Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven\n(Fritagelse for skat af findeløn og dusører m.v.)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 63
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra skatteministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
4
1. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 3. december 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af ligningsloven
(Fritagelse for skat af findeløn og dusører m.v.)
[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003 og var til 1. behandling den 12. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 16. september 2003 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2002-03, alm. del – bilag 594. Den 6. november 2003 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
3. Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 1
1) Nr. 2 affattes således
»2. I § 7 indsættes som nr. 28
»28) Findeløn og godtgørelser, som udbetales i henhold til lov om hittegods eller bestemmelserne om danefæ og danekræ i museumsloven, samt dusører og belønninger for indsats for at redde mennesker eller medvirken til at opklare eller forhindre en forbrydelse, når de pågældende indsatser ikke hører til den pågældendes erhverv.««
[Udvidelse af skattefritagelsen for dusører m.v. samt lovteknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indeholder 2 ændringer. Med den ene ændring foreslås skattefritagelsen udvidet til ikke alene at omfatte dusører og belønninger for at medvirke til at opklare en forbrydelse, men også for at forhindre en forbrydelse. Den anden er en rent lovteknisk ændring, idet fritagelsen nu foreslås indsat i ligningslovens § 7 som nr. 28 i stedet for som nr. 27 som følge af det den 9. oktober 2003 fremsatte lovforslag om ændring af ligningsloven (L 30), hvor der er foreslået indsat en fritagelsesbestemmelse i ligningslovens § 7, nr. 27. Lovforslag nr. L 30 blev vedtaget den 27. november 2003.
Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne