Legislator Case Law & Legislation
200313L00117 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed\n(Smidiggørelse af regler om apotekerbevillinger og informationspligt for håndkøbslægemidler)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Lovforslag som vedtaget 2003 117 Valid

§ 1

I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 493 af 7. juni 2001 og senest ved § 2 i lov nr. 382 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer

1. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen kan i forbindelse med en ledig apotekerbevilling overføre apoteksudsalg fra det ledige apotek til et andet apotek, hvis strukturmæssige hensyn taler for det.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2. § 7, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Når særlige forhold taler for det, kan Lægemiddelstyrelsen i øvrigt påbyde, at et apoteksudsalg overføres fra et apotek til et andet.«

3. § 11, stk. 1, nr. 4, affattes således

»4) Information om lægemidler, herunder om priser på apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler, samt om lægemiddelanvendelse og opbevaring af lægemidler til forbrugere, medicinalpersoner og myndigheder.«

4. § 15, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Efter indstilling fra Lægemiddelstyrelsen kan indenrigs- og sundhedsministeren efter ansøgning meddele en apoteker bevilling til at drive mere end ét apotek, dog maksimalt fire apoteker.«

5. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Bevilling efter § 15, stk. 1 og 2, kan i særlige tilfælde efter indstilling fra Lægemiddelstyrelsen meddeles af indenrigs- og sundhedsministeren for en nærmere tidsbegrænset periode.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

6. I § 15, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

7. § 20 affattes således

»§ 20. Ansøgning om en apotekerbevilling efter § 15, stk. 1, indsendes til Lægemiddelstyrelsen, der afgiver en begrundet udtalelse til indenrigs- og sundhedsministeren om de efter styrelsens opfattelse tre bedst egnede ansøgere i nummerorden. Forinden udtalelsen afgives, rådfører Lægemiddelstyrelsen sig med de konsulenter, der er nævnt i § 67. Ved udtalelsens afgivelse offentliggør Lægemiddelstyrelsen navnene på de anbefalede ansøgere i alfabetisk orden.

Stk. 2. Ansøgninger om en apotekerbevilling efter § 15, stk. 2, indsendes til Lægemiddelstyrelsen, der foretager indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren af den efter styrelsens opfattelse bedst egnede ansøger.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for proceduren for opslag af bevillinger og behandling af ansøgninger om apotekerbevilling efter § 15, stk. 1-3, herunder for samtidige opslag af bevillinger efter § 15, stk. 1 og 2.«

8. § 22, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) med udgangen af den måned, hvori indehaveren fylder 70 år, jf. dog § 15, stk. 3,«.

9. § 22, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) når indehaveren får anden bevilling, medmindre bevillingen er meddelt efter § 15, stk. 2 eller stk. 3, eller når indehaveren får ansættelse som sygehusapoteker eller privat sygehusapoteker,«.

10. I § 22, stk. 1, nr. 4, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

11. I § 59, stk. 2, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

12. I § 61 e, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

13. I § 72, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 7, stk. 1 og 2« til: »§ 7, stk. 1 og 3«.

Lovforslag som vedtaget 2003 117 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. marts 2004

Forslag

til

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed

(Smidiggørelse af regler om apotekerbevillinger og informationspligt for håndkøbslægemidler)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →