Legislator Case Law & Legislation
200314L00162 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser\n(Ansættelsesaftaler for elever hos private leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v.)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 2003 31 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 31

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar samt høringsnotat, fra undervisningsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1, om ministeren vil opstille nogle kriterier for en dialog mellem arbejdsgiveren og uddannelsesinstitutionen for at sikre, at de private leverandører varetager deres uddannelsesforpligtigelse bedst muligt, til undervisningsministeren

Spm. 2 om, hvordan ministeren vil sikre, at en privat leverandør kan påtage sig en forpligtelse med hensyn til, hvor mange elever en arbejdsgiver kan påtage sig, til undervisningsministeren

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Spm. 3, om ministeren vil sikre, at en elev kan gennemføre sosu-uddannelsen, hvis det firma, som eleven har en ansættelsesaftale med, f.eks. går konkurs, til undervisningsministeren

Spm. 4, om det for at kunne levere ydelser under fritvalgsordningen til en kommune vil være et krav til en privat leverandør, at vedkommende tager elever, til undervisningsministeren

6

Henvendelse af 18/11-03 fra Høje-Taastrup Kommune

7

Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 18/11-03 fra Høje-Taastrup Kommune, til undervisningsministeren

8

Svar på spm. 1, om ministeren vil opstille nogle kriterier for en dialog mellem arbejdsgiveren og uddannelsesinstitutionen for at sikre, at de private leverandører varetager deres uddannelsesforpligtigelse bedst muligt, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 2 om, hvordan ministeren vil sikre, at en privat leverandør kan påtage sig en forpligtelse med hensyn til, hvor mange elever en arbejdsgiver kan påtage sig, fra undervisningsministeren

9

Svar på spm. 3, om ministeren vil sikre, at en elev kan gennemføre sosu-uddannelsen, hvis det firma, som eleven har en ansættelsesaftale med, f.eks. går konkurs, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 4, om det for at kunne levere ydelser under fritvalgsordningen til en kommune vil være et krav til en privat leverandør, at vedkommende tager elever, fra undervisningsministeren

10

Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 18/11-03 fra Høje-Taastrup Kommune, fra undervisningsministeren

11

1. udkast til betænkning

Betænkning over lovforslag 2003 31 Valid

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra Socialdemokratiets og Venstres medlemmer af udvalget.

Spørgsmål 3

Hvordan vil ministeren sikre, at en elev kan gennemføre uddannelsen til social- og sundhedshjælper, hvis det firma, som eleven har en ansættelsesaftale med, f.eks. går konkurs?

Svar

I henhold til serviceloven skal kommunalbestyrelserne fastsætte en række kvalitetskrav, som skal opfyldes for at blive godkendt som privat leverandør af personlig og praktisk hjælp.

Med lovforslaget får kommunalbestyrelserne mulighed for, som en del af disse kvalitetskrav, også at stille krav om, at en privat leverandør påtager sig at uddanne en eller flere elever. Ligeledes kan en kommunalbestyrelse sørge for, at kommunale og private leverandører af personlig og praktisk hjælp overtager den resterende uddannelsesforpligtelse for elever, der på baggrund af en leverandørs konkurs eller tab af en kontrakt om leverance af personlig og praktisk hjælp, uforskyldt har mistet deres uddannelsesaftale.

Det må forventes, at kommunalbestyrelserne i vidt omfang vil benytte sig af denne mulighed, for derved at aflaste den kommunale uddannelsesforpligtelse i henhold til den fastsatte uddannelsesdimensionering, jfr. også mit svar på efterfølgende spørgsmål 4.

Det er vigtigt, at kommende elever sikres de bedst mulige uddannelsesforhold, herunder ikke mindst størst mulig sikkerhed i ansættelsen. Undervisningsministeriet agter derfor at give kommunalbestyrelserne en særlig vejledning eller orientering om muligheden for at fastsætte de beskrevne kvalitetskrav, så eleverne gives de bedste muligheder for at videreføre deres uddannelse i tilfælde af praktikvirksomhedens konkurs eller ophør i øvrigt.

Spørgsmål 4

Ministeren bedes oplyse, om det for at kunne levere ydelser under fritvalgsordningen til en kommune vil være et krav til en privat leverandør, at vedkommende tager elever.

Svar

Der er ikke i dette forslag eller i lov om social service krav om, at kommunalbestyrelserne skal kræve, at en privat leverandør ansætter elever eller i øvrigt stiller praktikpladser til rådighed for at blive godkendt. Som anført i mit svar på spørgsmål 3, er det alene en mulighed for kommunalbestyrelserne.

Kommuner og amter skal fortsat dimensionere uddannelsespladserne udfra det samlede behov for færdiguddannede på området. Der vil derfor, i takt med at private leverandører måtte overtage udførelsen af personlig og praktisk hjælp på pleje- og omsorgsområdet, opstå et behov for, at de private leverandører også påtager sig at uddanne et antal elever, svarende til den praktikpladskapacitet som de private leverandører råder over og det behov for uddannet personale, som virksomhederne kommer til at opleve.

Det er min forventning, at kommunalbestyrelserne i vidt omfang vil stille krav til de private leverandører om at uddanne elever for at kunne opfylde dimensioneringskravet. Jeg forudsætter også, at de private leverandører vil have en tilsvarende interesse i at uddanne elever, så virksomhederne kan levere personlig og praktisk hjælp af god kvalitet.

Som anført i mit svar på spørgsmål 3 agter Undervisningsministeriet i givet fald at vejlede kommunalbestyrelserne om de muligheder lovændringen giver såvel for kommunalbestyrelserne som for de private leverandører.

Betænkning over lovforslag 2003 31 Valid

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 9. december 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser

(Ansættelsesaftaler for elever hos private leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v.)

[af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. oktober 2003 og var til 1. behandling den 31. oktober 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 18. august 2003 dette udkast til udvalget, jf. (2002-03) alm. del – bilag 535. Den 10. oktober 2003 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Høje-Taastrup Kommune.

Undervisningsministeren har overfor udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke se behovet for at ændre den eksisterende ordning, hvor kommunen som praktikansvarlig kan indgå aftaler med private leverandører.

Med dette lovforslag skal private leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v. nu også have mulighed for at lave ansættelsesaftaler for unge, der ønsker at få en social- og sundhedsuddannelse.

Det er et unødvendigt lovforslag, som Enhedslisten ikke kan støtte.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Else Winther Andersen (V) fmd. Gitte Lillelund Bech (V) Christian Lund Jepsen (V) Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF) Karina Sørensen (DF) Helle Sjelle (KF) Else Theill Sørensen (KF) Bodil Kornbek (KD) Carsten Hansen (S) Bjarne Laustsen (S) Jeppe Kofod (S) Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S) Aage Frandsen (SF) Marianne Jelved (RV) nfmd. Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →