Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel\n(Optjening af ferieydelse under barselorlov)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 39

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

2

Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Spm. 1 om redegørelse for, hvorledes EU’s graviditetsdirektiv er implementeret i dansk lov, til beskæftigelsesministeren

5

Svar på spm. 1 om redegørelse for, hvorledes EU’s graviditetsdirektiv er implementeret i dansk lov, fra beskæftigelsesministeren

6

1. udkast til betænkning

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til beskæftigelsesministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og beskæftigelsesministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Socialdemokratiet.

Spørgsmål 1

Vil ministeren redegøre for, hvorledes EU’s graviditetsdirektiv er implementeret i dansk lov.

Svar

Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 (graviditetsdirektivet) er for så vidt angår barselorlov gennemført med to love.

Retten til at være fraværende fra sin arbejdsplads under barselorlov (før og efter fødslen) er reguleret i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.

Retten til økonomisk dækning under barselorloven er reguleret ved lov om dagpenge under sygdom og fødsel.

De fleste af graviditetsdirektivets bestemmelser var allerede gældende ret i Danmark før direktivets vedtagelse. De resterende bestemmelser blev implementeret ved lov nr. 412 af 1. juni 1994 (ligebehandlingsloven) og lov nr. 447 af 1. juni 1994 (sygedagpengeloven). Det drejer sig om pligt til fravær i 2 uger efter fødslen, retten til fravær (med dagpenge) fra arbejde i forbindelse med graviditetsundersøgelser og lønmodtagerens krav på en skriftlig, fyldestgørende begrundelse for afskedigelse.

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 26. november 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

(Optjening af ferieydelse under barselorlov)

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. oktober 2003 og var til 1. behandling den 4. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 25. september 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 649 (folketingsåret 2002-03). Den 24. oktober 2003 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret, dette spørgsmål og beskæftigelsesministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget ønsker ordentlige vilkår for både mænd og kvinder i forbindelse med barsel. Den gældende lovgivning på området er både uoverskuelig og utilstrækkelig, ikke mindst for den nybagte mor eller far, som reglerne jo faktisk er til for.

Ethvert tiltag, der kan være med til at rette op på de skævheder og problemer, der knytter sig til den nuværende lovgivning på barselområdet, hilser Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre derfor velkommen.

Imidlertid ønsker Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre en mere ambitiøs tilgang fra regeringens side, når det gælder sikring af mænds og kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet. Ikke mindst i forbindelse med barsel.

Lovforslaget er et skridt i den rigtige retning. Mere ambitiøst havde det dog været, om regeringen i stedet ville forpligte arbejdsgiverne til at indbetale feriepenge for ansatte, uanset at der ikke for disse er aftalt fuld eller delvis løn under barsel.

Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre noterer sig i øvrigt, at lovforslaget er endnu et eksempel på, at EU faktisk virker som løftestang for den nationale lovgivning, når det gælder ligestilling mellem kønnene.

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer for lovforslaget, fordi det forbedrer forholdene for kvinder, som ellers ikke ville optjene ferieydelse under barselorlov.

Det skal dog tilføjes, at det stadig er et åbent spørgsmål, hvorvidt lovforslaget fuldt ud giver kvinder på barselorlov de rettigheder, som følger af EU’s graviditetsdirektiv. I alle tilfælde er der tale om en absolut minimumsimplementering, som understreger, at forbedringer af ligestillingen på arbejdsmarkedet har trange kår under den nuværende regering.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten vil ved given lejlighed arbejde for, at kvinders rettigheder under barselorlov forbedres yderligere.

Kristendemokraternes medlem af udvalget indstiller forslaget til vedtagelse. Kristendemokraterne ønsker grundlæggende at give kvinder og mænd samme rettigheder, muligheder og pligter i samfundet. Det gælder i arbejdslivet, i politik og i ansvaret for hjem og familie. Når vi med dette forslag skaber en større balance mellem kvinders og mænds rettigheder med hensyn til optjening af ferie, er det et skridt i den rigtige retning, selv om vi gerne så flere skridt i den retning. Det må f.eks. ikke kunne betale sig for en arbejdsgiver at fyre en lønmodtager, der har fremsat krav om fravær i forbindelse med barsel, eller mens vedkommende er på barsel. Desværre kan det alt for tit betale sig for arbejdsgiverne at fyre en lønmodtager på barsel. Kristendemokraterne mener, dette problem kan og skal løses, f.eks. ved, at en kvinde, der fyres under barsel, ud over en godtgørelse skal have ret til fuld løn i opsigelsesperioden.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Freddy Dam (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Bent Bøgsted (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) Anne‑Marie Meldgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Lone Møller (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Anders Samuelsen (RV) Søren Søndergaard (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne