Legislator Case Law & Legislation
200314L00181 DK

Betænkning over Forslag til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 2003 7 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 7

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1 om, hvorledes ministeren vil sikre, at stordriftsfordelen ved, at bankerne overtager driften af en investeringsforening, kommer investorerne til gode m.v., til økonomi- og erhvervsministeren

4

Spm. 2, om der er noget i direktivet, der forhindrer, at et administrationsselskab ejet af en investeringsforening udfører tredjemands porteføljepleje, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 3, om der er noget i direktivet, der forhindrer, at der i bestyrelsen for et administrationsselskab kan sidde flere bestyrelsesmedlemmer fra en investeringsforening, når selskabet er ejet af denne, til økonomi- og erhvervsministeren

5

Henvendelse af 7/11-03 fra InvesteringsForeningsRådet

6

1. udkast til betænkning

7

Notat om undersøgelse af forbindelserne mellem depotbanker og administrationsselskaber i vore nabolande, fra økonomi- og erhvervsministeren

8

Henvendelse af 13/11-03 fra InvesteringsForeningsRådet

9

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 13/11-03 fra InvesteringsForeningsRådet, til økonomi- og erhvervsministeren

10

Spm. 5 om, hvor meget en investeringsforening maksimalt må besidde af en anden investeringsforenings solgte aktier m.v., til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 6 om lempelse af reglerne i § 103, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 7 om, at hvis en investeringsforening ikke må eje aktier, kan den heller ikke blive administreret af et foreningsejet investeringsforvaltningsselskab, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 8, om ministeren vil arbejde for en lempelse af bekendtgørelsen om drift af almene boliger m.v., til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 9 om begrundelsen for begrænsningen af en forenings repræsentation i et selskabsejet investeringsforvaltningsselskab m.v., til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 10 om begrundelsen for, at den eksisterende lovgivning ikke længere er tilstrækkelig, når det gælder valg af bestyrelsesmedlemmer, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 11, om udviklingen af ejerstruktur er hensigtsmæssig og begrundet i stordrift, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 12 om begrundelsen for de snævre grænser for placering i andre afdelinger af samme forening m.v., til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 13 om, hvorvidt satsen på 5 pct. i stk. 3 tilsvarende er eller forventes indført i lande, vi plejer at sammenligne os med, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 14, om forslaget med en grænse på 50 pct. ikke er baseret på bestemmelser i direktivet, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 15, om en tilsvarende grænse på 50 pct. findes eller forventes indført i lande som Sverige, Norge eller Finland, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 16, om foreningsejede investeringsforvaltningsselskaber er afskåret fra at kunne administrere andre kollektive investeringsordninger, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 17, om investeringsforvaltningsselskaber, der har et blandet ejerskab, har adgang til at administrere andre kollektive investeringsordninger, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 18 om, hvorfor lovforslaget ikke indeholder muligheden for brug af aktie-/andelsklasser, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 19 om eksempel på et land, hvor brugen af andelsklasser ikke er tilladt, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 20, om muligheden for at etablere andelsklasser bliver indført hurtigst muligt, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 21, om ministeren vil åbne for hedgefund-lignende produkter, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 22 om kommentar til Nationalbankens høringssvar, til økonomi- og erhvervsministeren

11

Svar på spm. 1 om, hvorledes ministeren vil sikre, at stordriftsfordelen ved, at bankerne overtager driften af en investeringsforening, kommer investorerne til gode m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

12

Svar på spm. 2, om der er noget i direktivet, der forhindrer, at et administrationsselskab ejet af en investeringsforening udfører tredjemands porteføljepleje, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 3, om der er noget i direktivet, der forhindrer, at der i bestyrelsen for et administrationsselskab kan sidde flere bestyrelsesmedlemmer fra en investeringsforening, når selskabet er ejet af denne, fra økonomi- og erhvervsministeren

13

Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren

14

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelsen af 13/11-03 fra InvesteringsForeningsRådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

15

Svar på spm. 5 om, hvor meget en investeringsforening maksimalt må besidde af en anden investeringsforenings solgte aktier m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 6 om lempelse af reglerne i § 103, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 7 om, at hvis en investeringsforening ikke må eje aktier, kan den heller ikke blive administreret af et foreningsejet investeringsforvaltningsselskab, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 8, om ministeren vil arbejde for en lempelse af bekendtgørelsen om drift af almene boliger m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 9 om begrundelsen for begrænsningen af en forenings repræsentation i et selskabsejet investeringsforvaltningsselskab m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 10 om begrundelsen for, at den eksisterende lovgivning ikke længere er tilstrækkelig, når det gælder valg af bestyrelsesmedlemmer, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 11 om udviklingen af ejerstruktur er hensigtsmæssig og begrundet i stordrift, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 12 om begrundelsen for de snævre grænser for placering i andre afdelinger af samme forening m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

Foreløbigt svar på spm. 13 om, hvorvidt satsen på 5 pct. i stk. 3 tilsvarende er eller forventes indført i lande, vi plejer at sammenligne os med, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 14, om forslaget med en grænse på 50 pct. ikke er baseret på bestemmelser i direktivet, fra økonomi- og erhvervsministeren

Foreløbigt svar på spm. 15, om en tilsvarende grænse på 50 pct. findes eller forventes indført i lande som Sverige, Norge eller Finland, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 16, om foreningsejede investeringsforvaltningsselskaber er afskåret fra at kunne administrere andre kollektive investeringsordninger, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 17 om investeringsforvaltningsselskaber, der har et blandet ejerskab, har adgang til at administrere andre kollektive investeringsordninger, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 18 om, hvorfor lovforslaget ikke indeholder muligheden for brug af aktie-/andelsklasser, fra økonomi- og erhvervsministeren

Foreløbigt svar på spm. 19 om eksempel på et land, hvor brugen af andelsklasser ikke er tilladt, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 20, om muligheden for at etablere andelsklasser bliver indført hurtigst muligt, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 21, om ministeren vil åbne for hedgefund-lignende produkter, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 22 om kommentar til Nationalbankens høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren

16

2. udkast til betænkning

17

Henvendelse af 24/11-03 fra Investeringsforeningen Nielsen Global Value

18

Spm. 23 om kommentar til henvendelse af 24/11-03 fra Investeringsforeningen Nielsen Global Value, til økonomi- og erhvervsministeren

19

Henvendelse af 25/11-03 fra Investeringsforeningen Nielsen Global Value

20

Spm. 24 om kommentar til henvendelse af 25/11-03 fra Investeringsforeningen Nielsen Global Value, til økonomi- og erhvervsministeren

21

Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse

22

Henvendelse af 26/11-03 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

23

Spm. 25 om kommentar til henvendelse af 26/11-03 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, til økonomi- og erhvervsministeren

24

Svar på spm. 23 om kommentar til henvendelse af 24/11-03 fra Investeringsforeningen Nielsen Global Value, fra økonomi- og erhvervsministeren

25

Svar på spm. 24 om kommentar til henvendelse af 25/11-03 fra Investeringsforeningen Nielsen Global Value, fra økonomi- og erhvervsministeren

26

Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren

27

Svar på spm. 13 om, hvorvidt satsen på 5 pct. i stk. 3 tilsvarende er eller forventes indført i lande, vi plejer at sammenligne os med, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 15 om en tilsvarende grænse på 50 pct. findes eller forventes indført i lande som Sverige, Norge eller Finland, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 19 om eksempel på et land, hvor brugen af andelsklasser ikke er tilladt, fra økonomi- og erhvervsministeren

28

3. udkast til betænkning

Betænkning over lovforslag 2003 7 Valid

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå

Spørgsmålene og økonomi- og erhvervsministeren svar er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 18

Kan ministeren gøre rede for baggrunden for, at lovforslaget ikke indeholder muligheden for brug af aktie/andelsklasser, selv om det er stærkt ønsket af branchen og meget hyppigt anvendt i en række andre lande?

Svar

I det lovudkast, der blev udsendt i høring, var der mulighed for at etablere andelsklasser i foreninger og afdelinger.

Der viste sig imidlertid at være væsentlige skattemæssige betænkeligheder forbundet med at indføre forslaget om forskellige andelsklasser i samme afdeling. De gældende skatteregler kræver, at formen i de forskellige andelsklasser skilles fra hinanden ligesom i forskellige afdelinger.

Jeg har derfor bedt mine embedsmænd i samarbejde med Skatteministeriet og branchen om at afklare de relevante problemer med henblik på at finde en mulig løsning. Dette sker med henblik på fremsættelse af et lovforslag i næste samling, hvis de skatteretlige problemstillinger kan løses.

Spørgsmål 19

Kan ministeren pege på et land, hvor brugen af andelsklasser ikke er tilladt?

Svar

Jeg har bedt mine embedsmænd om inden 2. behandlingen at undersøge, hvorledes mulighederne er for at etablere andelsklasser i Sverige, Norge og Finland. Udvalget vil blive orienteret om denne undersøgelse inden 2. behandlingen.

Spørgsmål 20

Vil ministeren tage initiativ til, at muligheden for at etablere andelsklasser bliver indført hurtigst muligt, så danske aktører ikke skal stå tilbage og opleve mistet konkurrenceevne?

Svar

Jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål 18.

Spørgsmål 21

Hedgelignende produkter vil i den nærmeste fremtid i stigende grad blive udbudt i »en indpakning« med udenlandske producenter og danske distributører. Årsagen hertil er, at dansk lovgivning i realiteten hindrer hedgeforeninger i rent dansk regi. Vil ministeren arbejde for at ændre denne tilstand?

Svar

Jeg kan bekræfte, at jeg vil undersøge mulighederne for at kunne oprette hedgeforeninger efter danske regler.

I forbindelse med lovforslagets udarbejdelse blev dette overvejet, men der blev nævnt en række vanskeligheder såvel af selskabsretlig karakter som af skattemæssig karakter.

Jeg har derfor bedt mine embedsmænd i samarbejde med Skatteministeriet og branchen om at afklare de relevante problemer med henblik på at finde en mulig løsning. Dette sker med henblik på fremsættelse af et lovforslag i næste samling, hvis de skatteretlige problemstillinger kan løses.

Spørgsmål 22

Det fremgår af høringssvaret fra Nationalbanken og IFR m.fl., at et IFS bør have mulighed for at administrere puljer. Det var ligeledes anbefalingen fra Opsparingsudvalget. Deler ministeren denne holdning? Hvis ja, hvad agter ministeren at gøre for, at denne mulighed bliver en realitet? Såfremt ministeren ikke deler opfattelsen hos Nationalbanken, Opsparingsudvalget og branchen, bedes Ministeren redegøre hvorfor.

Svar

Jeg ser gerne, at pengeinstitutternes pensionspuljer bliver udskilt. Der er imidlertid en række skattemæssige og selskabsretlige problemer forbundet hermed. Jeg har derfor bedt mine embedsmænd om i samarbejde med Skatteministeriet at gennemarbejde disse problemer og om muligt udarbejde et lovforslag om udskillelse af puljerne. Det er min hensigt at kunne fremsætte et lovforslag herom i folketingssamlingen 2004/2005.

Betænkning over lovforslag 2003 7 Valid

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 27. november 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2003 og var til 1. behandling den 23. oktober 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 4. september 2003 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2002-03) alm. del – bilag 596. Den 15. oktober 2003 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Investeringsforeningen Nielsen Global Value og

InvesteringsForeningsRådet.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og InvesteringsForeningsRådet mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 25 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret skriftligt med undtagelse af spørgsmål nr. 25. Dette spørgsmål forventes besvaret af økonomi- og erhvervsministeren inden 2. behandling af lovforslaget. 5 af udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet bemærker, at med de stillede ændringsforslag og skærpelsen af værnsreglerne kan Socialdemokratiet tilslutte sig lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det under nr. 1 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de under nr. 2-5 og 7-9 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme for det under nr. 6 stillede ændringsforslag.

Enhedslisten er modstander af forslaget om at fjerne forbuddet imod, at depotselskaber kan eje en investeringsforenings administrationsselskab, idet det entydigt vil styrke de banker, der ofte ejer depoterne på bekostning af de småaktionærer, der benytter depoterne. Ganske vist er der allerede i dag en stærk binding mellem et investeringsselskab og dets depotselskab. Der er ofte tale om et navnefællesskab, og generelt står depotselskabet også for investeringsrådgivning af foreningen, handel med foreningens værdipapirer, markedsføring og salg af beviser. Dette forbud garanterer altså ikke i sig selv en effektiv og gennemsigtig forvaltning. Det nuværende forbud imod, at administrationsselskabet ejes af foreningens depotselskab, er dog et værn til fordel for investorerne og forbrugerne. Der er en indlysende risiko for interessekonflikter, når en bank, der har til formål at tjene penge på en investeringsforening, samtidig forpligtes til at varetage hensynet til investorernes og forbrugernes interesser. Dels vil depotbanken have en væsentlig økonomisk interesse i beslutningen om, hvorvidt og hvornår der handles, når banken faktisk tjener på handelen. Dels vil banken, i takt med, at formuen forøges og den dermed tjener mere på foreningen, have et stærkt incitament til at sælge flere af dens egne beviser til bankkunder, hvor banken jo er forpligtet til alene at rådgive forbrugerne i forbrugernes interesse.

Efter Enhedslistens opfattelse bør hensynet til investorerne eller forbrugerne veje væsentlig tungere end hensynet til et effektivt kapitalmarked, hvorfor Enhedslisten er imod lovforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 26

1) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan et mindretal af medlemmerne af bestyrelsen for en investeringsforening eller en specialforening være medlem af bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab, som varetager administrationen af den pågældende forening. Ingen af de pågældende medlemmer af bestyrelsen må være formand for investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse.«

[Bestyrelsessammenfald i foreninger og investeringsforvaltningsselskaber]

2) Stk. 5 affattes således

»Stk. 5. En medarbejder fra investeringsforvaltningsselskabet, der er valgt efter aktieselskabslovens bestemmelser om koncernrepræsentation, kan uanset bestemmelsen i stk. 2 være medlem af bestyrelsen for en investeringsforening eller specialforening, såfremt den pågældende forening alene eller sammen med andre investeringsforeninger, specialforeninger eller godkendte fåmandsforeninger ejer det pågældende investeringsforvaltningsselskab.«

[Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i foreninger]

Til § 90

3) I stk. 3 ændres »5 pct.« til: »20 pct.«

[Ændring af placeringsgrænse]

Til § 108

4) I stk. 2 ændres »50 pct.« til: »75 pct.«

[Ændring af placeringsgrænse]

Til § 112

5) I stk. 1, nr. 4, ændres »have indsigt i« til: »være i besiddelse af fyldestgørende erfaring med«.

[Ændringen er en præcisering]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 113

6) »§§ 3, 8, 31 og 32« ændres til: »§§ 3, 8, 30-32 og 39-42«.

[Redaktionel ændring]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 115

7) I stk. 4 ændres »en brochure« til: »et udbudsdokument«.

[Ændringen er en præcisering]

Til § 137

8) Stk. 1 affattes således

»Udenlandske investeringsinstitutter, der ved lovens ikrafttræden markedsførte andele direkte eller indirekte som nævnt i § 11, stk. 1, og § 16, stk. 1, uden markedsføringstilladelse efter § 71 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger, kan fortsætte markedsføringen af disse andele som hidtil, såfremt investeringsinstitutterne og de andele, der er blevet markedsført, anmeldes til Finanstilsynet inden den 1. juni 2004.«

[Overgangsbestemmelse]

Ny paragraf

9) Efter § 139 indsættes som ny paragraf

»§ 01. Investeringsrådgivere, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden fungerer som investeringsrådgivere for en eller flere investeringsforeninger eller specialforeninger, og som ikke har tilladelse til eller er registreret med henblik på forvaltning af aktiver og ikke er underlagt tilsyn, skal inden den 1. juni 2004 enten afslutte aftaleforholdet med foreningen eller have indgivet ansøgning om godkendelse med henblik på forvaltning af aktiver.«

[Overgangsbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med henblik på at imødekomme et ønske om, at en forening og et investeringsforvaltningsselskab, som ikke er foreningsejet, kan have et større personsammenfald i bestyrelserne, foreslås, at et mindretal af bestyrelsen for en forening også kan være medlemmer af bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab, som varetager administrationen for den pågældende forening.

Til nr. 2

Der er tale om en præcisering.

Til nr. 3

Med henblik på at give en afdeling større muligheder for at investere i andre afdelinger under den samme forening foreslås, at grænsen på 5 pct. ændres til 20 pct. Herved bliver det den samme grænse, der kommer til at gælde for en afdelings investering i andre afdelinger, uanset om de hører under samme forening eller ej.

Til nr. 4

Med henblik på at give en investeringsinstitutforening større frihed til at investere i andre foreninger, foreslås, at grænsen på 50 pct. ændres til 75 pct.

Til nr. 5

Der er tale om redaktionel ændring. Formuleringen svarer til formuleringen i § 7, stk. 1, nr. 3.

Til nr. 6

Det præciseres, at fåmandsforeninger også skal overholde bestemmelsen i § 30 om pligten til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens fortsatte drift, samt bestemmelserne i §§ 39-42 om adgangen til at delegere opgaver. Hermed tydeliggøres, at fåmandsforeninger på lige fod med andre foreninger er omfattet af disse regler.

Til nr. 7

Der tale om en præcisering. Ordet »udbudsdokument« anvendes andre steder i den finansielle lovgivning.

Til nr. 8

Ændringsforslaget skal sikre, at udenlandske investeringsinstitutter, der i dag markedsføres lovligt her i landet uden markedsføringstilladelse efter § 71 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger, fortsat kan markedsføres, når loven træder i kraft. Det vil også medføre, at fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter, der lovligt formidler andele i sådanne investeringsinstitutter, fortsat kan gøre det, selv om de pågældende investeringsinstitutter ikke er godkendt af Finanstilsynet. Investeringsinstitutterne skal anmelde sig til Finanstilsynet inden den 1. juni 2004. Investeringsinstitutter, der markedsfører deres andele gennem forsikringer, der er tilknyttet investeringsfonde (unit link), vil også være omfattet af overgangsbestemmelsen.

Til nr. 9

Der foreslås en overgangsordning for investeringsrådgivere. Lovforslagets § 40 fastsætter, at opgaver vedrørende investeringsforvaltningen kun må delegeres til virksomheder, der har tilladelse til eller er registreret med henblik på forvaltning af aktiver, og som er underlagt tilsyn.

Med overgangsbestemmelsen får virksomheder og personer, som ved lovens ikrafttræden fungerer som rådgivere for foreninger, mulighed for at fortsætte hermed, hvis de inden den 1. juni 2004 indgiver ansøgning om godkendelse med henblik på forvaltning af aktiver. Formuleringen godkendelse med henblik på forvaltning af aktiver er valgt, fordi der også kan være tale om udenlandske rådgivere. Da der ikke gives en selvstændig tilladelse til at give investeringsrådgivning, vil det for danske virksomheder betyde, at de skal ansøge Finanstilsynet om tilladelse f.eks. som fondsmæglerselskab med tilladelse til at udføre porteføljepleje.

Else Winther Andersen (V) Kim Andersen (V) Rikke Hvilshøj (V) fmd. Christian Lund Jepsen (V) Colette L. Brix (DF) nfmd. Poul Fischer (DF) Carina Christensen (KF) Lars Barfoed (KF) Jann Sjursen (KD) Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S) Jens Peter Vernersen (S) Ole Vagn Christensen (S) Peder Sass (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) Naser Khader (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →