Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. og fiskerilov\n (Ændring af fondsbestyrelserne, ændret fastsættelse af promillemidler samt udvidet anvendelse af fondsmidlerne m.v.)
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 25
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra fødevareministeren
2
Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
3
Spm. 1 om beskrivelse af ændring af fordelingsnøglen for promillemidlerne, til fødevareministeren
Spm. 2 om ministerens kommentar til ændring af fordelingsnøgle, til fødevareministeren
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Spm. 3 om forventede indtægter fra pesticidafgifterne i den indgåede aftale om pesticidhandlingsplan, til fødevareministeren
Spm. 4, om et fald i indtægterne fra pesticidafgifter vil gå ud over økologernes støtte, til fødevareministeren
Spm. 5 om alternativ model for fordeling af midler til økologerne, til fødevareministeren
Spm. 6 om aftale med bioteknologisk industri om etablering af fond, til fødevareministeren
Spm. 7, om landmænd, der ikke har interesse i genetisk modificeret materiale, skal betale for deres kollegers forsikring, til fødevareministeren
6
Spm. 8, om promilleafgiftsfondene skal afholde udgifter til en kompensationsordning i forbindelse med genmodificeret materiale, til fødevareministeren
Spm. 9 om, hvorfor »forureneren betaler-princippet« ikke skal finde anvendelse på kompensationsordningen, til fødevareministeren
7
Spm. 10, om lovforslaget indebærer, at landbrugets fonde bliver underlagt fondslovgivningens krav, til fødevareministeren
8
Spm. 11 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der indebærer, at lov om offentlighed i forvaltningen også gælder for landbrugets promillefonde, til fødevareministeren
9
Spm. 12 om kort redegørelse for Rigsrevisionens undersøgelse af fondene og for konklusionerne heri, til fødevareministeren
Spm. 13 om kommentar til høringssvar fra Forbrugerrådet, til fødevareministeren
Spm. 14 om kommentar til høringssvar fra Økologisk Landsforening, til fødevareministeren
Spm. 15 om sikring af, at økologerne får andel af promillemidlerne, til fødevareministeren
Spm. 16 om, hvordan sammensætningen af fondenes bestyrelse sikres, til fødevareministeren
Spm. 17 om, hvorfor Civilretsdirektoratet ikke skal føre tilsyn med fondene, til fødevareministeren
Spm. 18 om Rigsrevisionens rolle i forhold til fondene, til fødevareministeren
Spm. 19 om offentliggørelse af fondenes bestyrelsessammensætning og uddelingspraksis på internettet, til fødevareministeren
Spm. 20 om, hvordan det offentliggøres, hvordan man søger støtte, og hvem der får støtte, til fødevareministeren
10
Svar på spm. 1 om beskrivelse af ændring af fordelingsnøglen for promillemidlerne, fra fødevareministeren
Svar på spm. 2 om ministerens kommentar til ændring af fordelingsnøgle, fra fødevareministeren
11
Spm. 21 om fordelingsnøgle for promillemidlerne, til fødevareministeren
Spm. 22 om kommentar til ændring af fordelingsnøgle, til fødevareministeren
12
Kopi af Fødevareudvalgets spørgsmål nr. 2 til fødevareministeren, jf. B 10 – bilag 7, om Mejeriafgiftsfondens ændringsbudget for 2003, til fødevareministeren
13
Spm. 23 om, at anvendelse af fondsmidler til medfinansiering af initiativer under EU-programmer udelukkende kan ske på initiativ af de pågældende fondsbestyrelser, til fødevareministeren
14
Spm. 24 om krav til oplysninger om ansøgningsfrist og forventede rammer for rådighedsbeløb, til fødevareministeren
Spm. 25, om Svineafgiftsfonden skal kunne fortsætte sin hidtidige praksis, til fødevareministeren
Spm. 26 om forskning med henblik på at nedsætte CO 2- udledningen, til fødevareministeren
15
Spm. 27 om sikring af provenu til Fonden for økologisk landbrug, til fødevareministeren
16
Spm. 28 om årsagen til indsendelse af årsregnskaber det følgende kalenderår, til fødevareministeren
Spm. 29 om tidspunktet for, at årsregnskaberne bliver offentligt tilgængelige, til fødevareministeren
Spm. 30 om offentliggørelse af årsregnskaberne, til fødevareministeren
17
Svar på spm. 23 om, at anvendelse af fondsmidler til medfinansiering af initiativer under EU-programmer udelukkende kan ske på initiativ af de pågældende fondsbestyrelser, fra fødevareministeren
18
Svar på spm. 11 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der indebærer, at lov om offentlighed i forvaltningen også gælder for landbrugets promillefonde, fra fødevareministeren
19
Svar på spm. 10, om lovforslaget indebærer, at landbrugets fonde bliver underlagt fondslovgivningens krav, fra fødevareministeren
20
Svar på spm. 28 om årsagen til indsendelse af årsregnskaber det følgende kalenderår, fra fødevareministeren
Svar på spm. 29 om tidspunktet for, at årsregnskaberne bliver offentligt tilgængelige, fra fødevareministeren
Svar på spm. 30 om offentliggørelse af årsregnskaberne, fra fødevareministeren
21
Svar på spm. 21 om fordelingsnøgle for promillemidlerne, fra fødevareministeren
Svar på spm. 22 om kommentar til ændring af fordelingsnøgle, fra fødevareministeren
22
Svar på spm. 24 om krav til oplysninger om ansøgningsfrist og forventede rammer for rådighedsbeløb, fra fødevareministeren
Svar på spm. 25 om Svineafgiftsfonden skal kunne fortsætte sin hidtidige praksis, fra fødevareministeren
Svar på spm. 26 om forskning med henblik på at nedsætte CO 2- udledningen, fra fødevareministeren
23
Svar på spm. 12 om kort redegørelse for Rigsrevisionens undersøgelse af fondene og for konklusionerne heri, fra fødevareministeren
Svar på spm. 13 om kommentar til høringssvar fra Forbrugerrådet, fra fødevareministeren
Svar på spm. 14 om kommentar til høringssvar fra Økologisk Landsforening, fra fødevareministeren
Svar på spm. 15 om sikring af, at økologerne får andel af promillemidlerne, fra fødevareministeren
Svar på spm. 16 om, hvordan sammensætningen af fondenes bestyrelse sikres, fra fødevareministeren
Svar på spm. 17 om, hvorfor Civilretsdirektoratet ikke skal føre tilsyn med fondene, fra fødevareministeren
Svar på spm. 18 om Rigsrevisionens rolle i forhold til fondene, fra fødevareministeren
Svar på spm. 19 om offentliggørelse af fondenes bestyrelsessammensætning og uddelingspraksis på internettet, fra fødevareministeren
Svar på spm. 20 om, hvordan det offentliggøres, hvordan man søger støtte, og hvem der får støtte, fra fødevareministeren
24
Svar på spm. 3 om forventede indtægter fra pesticidafgifterne i den indgåede aftale om pesticidhandlingsplan, fra fødevareministeren
Svar på spm. 4, om et fald i indtægterne fra pesticidafgifter vil gå ud over økologernes støtte, fra fødevareministeren
Svar på spm. 5 om alternativ model for fordeling af midler til økologerne, fra fødevareministeren
Svar på spm. 6 om aftale med bioteknologisk industri om etablering af fond, fra fødevareministeren
Svar på spm. 7, om landmænd, der ikke har interesse i genetisk modificeret materiale, skal betale for deres kollegers forsikring, fra fødevareministeren
25
Svar på spm. 27 om sikring af provenu til Fonden for økologisk landbrug, fra fødevareministeren
26
Svar på spm. 8, om promilleafgiftsfondene skal afholde udgifter til en kompensationsordning i forbindelse med genmodificeret materiale, fra fødevareministeren
Svar på spm. 9 om, hvorfor »forureneren betaler-princippet« ikke skal finde anvendelse på kompensationsordningen, fra fødevareministeren
27
Kopi af fødevareministerens svar til Fødevareudvalget på spm. 2 (B 10) om Mælkeafgiftsfondens ændringsbudget for 2003, fra fødevareministeren
28
Kopi af fødevareministerens svar til Fødevareudvalget på spm. 1 (B 10) om kommentar til artikel fra Berlingske Tidende 27/10-03: »Lad landbruget styre sine egne penge«, fra fødevareministeren
29
Spm. 31 om datoen for indsendelse af årsregnskaber for promille- og produktionsafgiftsfondene, til fødevareministeren
Spm. 32 om offentliggørelse af årsregnskaberne for promille- og produktionsafgiftsfondene, til fødevareministeren
Spm. 33 om, hvilke ændringer der fremgår af ændringsbudgetterne, til fødevareministeren
Spm. 34 om en sammenlignende opstilling af forskellene på fonde i traditionel forstand og promille- og produktionsafgiftsfondene, til fødevareministeren
30
Spm. 35 om teknisk bistand til ændringsforslag, der indebærer, at promille- og produktionsafgiftsfondene pålægges at sørge for offentliggørelse af ansøgninger og ansøgningsfrister, til fødevareministeren
Spm. 36 om teknisk bistand til ændringsforslag, der fjerner muligheden for, at ministeren kan pålægge promilleafgiftsfondene at afholde udgifter til kompensation i forbindelse med spredning af genetisk modificeret materiale, til fødevareministeren
Spm. 37 om en kort redegørelse for Rigsrevisionens beretning om produktions- og promilleafgiftsfondene inden for landbrug-, gartneri- og fiskeriområdet, til fødevareministeren
31
Spm. 38 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til fødevareministeren
32
Svar på spm. 31 om datoen for indsendelse af årsregnskaber for promille- og produktionsafgiftsfondene, fra fødevareministeren
Svar på spm. 32 om offentlig tilgængelighed af årsregnskaberne for promille- og produktionsafgiftsfondene, fra fødevareministeren
Svar på spm. 33 om, hvilke ændringer der fremgår af ændringsbudgetterne, fra fødevareministeren
Svar på spm. 34 om en sammenlignende opstilling af forskellene på fonde i traditionel forstand og promille- og produktionsafgiftsfondene, fra fødevareministeren
33
Svar på spm. 35 om teknisk bistand til ændringsforslag, der indebærer, at promille- og produktionsafgiftsfondene pålægges at sørge for offentliggørelse af ansøgninger og ansøgningsfrister, fra fødevareministeren
Svar på spm. 36 om teknisk bistand til ændringsforslag, der fjerner muligheden for, at ministeren kan pålægge promilleafgiftsfondene at afholde udgifter til kompensation i forbindelse med spredning af genetisk modificeret materiale, fra fødevareministeren
Svar på spm. 37 om en kort redegørelse for Rigsrevisionens beretning om produktions- og promilleafgiftsfondene inden for landbrug-, gartneri- og fiskeriområdet, fra fødevareministeren
34
Spm. 39, om de problemer, Rigsrevisionen påpegede i beretning nr. 23, 1983, er rettet, således at hele kritikken kan betragtes som forældet, til fødevareministeren
Spm. 40, om en sammenlignende opstilling af forskellene på habilitetskrav i de to typer af fonde, til fødevareministeren
35
Spm. 41 om anmodning om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til fødevareministeren
Spm. 42 om anmodning om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til fødevareministeren
Spm. 43 om anmodning om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til fødevareministeren
36
1. udkast til betænkning
37
Svar på spm. 41 om anmodning om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra fødevareministeren
Svar på spm. 42 om anmodning om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra fødevareministeren
Svar på spm. 43 om anmodning om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra fødevareministeren
38
Svar på spm. 39, om de problemer, Rigsrevisionen påpegede i beretning nr. 23, 1983, er rettet, således at hele kritikken kan betragtes som forældet, fra fødevareministeren
Svar på spm. 40 om en sammenlignende opstilling af forskellene på habilitetskrav i de to typer af fonde, fra fødevareministeren
39
Svar på spm. 38 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra fødevareministeren
40
Spm. 44 om, hvorfor ministeren i ændringsforslaget opgør Fonden for økologisk landbrugs andel af produktionsafgiftsfondenes produktionsafgifter som »omsætningen inden for den pågældende fonds område«, til fødevareministeren
Spm. 45 om teknisk bistand til ændringsforslag, til fødevareministeren
41
Spm. 46 om sammenlignende oversigt over, hvilke økonomiske konsekvenser de to forslag vil få for de økologiske jordbrugere, til fødevareministeren
Spm. 47 om, hvorvidt beløbet ville ændre sig, såfremt der var tale om en udregning af midler efter det økologiske landbrugs andel af samlet indenlandsk omsætning, til fødevareministeren
Spm. 48 om, i hvilke tilfælde medlemmer af produktions- og promillefondenes bestyrelser må anses at være inhabile, til fødevareministeren
42
Svar på spm. 46 om sammenlignende oversigt over, hvilke økonomiske konsekvenser de to forslag vil få for de økologiske jordbrugere, fra fødevareministeren
Svar på spm. 47 om, hvorvidt beløbet ville ændre sig, såfremt der var tale om en udregning af midler efter det økologiske landbrugs andel af samlet indenlandsk omsætning, fra fødevareministeren
Svar på spm. 48 om, i hvilke tilfælde medlemmer af produktions- og promillefondenes bestyrelser må anses at være inhabile, fra fødevareministeren
43
Svar på spm. 44 om, hvorfor ministeren i ændringsforslaget opgør Fonden for økologisk landbrugs andel af produktionsafgiftsfondenes produktionsafgifter som »omsætningen inden for den pågældende fonds område«, fra fødevareministeren
Svar på spm. 45 om teknisk bistand til ændringsforslag, fra fødevareministeren
44
Spm. 49 om, hvilke sektorer der er tale om i forbindelse med økologisk produktion, til fødevareministeren
Spm. 50 om ministeriets tilsynsrolle, til fødevareministeren
Spm. 51 om, hvorvidt ministeriet kan pålægge en bestyrelse at omgøre en beslutning på grundlag af habilitetsspørgsmål, til fødevareministeren
Spm. 52 om, hvorfor der henvises til Promilleafgiftsfonden, til fødevareministeren
45
2. udkast til betænkning
46
3. udkast til betænkning
47
Svar på spm. 49 om, hvilke sektorer der er tale om i forbindelse med økologisk produktion, fra fødevareministeren
Svar på spm. 50 om ministeriets tilsynsrolle, fra fødevareministeren
Svar på spm. 51 om, hvorvidt ministeriet kan pålægge en bestyrelse at omgøre en beslutning på grundlag af habilitetsspørgsmål, fra fødevareministeren
Svar på spm. 52 om, hvorfor der henvises til Promilleafgiftsfonden, til fødevareministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til fødevareministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 34, 40, 48, 50 og 51 og fødevareministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 34
I forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 10, jf. L 25 – bilag 19, bedes ministeren fremsende en sammenlignende opstilling af forskellene på fonde i traditionel forstand og promille- og produktionsafgiftsfondene samt en præcisering af habilitetskravene i de to typer fonde.
Svar
Fonde i traditionel forstand omfatter to typer fonde
– Fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 11. august 1992.
– Fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner, der efter § 1, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 14. december 2001, anses for at være erhvervsdrivende.
– For disse fonde gælder de krav til ledelse, der fremgår af lov om fonde og visse foreninger, kapitel 6, og lov om erhvervsdrivende fonde, kapitel 5. Af disse bestemmelser fremgår de nærmere regler om habilitet.
Det fremgår således, at stifteren eller dennes nærtstående samt personer, herunder disses nærtstående, der direkte eller indirekte ejer mere end halvdelen af den stemmeberettigede kapital i et selskab, der har stiftet fonden, ikke uden fondsmyndighedens samtykke kan udgøre bestyrelsens flertal.
Det fremgår desuden, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke må deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem fonden og den pågældende selv, om søgsmål mod den pågældende selv, om aftaler mellem fonden og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis den pågældende har en væsentlig interesse heri, der kan være stridende mod fondens.
Promille- og produktionsafgiftsfondene er som anført i besvarelsen af spørgsmål 10 særlige forvaltningssubjekter.
Sammensætningen af bestyrelserne reguleres således ikke af de fondslove, der er nævnt ovenfor, men af bemyndigelsesloven og fiskeriloven. L 25 indeholder forslag til ændringer af reglerne for bestyrelsens sammensætning. Jeg henviser i denne forbindelse til lovforslaget.
Promille- og produktionsafgiftsfondene er som særlige forvaltningssubjekter omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet, jf. forvaltningslovens kapitel 2. Disse regler vil efter en konkret vurdering kunne medføre, at bestyrelsesmedlemmet ikke vil kunne medvirke ved behandlingen af en sag. Det bemærkes, at det konkret påhviler den enkelte bestyrelse at sikre, at bestyrelsesmedlemmer, der i konkrete sager måtte være inhabile, ikke deltager i behandlingen af sådanne sager.
Spørgsmål 40
I forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 34, jf. L 25 – bilag 32, bedes ministeren give en sammenlignende opstilling af forskellene på habilitetskrav i de to typer af fonde.
Svar
Fonde i traditionel forstand er stiftet af personer eller selskaber på privatretligt grundlag. Fonde i traditionel forstand skal have en formue, der uigenkaldeligt er udskilt fra stifterens formue og de skal have en selvstændig ledelse i forhold til stifteren. Kravet om, at nærmere bestemte personer eller selskaber ikke kan udgøre bestyrelsens flertal, skal ses på denne baggrund.
Promille- og produktionsafgiftsfonde er ikke fonde i traditionel forstand. De er særlige forvaltningsmyndigheder etableret i henhold til lov, der forvalter løbende indtægter fra afgifter, der opkræves med hjemmel i lov. Bestyrelserne for promille- og produktionsafgiftsfondene sammensættes i henhold til bemyndigelseslovens og fiskerilovens nærmere bestemmelser, jf. beskrivelsen i L 25.
Forskellene mellem fonde i traditionel forstand og promille- og produktionsafgiftsfonde er således i forhold til sammensætningen af fondenes bestyrelser en konsekvens af fondenes forskellige karakter og lovgrundlag.
I forhold til behandling af konkrete sager er fonde i traditionel forstand omfattet af de regler, som fremgår af fondslovene. Promille- og produktionsafgiftsfondene er omfattet af forvaltningslovens regler. Disse regelsæt vil i langt de fleste tilfælde føre til de samme resultater.
Spørgsmål 48
I forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 40, jf. L 25 – bilag 38, bedes ministeren oplyse, i hvilke tilfælde medlemmer af produktions- og promillefondenes bestyrelser må anses at være inhabile.
Svar
Som anført i besvarelsen af spørgsmål 34 og 40 sammensættes bestyrelserne for fondene efter bemyndigelseslovens og fiskerilovens nærmere bestemmelser, jf. L 25. Da disse bestemmelser tilsigter repræsentation af forskellige generelle brancheinteresser, vil bestyrelsesmedlemmernes varetagelse af sådanne interesser i bestyrelsesarbejdet ikke medføre inhabilitet.
Det vil i øvrigt afhænge af en konkret vurdering i henhold til forvaltningslovens regler, i hvilke tilfælde bestyrelsesmedlemmer i fondene må anses at være inhabile i forhold til behandlingen af konkrete sager. Efter forvaltningsloven vil inhabilitet efter en konkret vurdering bl.a. kunne foreligge, hvis det pågældende bestyrelsesmedlem har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald. En direkte interesse i sagens udfald vil således efter en konkret vurdering kunne begrunde inhabilitet.
Som anført i besvarelsen af spørgsmål 34 påhviler det den enkelte bestyrelse at sikre, at bestyrelsesmedlemmer, der i konkrete sager måtte være inhabile, ikke deltager i behandlingen af sådanne sager.
Spørgsmål 50
I forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 48, jf. L 25 – bilag 42, ønskes en uddybning af ministeriets tilsynsrolle, idet ministeren svarer, at »som anført i besvarelsen af spørgsmål 34 påhviler det den enkelte bestyrelse at sikre, at bestyrelsesmedlemmer, der i konkrete sager måtte være inhabile, ikke deltager i behandlingen af sådanne sager«. Idet ministeren i tidligere svar har oplyst, at hun ikke ønsker at anvende Civilretsdirektoratets tilsyn, ønskes det derfor oplyst, i hvilket omfang ministeriet vil føre tilsyn med, at bestyrelserne opfylder habilitetskravene.
Svar
Som oplyst i min besvarelse af spørgsmål 34, som citeret i spørgsmålet, er det den enkelte bestyrelses ansvar at sikre, at bestyrelsesmedlemmer, der i konkrete sager måtte være inhabile, ikke deltager i behandlingen af sådanne sager. Ministeriet er ikke repræsenteret i de enkelte bestyrelser og modtager ikke referater af bestyrelsernes møder.
Ministeriets tilsyn udføres gennem muligheden for at påklage bestyrelsernes afgørelser, jf. bemyndigelseslovens § 8, stk. 6. Ministeriet kan i tilfælde af, at der foreligger urigtige afgørelser, omgøre disse i medfør af samme stykke, ligesom ministeriet kan afsætte bestyrelsesmedlemmer, der har medvirket til beslutninger i strid med de regler, der gælder for forvaltningen af fondenes midler, jf. bemyndigelseslovens § 8, stk. 4.
Der har kun været en enkelt klagesag om inhabilitet, hvor det efter en nærmere undersøgelse kunne fastslås, at der ikke forelå inhabilitet.
Spørgsmål 51
Ministeren bedes tillige oplyse, hvorvidt ministeriet kan pålægge en bestyrelse at omgøre en beslutning på grundlag af habilitetsspørgsmål.
Svar
Ja. Som angivet i min besvarelse af spørgsmål 50 kan ministeren i henhold til bemyndigelseslovens § 8, stk. 6, ændre en afgørelse truffet af en bestyrelse. Dette omfatter såvel en ændring af indholdet af en konkret afgørelse som en ophævelse af afgørelsen, eventuelt i forbindelse med en hjemvisning af sagen til fornyet behandling i bestyrelsen.
Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 2. december 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. og fiskerilov
(Ændring af fondsbestyrelserne, ændret fastsættelse af promillemidler samt udvidet anvendelse af fondsmidlerne m.v.)
[af fødevareministeren (Mariann Fischer Boel)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-7. Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2003 og var til 1. behandling den 24. oktober 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og fødevareministeren sendte den 19. august 2003 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2002-03, alm. del – bilag 1322. Den 10. oktober 2003 sendte fødevareministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 52 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret skriftligt. Udvalgets spørgsmål 34, 40, 48, 50 og 51 og fødevareministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet under nr. 1 og 3-7 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det under nr. 2 stillede ændringsforslag.
I folketingsåret 2002 fremlagde Socialdemokratiet et forslag til en omfattende ændring af produktions- og promillefondene blandt andet for at sikre, at økologerne fik deres andel af midlerne i fondene, uafhængighed i fondenes bestyrelser og en større åbenhed om fondenes arbejde.
Socialdemokratiet er derfor tilfreds med, at fødevareministeren med lovforslaget ændrer på fondenes bestyrelser, selv om Socialdemokratiet gerne havde set, at fødevareministeren var gået mere konsekvent til værks, jf. beslutningsforslag nr. B 10 om promille- og produktionsafgiftsfondene, som Socialdemokratiet fremsatte den 10. oktober 2003.
Socialdemokratiet finder dog ikke, at fødevareministeren har sikret, at økologerne får deres andel af midlerne, og har derfor stillet ændringsforslag nr. 4.
Socialdemokratiet finder heller ikke, at fødevareministeren har sikret åbenhed om fondene, hverken når det drejer sig om regnskaber, ansøgningsfrister eller tildeling af midler, og Socialdemokratiet synes slet ikke, at det er tilstrækkeligt at pege på aktindsigtsbestemmelserne. Socialdemokratiet har derfor stillet ændringsforslag nr. 5, 6 og 7.
Det er helt ubegribeligt for Socialdemokratiet, at fødevareministeren vil anvende midler fra fondene til at dække et eventuelt erstatningsansvar for udsætning af genetisk modificerede afgrøder, og Socialdemokratiet har derfor stillet ændringsforslag nr. 3.
Et tredje mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet under nr. 2 stillede ændringsforslag og de under nr. 3 og 5-7 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det under nr. 1 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det under nr. 4 stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten bemærker, at i en situation, hvor det økologiske landbrug vokser og pesticidforbruget falder, er det urimeligt, hvis bidraget til det økologiske landbrug formindskes med en deraf følgende manglende mulighed for det økologiske landbrug for at igangsætte aktiviteter. For at sikre en fast basisbevilling til Fonden for økologisk landbrug, der ikke afhænger af indtægterne fra pesticidforbruget, har Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten derfor stillet ændringsforslag nr. 2.
Et fjerde mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 2, og de under nr. 3 og 5-7 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 1 og 4 stillede ændringsforslag.
Et femte mindretal i udvalget (KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3 og 5-7 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 1, 2 og 4 stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (S)
1) Nr. 2 affattes således
»2. § 6, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri modtager fra Skatteministeriet 83 pct. af de midler, som indbetales til statskassen i henhold til lov om afgift af bekæmpelsesmidler. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bestemme fordelingen af midlerne mellem
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget, der dog skal have mindst 10 mio. kr., og
Promilleafgiftsfonden vedrørende landbruget.««
[Ændring af fordelingsnøglen, hvorefter Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget sikres mindst 10 mio. kr.]
Af et mindretal (SF og EL), tiltrådt af et mindretal (RV)
2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer
»01. I § 6, stk. 3, affattes 2. pkt. således
»Af de i stk. 2, nr. 1, nævnte midler tildeles Fonden for økologisk landbrug i 1. fordelingsrunde 14 mio. kr. og i 2. fordelingsrunde yderligere et beløb fastsat af ministeren på grundlag af det økologiske landbrugs andel af det samlede landbrugsareal.««
[Tildeling af 14 mio. kr. til Fonden for økologisk landbrug i 1. fordelingsrunde]
Af et mindretal (S) , tiltrådt af et mindretal (SF, RV, EL og KD)
3) Nr. 5 udgår.
[Fjernelse af ministerens mulighed for at pålægge promilleafgiftsfondene at afholde udgifter til kompensation i forbindelse med spredning af genetisk modificeret materiale]
Af et mindretal (S)
4) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer
»02. I § 7 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke
»Stk. 01. De i § 6, stk. 1, omtalte produktionsafgiftsfonde er pligtige til årligt at overføre en andel af fondens produktionsafgifter til Fonden for økologisk landbrug. Andelen opgøres som den økologiske andel af den indenlandske omsætning. Udgør summen af produktionsafgiftsfondenes beregnede overførsel til Fonden for økologisk landbrug mindre end 10 pct. af produktionsafgifterne i produktionsafgiftsfondene, forhøjes andelen fra de enkelte produktionsafgiftsfonde proportionalt, så den samlede andel udgør 10 pct. af produktionsafgifterne i produktionsafgiftsfondene. Bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., gælder fortsat for disse midler i Fonden for økologisk landbrug. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.««
[Tildeling af yderligere midler til Fonden for økologisk landbrug]
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF, RV, EL og KD)
5) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer
»03. I § 7 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke
»Stk. 02. Det påhviler de enkelte fondes bestyrelser at offentliggøre såvel ansøgningsfrister som indkomne ansøgninger samt en oversigt over, hvilke ansøgninger der er imødekommet.««
[Offentliggørelse af ansøgningsfrister, ansøgninger m.m.]
6) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer
»04. I § 9, stk. 2, indsættes som 3. pkt.
»Fondenes regnskaber offentliggøres senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.««
[Krav om offentliggørelse af fondenes regnskaber]
Til § 2
7) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer
»01. I § 103 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
»Stk. 2. Det påhviler de enkelte fondes bestyrelser at offentliggøre såvel ansøgningsfrister som indkomne ansøgninger samt oversigt over, hvilke ansøgninger der er imødekommet.««
[Offentliggørelse af ansøgningsfrister, ansøgninger m.m.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Frugt og grønt udgør kun en meget lille del af den danske landbrugsproduktion, men befolkningen anbefales at spise langt mere frugt og grønt. »600 gram om dagen« er en kampagne, der også støttes af regeringen, og som spiller en rolle for befolkningens sundhedstilstand og for bekæmpelsen af fedme. Der er et misforhold mellem de beløb, der er til rådighed i Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og nødvendigheden af at udvikle sektoren. For at støtte forskning og udvikling på dette område foreslås det, at der hvert år overføres et beløb fra promillemidlerne til Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget, så denne fond hvert år minimum har 10 mio. kr. til rådighed. Med denne bestemmelse ændres derfor fordelingsnøglen vedrørende promillemidlerne, således at fordelingen af midlerne fra og med 2004 sker som beskrevet i tabel 1
Tabel 1: Fordeling af promillemidler fra 2004 og frem
De 3 fonde for henholdsvis
Mio. kr.
I alt
Landbrug
Gartneri og frugtavl
Økologi
FVM'et - 1. runde
FVM'et - 2. runde
Budgetteret pesticidafgiftsprovenu
370,0
- fordelt med 83 pct. til promillemidler
307,0
- særlig korrektion i 2004 A)
19,6
I alt til fordeling
287,4
1. fordelingsrunde, dvs.
- fordeling i forhold til grundværdier
287,4
284,9
2,5
- særligt til FVM’et
0,0
-16,0
16,0
- særligt til gartnerne
0,0
-7,5
7,5
Resultat af 1. runde
287,4
261,4
10,0
0,0
16,0
0,0
2. fordelingsrunde, dvs.
- 50 pct. af beløb over 235 mio. kr. til FVM'et - 2. runde
0,0
-13,2
13,2
- særligt til Fonden for økologisk landbrug
0,0
10,0
-10,0
- det variable beløb til Fonden for
økologisk landbrug B)
0,0
0,9
-0,9
I alt fordelt
287,4
248,2
10,0
10,9
16,0
2,3
Ad A: Korrektionen udgør 19,6 mio. kr. i 2004 og 5 mio. kr. i 2005. Efter 2005 er der ingen korrektion.
Ad B: Arealandelen er beregnet til 6,5 pct.
Til nr. 2
Med bestemmelsen ændres fordelingsnøglen for fordelingen af promillemidlerne således, at Fonden for økologisk landbrug tildeles 14 mio. kr. i 1. fordelingsrunde samt et yderligere beløb i 2. runde fastsat af ministeren på grundlag af det økologiske landbrugs andel af det samlede landbrugsareal.
Til nr. 3
Det findes ikke at være rimeligt, at promilleafgiftsfondene skal afholde udgifter til en kompensationsordning for spredning af genetisk modificeret materiale i forbindelse med dyrkning af genetisk modificerede afgrøder. Ansvaret for at afholde sådanne udgifter påhviler alene producenterne. Ændringsforslaget fjerner derfor ministerens mulighed for at pålægge promilleafgiftsfondene at afholde udgifter til kompensation i forbindelse med spredning med genetisk modificeret materiale.
Til nr. 4
Anvendelsen af pesticider skal være så lille som mulig, hvorfor det ikke vil være rimeligt, at bidragene til Fonden for økologisk landbrug alene afhænger af indtægterne fra pesticidafgiften. Med bestemmelsen forpligtes Mælkeafgiftsfonden og de øvrige produktionsafgiftsfonde på landbrugsområdet til at tildele midler til Fonden for økologisk landbrug, der udgør en lige så stor andel af midlerne i fondene, som økologien udgør af den samlede indenlandske omsætning, dog mindst 10 pct. af de til enhver tid værende produktionsafgifter i produktionsafgiftsfondene.
Til nr. 5 og 7
Af hensyn til størst mulig åbenhed om fondene pålægges de enkelte fondes bestyrelser at offentliggøre såvel ansøgningsfrister som indkomne ansøgninger, samt at offentliggøre en oversigt over hvilke ansøgninger, der er imødekommet.
Til nr. 6
De enkelte fonde pålægges en pligt til at offentliggøre fondens årsregnskab inden for en rimelig tidsfrist, som her fastsættes til 5 mdr. efter regnskabsårets afslutning. Det svarer til indsendelsesfristen for virksomheder, der afgiver årsregnskab i medfør af årsregnskabsloven, idet fristen her som hovedregel er den 31. maj.
Jens Kirk (V) nfmd. Jens Christian Larsen (V) Inger Støjberg (V) Henrik Vestergaard (V) Christian H. Hansen (DF) fmd. Jørn Dohrmann (DF) Else Theill Sørensen (KF) Carina Christensen (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Nicolai Wammen (S) Ole Vagn Christensen (S) Ritt Bjerregaard (S) Kristen Touborg (SF) Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne