Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte \n(Afrunding af indkomst, rente for boligstøttelån, regulering af beløbsgrænser samt ændring af kompensationsordningen)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 77
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat, fra socialministeren
2
Høringssvar, fra socialministeren
3
Spm. 1 om en beregning af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for forskellige socialt udsatte persongrupper, til socialministeren
4
Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
5
1. udkast til betænkning over lovforslaget
6
Svar på spm. 1 om en beregning af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for forskellige socialt udsatte persongrupper, fra socialministeren
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte
(Afrunding af indkomst, rente for boligstøttelån, regulering af beløbsgrænser samt ændring af kompensationsordningen)
[af socialministeren (Henriette Kjær)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. november 2003 og var til 1. behandling den 21. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og socialministeren sendte den 4. september 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 1154 (2002-03). Den 18. november 2003 sendte socialministeren de indkomne høringssvar til udvalget. Den 14. november 2003 sendte socialministeren et høringsnotat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget kan ikke støtte dette besparelsesforslag, som skærer godt 30 mio. kr. af boligstøtten næste år og i de kommende år. Forslaget er endnu et i rækken, der rammer de økonomisk svagest stillede lejere i Danmark.
Der er nogle i Danmark, der er fredet for nedskæringer og besparelser på grund af løftet om skattestop: Det er husejerne og de besiddende. Men den arbejdsløse, den studerende eller førtidspensionisten, der er lejer, bliver ramt igen og igen, og med dette forslag bliver de ramt dobbelt.
Men også de økonomisk svageste alderspensionister bliver ramt. Det fremgår også af Ældre Sagens høringssvar til forslaget. I deres høringssvar skriver de: »Forslaget indebærer besparelser, der primært rammer økonomisk dårligt stillede pensionister.« Ældre Sagen skriver videre: »Forslaget indebærer besparelser på boligydelsen, der som udgangspunkt allerede er blevet beskåret kraftigt over de seneste tre år« og fortsætter: »Forslaget om reguleringen af boligstøtten efter forbrugerprisindekset indebærer, at boligstøtten gradvist udhules i forhold til huslejeprisudviklingen.«
Det her lovforslag er endnu et eksempel på, at det er de mindrebemidlede, der betaler regningen for regeringens skattestop. Når man ikke kan opregulere skatterne, så henter man pengene hos de svageste i samfundet og forsøger at camouflere dem som en fornuftig, velbegrundet og rimelig målretning. Det er simpelt hen uacceptabelt, og Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte forslaget.
Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke være med til at støtte et forslag, der igen forringer boligstøtten til de grupper, der i forvejen har allermindst. Det vil gå ud over de ældre, førtidspensionisterne, kontanthjælpsmodtagere og de fattigste familier. Regeringen og Dansk Folkeparti fortsætter bestræbelserne på at forringe levevilkårene for den del af befolkningen, som ofte er genstand for de samme partiers valgløfter, og det er beskæmmende at læse de forskellige indlæg under førstebehandlingen. At kalde en besparelse og nedskæring for en støtte, der retter sig mod »de faktiske behov«, er en voldsomt kreativ brug af det danske sprog.
Enhedslisten vil stille ændringsforslag om en maksimumsats for boligstøttelånene på 4 pct. til 2. behandlingen.
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V) Flemming Oppfeldt (V) Troels Lund Poulsen (V) Pia Kristensen (DF) Jette Jespersen (DF) Charlotte Dyremose (KF) nfmd. Helge Adam Møller (KF) Tove Videbæk (KD) fmd. Jette Bergenholz Bautrup (S) Grete Schødts (S) Jørn Pedersen (S) Sandy Brinck (S) Lotte Bundsgaard (S) Villy Søvndal (SF) Margrethe Vestager (RV) Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne