Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere\n(Gennemførelse af ændringsprotokollen af 15. maj 2003 til den europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 24
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar samt høringsnotat, fra justitsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Spm. 1, om personer, som har fået fradømt det danske statsborgerskab, vil kunne blive udleveret til retsforfølgelse i udlandet, til justitsministeren
Spm. 2, om ministeren vil yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, som undtager danske statsborgere fra kravet om udlevering til retsforfølgelse i udlandet, til justitsministeren
5
1. udkast til betænkning
6
Svar på spm. 1, om personer, som har fået fradømt det danske statsborgerskab, vil kunne blive udleveret til retsforfølgelse i udlandet, fra justitsministeren
Svar på spm. 2, om ministeren vil yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, som undtager danske statsborgere fra kravet om udlevering til retsforfølgelse i udlandet, fra justitsministeren
7
2. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere
(Gennemførelse af ændringsprotokollen af 15. maj 2003 til den europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme)
[af justitsministeren (Brian Mikkelsen, fg.)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2003 og var til 1. behandling den 30. oktober 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 24. oktober 2003 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, KF, RV og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .
Et mindretal i udvalget (DF, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Dansk Folkeparti bemærker, at Dansk Folkeparti på alle fronter støtter bekæmpelse af terrorisme. Dette gælder, både når der er mennesker og økonomi involveret. Men en udlevering af danske statsborgere til retsforfølgelse og retsfuldbyrdelse i andre lande er Dansk Folkeparti imod. En suveræn stat er kendetegnet ved retsmæssigt at tage vare på sine egne borgere, også når en person har begået en uacceptabel handling som en terrorhandling. Dansk Folkeparti stemmer imod forslaget.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Inge Dahl‑Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) nfmd. Karsten Nonbo (V) Freddy Dam (V) Per Dalgaard (DF) Peter Skaarup (DF) Helge Adam Møller (KF) Lars Barfoed (KF) Jann Sjursen (KD) Frode Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S) Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S) Anne Baastrup (SF) fmd. Elisabeth Arnold (RV) Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne