Legislator Case Law & Legislation
200314L00189 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme\n(Den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme og lignende ejendomme)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2003 80 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 80

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1 om omkostninger ved administration af ordningen i 2004, hvor der skal sendes nye opgørelser ud til et stort antal skatteydere, til indenrigs- og sundhedsministeren

4

Svar på spm. 1 om omkostninger ved administration af ordningen i 2004, hvor der skal sendes nye opgørelser ud til et stort antal skatteydere, fra indenrigs- og sundhedsministeren

5

1. udkast til betænkning

6

Spm. 2 om regler for fastsættelse af grundværdi for stuehuse, og om loftsregler for landbrugets grundskyld også omfatter grundværdierne for disse, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 3, om landbrugets grundskyld vil stige, hvis »bondegårdsreglen« afskaffes, og hvor meget dette vil medføre i merprovenu med og uden loftsreglen, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 4 om provenutab for 2004 i kommunal grundskyld ved indførelse af loftsreglen, til indenrigs- og sundhedsministeren

7

Svar på spm. 2 om regler for fastsættelse af grundværdi for stuehuse, og om loftsregler for landbrugets grundskyld også omfatter grundværdierne for disse, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 3, om landbrugets grundskyld vil stige, hvis »bondegårdsregelen« afskaffes, og hvor meget dette vil medføre i merprovenu med og uden loftsreglen, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 4 om provenutab for 2004 i kommunal grundskyld ved indførelse af loftsreglen, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Betænkning over lovforslag 2003 80 Valid

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 4. december 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme

(Den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme og lignende ejendomme)

[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. november 2003 og var til 1. behandling den 18. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 20. oktober 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 9. Den 13. november 2003 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte lovforslaget, fordi jordbrugere – samt forbrugere og naturen – kan have stor gavn af rådgivning. Tilskuddet til konsulentvirksomheden modsvarer de interesser, samfundet har i, at jordbrugere udøver deres erhverv med omtanke og ved hjælp af andres erfaringer. Enhedslisten er ikke imod erhvervstilskud, der er målrettede og modsvarer fællesskabets interesser.

Samtidig vil en nedsættelse af grundskyldspromillen efter Enhedslistens opfattelse blot betyde større stigninger i jordpriserne, dvs. at skattenedsættelsen vil blive kapitaliseret i jordpriserne, og dette vil øge barriererne for ny tilgang til erhvervet.

Sammenlagt indebærer forslaget, at de store jordbrugere vinder på bekostning af de små jordbrugere, fordi en konsulenttime koster lige meget for store og små kunder, mens store jordbrugere får de absolut højeste skattenedsættelser. Denne omfordeling er Enhedslisten klart imod.

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Thor Gunnar Kofoed (V) Gudrun Laub (V) Ester Larsen (V) Marianne Pedersen (V) nfmd. Jens Vibjerg (V) Uno Larsson (DF) Poul Nødgaard (DF) fmd. Knud Erik Kirkegaard (KF) Helle Sjelle (KF) Arne Toft (S) Inger Bierbaum (S) Jørn Pedersen (S) Karen J. Klint (S) Ole Stavad (S) Kristen Touborg (SF) Anders Samuelsen (RV) Line Barfod (EL)

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →