Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven\n(Frivilliggørelse af integrationsrådene)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 72

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren

2

Forslag til tidsplan for udvalgets arbejde med lovforslaget

3

Spm. 1 om integrationsrådenes betydning for etniske mindretal i det lokale demokrati, til integrationsministeren

Spm. 2, om frivilliggørelse vil mindske rådenes status, til integrationsministeren

Spm. 3 om demokratiske rettigheder i kommuner uden integrationsråd, til integrationsministeren

Spm. 4 om formodning om, at frivilligt oprettede integrationsråd vil blive hyppigere anvendt, til integrationsministeren

Spm. 5 om sikring af udpegelse af etniske mindretal til koordinationsudvalg, til integrationsministeren

4

1. udkast til betænkning

5

Svar på spm. 1 om integrationsrådenes betydning for etniske mindretal i det lokale demokrati, fra integrationsministeren

Svar på spm. 2, om frivilliggørelse vil mindske rådenes status, fra integrationsministeren

Svar på spm. 3 om demokratiske rettigheder i kommuner uden integrationsråd, fra integrationsministeren

Svar på spm. 4 om formodning om, at frivilligt oprettede integrationsråd vil blive hyppigere anvendt, fra integrationsministeren

Svar på spm. 5 om sikring af udpegelse af etniske mindretal til koordinationsudvalg, fra integrationsministeren

6

Spm. 6 om Kommunernes Landsforenings synspunkter til ændringsforslag om redegørelse i kommuner uden integrationsråd, til integrationsministeren

7

Svar på spm. 6 om Kommunernes Landsforenings synspunkter til ændringsforslag om redegørelse i kommuner uden integrationsråd, fra integrationsministeren

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål

Hvilken betydning tillægger regeringen integrationsrådenes medvirken til at styrke etniske minoriteters inddragelse i det lokale demokrati?

Svar

Det er regeringens opfattelse, at integrationsrådene kan have meget stor betydning for inddragelsen af etniske minoriteter i det lokale demokrati.

På den baggrund har regeringen i bemærkningerne til lovforslaget anbefalet, at de enkelte borgmestre eller kommunalbestyrelser afholder regelmæssige møder med integrationsrådene.

Endvidere vil regeringen sørge for, at samarbejdet mellem integrationsrådene styrkes ved blandt andet at yde støtte til netværksdannelse mellem integrationsrådene og til temamøder samt til afholdelse af kurser for integrationsrådssekretærerne.

Fuld inddragelse af de etniske minoriteter forudsætter, at det er muligt at etablere samarbejdsformer, der passer til forholdene i de enkelte kommuner. Dette er bagrunden for forslaget, der overlader det til kommunalbestyrelsen at bestemme, hvordan samrarbejdet skal organiseres.

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 9. december 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af integrationsloven

(Frivilliggørelse af integrationsrådene)

[af integrationsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Det Radikale Venstres medlem af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. november 2003 og var til 1. behandling den 21. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 19. november 2003 sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og integrationsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet kan ikke stemme for lovforslaget, idet vi ikke tror på, at en fjernelse af pligten til at oprette et integrationsråd vil øge antal råd eller højne rådenes status i en kommune. Socialdemokraterne havde hellere set, at regeringen havde fulgt anbefalingen i Socialdemokraternes beslutningsforslag nr. B 80, folketingsåret 2001-02, 2. samling, om at åbne for en bredere sammensætning af rådene og om at udvikle rådene. Det ville have øget dialogen om integration i et lokalområde.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget af to grunde

For det første synes vi, at tidspunktet, det kommer på, er meget dårligt. Netop nu diskuteres der en grundlæggende ændring af den kommunale struktur, og efter vores opfattelse ville det have været ønskeligt, om en debat af erfaringerne med integrationsrådene have afventet udfaldet dette arbejde.

For det andet synes SF og EL, at forslaget er et dårligt signal. Som EL’s ordfører sagde under lovforslagets 1. behandling

»Man kan vel sige det på den måde, at dér, hvor der er allermest brug for, at der bliver oprettet et integrationsråd, vel typisk er de steder, hvor det ikke vil blive oprettet, fordi det er dér, hvor der vil sidde nogle kommunalbestyrelser, der overhovedet ikke kan se behovet for det, enten fordi de ikke kan lide dem der, eller også, fordi at de bare synes, at alt går fortræffeligt.«

Efter SF’s og EL’s opfattelse er det et meget dårligt forslag. Der er masser af områder, hvor staten pålægger kommunerne opgaver. Når man derfor på lige præcis dette område vælger at bruge det såkaldte frihedsbrev som udgangspunkt for at sige, at her skal der ikke ske noget, så er det efter SF’s og EL’s opfattelse et udtryk for en nedprioritering, vi ikke kan støtte.

Det Radikale Venstre er imod lovforslaget, da udfordringerne ved integrationen af nydanskere stadig er meget store. Nogle kommuner klarer opgaven væsentlig dårligere end andre, som bl.a. ministeren selv gjorde opmærksom på i et interview i »Danske Kommuner« den 9. oktober 2003. Integrationsrådene fungerer både som talerør for en minoritet i forhold til kommunen og som et element i en integrationsindsats, hvor den danske demokratiske kultur udvides til at omfatte en befolkningsgruppe, der traditionelt ikke tager del i denne.

Baggrunden for lovforslaget er angiveligt et prisværdigt ønske om at styrke det kommunale selvstyre. Desværre frygter vi, at realiteten vil blive en helt anden. Under en regering, som fastholder kommunerne i et totalt skattestop, kommer alt »det løse« under pres, uanset om dette er et udtryk for kommunens egen politiske prioritering og dermed resultat af et reelt kommunalt selvstyre. Vi frygter, at en frivilliggørelse af integrationsrådene i bedste fald kan medføre en ufrivillig nedprioritering af integrationsindsatsen og i værste fald kan medføre, at de kommuner, som i dag gør det ringest, vil finde det belejligt at nedlægge deres egen vagthund.

Derfor har Det Radikale Venstre stillet et ændringsforslag, som indebærer, at kommuner, der vælger ikke at oprette et integrationsråd, i stedet forpligtes til mindst en gang om året at offentliggøre en redegørelse for integrationsindsatsen i kommunen. Uden en sådan redegørelse har reelt kun kommunens embedsmænd føling med, hvad der sker i kommunen på integrationsområdet, hvilket næppe giver kommunens borgere og kommunalbestyrelsen mange muligheder for at påvirke politikken på integrationsområdet.

Det Radikale Venstre ser helst, at der fortsat eksisterer et krav om, at kommuner skal oprette integrationsråd, når et fastsat antal borgere kræver dette. Såfremt dette ikke er muligt, kan vi kun støtte lovforslaget, hvis ovennævnte ændringsforslag vedtages.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (S, SF, EL og KD)

Til § 1

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 42 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Hvis et integrationsråd ikke oprettes, offentliggør kommunalbestyrelsen mindst en gang om året en redegørelse for integrationsindsatsen i kommunen. Mindstekravene til redegørelsens indhold fastlægges af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration efter indstilling fra Rådet for Etniske Minoriteter.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.«

[Årlig redegørelse om integrationsindsatsen i kommuner uden integrationsråd]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at kommuner, der vælger ikke at oprette et integrationsråd, i stedet forpligtes til mindst en gang om året at offentliggøre en redegørelse for integrationsindsatsen i kommunen. Uden en sådan redegørelse har reelt kun kommunens embedsmænd føling med, hvad der sker i kommunen på integrationsområdet, hvilket næppe giver kommunens borgere og kommunalbestyrelsen mange muligheder for at forbedre integrationen. Det foreslås endvidere, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til – efter indstilling fra Rådet for Etniske Minoriteter - at fastsætte mindstekrav til redegørelsens indhold.

Birthe Rønn Hornbech (V) Irene Simonsen (V) Bodil Kornbek (KD) Marianne Pedersen (V) Jørgen Winther (V) fmd. Peter Skaarup (DF) Jesper Langballe (DF) Else Theill Sørensen (KF) Lars Barfoed (KF) Lotte Bundsgaard (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Bødskov (S) Anne‑Marie Meldgaard (S) nfmd. Marie Daugaard (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Søren Søndergaard (EL) Karen J. Klint (S)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne