Betænkning over Forslag til lov om ændring af museumsloven og lov om regionale faglige kulturmiljøråd\n(Frivilliggørelse af museumsråd)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 65
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Meddelelse om, at udvalget på sit møde 12/11-03 godkendte udkast til tidsplan for behandling af lovforslaget
4
1. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 3. december 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af museumsloven og lov om regionale faglige kulturmiljøråd
(Frivilliggørelse af museumsråd)
[af kulturministeren (Brian Mikkelsen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2003 og var til 1. behandling den 18. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 6. november 2003 sendte kulturministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristendemokraterne er grundlæggende imod lovforslaget. Dette lovforslag fjerner amternes forpligtelse til at oprette museumsråd. Hvis det foreliggende lovforslag gennemføres, vil det virke mod hensigten om forenkling og smidiggørelse, idet den nuværende overskuelighed opløses og medfører en forringelse af den danske kulturarv.
Baggrunden for forslaget siges at være et ønske om forenkling, smidiggørelse og bedst mulig anvendelse af offentlige midler. Det er flertallets opfattelse, at museumsrådenes koordinerende funktion, der bygger på det faglige overblik, netop er med til at sikre den bedst mulige opgaveløsning og dermed den bedste forvaltning af offentlige midler. Der er oparbejdet en særlig ekspertise i mange af disse råd, som går tabt, hvis en amtskommune vælger at nedlægge museumsrådet. Rådenes nære forbindelser til de lokale museer og deres forankring i regionerne sikrer endvidere den enklest mulige sagsbehandling. De udfører frivilligt en opgave, der ikke varetages af andre. Den nugældende lovgivning opfylder hensigten om at bevare den danske kulturarv.
I bemærkningerne til lovforslaget understreges det, at de opgaver, som museumsrådene varetager, fortsat skal løses. Flertallet står uforstående over for regeringens modstand mod at lade de fagligt kyndige varetage disse opgaver, hvis deres funktion egentlig ikke er overflødig, men blot i modstrid med nogle ideologiske principper. Enerådige og selvtilstrækkelige amter kan nu helt slippe for at tage stilling til kritiske indlæg og forslag, hvilket vil betyde yderligere indsnævring af det demokratiske rum. Man afskaffer et kvalificeret med- og modspil.
Frivilliggørelsen kan tænkes at friste amterne til at nedprioritere samarbejdsrelationerne og den fælles bevaringsindsats museerne imellem. Da det statslige tilskud til driften af amtsmuseumsrådene ikke længere er øremærket til dette formål, men en del af bloktilskuddet, er det meget sandsynligt, at nogle amter vil ofre denne del af deres i forvejen minimale engagement i de regionale kulturaktiviteter. En sådan udvikling finder flertallet uheldig, når man ikke sikrer, at samarbejdet finder sted på anden måde eller i andre fora.
Flertallet er helt uforstående over for ministerens timing af fremsættelsen. Den virker besynderlig, når man venter på Strukturkommissionens forslag til den fremtidige kommunale struktur. De foreslåede lovændringer kan meget vel tænkes at skulle ændres på ny efter en kommunalreform.
Flertallet opfordrer til at fastholde museumsrådenes lovbundne status.
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
Kim Andersen (V) fmd. Ester Larsen (V) Leif Mikkelsen (V) Preben Rudiengaard (V) Louise Frevert (DF) nfmd. Poul Nødgaard (DF) Carina Christensen (KF) Charlotte Dyremose (KF) Bodil Kornbek (KD) Frode Sørensen (S) Jytte Andersen (S) Jytte Wittrock (S) Mette Frederiksen (S) Poul Qvist Jørgensen (S) Ole Sohn (SF) Naser Khader (RV) Søren Søndergaard (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne