Legislator Case Law & Legislation
200313L00120 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter og lov om dyreforsøg\n(Markedsføringsforbud for kosmetiske midler, der er testet med dyreforsøg, forbud mod udførelse af dyreforsøg med færdige kosmetiske midler samt offentliggørelse af visse oplysninger om kosmetiske midler m.v.)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Lovforslag som vedtaget 2003 120 Valid

§ 1

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som ændret bl.a. ved lov nr. 424 af 10. juni 1997, lov nr. 256 af 12. april 2000, lov nr. 296 af 30. april 2003 og senest ved lov nr. 189 af 24. marts 2004, foretages følgende ændringer

1. I § 10 indsættes som stk. 5

»Stk. 5 . Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, i hvilket omfang der ved salg og import af kemiske stoffer og produkter kan henvises til, at stoffet eller produktet ikke har været gjort til genstand for forsøg med dyr for at opfylde kravene i loven, i regler fastsat i medfør af loven eller i Det Europæiske Fællesskabs forordninger.«

2. Efter § 30 d indsættes

» § 30 e. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at kemiske stoffer og produkter, der har været gjort til genstand for forsøg med dyr for at opfylde kravene i loven, i regler fastsat i medfør af loven eller i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold omfattet af denne lov, ikke må sælges eller importeres.«

3. Overskriften til kapitel 12 affattes således

»Tavshedspligt, fortrolighed og offentliggørelse af oplysninger«.

4. I § 58 indsættes som stk. 4

»Stk. 4 . Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at myndighederne, jf. § 47, skal offentliggøre oplysninger om kemiske stoffer og produkter, som er omfattet af denne lov, herunder om, hvordan oplysningerne skal offentliggøres, og hvilke oplysninger der i denne forbindelse skal betragtes som fortrolige.«

5. I § 59, stk. 4, og § 61 ændres »§ 10, stk. 4,« til: »§ 10, stk. 4 og 5,« og »§ 30 c,« til: »§ 30 c, § 30 e,«.

Lovforslag som vedtaget 2003 120 Valid

§ 2

I lov om dyreforsøg, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 9. september 1993, som ændret ved lov nr. 1081 af 20. december 1995 og § 21 i lov nr. 433 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. Som fodnote til lovens titel indsættes

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/15/EF af 27. februar 2003 om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler, (EF-Tidende 2003 nr. L 66, side 26-35) og Rådets direktiv 86/609/EØF af 24. november 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål, (EF-Tidende 1986 nr. L 358, side 1-28).«

2. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3 . Der kan ikke meddeles tilladelse til udførelse af dyreforsøg med færdige kosmetiske midler, hvis forsøget udføres for at opfylde kravene til kosmetiske produkters sikkerhed.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

3. Efter § 3 indsættes i kapitel 1

»§ 3 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om tilladelse til dyreforsøg med henblik på opfyldelse eller anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs retsakter om forhold omfattet af denne lov.«

Lovforslag som vedtaget 2003 120 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. april 2004

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter

og lov om dyreforsøg 1)

(Markedsføringsforbud for kosmetiske midler, der er testet med dyreforsøg, forbud mod udførelse

af dyreforsøg med færdige kosmetiske midler samt offentliggørelse af visse oplysninger om

kosmetiske midler m.v.)

Lovforslag som vedtaget 2003 120 Valid

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/15/EF af 27. februar 2003 om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (EF-Tidende 2003 nr. L 66, side 26).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →