Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension \n(Supplerende pensionsydelse)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 79

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

2

Spm. 1 om, hvor mange ægtepar/samboende par der modtog den supplerende pensionsydelse i 2003, til socialministeren

Spm. 2 om, hvor mange folkepensionister der får nedsat boligstøtten som følge af den supplerende pensionsydelse, til socialministeren

Spm. 3 om, hvilken betydning den supplerende pensionsydelse får for udbetaling af et pensionstillæg, til socialministeren

3

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning over lovforslaget

5

Spm. 4 om, hvor meget pensionstillægget kunne hæves, hvis udgifterne til engangsydelser gik til at hæve pensionstillægget, til socialministeren

6

Svar på spm. 1 om, hvor mange ægtepar og samboende der modtog den supplerende pensionsydelse i 2003, fra socialministeren

Svar på spm. 2 om, hvor mange folkepensionister der får nedsat boligstøtten som følge af den supplerende pensionsydelse, fra socialministeren

Svar på spm. 3 om, hvilken betydning den supplerende pensionsydelse får for udbetaling af pensionstillæg, fra socialministeren

7

Svar på spm. 4 om, hvor meget pensionstillægget kunne hæves, hvis udgifterne til engangsydelser gik til at hæve pensionstillægget, fra socialministeren

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og socialministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 1

Hvor mange ægtepar/samboende par modtog den supplerende pensionsydelse i år 2003?

Svar

Det kan oplyses, at knap 13.000 ægtepar/samboende par modtog den supplerende engangsydelse i 2003.

Spørgsmål 2

Hvor mange folkepensionister rammes økonomisk i nedsat boligstøtte som følge af den supplerende pensionsydelse?

Svar

Som det fremgår af lovforslaget, skønnes der at være ca. 117.000 folkepensionister bosiddende i Danmark, som vil modtage den supplerende pensionsydelse. Den supplerende pensionsydelse er skattepligtig indkomst og indgår dermed i lighed med folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg i indkomstgrundlaget for beregning af boligydelse mv.

Ligesom andre indkomststigninger vil udbetaling af den supplerende pensionsydelse kunne påvirke boligydelsen på to måder – enten i form af en forøgelse af den mindste egenbetaling, der beregnes som 11 pct. af husstandsindkomsten (dog mindst 12.200 kr. årligt i 2004-pl), eller i form af at boligydelsen nedsættes med 22,5 pct. af den del af indkomsten, der overstiger en fastsat indtægtsgrænse (progressionsgrænsen). Det afgørende for, om en pensionist vil få reduceret boligydelsen som følge af udbetalingen af den supplerende pensionsydelse er således, om der herved opstår en forøget mindsteegenbetaling, eller hvis indkomsten kommer til at overstige progressionsgrænsen på 115.300 kr. (2004-pl). Det er kun den del af den supplerende pensionsydelse, der får indkomsten til at overstige progressionsgrænsen, som medfører reduktion af boligydelsen, og dermed ikke nødvendigvis hele beløbet.

Det skønnes, at der blandt folkepensionister, som vil modtage den supplerende pensionsydelse, vil være ca. 47.000 husstande (hvoraf langt de fleste er enlige folkepensionister), som vil få reduceret boligydelsen. Det skønnes at boligydelsen i gennemsnit vil blive reduceret med ca. 11,5 pct. af den gennemsnitlige udbetaling af supplerende pensionsydelse, hvilket svarer til knap 490 kr. årligt.

Spørgsmål 3

Hvilken betydning får den supplerende pensionsydelse på udbetaling af et pensionstillæg?

Svar

Indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg opgøres på grundlag af personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst. I forhold til dette indkomstgrundlag foretages der en række fradrag – herunder fradrag for skattepligtig pension efter lov om social pension.

Den supplerende pensionsydelse er skattepligtig pension, og der vil derfor blive foretaget fradrag herfor i forbindelse med opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg. Udbetaling af den supplerende pensionsydelse har således ingen betydning for udbetalingen af pensionstillæg.

Spørgsmål 4

Ministeren bedes give et skøn over, hvor meget pensionstillægget kunne hæves såfremt den sum, der er afsat til ældrechecken blev brugt til at hæve pensionstillægget, idet der i skønnet bedes taget hensyn til, at man så kan spare den megen ekstra administrationsomkostning ved udbetaling af ældrechecken. Der ønskes desuden et skøn over hvor mange personer, der ville få glæde af en forhøjelse af pensionstillægget og hvor meget de maksimalt ville få?

Svar

Ifølge lovforslaget om den supplerende pensionsydelse forventes de samlede offentlige udgifter (inkl. udgifter til administration) at være 427 mio. kr.

Hvis pensionstillægget hæves med 680 kr. årligt (før skat) for både enlige og gifte/samlevende, skønnes det at medføre en samlet merudgift på 426 mio. kr. En sådan forhøjelse ville betyde, at ca. 626.000 folkepensionister ville modtage mere i pensionstillæg. Næsten alle ville kunne modtage det fulde beløb.

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social pension

(Supplerende pensionsydelse)

[af socialministeren (Henriette Kjær)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. november 2003 og var til 1. behandling den 21. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Den 19. november 2003 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmålene og socialministerens svar er optrykt som bilag til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Det er en mærkesag for Dansk Folkeparti at forbedre forholdene for landets økonomisk vanskeligt stillede pensionister, da det er et faktum, at der er et lavindkomstproblem blandt en stor gruppe pensionister.

Det var med tilfredshed, at Dansk Folkeparti i fjor, efter lange forhandlinger med regeringen, fik trumfet ældrechecken igennem.

Dansk Folkepartis helt klare krav til regeringen i forbindelse med finanslovforhandlingerne for 2004 var, at ældrechecken skulle gøres permanent. Dansk Folkeparti er derfor tilfreds med, at der på finansloven for 2004 er afsat 430 mio. kr.

Enhedslisten stemmer for lovforslaget, men havde hellere set, at folkepensionen blev hævet generelt og at pengene blev fordelt uden dette administrative og fordyrende led. Enhedslisten har dog valgt at stemme for lovforslaget, da det trods alt medfører en mindre forbedring for nogle pensionister.

Et mindretal i udvalget (S, RV og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Da Socialdemokratiet støttede loven om supplerende engangsydelse i sidste folketingsår, var det ud fra den betragtning, at det var en engangsydelse. Efterfølgende tog Socialdemokratiet selv initiativ til at indføre et højere tillæg til alle pensionister med små indkomster. Dette forslag blev lagt frem til debat i sommer sammen med Socialdemokratiets skatteudspil. Det var med ved forhandlingsbordet hos finansministeren, hvor Socialdemokratiet dog ikke blev indbudt til forhandlinger.

Socialministeren har tidligere tilkendegivet, at den supplerende pensionsydelse var en engangsforeteelse. Samtidig understregede ministeren, at hun ville sætte en undersøgelse i gang om de ældres økonomiske situation for at kunne målrette hjælpen til de økonomisk svagest stillede pensionister.

Socialministerens del af aftalen er overholdt med rapporten om de ældres økonomiske vilkår, der kom i september 2003. Alligevel blev den supplerende pensionsydelse ikke en engangsforeteelse, da den indgår i regeringens aftale med Dansk Folkeparti om finansloven for 2004. Engangsydelsen hæves med 100 kr., og pensionisterne må have 1.500 kr. mere i indkomst om året, før beløbet på 5.100 kr. nedtrappes.

Denne gang og i årene fremover indgår den supplerende pensionsydelse i den skattepligtige opgørelse. Det betyder, at indkomstgrundlaget for boligydelsen påvirkes. Ægtepar, som begge er folkepensionister, som bor i lejebolig og modtager boligydelse, og som opfylder betingelserne for at modtage hver en ydelse, skal påregne en huslejestigning på 2.000 kr., fordi de mister boligydelse. Ældresagen har lavet en beregning, der peger på op til 1.100 kr. i mistet boligydelse for hver supplerende pensionsydelse. Ægteparret, der bor i eget hus med en mio. kr. i friværdi, og som modtager folkepensionens grundbeløb og pensionstillæget, vil derimod ikke miste den supplerende pensionsydelse.

Socialdemokratiet mener ikke, at den supplerende pensionsydelse er fordelt hensigtsmæssigt så den hjælper de økonomisk dårligst stillede pensionister. Denne fordeling kan Socialdemokratiet ikke bakke op om. Skal der gives en reel og fair håndsrækning til de økonomisk svagest stillede pensionister, skal fremgangsmåden ændres. Derfor vil Socialdemokratiet i stedet hjælpe de ældre ved at regulere pensionstillæget. Det vil give en mere fair fordeling og en holdbar håndsrækning til landets svagest stillede pensionister.

Det Radikale Venstre kan ikke støtte lovforslaget, fordi der i stedet bør gennemføres en samlet reform for folkepensionisters levevilkår, der giver større grad af egendisposition, i stedet for diverse aldersbetingede tillægsydelser til småting og hjælp i naturalier (f.eks. influenzavaccine).

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V) Flemming Oppfeldt (V) Troels Lund Poulsen (V) Pia Kristensen (DF) Jette Jespersen (DF) Charlotte Dyremose (KF) nfmd. Helge Adam Møller (KF) Tove Videbæk (KD) fmd. Jette Bergenholz Bautrup (S) Grete Schødts (S) Jørn Pedersen (S) Sandy Brinck (S) Lotte Bundsgaard (S) Villy Søvndal (SF) Margrethe Vestager (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne