr. 1 skal det bemærkes, at der fra idriftsættelsesdatoen den 1. januar 2004 kun kan gives dispensation, hvis et industrielt kraft-varme-værk har indgået bindende kontrakt og er i god tro før lovforslagets fremsættelse. Det er blevet oplyst, at dispensationsmuligheden kun vil blive benyttet i meget få tilfælde, jf. ministerens svar på spørgsmål 14 og 15.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

»01. I § 2 a indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 7, som stk. 8

»Stk. 8. Økonomi- og erhvervsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om idriftsættelsestidspunktet i stk. 2 og 3.««

[Indførelse af dispensationsmulighed]

Til § 2

2) Nr. 1 udgår.

[Nummer udgår]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter den foreslåede § 2 a, stk. 8, følger, at ministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra kravet om idriftsættelsestidspunktet i stk. 2 og 3.

Bestemmelsen i den foreslåede § 2 a, stk. 2, (lovforslagets § 1, nr. 1) fastslår, at der alene ydes tilskud til industriel kraft-varme-produktion til nye værker, der er idriftsat inden den 1. januar 2004.

Med bestemmelsen i den foreslåede § 2 a, stk. 3, (lovforslagets § 1, nr. 2) fastslås, at der ikke længere ydes et tilskud på 2 øre pr. kWh ved udskiftning af eksisterende industrielle kraft-varme-anlæg, herunder de 7 øre pr. kWh, som elproducenten kan opnå for udvidelsesdelen af det faktiske varmegrundlag.

Tilskud ydes alene til industrielle anlæg, der inden 1. januar 2004 har fået idriftsat dette anlæg med en registreret produktion af elektricitet i overensstemmelse med den almindelige registreringsregel i lovens § 3 d.

Som bestemmelsen er formuleret, kan adgangen til dispensation i begge situationer alene ske i særlige tilfælde og ud fra en konkret vurdering. Et sådant tilfælde kan være, at et industrielt kraftvarme-værk har indgået en bindende kontrakt før lovforslagets fremsættelse, hvor idriftsættelse ikke kan ske før den 1. januar 2004. Årsagen for dispensationsadgangen er, at industrielle værker, der i god tro og med en berettiget forventning om tilskud til udskiftning eller etablering af nyt værk, ikke skal rammes af lovforslaget.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring, som bringer lovforslaget i overensstemmelse med intentionerne. Som det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede § 27 b, stk. 3, i elforsyningsloven (lovforslagets § 2, nr. 2), skal meromkostninger til at holde et elproduktionsanlæg driftsklart betales af den systemansvarlige virksomhed. Heri ligger, at det er hensigten, at disse omkostninger skal inddækkes efter de almindelige regler om indregning af omkostninger i elpriserne, jf. lovens § 9, stk. 2, hvorved omkostningerne skal betales af de brugere, som modtager den systemansvarlige virksomheds ydelser, og opkræves gennem den systemansvarlige virksomheds nettariffer. Det foreslåede nr. 1, hvorefter omkostningerne fordeles efter § 9, stk. 1, på alle elforbrugere i det sammenhængende elforsyningssystem, udgår derfor.

Kim Andersen (V) Ulrik Kragh (V) Lars Christian Lilleholt (V) Helga Moos (V) Bodil Kornbek (KD) Aase D. Madsen (DF) fmd. Uno Larsson (DF) Helle Sjelle (KF) Lars Barfoed (KF) Arne Toft (S) Erik Mortensen (S) Jan Trøjborg (S) Svend Auken (S) Torben Hansen (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) nfmd. Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne